• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 11-2] Israels Folks Frelse (Åb 11:1-19)

Israels Folks Frelse(Åb 11:1-19)
 
Hvorfor ville Gud sende de to profeter til Israels folk? Det ville Gud gøre for i særdeleshed at frelse Israels folk. Hovedafsnittet fortæller os, at Gud ville få Sine to vidner til at profetere i 1260 dage. Det er for en sidste gang at forsøge at frelse israelitterne. At Gud således ville frelse Israels folk betyder også, at tiden for verdens ende er kommet. 
Vers 2 siger: ”Men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder.” Det betyder, at når de forfærdelige plager kommer til hedningerne, når den syv år lange periode i den Store Trængsel begynder og gradvist bringer stor forvirring og plager med sig, når dem blandt hedningerne, som har hørt og troet på evangeliet er blevet martyrer, så vil Gud rejse de to profeter for Israels skyld, få dem til at bevidne, at Jesus er Gud og Frelseren og således frelse israelitterne. Det fortæller os, at disse er Guds gerninger, som vil komme.
Vi må lære dette Ord til dem, som er fanget af Satans bedrag og hævder, at lederne af deres menigheder er de to oliventræer i de sidste tider, eller at grundlæggeren af deres sekt er Elias, som der er blevet profeteret om i de sidste tider. Når de verdslige kirker taler om Johannes’ Åbenbaring, så er det afsnittet om oliventræerne, der bliver gennemgået mest. Af alle de folk, som er blevet bedraget af kætterske kulter, som jeg har mødt i mit liv i troen indtil nu, så er der ingen, der har forsømt at fremsætte den aparte påstand, at hans eller hendes kultleder er et af de to oliventræer, som nævnes her. Alle kættere, som jeg har kendt, har på et eller andet tidspunkt fremsat denne påstand.
Men de to oliventræer og de to lysestager i Johannes’ Åbenbaring er ikke det, som disse kættere påstår, at de er. Sandheden er, at disse oliventræer faktisk henviser til de to profeter, som Gud ville indsætte fra israelitterne for at frelse dem.
Kapitel 11 fortæller os i detaljer, hvordan Gud vil frelse Israels folk. Som Romerbrevet har hvert kapitel i Johannes’ Åbenbaring et specielt tema. Kun ved at kende disse temaer kan vi forstå, hvad det enkelte kapitel handler om. Når man læser, at hedningerne vil nedtrampe den hellige by i 42 måneder, hævder nogle mennesker, uden at kende til temaet, at hedningernes æra så må være ovre, og at israelitternes frelse i stedet vil begynde, og at fra da af vil kun israelitterne blive frelst. 
Men det er langt fra sandheden. Kapitel 7 fortæller os, at en stor del af hedningerne også vil komme frelste ud af Trængslen – det vil sige, at både hedningerne og israelitterne vil blive frelst under Trængslen, ikke kun israelitterne. Så det, som kapitel 11 fortæller os, er, at Gud således vil indsætte to profeter for at frelse Israels folk i de sidste tider, men det betyder ikke, at hedningerne ikke længere vil blive frelst. 
Nogle vil så spørge: ”Blev 144.000 israelittere ikke allerede frelst, som kapitel 7 fortæller os, var det antal, som Gud havde forseglet?” At blive forseglet er ikke det samme som at blive frelst. Der er ingen, som kan frelses uden at gå gennem Jesus Kristus. Frelse kommer kun ved at tro på, at Jesus Kristus blev vores Frelser ved at komme til denne jord, ved at blive døbt for at tage alle vores synder på Sig, ved at bære alle disse synder i verden til Korset og ved at dø på det og genopstå fra de døde.
Selvom vi ved, at vi er dømt til at synde, indtil vi dør, så er vi ikke desto mindre blevet frelst ved at tro på, at Jesus Kristus fik alle vores synder til fuldstændigt at forsvinde og blev således vores Frelser. Mens 144.000 israelittere ville blive forseglede, ville Gud også indsætte Sine to profeter og gennem dem prædike Sit evangelium for disse israelittere. Med andre ord er det, som Ordet fortæller os, at disse to profeter ville prædike evangeliet til israelitterne, og at 144.000 af dem således ville blive frelst. 
Bibelen er aldrig forudindtaget eller diskriminerende. Der er ingen, som kan frelses uden at gå gennem Jesus Kristus. Gud siger ikke, udenom Jesus Kristus: ”Du er frelst, men du er ikke.” 
