• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 9-1] Plagen fra Afgrundens Brønd (Åb 9:1-21) 

Plagen fra Afgrundens Brønd(Åb 9:1-21)
”Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd, og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden. Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har. Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande. De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske. I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem. Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder. Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon. Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to.
Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalterets foran Gud sige til den sjette engel med basun: ”Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.” Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene. Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre. Og således så jeg hestene i mit syn og dem, der red på dem: De havde ildrøde og dybblå og svovlgule brynjer på, og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl. Med disse tre plager dræbtes en tredjedel af menneskene, med ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem. For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade. Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.” 
 
 

Eksegese 

 
Vers 1: ”Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd.” 
At Gud gav englen nøglen til afgrundens brønd betyder, at Han besluttede at bringe en plage så frygtelig som helvede over menneskeheden. 
Afgrundens brønd kaldes også for dybet og betyder en endeløs afgrund. For at bringe lidelse til Antikrist, som lever på jorden, og hans tilhængere og dem, som går imod de retfærdige, vil Gud åbne den bundløse afgrund. Nøglen til denne bundløse afgrund blev givet til den femte engel. Dette er en forfærdelig plage, der er lige så gruopvækkende som helvede selv. 
 
Vers 2: ”Og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden.” 
Da Gud tillod åbningen af den bundløse afgrund, blev hele verden fyldt med støv som vulkansk aske og bragte formørkelsens plage med sig. Denne mørkets plage er reserveret til dem, som elsker mørket. Gud er lysets Gud, som skinner på os og giver evangeliet om vandet og Ånden til alle og enhver. Til dem, som tror på denne sandhed, gav Gud frelsens nåde og tillod dem at leve i Sit skinnende lys. Men dem, som ikke accepterer sandheden, ser Guds retfærdige straf i øjnene, for Han vil nedkaste mørkets plage over dem og Sin retfærdige dom. 
Folk er grundlæggende født som syndere, og de foretrækker mørket fremfor lyset i deres liv. Således fortjener de at modtage mørkets plage fra Gud for at have afvist og ikke troet på evangeliet om vandet og Ånden, som er givet af Herren.
 
Vers 3: ”Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har.”
Gud vil sende græshopper til denne jord og straffe synderne, som går imod Guds sandhed med deres instinktive tanker. Græshoppeplagen er i stand til at medføre en smerte så ulidelig som en skorpions stik. Derfor må alle verdens syndere tro på Guds sande kærlighed. Og dem, som ikke gør det, de vil få et førstehåndsindtryk af, hvor stor smerte deres synd ved at afvise Guds kærlighed og gå imod Ham vil føre med sig. 
Gud sendte græshopperne til denne jord og fik folk til at betale syndens løn, fordi de gik imod sandhedens Gud med deres instinktive tanker. Syndens pris er deres lidelser på grund af græshoppeplagen. 
 
Vers 4: ”Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande.”
Når Gud frembringer græshoppeplagen, så glemmer Han ikke at vise Sin medlidenhed med dem, som har Guds segl. Han beordrer også græshopperne til ikke at skade naturen.
 
Vers 5: ”De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske.”
I Højsangen 8:6 taler Gud om Sin kærlighed og vrede og siger: ”For kærlighed er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand.” På samme måde fortæller denne plage os, hvor meget mere forfærdelig straffen vil være for dem, som fornægter Guds kærlighed, som vises gennem Hans evangelium om vandet og Ånden. Denne plage vil plage menneskene i fem måneder. 
 
Vers 6: ”I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem.” 
Græshoppeplagen vil medføre så store lidelser, at folk vil foretrække at dø snarere end at leve med denne smerte, og alligevel vil de ikke være i stand til at dø, ligegyldigt hvor meget de end ønsker det. Denne plage kom, fordi mennesker ignorerede Gud. De troede, at livet var slut, når kroppen gik bort og ignorerede Gud, som hersker over både liv og død. Men gennem denne græshoppeplage viser Gud os, at selv døden ikke kan indtræffe uden, at Gud har tilladt det.
 
Vers 7-12: ”Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder. Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon. Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to.”
 Halen på græshopperne fra den bundløse afgrund har magt til at skade mennesker i fem måneder. Selvom de i deres udseende ligner kvinder, er græshopperne ekstremt grusomme og onde skabninger. Det viser, hvor stor en synd menneskene har begået ved at efterstræbe kvinder mere end Gud. Vi må ikke glemme, at Satan forsøger at narre os til seksuel umoral og rive os væk fra Gud ved at bringe syndens lyst ind i vores liv. 
 
Vers 13-15: ”Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalterets foran Gud sige til den sjette engel med basun: ”Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.” Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene.”
Guds straf for synden, som Han i Sin tålmodighed for menneskehedens skyld længe har ventet på, er endelig begyndt. Nu er det tiden for krigens plage, som vil dræbe en tredjedel af menneskeheden i floden Eufrat.
 
Vers 16: ”Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre.” 
Her får vi tallet på rytterhærene helt præcist forklaret. Denne krig henviser til moderne elektronisk krigsførelse. Selvom en tredjedel af alle mennesker bliver dræbt i denne krig, så vil de overlevende blive ved med at tilbede afguder, gå imod Gud og nægte at angre deres synder. Det viser os, hvor forhærdede alles hjerter vil være på grund af synden i de sidste tider. 
 
Vers 17: ”Og således så jeg hestene i mit syn og dem, der red på dem: De havde ildrøde og dybblå og svovlgule brynjer på, og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl.”
Hvad apostelen Johannes så var det 21. århundredes frygtindgydende og ødelæggende våben såsom tanks, jagerfly og andre moderne våben. 
 
Vers 18-19: ”Med disse tre plager dræbtes en tredjedel af menneskene, med ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem. For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade.”
Stor krigsførelse udkæmpet med moderne våben vil ske i de sidste tider. Og en tredjedel af menneskene vil dø af ildens plage og røgen og svovlen, som kommer af sådanne våben. 
 
Vers 20: ”Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå.”
På trods af disse plager så fortsatte dem, som overlevede krigen, med at tilbede afguder i endnu højere grad og fortsatte med at bukke sig ned for dem, for disse mennesker var dømt til at gå til grunde.
 
Vers 21: ”Og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.” 
Det viser os, at i de sidste tider vil menneskeheden aldrig angre deres synder foran Gud. Derfor vil Gud dømme disse syndere, men give en ny og velsignet verden til de retfærdige.