(Åb 3:14-22)
”Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menigheden.”
Eksegese
Vers 14: ”Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav:”
Vorherre kom til denne jord og adlød Gud Faderen til det punkt, hvor Han døde for at opfylde Guds vilje. Men andre ord adlød Han enhver ordre med ”Amen,” som om det var Faderens vilje. Vorherre er Gud Faderens Kongeriges tro tjener, Faderen og det sande vidne, som bevidnede sig selv som Guds Søn og Frelseren. Vorherre er Gud over skabelsens begyndelse.
Vers 15: ”Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!”
Gud bebrejdede tjeneren for menigheden i Laodikea på grund af hans lunkne tro. Denne tjener fortjente Guds vrede. Hvis nogens tro er lunken over for Gud, så må han eller hun gøre sin tro tydelig ved enten at gøre den varm eller kold. Den tro, som Gud forlanger af os, er en tydeligt defineret tro, som er enten kold eller varm. Denne tydelige tro er også et absolut krav, når man tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Når det handler om at tro på Gud, er der to former for troende. På den ene hånd er der dem, som tror på, at evangeliet om vandet og Ånden er det sande evangelium, og at der ikke findes andet evangelium end dette evangelium. På den anden side har vi dem, som tror på, at der findes andre evangelier, som adskiller sig fra evangeliet om vandet og Ånden. Troen hos de sidstnævnte er kun lunken.
De tror, at det er nok at tro på Jesus, og at der ikke er brug for at skelne mellem det sande evangelium og de falske evangelier. Nogle af dem tror endda, at Jesus ikke er den eneste Frelser, men at frelsen også kan findes i andre religioner i denne verden. Som deres tro var troen hos tjeneren i Laodikea også lunken uden tydelig adskillelse mellem det sande og de falske evangelier – at der ikke findes noget andet evangelium end evangeliet om vandet og Ånden. Det er derfor, at denne tjener gjorde Gud bekymret og vakte Hans vrede.
Vers 16: ”Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.”
Vorherre Gud forlangte en tydelig tro af denne tjener. Vi må indse, at Gud ikke sætter pris på en tro, som hverken er kold eller varm. Når vi derfor tror på Herren, så må vi helt klart og uden tvivl indstille vores hjerter på at måle dem med Guds Ord og stå fast på Hans vilje ved at tro på den. Dem, som således er blevet født på ny, må også helt klart stå på det bibelske evangelium om vandet og Åndens side og uden kompromis gå imod dem, som udbreder andre evangelier, som adskiller sig fra dette sande evangelium. Gud fortæller os, at hvis de retfærdige ikke står på den rigtige side af troen, så vil Han spytte dem ud. Hvor står jeres tro lige nu?
Vers 17: ”Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen –”
Dem, hvis tro på Herren er lunken, tror, at deres tro er helt i orden, så de forbliver uvidende om fattigdommen i deres tro. Fordi tjeneren i kirken i Laodikea også var tilfreds med sin lunkne tro, formåede han ikke at se, hvor elendig han faktisk var. For at få den tydelige og endelige tro måtte han derfor se prøvelser i øjnene og blive forfulgt på grund af troen og gå igennem troens kamp imod løgnerne. Kun da kunne han finde ud af, hvor troløs, fattig og nøgen han rent faktisk havde været. Vi må alle nære den klare tro over for Herren.
Vers 18: ”Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.”
Gud beordrede englen i menigheden i Laodikea til at forbedre sin tro. Tjeneren i menigheden i Laodikea må genopbygge grundlaget for sin tro på evangeliet om vandet og Ånden og blive klædt i den fulde retfærdigheds klæder. Han må også se sig selv, vende tilbage og redefinere sin tro helt tydeligt. Han må overholde sin tro med udholdenhed og lære og opfylde sit håb ved at forbedre sin tro.
Også I må gå igennem tung undertrykkelse og forfølgelse på grund af evangeliet om vandet og Ånden, evangeliet om sandheden givet af Gud. Kun da kan I indse, hvor værdifuld sandheden i dette evangelium om vandet og Ånden er. Har I nogensinde forbrudt jer mod menneskets retfærdighed for at overholde Guds retfærdighed optjent gennem evangeliet om vandet og Ånden? Dem, som har forbrudt sig mod menneskets retfærdighed, ved, hvor værdifuld og velsignet Guds retfærdighed er. I må indse, at uden jeres tro, som stoler på Herren, så vil jeres livstro simpelthen blive elendig. Derfor må I lære af troen, som Herren gav til de tjenere, som kom før os, og dække jeres skam over jeres troløshed.
Vi må ikke glemme den kendsgerning, at det kræver ofre at lære den sande tro. Fordi den sande tro læres ved at følge trosgangen hos de åndelige forløbere skridt for skridt, må vi betale offerets pris. Vi må også være klar til at miste de ting vi har i verden for opbygningen af Herrens Kongeriges skyld og for vores tros fremgang, og vi må smide alt væk for Herrens skyld.
Vers 19: ”Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig!”
Herren bebrejder og revser dem, som kender og tror på Hans kærlighed, hvis deres tro er uden gerninger. Dem, som elskes af Herren, må derfor arbejde hårdt for Ham og følge Ham med den sande tro.
Vers 20: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.”
Dem, som er blevet Guds tjenere, deler deres liv med Ham både i glæde og i sorg. Dem, som arbejder for Herren, lever ved altid at tro på Herrens Ord, og gennem deres tro opfylder Herren altid sine gerninger.
Vers 21: ”Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og taget sæde hos min fader på hans trone.”
Sand tro fås eller tabes afhængigt af, om man er klar til at omfavne martyriet eller ej. Dem, som kæmper imod Satan ved at tro på Herrens Ord, vil sejre og opnå herlighed sammen med Herren. Helgenerne og Guds tjenere er altid optagede af at udkæmpe åndelige slag mod Satan. I denne kamp kan de altid sejre ved at tro på Herrens Ord. Dem, som således sejrer i deres kamp mod Satan, vil blive forherligede sammen med Herren.
Vers 22: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menigheden.”
Helgenerne må altid lytte til Guds stemme og følge Helligånden. Når de gør dette, så vil deres tro blive den, der går sammen med Helligånden, og åndelig sejr vil altid være deres.