De to profeter, som er de to oliventræer, som nævnes i hovedafsnittet, vil blive dræbt på et sted, som kaldes Golgata. Deres døde kroppe vil blive efterladt uden begravelse, og dem, som hverken tror på eller accepterer Jesus, vil glæde sig over deres død og sende gaver til hinanden. Men vers 11 og 12 fortæller os: ”Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem, og de rejste sig op på deres fødder, og der kom stor frygt over dem, der så dem. De hørte en høj røst fra himlen sige til dem: ”Kom herop!” Og de sted op til himlen i skyen, mens deres fjender så på det.” 
Det fortæller os lige ud, at vi – det vil sige I og jeg, som er hedningerne – også vil blive martyrer for troen, når tiden kommer, og at kort efter vores martyrium vil vores genopstandelse og bortrykkelse ske. Dette emne tages igen og igen op i Johannes’ Åbenbaring. Der er også afsnit, som fortæller os, at når de syv skåles plager hældes ud over jorden, så vil de bortrykkede helgener prise Gud i luften.
Også kapitel 14 taler om de 144.000 frelste, som priser Gud med en sang, som ingen bortset fra de første frelste kan synge. Det, som dette fortæller os, er, at når Israels folk er blevet frelst, vil de blive martyrer overalt, og kort efter vil deres martyrium vil deres genopstandelse og bortrykkelse ske.
Det samme gælder for hedningerne. I de sidste tider vil I og jeg gennemgå meget modgang fra de syv basuners plager, men Gud vil stadig beskytte os fra disse plager. Når den syv år lange Store Trængsel når dets højdepunkt med de tre et halvt år, så vil forfølgelsen af helgenerne også nå højdepunktet. Men denne ekstreme forfølgelse vil kun vare ganske kort tid. Mange af Guds helgener og tjenere vil blive martret i kort tid, og ganske kort efter deres martyrium vil deres bortrykkelse finde sted. 
Hvorfor? Fordi Johannes’ Åbenbaring gentagne gange slår fast, at når de syv skåles plager hældes ud over denne jord, så vil helgenerne allerede være i himlen og prise Gud. Ordet beskriver dette som fantastisk.
Åb 10:7 siger: ”I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne.” Dette henviser til intet andet end bortrykkelsen, Guds hemmelighed. I 1 Thess 4:16 siger Apostelen Paulus: ”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen.” 
At Herren vil stige ned fra Himlen betyder dog ikke, at Han vil komme ned på jorden med det samme. Han vil stige ned fra Himlen til luften, og når den første genopstandelse, som rejser de sovende og forandrer de genfødte, sker, vil bortrykkelsen, hvor helgenerne modtager Herren i luften, følge lige efter. Efter at Lammets bryllupsfest er holdt i luften, og denne verden er fuldstændig ødelagt ved at de syv skåles sidste plager er blevet hældt ud over denne jord, vil Herren stige ned til den fornyede jord sammen med os og træde frem foran dem, som stadig er i live. 
At fortolke Johannes’ Åbenbaring og Bibelen baseret på ens egne individuelle meninger er at begive sig ud på vejen til undergang. Det er simpelthen forkert blot at tro på hypoteser, som nogle teologer har fremsat og støtte disse påstande uden rigtigt at forstå Ordet.
Blandt højt respekterede og kendte teologer i konservative kristne samfund er der nogle lærde som L. Berkhof og Abraham Kuyper, som gik ind for anti-millenarismen. Blandt teorierne om før-trængslernes bortrykkelse, efter-trængslernes bortrykkelse og anti-millenarismen er det at tro på doktrinen om anti-millenarismen det samme som ikke at tro på Bibelen selv. 
Tiden, hvor folk plejede at tro på teorien om efter-trængslernes bortrykkelse, er nu forbi, og i disse dage tror praktisk talt alle på teorien om før-trængslernes bortrykkelse. Men også denne teori er ikke fornuftig i forhold til Bibelen. Alligevel er folk meget glade for den, når de bliver fortalt om før-trængslernes bortrykkelse. Hvorfor? Fordi ifølge denne teori om før-trængslernes bortrykkelse så vil kristne ikke have grund til at bekymre sig om den syv år lange Store Trængsel.
