• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 14-1] De Genopstandne og Bortrykkede Martyrers Lovprisning (Åb 14:1-20)

De Genopstandne og Bortrykkede Martyrers Lovprisning(Åb 14:1-20)
”Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri af menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl. 
Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder. Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin. 
Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: ”Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” 
Og jeg hørte en røst fra himlen sige: ”Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.” 
Og jeg så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen: Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste, og jordens høst er tjenlig. Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet. 
Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: ”Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.” Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse. Og persen blev trådt uden for byen, og på en strækning af seksten hundrede stadier flød der blod ud af persen op til hestenes bidsler.” 
 
 

Eksegese

 
Vers 1: ”Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande.” 
Dette handler om de genfødte helgener, som genopstod og blev bortrykket efter deres martyrium ved Antikrist, og som priste Herren i Himlen. de helgener, som blev martret af Antikrist, og de helgener, som indtil nu sov, vil nu være i Himlen og vil prise Herren med en ny sang. I vers 4 ser vi, at 144.000 sang denne nye sang. I tænker så måske, om antallet af de bortrykkede så kun er 144.000 mennesker. Men tallet 14 indikerer her, at alt er forandret (Matt 1:17). 
Vi må erkende, at efter helgenernes martyrium og bortrykkelse vil Herren forandre den nuværende verden til en helt ny verden. I stedet for denne verden vil Herren bygge en verden, hvor Han vil leve sammen med Sit folk. Det er Skaberens vilje. 
Dem, som priser Herren i Himlen, er dem, som er blevet helgener ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Kristus, mens Han var på denne jord. Så på deres pander står navnet på Lammet og på Faderen, for de tilhører nu Kristus. 
 
Vers 2: ”Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper.” 
Helgenerne i Himlen er dem, som blev martrede for at forsvare deres frelse, som de var blevet givet af Herren, og deres tro på den kendsgerning, at Herren alene er deres Gud, og derefter genopstod de. Fordi deres kroppe genopstod, og fordi de blev rykket bort ved Herrens magt, så priser de Ham i Himlen for Hans Frelse og den velsignelse, at Han har givet dem magt. Lyden af deres prise er så smuk som lyden af bølger og så majestætisk som torden. Alle af dem er blevet frelst for evigt fra deres synder gennem syndernes forladelse ved at de, mens de var på denne jord, troede på evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren. 
 
Vers 3: ”Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. ”
Her henviser de 144.000 til de bortrykkede helgener. I Bibelen betyder tallet 14 en ny forandring. Dem, som kan prise Herren med en ny sang i Himlen, er dem, som er blevet forandrede, mens de var på denne jord ved at modtage syndernes forladelse og blive født på ny ved deres tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det er derfor, at Herren siger her, at de var 144.000.
Bortset fra dem er der ikke andre, som kan prise Herren for Hans frelses velsignelse gennem evangeliet om vandet og Ånden. Vorherre prises således af dem, hvis synder er blevet tilgivet ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, og som har modtaget Helligånden som deres gave.
 
Vers 4: ”Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri af menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet.”
Helgenerne er dem, som ikke har sølet deres tro til med en eller anden verdslig magt eller religion. Der er mange mennesker i denne verden, som nemt kan skifte tro. Men for dem, som er blevet helgener ved at tro på Herrens dåb og Hans blod på Korset og ved således at modtage syndernes forladelse, kan deres tro aldrig forandres for noget som helst i denne verden. 
Helgenerne, som stiger til Himmels og priser Herren, er dem, som uforandret har holdt fast ved evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren, og som har forsvaret deres tro. Så derfor er dem, som kan prise Herren i Himlens Rige, dem, som bortrykkes af Herren for deres tro på evangeliet om vandet og Ånden. 
Midt i vers 4 står der skrevet: ”De følger Lammet, hvor det går.” I må erkende, at dem, som er blevet renset fra alle deres synder på én gang gennem deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, må, efter at de således er blevet født på ny, følge Herren, hvorhen Han fører dem. Fordi de har modtaget syndernes forladelse, så findes villigheden til at følge Herren med glæde i deres hjerter, hvorhen Han fører dem. I de sidste tider vil de derfor prise Herren i Himlen, efter at de er blevet gjort til martyrer af Antikrist med deres tro, og er genopstået og bortrykket af Herren. 
Der står også skrevet: ”De er købt fri af menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet.” Ud af de utallige mennesker, der lever i denne verden, er kun en håndfuld blevet frelst fra alle deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren. Det er derfor, at Vorherre i Jeremias’ Bog 3:14 siger: ”Jeg henter jer, én fra en by, to fra en slægt, og bringer jer til Zion.” Dem, som har mødt evangeliet om vandet og Ånden og har modtaget syndernes forladelse, er disse få.
Fordi de tilhører Lammet, vil de være dem, som modtager genopstandelsens førstegrøde, som bortrykkes ved Herrens magt, og som priser Kristus for altid – alt det, som Herren har lovet. Også på denne jord er de dem, som følger Herren, hvorhen Han leder dem. Alt dette ved Guds nåde og magt. 
 
