- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring
[KAPITEL 3-2] Dem som ikke Tilsølede Deres Hvide Klæder (Åb 3:1-6)
Afsnittet siger her: ”Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til.” At gå klædt i ”hvidt” betyder, at de har forsvaret deres tro på Guds retfærdighed.
Gud går med dem, som har bevaret renheden i deres tro. Han lader dem aldrig alene, men er altid sammen med dem og velsigner dem.
Der er de retfærdige på denne jord, som vandrer med Helligånden. Gud har skrevet deres navne ind i Livets Bog og givet dem evigt liv og lov til at leve for altid. Ved at iklæde de retfærdige i hvidt og ved at være sammen med dem for altid har Gud gjort det muligt for dem altid at overvinde Satan i deres kamp imod ham.
At være Den der Overvinder Satan
For at være den, der overvinder Satan, må vi først tro på Ordet om frelsen, som Herren har givet os. Så lad os derfor vende os mod Ordet og se, hvordan Herren har frelst os med evangeliet om vandet og Ånden.
Lad os begynde ved at se på Lukasevangeliet 10:25-35: ”Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: ”Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Han sagde til ham: ”Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?” Manden svarede: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.” Jesus sagde: ”Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.” Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: ”Hvem er så min næste?” Jesus svarede og sagde: ”En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: ”Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.”
I denne passage ser vi to hovedpersoner: Jesus og en lovkyndig. For at prale af sin egen trofasthed over for loven spørger denne lovkyndige Jesus: ”Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?”
Hvilket indtryk får I af dette spørgsmål?
Den lovkyndige, som vi her taler om, troede fejlagtigt, at han kunne overholde Loven ved at adlyde den helt bogstaveligt. Men Gud gav sin Lov til menneskeheden, så at folk ville være i stand til at genkende synden i deres hjerter. Guds Lov taler om og afslører de synder, som grundlæggende findes i folks hjerter. I deres hjerter finder vi onde tanker, umoralske sind, morderiske sind, sind, der stjæler, sind, der bærer falsk vidnesbyrd, vanvittige sind og meget andet. For at udpege synden i den lovkyndiges hjerte spurgte Vorherre ham: ”Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?”
Vorherre ønskede, at den lovkyndige skulle genkende den grundlæggende tilstedeværelse af synd i hans hjerte. Men hævet over andre spurgte den lovkyndige i stedet Jesus ”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” og pralede dermed af sin egen retfærdighed. Af hans ord kan vi se, at den lovkyndige tænkte: ”Jeg har indtil videre overholdt Loven, og jeg er sikker på at overholde den, indtil jeg dør.”
Men vi må indse, at Loven, som er givet af Gud, kun kan overholdes af Gud selv, og at der er ingen anden, end ikke en eneste person, som fuldt og helt kan overholde Hans Lov. Derfor viser det blot en mands tåbelighed og arrogance over for Herren, når han prøver at overholde Guds Lov. Vi skal blot erkende, at vi er syndere, som aldrig kan overholde Guds Lov.
Det er meget vigtigt for os alle, hvordan vi læser Guds Ord. Når vi læser Guds Ord, må vi læse det med en bevidsthed om det formål, som Gud har tiltænkt for os. Hvis vi læser Bibelen uden denne bevidsthed om Herrens intention, så vil vores tro måske flyde i den modsatte retning af Hans vilje. Det er derfor, at der er så mange forskellige sekter, og derfor, at dem, hvis tro er forenet med Gud, så ofte afvises.
Når dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, læser Bibelen, kan de forstå præcist, hvad Guds formål er. Men når man læser Bibelen uden at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Gud, så kan det kun skabe store misforståelser, og en sådan person kan aldrig få den fornuftige bibelske tro, ligegyldigt hvor meget han eller hun studerer Bibelen.
Hvad Siger Loven?
Vi fortsætter med dette afsnit fra Lukasevangeliet: ”Han sagde til ham: ”Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?” Manden svarede: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.”
Rom 3:20 siger: ”Det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.” Bibelen fortæller os også: ”For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse”, (Gal 3:10).
Loven gør ikke blot os, som allerede er blevet født som syndere, til endnu større syndere, men den åbenbarer også vores gerningers utilstrækkeligheder. Det er derfor, at ”dem, der har lovgerninger, er under forbandelse.”