Så derfor bliver det acceptabelt for de troende at leve et liv i troen, som hverken er varmt eller koldt, og kirkerne skal kun bekymre sig om at øge antallet af kirkegængere i deres menigheder. Således bliver folks tro slap. Fordi de tror, at der ingen grund er til, at de skal bekymre sig om at gennemgå den Store Trængsel, så bliver deres tro rosenrød og slap, når den bør blive meget stærkere, nu hvor de sidste tider nærmer sig. 
For længe siden plejede folk at tro på anti-millenarismen og dernæst på teorien om efter-trængslernes bortrykkelse et stykke tid, og nu tror de på teorien om før-trængslernes bortrykkelse. 
I 1830erne begyndte pastor Scofield, professor ved Moody Bible Institute, at skrive sin opslagsbibel. Scofield var stærkt influeret af en verdenskendt teolog ved navn Darby.
Darby, en tidligere katolsk præst, var Scofields åndelige mentor og var dybt intelligent og en meget vidende mand. Han forlod den katolske kirke efter at have erkendt dens utilstrækkeligheder, sluttede sig til en kristen organisation og blev dens leder. Selvom Darby konstant læste og studerede Bibelen, så kunne han på baggrund af Johannes’ Åbenbaring ikke regne ud, om bortrykkelsen ville ske før eller efter den Store Trængsel. Så han tog på en rejse for at søge mere viden om dette emne.
På denne rejse mødte han en pige, en teenager, som var leder af en gruppe, som beskæftigede sig med åndelære. Denne pige hævdede, at i en vision havde hun set, at bortrykkelsen ville ske før den Store Trængsel. Idet han troede på det, hun havde fortalt ham, var Darby blevet overbevist om, at bortrykkelsen ville ske før Trængslen, og Darby afsluttede sine bibelske studier med teorien om før-trængslernes bortrykkelse. 
Men fordi folk på denne tid primært havde troet på teorien om efter-trængslernes bortrykkelse, blev Darbys teori om før-trængslernes bortrykkelse ikke modtaget positivt.
Darby påstod, at det, som er skrevet i Johannes’ Åbenbaring, handler om frelsen af Israels folk og intet har at gøre med frelsen af hedningerne. Og ved ”Du skal igen profetere”, (10:11) fortolkede han, at dette ikke handlede om at prædike evangeliet om vandet og Ånden, men om evangeliet om Kongeriget, som varslede sit snarlige komme.
Scofield, som fuldt og helt accepterede Darbys hypoteser, indarbejdede denne teori om før-trængslernes bortrykkelse i hans opslagsbibel, og han begyndte at udvikle sin egen hypotese om de syv æraer. Scofields påstande matchede kravene på hans tid og passede meget godt med hans baggrund. Han skabte stort røre blandt religiøse over hele verden, og hans teorier blev hurtigt bredt accepterede.
Men hvad siger Gud i Bibelen? I de Hellige Skrifter ser vi Jesus tage og åbne bogrullen, som er forseglet med syv segl, foran Guds trone, som har inddelt historien i syv æraer med syv segl. 
Den første æra er den hvide hests æra, æraen, hvor Gud besluttede at frelse os fra det øjeblik, da Han skabte dette univers og mennesket, og Han har da i sandhed frelst os efterfølgende. Som Johannes’ Åbenbaring 6:2 fortæller os: ”Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr,” og Han har sejret og vil fortsætte med at sejre. Selv før skabelsen eksisterede evangeliet allerede, og frelsen var allerede begyndt. 
Den anden æra er den ildrøde hests æra, Satans æra. Det er Djævelens æra, hvor han vil tage freden fra menneskeheden, få dem til at gå i krig mod hinanden, hade hinanden og involvere sig i religiøse konflikter.
Den tredje æra er den sorte hests æra, som er en tid, hvor der er åndelig og fysisk hungersnød, og den fjerde æra er den gustengule hests æra, martyriets æra. Den femte æra er bortrykkelsens æra – Gud har planlagt, at en af æraerne skal være helgenernes bortrykkelse. Den sjette æra er de syv skåles æra, som igangsætter ødelæggelsen af denne verden, og den efterfølgende æra er Tusindårsrigets og den Nye Himmel og Jords æra. Gud har således inddelt denne verdens tid i disse syv æraer, og det står i den bogrulle, som er forseglet med syv segl. 
Scofields inddeling af tiden i syv æraer planlagde han selv. I modsætning hertil er de syv æraer, som der profeteres om i Åb 6 gennem de syv segl i bogrullen, som holdes i Guds hånd, for det er Gud selv, der har fastsat dem. Alligevel taler folk om den menneskeskabte teori om før-trængslernes bortrykkelse, og de mange, som tror på den, konkluderer, at der ikke er nogen grund til, at de virkelig skal tro på Herren. 