Vers 5: ”Og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.” 
Dem, som er blevet født på ny ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan prædike dette sande evangelium med deres munde. Mens der er mange mennesker i dag, som prædiker dette evangelium på deres egen måde, er det også sandt, at kun en håndfuld af dem faktisk prædiker det sande evangelium om vandet og Ånden. 
Dem, som kun prædiker om Jesu blod på Korset, prædiker ikke evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren. Hvorfor ikke? Fordi intet andet evangelium end evangeliet om vandet og Ånden er Bibelens sande evangelium. Eftersom alle synderne i de retfærdiges hjerter er blevet fjernet ved det sande evangeliums Ord, kan de prædike dette evangelium med deres munde og af deres fulde overbevisning. 
 
Vers 6-7: ”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.” 
De genfødte helgener må fortsætte med at proklamere evangeliet om vandet og Ånden på denne jord. Dette arbejde med at prædike evangeliet om vandet og Ånden må derfor fortsætte her på jorden, indtil den dag hvor helgenernes bortrykkelse finder sted. 
Kun dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, vil blive martret af Antikrist for at forsvare deres tro, og kun de vil blive løftet op til Himlens Rige. Alle må frygte Gud, tro på evangeliet om vandet og Ånden og derved modtage syndernes forladelse og Helligånden som deres gave. Hvis nutidens kristne i taknemmelighed er ude af stand til at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren, så vil deres tro være helt forgæves. 
Den, som skabte hele universet og alt i det, er ingen anden end Jesus Kristus. Så derfor må menneskeheden anerkende Jesus Kristus som deres Gud, som skabte dem og gav dem deres frelse med Hans tilgivelse af deres synder og således tilbede Ham for det, for ved Hans hænder blev alting skabt og er blevet fuldendt. Ved at tro Hans evangelium om vandet og Ånden i deres hjerter kan alle mennesker blive tilgivet for alle deres synder og modtage velsignelsen ved at få Helligånden som gave.
Denne verden må nu forberede sig på at modtage dommen, som Jesus Kristus vil udsige over dem, som går imod Gud. Vi må selvfølgelig også forberede vores tro, som snart vil blive bortrykket af Herren, for dagen, hvor Gud vil dømme, nærmer sig. Måden at forberede sig på bortrykkelsen er ved at tro på Ordet om evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren. Hvorfor? Fordi kun ved at tro på Hans evangelium om vandet og Ånden kan man modtage Helligånden og, når de sidste tider kommer, vil de blive iklædt herligheden ved at blive løftet op i luften af Herren i deres bortrykkelse. 
Så snart som muligt må alle syndere derfor tro på Jesus Kristus som deres Skabelsesgud og frelse og tilbede Ham derefter. De må acceptere evangeliet om vandet og Ånden i deres hjerter og således modtage nåden ved Hans frelse og Helligånden som deres gave. Dem, som tilbeder Gud, vil i deres hjerter modtage evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren og ikke afvise det, for det er sådan, at de kan tilbede Gud. 
 
Vers 8: ”Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin.” 
Denne verden vil forsvinde ved Jesu Kristi frygtindgydende dom. Fordi dens religioner er skabt af det, som grundlæggende er falsk lærdom, vil den blive ødelagt af Gud. Disse verdslige religioner har fået folk til at følge verden mere end Gud selv og brugt dem som instrumenter til at gå imod Gud. Denne verden vil således blive ødelagt, fordi dens folk har forladt Gud og begæret andre verdslige religioner. 
At de har fulgt verdslige religioner betyder, at de har fulgt de falske guder, dæmonerne. Gud vil derfor ødelægge denne verden i Sin vrede. Alt i denne verden og alle dens falske religioner vil blive ødelagt af Gud, og de skal drikke Guds harmes vin. Dem, som går imod Gud, såvel som dæmonerne, som lever som parasitter forbundet til de verdslige religioner, vil alle falde ned ved Guds plager og blive kastet ned i det evige helvede. 
 