Nogle mennesker siger, at man kan træde ind i Himlen, hvis man tror på Gud og overholder Loven til fulde, og at man inderligt må forsøge at overholde Loven. Så selvom disse mennesker tror på Jesus, så tilbringer de hele deres liv med at forsøge at overholde Loven. Men de er rent faktisk forbandet af Loven. Dem, som ikke er blevet frelst fra deres synder, selvom de tror på Jesus, er ude af stand til at undslippe deres tros begrænsninger, som forgæves forsøger at overholde Loven. De tror muligvis på Jesus, men de vil forblive syndere i Guds øjne, og syndere i Guds øjne kan kun frygte Hans forfærdelige dom. Det er derfor, at Jesus, som er Gud, kom til os som vores Frelser og blev alle synderes Befrier. For med andre ord at uddybe det nærmere så tog Jesus sig af alle vores synder ved at blive døbt i Jordanfloden.
Ved I, at dåben er frelsens mærke, som renser alle vores synder bort? Jesu dåb var den eneste metode, som Gud etablerede, som kunne rense alle vores synder bort.
I Matt 3:15 fortæller Bibelen os: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.” Ordene ”for således” betyder oprindeligt ”det mest passende” eller ”det, som passer bedst”. Med andre ord var det mest passende, at Jesus skulle tage alle vores synder på sig selv gennem sin dåb af Johannes Døber. Kort sagt tog Jesu dåb sig af alle vores synder. Jesus Kristus udfriede os fra alle vores synder ved at blive døbt og dø på Korset. Når folk kender denne præcise sandhed og kæmper imod løgnene, så siger Gud, at det er dem, som sejrer.
Hvem skal de Genfødte Kæmpe Imod?
De genfødte må kæmpe imod og overvinde de lovlydige. I religiøse termer ser lederne af Loven ud til at være gode, men dybt inden i udfordrer de Gud. Således er deres ord, mens de ser ud til at være dydige, faktisk Satans ord, som holder deres tilhængere under syndens forbandelse. Det er derfor, at helgenerne må kæmpe imod og overvinde disse folk, der følger religionen.
Dem, der følger religionen, påstår, at frelsen kommer ved at tro på Jesus, men de hævder også, at man kan træde ind i Himlen, når man lever et dydigt liv i Guds øjne. Kan sådan en tro kaldes troen, som fører til frelsen? Selvfølgelig ikke!
Så Herren brugte en lignelse til at oplyse den lovlydige og os om dette spørgsmål. Historien er nogenlunde sådan: En mand, som rejser til Jeriko fra Jerusalem blev angrebet af røvere, som slog ham og efterlod ham halvdød. En præst var også på vej til Jeriko fra Jerusalem og kommer forbi den denne forslåede mand. Men præsten hjælper ham ikke og går i stedet over på den anden side og går videre. En anden mand, denne gang en levit, støder også på offeret, men også han foregiver ikke at høre den stakkels mands råb om hjælp og går simpelthen uden om ham.
Så kommer en tredje person forbi, denne gang en samaritan. Til forskel fra præsten og levitten forbinder samaritaneren faktisk hans sår, hældte olie og vin på sårene, bar ham på ryggen af sit dyr hen til en kro og sagde: ”Tag jer godt af ham. Jeg kommer forbi på min vej tilbage; hvis I bruger flere penge, end jeg har givet jer, for at helbrede ham, så vil jeg betale jer tilbage på min vej tilbage. Så gør, hvad I kan for at hjælpe denne mand.”
Hvem blandt disse tre er god? Samaritaneren selvfølgelig. Denne samaritaner henviser til Jesus. Det, der har frelst syndere som os, er hverken Guds Lov eller dens lærere, eller dens ledere, og slet ikke vores egen styrke, handlinger eller angrende bønner. Kun Jesus, som kom til denne jord for at rense vores synder bort, er den sande Frelser. Jesus har ”således (Matt 3:15)” udfriet alle synderne. Jesu dåb og Hans blod på Korset er symbolet på syndernes frelse (1 Pet 3:21). Alle synderne i denne verden er frelst ved Jesu dåb og Kors. Dem, som tror på Jesu dåb i Jordanfloden og Hans blod på Korset som deres frelse, er fuldt og helt udfriet fra alle deres synder.
