(Åb 7:1-17)
”Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet. ”Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer,
af Judas stamme tolv tusind beseglede,af Rubens stamme tolv tusind, af Gads stamme tolv tusind, af Ashers stamme tolv tusind, af Naftalis stamme tolv tusind, af Manasses stamme tolv tusind, af Simeons stamme tolv tusind, af Levis stamme tolv tusind, af Issakars stamme tolv tusind, af Zebulons stamme tolv tusind, af Josefs stamme tolv tusind, af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.
Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, at alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet. Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:
Amen! Pris og lov og visdom og takog ære og magt og styrke er vor Gudsi evighedernes evigheder. Amen!
Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: ”De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: ”Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
Derfor står de for Guds troneog tjener ham dag og nat i hans tempel,og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.De skal ikke sulte længere, hverken solen eller nogen anden hedeskal plage dem,for Lammet midt for tronen skal vogte demog lede dem til livets kildevæld,og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”
Eksegese
Vers 1: ”Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner og holde jordens fire vinde tilbage, for at ingen vind skulle blæse på jorden eller over havet eller mod noget træ.”
Dette viser os, at om trængslernes vinde blæser eller ej afhænger fuldstændigt af Guds tilladelse. Gud har besluttet, at Han vil frelse 144.000 fra Israels stammer og gøre dem til sit folk, før Han tillader, at den Store Trængsel finder sted på denne jord.
Vers 2-3: ”Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet. ”Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.”
Her beordrer Gud de fire engle, som skulle skade jorden og havene, til ikke at gøre verden skade, før 144.000 israelittere var beseglede. Med andre ord sagde Gud til dem, at de ikke måtte gøre skade, før 12.000 var blevet udvalgt fra hver af Israels stammer, og før deres pander var blevet beseglede med Guds levende segl. Dette var Guds særskilte befaling, som viste Hans specielle omsorg for Israels folk.
Vers 4: ” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer.”
Dem, som besegles af Gud, vil modtage særskilt beskyttelse fra Gud og Hans velsignelse i frelsen selv under den Store Trængsel i de sidste tider.
Vers 5-9: ” af Judas stamme tolv tusind beseglede, af Rubens stamme tolv tusind,
af Gads stamme tolv tusind, af Ashers stamme tolv tusind, af Naftalis stamme tolv tusind, af Manasses stamme tolv tusind, af Simeons stamme tolv tusind, af Levis stamme tolv tusind, af Issakars stamme tolv tusind, af Zebulons stamme tolv tusind, af Josefs stamme tolv tusind, af Benjamins stamme tolv tusind beseglede.
Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, at alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.”
Dette vers giver os antallet af de beseglede blandt Israels folk – 12.000 fra hver stamme i Israel vil blive forseglede som modtagere af Guds særskilte nåde. Gud vil give frelsen til 12.000 fra hver stamme i Israel og gøre dem til sit folk; denne særskilte nåde vil gives ligeligt til hver stamme.
Eftersom Gud elskede hver stamme i Israel lige meget, gav Han dem alle den samme velsignelse ved, at de blev Hans folk. Gud iklædte israelitterne denne nåde for at opfylde sit løfte givet til Abraham og hans efterkommere. Som det herved kan ses, opfylder Gud alt, som Han har lovet og planlagt for menneskeheden.
Det fortæller os, at et stort antal jøder også vil blive frelst under den Store Trængsel og blive Guds folk. Der vil med andre ord være en utallig skare blandt jøderne, som vil blive udfriet af deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden og blive martyrer med deres tro i de sidste tider. Vi må derfor huske på, at Gud arbejder for at gøre jøderne til sit folk selv indtil de sidste tider.
Vers 10-11: ” De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet. Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud.”
Selv i de sidste tider kaster Gud sin nåde i frelsen over både israelitterne og os, hedningerne. Derfor er Vorherre værdig til at modtage al tilbedelse, pris og ære. For helgenerne er ingen anden end Gud alene centrum for al deres tilbedelse.
Vers 12 lyder: ”Og sagde: Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!”
Alle Guds præster priser Herren, som er Gud. Det er kun passende, at Gud skal modtage al denne ære og lovprisning.
Vers 13-14: ” Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: ”De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: ”Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”
Gud vil samle sin sidste høst, efter at Han har blæst vindene op i den Store Trængsel for at få helgenerne til at overvinde deres prisværdige martyrium og til at forsvare deres sande tro.
Når de første tre et halvt år i den syv år lange periode i den Store Trængsel har fundet sted, så vil helgenerne blive frygteligt forfulgt af Antikrist og blive martret for at forsvare deres tro. Denne Trængsel i martyriet er en anden dimension end nogen anden trængsel, som er gået forud i kirkehistorien; den vil stille et absolut krav til troen hos de helgener, som tror på Gud på denne jord. Martyriet er en stor ære for helgenerne. Gennem deres martyrium kan helgenerne mest tydeligt åbenbare deres sande tro på Gud. I de sidste tider i den Store Trængsel vil alle helgenerne forsvare deres tro gennem deres martyrium, tage del i genopstandelsen og bortrykkelsen og stå foran Guds trone.
Vers 15-16: ”Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem.” Dem, som har den sande tro foran Gud, vil blive martret i de sidste tider i den Store Trængsel for at forsvare deres tro i frelsen gennem evangeliet om vandet og Ånden. Gud vil derfor give helgener med en sådan tro sin særskilte beskyttelse og velsignelse og tage dem i sine arme.
Efter at have kæmpet imod Antikrist og blevet martret og genopstået vil helgenerne aldrig igen dø eller lide i Guds Rige. De vil leve for altid i velsignelser, som er givet til Guds børn. Dem, som lever i Guds omfavnelse, vil ikke mangle noget, og de vil aldrig igen lide eller opleve kvaler på grund af ondskaben. Alt, som venter dem nu, er Guds særskilte belønning, kærlighed og nåde, som vil gives dem for altid.
Vers 17: ”For Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”
Gud vil være den evige hyrde for helgenerne og vil give dem sin evige velsignelse. Som belønning for alle de lidelser og martyriet, som helgenerne gik igennem for Herrens skyld, mens de var på denne jord, vil Gud føre dem til det levende vands fontæner og tillade dem at bryde brød med Herren foran Guds trone og for evigt iklæde dem sin velsignelse, så de kan være sammen med Ham i al Hans herlighed. Fordi helgenerne, mens de levede på denne jord, havde troet på evangeliet om vandet og Ånden, og levede et liv, hvor de tjente Guds herlighed og blev martyrer i Hans navn, vil Gud tillade dem, som således forsvarede deres tro, at leve for altid i Hans herligheds midte i den Nye Himmel og Kongerige. Halleluja! Pris Vorherre!