Vers 9-10: ”Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: ”Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.” 
Gud advarer her alle og siger, at hvis nogen tilbeder Dyret og hans billede eller modtager hans mærke på sin højre hånd eller på panden, så vil han eller hun modtage helvedes dom. Idet han arbejder gennem mange mennesker, vil Satan tvinge hele menneskeheden til at tilbede afguden skabt i Antikrists billede, men dem, som ikke er født igen, vil kæmpe imod Antikrist og blive martret for at forsvare deres tro. De genfødte helgener må således gå imod Antikrist og blive martrede for at forsvare deres tro. 
Hvis nogen, idet de overgiver sig til Antikrist, bøjer sig ned for hans billede og modtager hans mærke eller tal, så vil han eller hun påkalde sig Guds vrede, som vil kaste ham eller hende ned i søen af ild og svovl. Når Trængslernes tid kommer, må helgenerne bede til Gud, forsvare deres tro på Herren og sætte deres lid til Hans Kongerige. Og ved at tro på Jesus Kristus må de gå imod Antikrist og forsvare deres tro, deltage i deres martyrium, genopstandelse og bortrykkelse og således modtage den evige velsignelse ved at hvile med Herren i Hans Rige.
 
Vers 11: ”Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. 
Dem, som tilbeder Satan som Gud, vil modtage Hans plager og pinen ved det evige, rastløse helvede. Enhver, som overgiver sig til Antikrist i de sidste tider, og tilbeder hans billede som Gud, vil blive pint i søen af ild og svovl opfyldt af Guds vrede. Vi må alle tro på, at enhver, som følger Dyret og hans billede, og at enhver, som modtager Dyrets mærke, ingen hvile vil få hverken nat eller dag.
 
Vers 12: ”Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” 
Eftersom helgenerne tror på rigdommen, æren og velsignelsen, som Herren har lovet dem, må de være udholdende og tålmodige. De må også være udholdende gennem Trængslernes tid. Det løfte, som Herren har givet helgenerne i de sidste tider, er, at Han vil give dem velsignelsen, at de skal leve sammen med Ham efter deres martyrium, når de bliver løftet op i Himlen efter deres genopstandelse ved Herren.
Helgenerne bliver således ved med at kæmpe, fordi de tror på denne velsignelse, som vil tillade dem at deltage i Lammets bryllupsfest sammen med Herren, regere sammen med Ham i tusind år og altid leve sammen med Ham i Himmeriget. Nå de sidste tider kommer, skal helgenerne derfor martres for at forsvare deres tro. De må være udholdende gennem alle trængslerne i de sidste tider og være tålmodige.
De helgener, som nu lever i den nuværende æra, må, når Antikrist med sine trusler, tvang og forfølgelse forlanger, at de skal forråde deres tro, ikke desto mindre omfavne deres martyrium og tro på Herrens løfter. Hvorfor? Fordi kort tid efter vil Herrens velsignelser blive opfyldt, ligesom Han har lovet os det. Alle helgenerne kan kun modtage deres belønning, ved at holde fast ved deres tro på Guds Ord og på Herren. Derfor skal I holde fast ved jeres tro på Herrens Ord. Gud vil byde de helgener, som således har forsvaret deres tro på Hans Ord og på Jesus Kristus, velkommen i Sin helt nye verden.
Der er masser af grunde til, hvorfor de helgener, som tjener Herrens evangelium, må være vedholdende gennem alle vanskelighederne i Trængslernes tid, og de må være tålmodige. For at få det bedre i fremtiden er der brug for, at man overvinder nutiden i tålmodighed.
Rom 5:3-4 fortæller os: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vores trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenhed fasthed, og fastheden håb.” Helgenerne, som kan være udholdende gennem den Store Trængsel ved at tro på Herren vil leve et liv i velsignelser, modtage deres genopstandelse og bortrykkelse fra Ham og regere i Hans Kongerige. Så derfor må vi alle gennem vores tro være udholdende gennem Trængslerne. Ved at holde fast ved deres tro på Herren kan helgenerne virkelig holde ud under den Store Trængsel i de sidste tider. Helgenerne tror på alt det, som Herren vil opfylde for dem både i denne verden og i Himlen. 
 
Vers 13: ”Og jeg hørte en røst fra himlen sige: ”Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.” 
Verset her siger: ”Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren”. Hvorfor? Fordi når Trængslernes tid kommer – det er, når Antikrist hersker over verden – vil enhver synder, som da lever på jorden, gå til grunde. Helgenerne må derfor kigge efter Kristi kommende Kongerige, forsvare deres tro og omfavne deres martyrium i troen. Dem, som martres for at ære Herren er velsignede, og derfor må de omfavne deres martyrium for at forsvare deres tro.
Herren vil derefter tage sig af sådanne helgener og tillade deres genopstandelse og bortrykkelse og løfte dem op i Sit Rige. Alle helgenernes anstrengelser her på jorden vil da være til ende, og de vil i stedet leve og nyde deres belønning, som Herren har givet dem. På denne tid vil helgenerne glædes over at regere sammen med Herren og glæden ved det evige liv, og rigdommen og herligheden i Hans Rige vil være deres for evigt. 
Det er derfor, at dem, der martres i de sidste tider for at forsvare deres tro, er så velsignede, for de vil leve sammen med Herren i al rigdommen og herligheden i Hans Tusindårsrige og Hans evige Himmerige for evigt. For dem, som ikke overgiver sig til Dyret og forsvarer deres tro på Herren, vil Gud give velsignelsen ved at regere sammen med Herren for altid. 
 