Jesus har givet os styrken til at kæmpe imod og overvinde de falske og løgnagtige doktriner. Når folk siger: ”Vi tror på Jesus, men hvis I overholder Guds Lov og jeres gerninger er gode, så vil I blive udfriet fra alle jeres synder,” så viser de blot deres stædighed og deres udbredte løgne. Hvis I tilfører eller trækker noget som helst fra sandheden om vores frelse ved Jesus, så ville dette ikke længere være sandheden. Jesus har givet os styrken til at kæmpe imod og overvinde sådanne løgnagtige og falske doktriner.
Nutidens ledere af Loven taler højt foran folk, som om de overholder Loven godt. Men vi er ofte vidner til, at de ikke kan følge deres egne ord, når de står over for en situation, hvor de, selvom det er svært, ikke desto mindre må gøre, som Loven befaler dem at gøre. De indser selv, at selvom de i deres hjerter ønsker at gøre det gode, så kan de ikke gøre det på grund af deres køds svaghed. Ved at skjule deres svagheder og gemme dem selv bag religiøse formaliteter, bedrager de andre og tynger dem ned med den samme byrde.
Ligesom præsten og levitten i afsnittet oven for udøver nutidens lovlydige også dobbeltmoral ved simpelthen at gå over på den anden side, når deres engagement kræver deres offer. Det er menneskets magtesløshed over for Guds Lov. Folk skjuler dette ved at gemme det bag en smuk klædning, som kaldes religion. Men alle dem, som gemmer sig for Herren, kan ikke frelses. Kun dem, som genkender deres syndighed ved at afsløre deres sande jeg efter Lovens målestok, kan blive udfriet fra alle deres synder ved Ordet om sandheden i vandet og Ånden.
Kun Jesus går ikke forbi de døende syndere, og kun Han frelser dem ved at finde og møde dem. Han flyttede alle vores synder over på sig selv ved selv at blive døbt, og Han udfriede de døende syndere fra alle deres synder ved at betale deres løn med sin egen krops offer. Det er sådan, at Jesus er blevet Frelseren for alle syndere.
Dem som Overvinder vil blive Klædt I Hvidt
Afsnittet her fortæller os, at dem, som sejrer, vil blive klædt i hvidt. Dette betyder, at vi må kæmpe imod og overvinde løgnerne i den kristne verden. Selv mens vi taler nu, lærer disse løgnere folk at tro på Jesus og leve i godhed. Selvfølgelig er det rigtigt at leve i godhed. Men grundlæggende er folks hjerter fyldt med alle former for beskidte ting, fra mord til utroskab, tyveri og jalousi; så at sige til disse folk, at de skal leve i godhed, selvom selve udsagnet er rigtigt, er det samme som at spærre dem inde i en simpel religion og kvæle dem til døden. At fortælle folk, hvis synder hober sig op til deres hals, at de ”skal leve i godhed” er at skubbe dem ind i en form for selvforbandelse.
Så derfor er det, som de virkelig har brug for, at vi skal hjælpe dem med at blive udfriet fra alle deres synder ved at lære dem sandheden om vandet og Ånden, som kan frelse dem fra deres grundlæggende synder. Det er den sande lære, og efter denne lære kommer tilskyndelsen til at leve et liv i godhed foran Gud. Sagt på en anden måde er den mest presserende prioritet for dem, som står uden for Kristus som syndere, at gøre dem retfærdige ved at prædike evangeliet om vandet og Ånden for dem først.
Degraderingen af Kristendommen til en Verdslig Religion
Vi må ikke lade os narre af verdslige religioner. Kun når vi kæmper og overvinder de verdslige religioner, som udbreder løgne, kan vi træde ind i Himlen. Fordi vi er ude af stand til at overholde Guds Lov, har vi brug for frelsens nåde, som Jesus har givet os, og kun ved at tro på denne nåde kan vi møde Herren.
Men mange i kristendommen, selvom de tror på Jesus, trækkes med til helvede, bedraget og vildledt af dem, som udbreder løgne. De narres af den forførende tanke, at folk kan og må være gode. Men fordi vi er grundlæggende født med synd, kan vi aldrig være gode, ligegyldigt hvor hårdt vi forsøger på det. Så derfor kan vi kun frelses ved at tro på evangeliet om sandheden, at Jesus har frelst os ved vandet og Ånden. Vi kan kun leve et nyt liv, når vi anerkender, at vi er blevet syndfrie ved at tro på denne sandhed.
