- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring
[KAPITEL 3-6] Sand Tro for Livet som Disciple (Åb 3:14-22)
(Åb 3:14-22)
Troen hos menigheden i Laodikea fortjente at blive spyttet ud af Herren. Derfor rådede Herren menigheden til at købe guld lutret i ild af Ham, så at de kunne blive rige i troen. Denne lunkne tro kan også dukke frem blandt retfærdige i denne tid. Fordi de modtog deres tro helt gratis, indser de ikke, hvor dyrebar deres tro er. Gud revsede og rådgav således de retfærdige for at give dem troen, som er som guld lutret i ild. Af dette afsnit kan vi også lære, at Herren ønskede, at alle syv kirker i Asien skulle have den samme tro. Herren beordrede, at alle dem, som har et øre at høre med, skal høre, hvad Helligånden siger til Hans kirker.
Af 3:17 kan vi se, at menigheden i Laodikea var fanget i sit eget selvbedrag og troede, at dens materielle overflod var det samme som Guds åndelige velsignelser, og at det skyldtes deres tro. Gud udstillede den åndelige fattigdom og elendighed over for denne forblændede menighed.
Kirken i Laodikea virkede måske rig i troen, men faktisk var det en troløs og fattig kirke. Dens tro var lunken, den var opfyldt af åndelig arrogance, og den elskede verden mere end Jesus.
Åb 3:14-22 taler om en discipels liv. Jesu sande disciple er dem, som adlyder og følger Kristi Ord. Alle dem, som er født på ny ved at tro på Jesus Kristus, er kvalificerede til at blive Hans disciple. Herren ønsker, at vi alle skal leve livet som disciple. Vi må indse, at disciplenes liv faktisk er blevet givet til os.
I afsnittet sagde Herren, at Han vil spytte alle de helgener ud, som ikke lever et liv som disciplene. Som der står i vers 15-16: ”Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.” Hvis de frelste hverken er kolde eller varme foran Herren, så kan dette kun indikere deres åndelige fattigdom. Og sådanne mennesker kender endnu ikke til livet som discipel. Men enhver, som er genfødt, skal leve livet som discipel. Vi er blevet udfriet fra vores synd ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det er vores frelse.
Hvad fik vi efter vores frelse og efter, at vi var blevet født på ny? Vi fik et liv, som forsøger at være som Herren, som følger og adlyder Hans bud og søger efter Hans Ord. Det er livet som discipel. Idet Han forlangte dette liv som disciple af helgenerne, skældte Gud kirken i Laodikea ud og sagde, at den hverken var ”varm eller kold.”
Tro, som hverken er kold eller varm, er en lunken tro. Hvad er så denne form for tro, som er lunken, og som tilbyder menneskeheden så meget tryghed ved hverken at være kold eller varm? Det er den tro, som forsøger at få det på begge måder, at få kagen og spise den. Det er den form for tro, som ikke lever livet som en discipel ville gøre det. Dem, hvis tro er lunken, er dem, som ikke følger Jesu vilje, selvom de er blevet frelst. De ser måske ud til at følge Jesus, men de gør det faktisk ikke – troen hos dem, som rider på to heste, kaldes med andre ord en lunken tro.
Verden beskriver en sådan tro som værende klog. Troen er måske i verdslige termer klog, men det er en form for tro, som får Herren til at kaste op. I bør have en ret god idé om, hvordan denne tro, som hverken er kold eller varm, ser ud. Dem, hvis tro er lunken, forener sig ikke med arbejdet i Guds kirker, men distancerer sig heller ikke fra det; de gør og gør ikke på samme tid. Deres liv er sådan, at hvis det antal point, man mindst kan få, er 60, så retter de ind, så de lige får 60 point – hverken mere eller mindre.
Dem, hvis tro er sådan, er åndeligt fattige. Som der står i vers 17-18: ”Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.”
Dem, hvis tro er lunken, anser deres verdslige rigdom for åndelig overflod. Selvom de føler sig elendige, trætte og fattige, så indser de det ikke alligevel. Det er folk, som ikke kender sig selv. De tænker ved dem selv: ”Jeg er ok. Jeg er oprigtig, klog og anerkendt af andre, så det er i orden for mig at leve på denne måde, selvom jeg er blevet frelst” og de lever deres liv i overensstemmelse med deres egne standarder. Disse mennesker er trofaste over for verden, men de er ikke trofaste over for Guds kirke. Deres tro er kun lunken. Derfor sagde Gud, at Han ville spytte dem ud.