Vers 14: ”Og jeg så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden.” 
Dette vers fortæller os, at Herren vil vende tilbage for at bortrykke helgenerne. Fordi Vorherre er helgenernes Herre, vil Han lade helgenerne genopstå, som er blevet martyrer for at forsvare deres tro, og Han vil løfte dem op i Guds Rige med bortrykkelsen. På den Store Trængsels tid vil bortrykkelsen helt sikkert komme til helgenerne.
 
Vers 15: ”Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen: Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste, og jordens høst er tjenlig.” 
Dette Ord henviser til fuldbyrdelsen af Herrens bortrykkelse af helgenerne. Med andre ord vil bortrykkelsen ske efter helgenernes massive martyrium. Herren vil tillade bortrykkelsen af de helgener, som sover sammen med de helgener, som er martrede. Fuldendelsen af helgenernes tro findes i deres frelse, martyrium, genopstandelse, bortrykkelse og evigt liv. Tiden for helgenernes bortrykkelse er efter deres martyrium med forfølgelsen af Antikrist og sker samtidig med deres genopstandelse. 
 
Vers 16: ”Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.” 
Også dette vers henviser til helgenernes bortrykkelse. Bortrykkelse betyder, at helgenerne løftes op i luften. Betyder det så, at helgenerne vil blive løftet op i luften og dernæst vil stige ned til jorden med Herren? Jamen selvfølgelig! Efter helgenerne er rykket bort, vil Vorherre ødelægge jorden, havet og alt i det ved at hælde de syv skåles plager ud, og efter således at have ødelagt verden vil Han stige ned til denne jord sammen med de bortrykkede helgener.
Så vil Herren og Hans helgener regere på denne jord i tusind år, og når Lammets bryllupsfest er ovre, vil de stige op i det evige Himmerige. Når helgenerne slutter sig til Herren ved Lammets bryllupsfest, vil Herren allerede have fornyet hele verden og alt i den.
Efter deres bortrykkelse vil helgenerne forblive i luften med Herren et stykke tid, og når de syv skåles plager er ovre, vil de komme til en fornyet verden for at regere sammen med Ham i tusind år. Dernæst vil de træde ind i Guds Kongerige med Herren og leve sammen med Ham for altid. 
 
Vers 17: ”Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl.”
Englen, som optræder her, er dommedagsenglen. Denne engel vil bringe store plager ned over de folk i verden, som er gået imod Gud, og vil kaste dem ned i evig ild. Hans pligt er sammen med Antikrist og alle hans tjenere at kaste og binde alle de syndere i verden, som ikke er blevet født på ny, ned i den afgrundsløse brønd.
 
Vers 18: ”Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: ”Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.”
Dette Ord fortæller os, at tiden nu er kommet, hvor syndere skal dømmes af Gud for den synd, at de er gået imod Ham. I Guds tider findes timerne for Hans planer om implementering. For at give synderne dommen, som er ilden, vil Gud samle alle de syndere og dem, som er gået imod Gud, sammen og straffe dem efter fortjeneste. 
 
Vers 19: ”Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse.” 
Dette Ord viser os, at efter helgenernes bortrykkelse vil Antikrist og synderne lide helt forfærdeligt under de syv skåles plager. Også på denne jord vil Gud bringe Sin vrede til synderne ved at sætte sine forfærdelige plager løs på og følge dette med dommen i helvede. Plagerne, som Gud således vil hælde ud over disse syndere, Antikrist og hans tilhængere, er den retfærdige vrede. Det er Guds forsyn for synderne, som går imod Ham. 
 
Vers 20: ”Og persen blev trådt uden for byen, og på en strækning af seksten hundrede stadier flød der blod ud af persen op til hestenes bidsler.” 
Verset her fortæller os, hvor hård Guds vredes dom er, og at lidelsen fra de syv skåle vil komme til dem, som stadig er på denne jord, både mennesker og levende væsener. Det fortæller os også, at disse plager vil hærge over hele verden. Når helgenerne er martrede, er genopstået og rykket bort og fra dette øjeblik af vil de syv skåles plager blive hældt ud alle sammen og således ende alting. 
Ingen bortset fra helgenerne i Himlen og englene, som har været på Guds side, vil undslippe disse forfærdelige plager. Men for dem, som går imod Gud, vil kun straffen i helvede vente dem. I modsætning hertil vil de genfødte helgener se sig selv ved Herrens bryllupsfest i luften, og de vil takke og prise Ham for Hans frelse. Fra da af vil helgenerne leve med Herren for evigt i Hans evige velsignelser.