Bibelens farisæere og de fleste af nutidens kristne, som ikke er renset for deres synder ved ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden, er alle ens – de er alle kættere. Farisæerne troede på Gud, sjælenes genopstandelse og efterlivet som beskrevet i de hellige skrifter. Men de troede ikke på Jesus som deres Messias. Og hvad værre er, så trampede de på og ignorerede Kristi dåb og Hans blod på Korset.
I dag er der mange kristne som er nøjagtigt ligesom disse farisæere. De har en tendens til at give mere anerkendelse til kristne doktriner end til Bibelen selv. Det er derfor, at der er så mange kættere, som dukker uophørligt op i dag. I Tit 3:10-11 fortæller Gud os om kætterne og siger: ”Et kættersk menneske skal du vise bort efter en første og en anden advarsel. Du ved jo, at sådan et menneske er kommet på afveje; det synder, og det har dømt sig selv.” Dem, som tilhører kætteriet, stoler på, tror på og følger deres religiøse ledere mere end Bibelen, og derfor vil de alle gå til grunde.
Nu som før er der mange falske profeter, som kommer frem i denne verden. Gennem Ordet i den ovennævnte passage har Gud således fortalt os, at alle må kæmpe imod og overvinde disse falske profeter. Han sagde også, at kun dem, som sejrer, vil blive iklædt retfærdighedens klæder.
I Lukasevangeliet finder vi ”Lignelsen om Farisæeren og Tolderen.” En farisæer gik til templet, løftede sine hænder og bad for sig selv: ”Gud, jeg faster to gange om ugen og giver tiende af hele min indtægt.” Tolderen derimod kunne ikke engang løfte sit ansigt, da han bad: ”Gud, jeg kan ikke gøre som han. Jeg er en synder med mange utilstrækkeligheder, som ikke kan faste to gange om ugen, og som ikke engang kan betale tiende til dig. Og ikke nok med det, så har jeg også bedraget folk, stjålet fra dem og har gjort mange andre onde gerninger. Jeg er en værdiløs mand. Hav medlidenhed med mig Gud. Hav medlidenhed og vær god at frelse mig.”
Bibelen fortæller os, at det var tolderen, som blev retfærdiggjort af Gud og ikke farisæeren. Dette ser vi klart i dette spørgsmål: ”Hvem kan overhovedet tilgives for synden?” Det er ingen andre end dem, der indser deres egne utilstrækkeligheder. Dem, som ved, at de er syndere, sjælene, som indser, at de uden tvivl er dømt til helvede, hvis Loven eller Guds retfærdige dom ville falde over dem – det er dem, som modtager udfrielsens frelse fra Jesus.
Matt 3:15 nedfælder, hvad Jesus sagde lige før, Han blev døbt. I dette vers betyder ”således”, at Jesu dåb var den mest passende måde at frelse synderne på – det vil sige at frelse dem ved at få deres synder til at forsvinde med Jesu dåb, som overførte alle synder til Ham.
Tror I på den kendsgerning, at Jesus ”således” har frelst jer fra jeres synder? Herren tog alle jeres synder på sig selv, da Han ”således” blev døbt. Dernæst bar Han alle verdens synder til Korset og betalte lønnen for alle disse synder med sit eget blod. I må tro på dette, så jeres sjæl kan leve. Når I tror på dette, sones jeres sjæl, og I fødes på ny som Guds børn.
Men alligevel er der mange i denne verden, som fornægter denne sandhed om vandet og Ånden, evangeliet om frelsen. Det er derfor, at vi må udkæmpe åndelige slag. Jeg siger ikke, at vi skal udføre flere forkerte gerninger for at erkende vores synd, men at vi skal iklædes Guds nåde ved at indse, at vi er grundlæggende dømt til synden og til at blive dømt i ånden. I må acceptere den kendsgerning, at Jesus er vor Frelser. Alle, som ønsker at blive frelst, må tro på frelsens Jesus, som tog alle vores synder på sig selv og blev dømt i vort sted. Først da kan der ikke længere være nogen synd tilbage i vores hjerter.
Er der synd i jeres hjerter lige nu? Dem, som tror, at der er synd i deres hjerter, må først kende Guds Lov. Ifølge Guds Lov er syndens løn døden. Hvis I er syndige, så må I dø. Hvis I dør uden, at jeres synd er blevet sonet, vil I blive dømt og sendt i helvede. Fordi alle i denne verden ikke kan andet end synde, kan ingen undgå at blive sendt i helvede i overensstemmelse med Guds Lov. Det er derfor, at Gud, som havde medlidenhed med os, frelse os ved at sende sin enbårne Søn Jesus Kristus til denne jord og ”således (Matt 3:15)” fik ham til at tage hele verdens synd på sig med sin dåb i Jordanfloden og dømte ham på Korset i vort sted – alt for at Han kunne sende os til Himlen.
