• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 8-1] Basunerne Som Varsler De Syv Plager (Åb 8:1-13)

2021.05.17 80
Basunerne Som Varsler De Syv Plager(Åb 8:1-13)
Og da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i himlen hen ved en halv time. Og jeg så, at de syv engle, der står foran Gud, fik givet syv basuner. Og der kom en anden engel og stillede sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og han fik givet megen røgelse for at lægge den på guldalteret foran tronen sammen med alle de helliges bønner. Og røgelsen sammen med de helliges bønner steg op fra englens hånd foran Gud. Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden og brag og lyn og jordskælv. Og de syv engle med de syv basuner gjorde sig rede til at blæse i dem. 
Den første blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op. Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev slået til vrag. 
Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene. Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert. 
Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså. 
Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: ”Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse.”
 
 

Eksegese

 
Johannes’ Åbenbaring kapitel 8 beskriver de plager, som Gud vil bringe til denne jord. Et af de mest kritiske spørgsmål her er, om helgenerne vil blive inkluderet blandt dem, som vil lide under disse plager, eller ej. Bibelen fortæller os, at også helgenerne vil gennemgå de syv basuners plager. Af de syv plager vil de gå igennem dem alle undtagen den sidste. Disse syv basuners plager, som optræder i dette kapitel, er de virkelige plager, som Gud vil bringe til denne jord. Gud fortæller os, at Han vil straffe verden med de plager, som vil begynde med, at englene blæser i basunerne. 
 
Vers 1: ”Og da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i himlen hen ved en halv time.”
Dette henviser til stilheden før stormen, lige før Guds vrede hældes ud over menneskeheden. Gud vil være stille et stykke tid, før Han kaster sine forfærdelige plager ud over jorden. Det viser os, hvor skrækkelig og voldsom Hans syv basuners plager vil være. Når menneskeheden står foran efter at være gået igennem disse plager, så vil dem, som er frelste, modtage evigt liv, men dem, som ikke er, vil modtage evig straf. Så ved at indse, hvordan denne æra er, må vi være vågne og gøre evangelisternes arbejde.
 
Vers 2: ”Og jeg så, at de syv engle, der står foran Gud, fik givet syv basuner.” 
Gud brugte de syv engle til at udføre sit arbejde. Men lad os ikke glemme, at i vore dage arbejder Gud gennem de retfærdige, som tror på Ordet i evangeliet om vandet og Ånden.
 
Vers 3: ”Og der kom en anden engel og stillede sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og han fik givet megen røgelse for at lægge den på guldalteret foran tronen sammen med alle de helliges bønner.”
Det viser os, at Gud, som havde hørt om helgenernes bønner, som blev fremsagt midt under deres forfølgelse og Satan og hans tilhængeres prøvelser, vil bringe alle Sine plager til jorden. Her henviser ”guldalteret” til alle helgenernes bønner og betyder, at eftersom deres bønner gives til Gud, så vil alt Hans arbejde blive opfyldt. Gud arbejder ved at høre helgenernes bønner. 
 
Vers 4: ”Og røgelsen sammen med de helliges bønner steg op fra englens hånd foran Gud.”
Dette viser os, hvor meget Antikrist har plaget helgenerne på denne jord. På grund af lidelserne i de sidste tider vil helgenerne bede til Gud for at fordrive Antikrist, for at få trængslerne til at være ovre hurtigt og for at vise deres mordere, hvor voldsom Guds vrede er for dem. Verset her viser, at Gud således vil modtage alle helgenernes bønner. Når Gud har modtaget helgenernes bønner, vil Han begynde at dømme Antikrist og hans tilhængere med de syv basuners plager og de syv skåle. Guds dom over Antikrist og hans tilhængere er Hans endelige svar på helgenernes bønner. 
 
Vers 5-6: ”Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden og brag og lyn og jordskælv. Og de syv engle med de syv basuner gjorde sig rede til at blæse i dem.” 
Gud forbereder de syv basuners plager på denne jord. Derfor vil denne verden ikke undslippe brag, torden, lyn og jordskælv. 
 
Vers 7: ”Den første blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op.”
Den første plage er afbrændingen af en tredjedel af jorden, hvor en tredjedel af træerne og alt græs vil brændes ned. Denne plage vil ramme denne verdens skove. 
Hvorfor vil Gud bringe denne plage ned over os? Fordi folk, selvom de har set skønheden i Guds skabelse med deres egne øjne, ikke har genkendt Skaberen som Gud og tilbeder Ham, men i stedet ”tilbad og tjente skabninger snarere end Skaberen”, (Rom 1:25). Derfor bringer Gud de syv basuners plager til dem, som ikke ærer Gud, men i stedet går imod Ham.
 
Vers 8-9: ”Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev slået til vrag.” 
Den anden basuns plage handler om en faldende stjerne, som styrter ned på jorden. Denne asteroide vil falde ned i havet og forvandle en tredjedel af havet til blod, dræbe en tredjedel af de levende skabninger i havet og ødelægge en tredjedel af skibene. Gennem den Gudskabte natur har menneskeheden modtaget mange velsignelser. Men i stedet for at takke Gud for naturens velsignelser er de blevet arrogante og har vendt sig mod Gud. Den anden plage straffer dem for denne synd. 
 
Vers 10: ”Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene.” 
Hvorfor tillod Gud, at asteroiden faldt ned ”på en tredjedel af floderne og kildevældene?” Fordi menneskeheden, selvom den lever ved Herren, som er livets vært, ikke tilbad eller takkede Ham, men i stedet fornægtede denne livets Herre. 
 
Vers 11: ”Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert.” 
Fra denne plage vil en tredjedel af floderne og kildevældene blive til malurt, og mange vil dø af at drikke vandet. Det er den plage, som rammer syndere, som er gået imod Gud og har plaget helgenernes hjerter. Gud vil aldrig undlade således at bringe hævn ned over synderne for alle de overgreb, de har begået imod de retfærdige. Når synderne bringer lidelser ned over de retfærdige, så vil Gud dømme dem. Den tredje plage er endnu en plage over naturen: den blev kastet ned, fordi folks synd var, at de var ulydige ved ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden, som blev givet af Gud. I Bibelen henviser ”malurt” altid til dommen over dem, som ikke adlyder og går imod Gud. 
 
Vers 12: ”Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså. ”
Den fjerde plage er formørkelsen af en tredjedel af solen, månen og stjernerne. Al denne tid har menneskeheden fulgt Satan og har elsket mørket. De brød sig således ikke om frelsens lys, som lyste som ved evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Jesus Kristus. Så derfor for at lære dem, hvor uhyggelig og frygtindgydende en verden i mørke virkelig er, ville Gud give dem denne plage, som bestod af mørke. Plagen skal også vise, hvor frygtelig Guds vrede er for dem, hvis synd er, at de hader Jesus Kristus og elsker mørket. Som et resultat af dette vil en tredjedel af solen, månen og stjernerne i denne verden miste deres lys og formørkes. 
 
Vers 13: ”Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: ”Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse.”
Dette vers fortæller os, at der er stadig er flere lidelser på vej til alle dem, som lever på jorden. Derfor skal alle syndere og alle dem, som går imod Gud, udfries fra deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden så hurtigt som muligt.