I deres hjerter har de besluttet: ”Eftersom vi bliver rykket bort før den Store Trængsel, er vi allerede i Guds nærvær inden, at den syv år lange Store Trængsel finder sted. Så vi har intet at bekymre os om!” Hvis Guds Ord havde fortalt os, at vi skulle rykkes bort før Trængslen, så ville der vitterligt ikke være nogen grund til at forberede vores tro, og gå i kirke en eller to gange om året ville være nok. Men det er ikke det, som Gud har fortalt os.
”Og jeg vil sætte mine to vidner til at profetere i tolv hundrede og tres dage.” ”De skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder.” Et sådant Ord fra Gud fortæller os, at også hedningerne vil blive frelst i Trængslernes tid. Gud vil indsætte Sine to profeter for at udbrede evangeliet om vandet og Ånden. Der er ingen, som kan stå foran Gud uden først at have gennemgået de første tre et halvt år i den syv år lange periode i den Store Trængsel skabt af Ham, når modgangstiderne kommer. Gud fortæller os også, at der vil komme mange martyrer i den Store Trængsels tid. 
For at tro på Jesus på den rigtige måde må man lære Bibelen at kende og tro på det, som er helt korrekt. Hvis folk prædiker og tror på deres egen måde uden at læse hver eneste side i Bibelen omhyggeligt, så vil de ende som kættere. Grunden til, at der er så mange sekter i denne verden, er også på grund af denne kendsgerning, at mange mennesker baserer deres tro på deres egen fortolkning af Bibelen. 
At Israels folk vil blive frelst fortæller os, at Guds plan vil blive opfyldt i overensstemmelse med Hans Ord om løftet. Det fortæller os også, at Gud aldrig kan bryde Sit Ord, som er givet til os, men opfylde det hele. Det er derfor, at vi nærer så stort et håb.
Israels to profeter vil genopstå tre en halv dag efter deres død og stige til Himmels. Det er bortrykkelsen. Den giver os en model for, hvordan martyrerne i den Store Trængsel vil blive bortrykket, og det vises til os som det, der går forud for vores egen bortrykkelse. Bibelen fortæller os, af efter den syvende basun har lydt, så vil jorden blive Kristi Kongerige, og Han vil regere over den for altid. Det vil også de, som har stolet på Jesus Kristus.
Gud vil ødelægge verden helt efter, at Han har rykket helgenerne bort. Vi ved ikke, om ødelæggelsen vil være 100%, eftersom denne detalje ikke er opført i Bibelen, men i Åb 11:18 fortæller Gud os: ”Folkeslagene rasede, men din vrede er kommet, den time, da de døde skal dømmes, og du skal give løn til dine tjenere, profeterne, og til de hellige og til dem, der frygter dit navn, både små og store, og ødelægge dem, der ødelægger jorden.”
Bortrykkelsen vil helt sikkert ske, når den Store Trængsel passerer dens højdepunkt efter tre et halvt år – ikke præcist, når tre et halvt år er gået, men kort efter. Midten af den syv år lange periode er, når Trængslerne når deres højdepunkt. Så er det, at helgenerne blandt Israels folk vil blive martyrer, og bortrykkelsen vil ske kort tid derefter. Når bortrykkelsen sker, vil vi alle deltage i Lammets bryllupsfest i luften. 
Mens vi deltager i Lammets bryllupsfest i luften, som Matthæusevangeliet fortæller os, at vi vil, så vil de syv skåles plager blive hældt ud over jorden. Når vi priser Gud i luften og ser alle de ting, der sker på denne jord, vil vi endnu mere takke Gud for Hans nåde. 
Jeg håber og beder for, at gennem Johannes’ Åbenbaring vil I være i stand til at skelne tiderne, når de sidste dage kommer, tro rigtigt på Ordet, leve jeres liv flittigt i troen og forberede jer på fremtiden. For at prise, ære og tilbede Herren, når I tager del i Lammets bryllupsfest sammen med Ham, må I forberede jeres tro. 
Jeg håber, at Åbenbaringens Ord vil vise sig at være en god vejledning for jer i de dage, der skal komme, og igen minde jeres hjerter om, at I må leve flittigt og trofast ved jeres tro på evangeliet om vandet og Ånden.