Vi kan ikke frelses på grund af vores gode gerninger. Folk har måske forskellige niveauer af hykleri, men alle er ikke desto mindre hyklere, og ingen kan opnå fuldendt godhed. Derfor kan folk kun blive helt og fuldt udfriet fra deres synder, når de får tilgivelse for deres synder ved at tro på frelsen i Kristi soning. Det er kernen i sandheden i Bibelen.
I beskrivelse af, hvordan han var, før han mødte Herren, bekendte Paulus: ”For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” (Rom 7:19). Hvorfor var Paulus sådan? Fordi menneskeheden simpelthen er ude af stand til at gøre noget godt. Alle ved, at det at gøre noget godt er det rigtige, men ingen er grundlæggende i stand til det. Det er noget, som er fuldstændig anderledes i grad og dimension fra kødets lyster, som selv de retfærdige har. Det er derfor, at folk kun kan frelses ved at tro på evangeliet om sandheden, som Herren har givet dem. Hvordan accepterede den retfærdige og syndfrie Gud sådanne urene og beskidte skabninger som os? Gud frelste og omfavnede os på grund af vor Herre Jesus. Han tog hele menneskehedens synd på sig med sin dåb af Johannes Døberen, menneskehedens ypperstepræst, og bar disse synder til Korset og blev dømt i vort sted. Tror I på Jesus? At tro på Jesus er at tro på det, som Han har gjort for os.
Sådan kan Vi Gå Frem for Gud
Kain og Abel blev født af Adam og Eva, menneskehedens første forældrepar. Da Adam og Eva syndede, dræbte Gud i stedet et dyr og iklædte dem skindet. Dette lærer menneskeheden om to af Guds love. Den ene er Guds lov om retfærdighed, hvor ”syndens løn er død”, og den anden er Hans lov om kærligheden, hvor ofre bruges til at skjule syndernes skamfulde synder. Adam og Eva, som blev narret af Satan, syndede imod Gud. Uanset hvordan de kom til at synde, så måtte de dø, for syndens løn er død ifølge Guds lov. Men Gud dræbte i stedet et dyr og iklædte dem dets skind. Det var en skygge af det hellige offer, som ville finde sted senere.
Efter at have begået deres synd syede Eva figenblade sammen og lavede lændeklæder til dem begge. Men disse figenblade kunne ikke vare længe, for de tørrede i solen og faldt fra hinanden, når de bevægede sig, og således var de ikke i stand til at skjule deres synd. Så på vegne af Adam og Eva, som forgæves forsøgte at skjule deres skam med figenblade, dræbte Gud et dyr og lavede tunikaer af skind og klædte dem i disse. Med andre ord dækkede Gud alle synderes skam gennem det hellige offer.
Dette taler til os om Guds kærlighed til os og Hans retfærdige frelse. Adam og Eva indså, at Gud dræbte dyret i stedet for dem, og at Han selv skjulte al deres skam og frelste dem. Så gav de denne tro videre til deres børn.
Adam havde to sønner, Kain og Abel. Kain, den første søn, ofrede udbyttet af sine egne anstrengelser og styrke til Gud, mens Abels offer var et slagtet lam i overensstemmelse med Guds lov om soningen. Hvilket offer accepterede Gud? Disse to ofre er et af højdepunkterne i begivenhederne i det Gamle Testamente, som viser forskellen mellem troens offer og offeret, som stammede fra menneskets egne ideer. Gud accepterede Abels offer. Bibelen fortæller os, at Gud ikke accepterede Kains afgrødeoffer, som stammede fra hans eget hårde slid, men i stedet accepterede Abels offer, som var den førstefødte kalv i hans flok og dets fedt.
”Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave,” siger Bibelen. Gud modtog med glæde Abels offer. Af dette Ord må vi være i stand til at læse, hvad Guds hjerte ønsker af os.
Hvordan kunne Gud acceptere os? Hver eneste dag kommer vi til kort over for Ham; hvordan kan vi nogensinde træde frem foran Gud? Der er kun en eneste måde, hvorpå vi kan gå til Gud, kun én vej, som Gud har lavet for os. Det er ingen anden vej end gennem ”at vi tilbyder at ofre” – ikke at vi skal tilbyde vores ”gerninger” til Ham, men at vi skal tilbyde Ham vores ”tro.” Det er den, som Gud accepterer.