De kommer i kirken uden noget højere mål end at undgå at falde ved siden af. De sidder kun med under gudstjenesten og forsvinder så snart, den er ovre. De deltager aldrig frivilligt i kirkens arbejde, og hvis de gør, så sikrer de sig, at de laver så lidt som muligt. De gør, og de gør ikke, de gør ikke, men de gør. De er åndeligt fattige.
Herren havde følgende råd til sådanne mennesker: ”Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.” Han sagde til dem, at de skulle købe guld lutret af ild for at blive rige.
Hvis I virkelig ønsker at følge Herren, og hvis I virkelig ønsker, at Han skal rose jer for jeres tro, så må I lære jeres tro. Hvordan kan man lære tro? I må lære den ved at betale offerets pris og ved at tro på Ordet. Afsnittet siger til os, at vi skal købe guld lutret af ild. Det betyder, at der vil være mange prøvelser og trængsler for os, når det handler om at følge Guds Ord. Men alle prøvelser og trængsler kan overvindes ved at tro på og følge Guds Ord. Ved at gøre det bliver vores hjerter lutret og giver os troen, som anerkender Guds Ord som sandheden og tror på den af hele hjertet. Det er troen, som er som det rene guld.
For at opnå sand tro må vi således betale offerets pris, for uden at betale offerets pris kan vi ikke lære troen. Med andre ord kan vi aldrig lære troen uden at gennemgå trængsler. Hvis vi virkelig ønsker at blive troens folk, leve livet som Herrens disciple og blive velsignet for vores tro, så må vi betale offerets pris. Uden offer kan vi aldrig opnå dette.
Hvem har fra begyndelsen den stærke tro? Ingen. Det er fordi, at folk er uvidende om troen, at kirken lærer dem om Ordet og guider dem med det. Vi må adlyde, hvad kirken guider os og følge det i troen. Men at gøre dette medfører prøvelser; nogle gange er det nødvendigt at være tålmodig. Det er derfor, at det at blive troens folk ved at modtage vejledning i Ordet, fællesskab og lærdom er ledsaget af offer. Men fordi folk ikke ønsker at ofre sig, selvom de ønsker at lære troen, så kan de ikke have den sande lutrede tro. Det er derfor, at Herren siger til dem, at de skal købe lutret guld af Ham, så de kan blive rige i troen.
I kan kun forstå, hvad dette Ord betyder, når I lærer af troen hos de forudgående helgener og følger deres liv. Hvis I kun hører det teoretiske Ord og faktisk ikke følger det, som det forlanger af jer, og hvis I deltager i bevidnelser, bønner og forsamlinger, men faktisk ikke praktiserer det, så kan I ikke lære troen. Fordi jeres tro er lille, så bedømmer I jeres tro som ikke så ringe, fordi I regner med jeres egne standarder i verden. I tænker ved jer selv: ”Jeg er blevet frelst, jeg har penge og jeg klarer mig godt, så jeg må være bedre end de andre. Ja, jeg er sikker på, at jeg er bedre end disse folk.”
Hvis I virkelig ønsker at lære den sande tro, som er som guld, så må I betale offerprisen. Er det nemt at adlyde og følge? Det kræver ofre at adlyde. Er det nemt at ofre? Selvfølgelig ikke! Men hvis I ønsker at undgå at blive spyttet ud, så må I adlyde ved at ofre.
Men dem, som ikke har lært den sande tro, er åndeligt fattige og ønsker aldrig at ofre. For at adlyde må man bryde med sit sind. Hvis man ikke er i stand til dette, så vil ens hjerte fortsætte med at være åndeligt forkrøblet, som tiden går. Idet de ikke anerkender deres egen manglende tro, ender de blot med bag deres ryg at bebrejde helgenerne, som kom før dem i troen. I må lære den sande tro. Når I går ind i åndelige slag og kæmper på Guds side, så vil jeres tro blive lutret, efterhånden som I vinder åndelige gevinster og indser, hvad der kræves for at leve livet i åndelig sejr. I kan kun kende denne tro, når I erfarer den.
Gud revsede tjeneren i kirken i Laodikea ved at skrive: ”Du kender hverken din nøgenhed eller din fattigdom. Du er blevet frelst, men din tro er lunken – hverken det ene eller det andet. Det eneste, du har, er din frelse, som du har gemt væk. Bortset fra dette har du ingenting.”
Blev Guds tjenere eller vores åndelige forgængere vores forbilleder i troen blot ved at lade tiden gå uden at leve et liv som disciple? Selvfølgelig ikke! De gik igennem alle mulige prøvelser for Herren både med glæde og sorg. Gud vejleder jer ved at have dem før jer gennemgå alle de ting, som I og også jeg vil gå igennem til sidst. I må derfor tro på den kendsgerning, at Gud lærer og vejleder jer gennem dem, som fulgte troens vej før jer.