Hvad var det for en tro, som Adam og Eva gav videre til deres børn? Det var ”skindtunikaernes” tro. Sagt på en anden måde så var det den tro, der troede på soning gennem et helligt offer. I dag er det troen på evangeliet om vandet og Jesu blod. ”Jeg tror på, at alle mine synder blev fjernet ved Jesu dåb og blod, og på at Han blev dømt i mit sted. Jeg giver denne tro som mit offer. Jeg tror på, at Herren tog alle mine synder bort, da Han blev døbt. Jeg tror på, at alle mine synder blev overført til Jesus. Som Gud lovede det i det Gamle Testamente gjorde Jesus Kristus mig syndfri ved at blive offerlammet og ved at dø for mig. Jeg tror på denne frelse.”
Når vi står foran Gud og tror på, at Herren således har frelst os, så accepterer Gud, at vi tilbyder denne tro til Ham og omfavner os. Hvorfor? Fordi at vi blot ved Hans ”hellige offer” og intet andet er blevet syndfrie og retfærdiggjorte i Guds øjne.
Gud accepterede os, fordi vi gav Ham offeret i vores tro, som tror på Jesus som vores Frelser. Da Gud accepterede Jesu offer, accepterede Han med andre ord os I Kristus. Årsagen er, at alle vores synder blev overført til offeret. Fordi dommen for vores synder blev overgivet til dette offer, så er vi blevet syndfrie. Det er Guds ret og Hans retfærdighed. Det er også Guds kærlighed og Hans perfekte frelse.
Også Vi Tilbyder Abels Tro
Bibelen fortæller os, at Gud accepterede Abels offer med glæde. Hvad er det så for et offer, som Gud ville acceptere fra os i dag? Når vi i vores hjerter tror på, at Jesus er vor Frelser, og at Han tog sig af alle vores synder og blev dømt i stedet for os, og når vi giver denne tro til Gud, så acceptere Gud os, fordi vi tilbyder Ham denne tro. Uanset hvor utilstrækkelige vores gerninger er, så finder Gud vores synder i sin Søn og ikke i os, fordi alle vores synder blev overført til Jesus, og Jesus blev dømt i vort sted. Gud overførte således alle vores synder til sin Søn, dømte Ham i vort sted, rejste Ham fra de døde på tredjedagen og har anbragt Ham ved sin højre hånd.
Gud har frelst alle dem, son tror på dette. Han har accepteret vores trosoffer. Uden Jesus Kristus kan vi aldrig træde frem foran Gud. Men fordi Jesus blev vores sikre Frelser, kan vi gå til Gud og tilbyde Ham denne tro, og på grund af dette offer kan Gud acceptere os. Er vores tro på denne sandhed fuldkommen? Selvfølgelig er den det!
Vi er nu rent faktisk syndfrie. Fordi vores synder blev overført til Jesus, klædte Gud os, som er blevet syndfrie, i hvide klæder. Han gjorde os retfærdige. Som Vorherre lovede: ”Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog.” Han vil bekende vores navne foran sine engle.
I Guds kirke i Sardes var der nogle få, som gik med Herren klædt i hvidt. Ingen andre end dem var Guds tjenere, Hans børn og helgener.
Gud accepterede Abels offer. Og Han accepterede også Abel. Men Gud accepterer ikke ofre, medmindre de er fuldkomne. Således accepterede Gud ikke Kain og hans offer. Hvorfor accepterede Gud ikke Kain og hans offer? Han accepterede dem ikke, fordi Kains offer ikke var livets offer tilberedt af det sonende blod. Bibelen fortæller os, at Kain gav et afgrødeoffer, udbyttet af hans egne anstrengelser, som sit offer. Han tilbød ganske enkelt sine afgrøder. De kan have været vandmelon, majs eller kartofler eller hvad det kunne være, uden tvivl rensede og tilberedte. Men Gud accepterede ikke denne form for offer.
Dette offer af Kain har en vigtig betydning, som nutidens kristne alle må forstå for at blive frelst. Men få kender virkelig Guds Hjerte i nutidens verden, for ingen af dem har den fjerneste idé, ikke engang i deres drømme, at de faktisk giver Kains offer til Gud.
Når man står foran Gud, så må han eller hun først se sig selv som dømt til helvede på grund af synden. Anerkender I dette foran Gud, at I er dømt til at komme i helvede på grund af jeres synder? Hvis I ikke anerkender dette, så er der ingen grund til, at I tror på Jesus, for Jesus er syndernes Frelser. Herren fortalte os: ”Dem, som er raske, har ikke brug for en læge, men det har dem, som er syge.” De sjæle, som lider under syndens åg, har brug for Vorherre, ikke dem, som ikke anerkender deres egne synder, og som hævder, at de er syndfrie, når de endnu ikke er blevet født på ny.
Alle er grundlæggende syndige. Derfor måtte Gud dømme menneskeheden, og menneskeheden er dømt til at se dommen for Guds vrede i øjnene. Med andre ord er I og jeg dømt til at gå til grunde. Men for at undgå at sende os ned i ødelæggelsen helvede, fjernede Herren alle vores synder med sin dåb i Jordanfloden og modtog i vort sted Guds dom. På grund af dette kunne Herren faktisk frelse os alle fuldstændigt i Guds øjne. Derfor har kun dem, som faktisk begår synd foran Gud og erkender, at de er syndere, brug for at tro på Gud, og kun for dem er Gud blevet Frelseren.
Tro som Iklæder Os Frelsens Hvide Klæder
Som Bibelen fortæller os ”Er kødets liv i blodet,” og menneskets liv er også i blodet. På grund af vores synder må vi helt sikkert dø. Hvorfor døde Jesus så på Korset? Han døde på Korset, fordi Han tog al vores synd på sig selv, og fordi syndens løn er død, udgød Jesus sit livsblod for at betale syndens løn og døde i vort sted. For at bevidne denne sandhed blev Han korsfæstet, blødte og døde på Korset i stedet for os.
Som Bibelen siger: ”Han blev såret for vores overtrædelser. Han blev skadet for vores synder.” Jesus døde virkelig på grund af vores overtrædelser og fejltrin. Derfor er Hans død vores død, og Hans genopstandelse er vores genopstandelse. Tror I på dette?
Jesus kom til denne jord for at frelse os og blev døbt for at få vores synder til at forsvinde. Jesus blev også korsfæstet. Folk foragtede Ham, stjal Hans klæder, spyttede på Ham og slog Ham i ansigtet. Hvorfor udholdt Jesus, som er Gud, denne ydmygelse at blive slået og spyttet på? Vorherre blev foragtet på grund af vores synder.
Herrens død og genopstandelse er derfor hver og en af os’ død og genopstandelse. Ingen religiøs leder i verden tog sig af vores synder. Hverken Mohammed eller Buddha eller nogen anden i verden opgav sit liv for vores synder.
Men Jesus Kristus, Guds Søn, kom til denne jord og tog vores synder på sig med sin dåb i Jordanfloden og gjorde os syndfrie. Og for at udfri os fra vores død, dom, ødelæggelse og forbandelse opgav Han sit eget liv.
Derfor, som Bibelen fortæller os: ”Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus” må vores tro være iklædt retfærdighedens klæder, sonet for vores synder ved at tro på Jesu dåb, som fjernede alle vores synder fra os. Denne tro på Jesu dåb inkluderer således troen på vores død og genopstandelse.
Gud gjorde os til sine børn ved at kigge på vores tro, som tror på Hans Søn. Det er modtagelsen. Gud modtager os ved at kigge på den tro, som vi tilbyder Ham, og som vi bringer foran Ham. Han modtager os ikke ved at kigge på vores gerninger, men Han modtager os som sine børn ved at kigge på vores tro på Guds Søn som Frelseren af alle, som bar vores synder, blev dømt i vort sted og genopstod fra de døde.
Dette, elskede brødre og søstre, er den sande tro. Vi frelses ikke ved vores egne gerninger, men vi iklædes de hvide klæder ved Jesu Kristi gerninger. Intet menneskes gerninger kan være 100 % rene. For at vores hjerter kan blive syndfrie må vi opgive vores frugtesløse anstrengelser og i stedet blot tro på Herren som vores Frelser. Ved at tro på dette og kun på dette kan vi blive iklædt hvide klæder.
Så vil vores navne blive skrevet i Livets Bog, og vi vil blive godkendte af Gud foran englene. Jesus selv vil genkende os som Guds børn og sige: ”Jeg har frelst jer; I er blevet retfærdige, fordi jeg har fået jeres synder til at forsvinde.” Det er den præcise betydning af afsnittet fra Johannes’ Åbenbaring, som vi indtil videre har diskuteret. Vi kan kun sones, når vi kommer ind i Guds kirke, og de sonede findes kun i Hans kirke.
Gud Faderen har modtaget os ved at kigge på vores tro på Hans Søn. Selvom vi i vores utilstrækkelighed og svaghed ikke kan andet end dagligt at fare vild og konstant give efter for svagheden, så har Gud kigget på vores tro på Hans Søn, og på grund af denne tro har Han modtaget os, som Han har modtaget Sin egen Søn. Vorherre har frelst os.
Og Han klædte os i hvide klæder. Troen på det syndfrie i vores hjerter er beviset på vores hvide klæder. Herren har lovet os, at når vi står foran Ham med vores hjerter klædt i hvide klæder, så vil Han forvandle vores kødelige kroppe til guddommelige kroppe.
I denne verden er der kirker for Gud, hvor de retfærdige og Guds tjenere findes. Der er dem, som er klædt i hvide klæder i disse kirker, og Gud arbejder gennem sine kirker og sine tjenere.
Lad os kigge på Åb 3:5 igen: ”Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle.”
En betingelse, som Gud gav os i ovennævnte afsnit, er, at Han kun vil iklæde os hvide klæder, ”hvis vi sejrer.” Vi må sejre. Men dem som, selvom de tror på Jesus, også tror, at deres daglige synder skal tilgives ved deres daglige bekendelser, er ikke dem, som sejrer over Satan i deres kamp imod ham, men dem, som bliver overvundet. Folk med en sådan tro kan aldrig iklædes hvide klæder. De kan aldrig blive de retfærdige.
Kun dem, som sejrer, tror på Herrens fuldendte frelsegerning. Herren har allerede givet jer troen, som kan sejre sådanne falske doktriner såsom doktrinen om helliggørelse eller retfærdiggørelse. Gud har også frelst os med sit sande evangelium, evangeliet om dåben og blodet, så at vi kan kæmpe og overvinde de falske evangelier, som ikke bringer os den sande frelse og udfrielsen fra Satan.
Vi skal blot give vores synder væk til troen og konkret erkende i vores hjerter, at alle vores synder virkelig er blevet overført til Jesus. Og vi må tro på, at vi døde, da Jesus døde, og at Hans død var en stedfortrædende død i vort sted. Vi må også tro på, at Jesus genopstod fra de døde for at lade os leve igen. Når vi har denne konkrete tro på sandheden, så godkender Gud os som de retfærdige, når Han kigger på vores tro.
Sagt på en anden måde er betydningen af Ordet: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn,” (Joh 1:12). Folk bliver ikke Guds børn blot ved at sige med deres munde: ”Jeg tror på Jesus” når de faktisk overhovedet ikke har den rette viden om Jesus.
Guds Ord fortsætter: ”De er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.” Det er sandt. At blive Guds børn er kun muligt gennem troen. For dette må vi derfor kæmpe imod og sejre over løgnerne. Dem, som har modtaget syndernes forladelse ved således at overvinde løgnerne, må vandre med Gud ved også at overvinde kødets lyster. De må med andre ord leve ved Guds vilje.
Hvad er så Guds vilje? Guds vilje er for dem, som er blevet iklædt hvide klæder, at forene sig og tjene hans evangelium. Hans vilje er for de retfærdige, selvom de måske lever langt fra hinanden, at de skal samles for at tilbede, tjene og prise Gud og at udbrede evangeliet til syndere, så at de også kan blive iklædt de hvide klæder. Dette liv med at arbejde for sjælenes frelse er Guds folks liv, hans tjeneres liv.
Når vi lever et sådant liv, så har Gud ikke blot iklædt os sin retfærdighed, men Han har også givet os velsignelserne både i fremgang på denne jord og de åndelige velsignelser i Himlen. Ved at få os til at prædike evangeliet for dem omkring os, så iklæder Han også dem hvide klæder. Gud har klædt alle de retfærdige og alle dem omkring dem i hvidt. Gud har tilladt os at sejre i vores kamp mod løgnen ved at tro på Ordet om sandheden. Og Han har givet velsignelsen at være klædt i hvide klæder til de retfærdige, som således sejrer i denne åndelige kamp. Pris Herren!
