• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 16-2] Alt I skal Gøre før de Syv Skåle Hældes Ud er…. (Åb 16:1-21)

Alt I skal Gøre før de Syv Skåle Hældes Ud er….(Åb 16:1-21)
 
Blandt de syv skåles plager er den første plage ondartede bylder, den plage forvandler havet til blod, og den tredje forvandler frisk vand til blod. Den fjerde plage er den, hvor folk bliver brændt til døde af solens varme.
Hovedafsnittet fortæller os, at: ”Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild. Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede.” Det fortæller os, at Gud vil flytte solen tættere på jorden og brænde dens livsformer til døde. Når Gud tillader, at dette sker, så vil ingen være i stand til at undslippe solens brændende varme, heller ikke selvom man kunne grave en dyb skakt under jorden og gemme sig der. Ej heller ved at tænde højeffektive kølingsanlæg til brug for denne plage vil de være i stand til at stoppe Guds plage. De vil alle ikke have noget andet valg end at dø. 
Vi kan lige forestille os, hvad der vil ske med dem, når denne plage kommer – deres hud vil falde af; deres indre kød vil bogstaveligt talt blive kogt, vil gå til grunde og rådne væk. Og alle vil dø af hudkræft.
Og alligevel vil mennesker ikke angre deres synder, selv mens de brændes til døde af solens skoldende hede. Guds plage er forbløffende, men det er de mennesker også, som nægter at angre, selv mens de går igennem disse plager. Eftersom de nægter at angre, vil Guds plager fortsætte.
Hovedafsnittet lyder således: ”Den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket; de bed sig i tungen af smerte, og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger.” Når vi kigger på nutidens verden, ser vi så ikke et utal af mennesker, som burde dømmes af Gud lige nu? Men fordi Gud tålmodigt holder sin vrede tilbage, dømmes de ikke endnu. Men hvis de skulle dø uden at have troet på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Jesus Kristus, vil de blive bragt til live igen af Gud i udødelige kroppe, og de vil se evig lidelse i helvedes evigt brændende flammer i øjnene.
Når det sker, vil folk ønske at dø, efterhånden som deres lidelser bliver for svære at bære. Men lidelserne i helvede varer for evigt. Tiden vil komme, hvor dem, som skal dømmes af Gud, vil ønske at dø, men døden vil flygte fra dem, for Gud vil forhindre dem i at dø, så at Han kan dømme dem for altid.
Den sjette plage er Harmagedons krig. Og den syvende er den sidste og endelige plage, og det er et stort jordskælv og store hagl.
I vers 17-21 står der: ”Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: ”Det er sket!” Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor.” 
Afsnittet oven for fortæller os, at når Gud hælder den syvende skål ud, vil et stort jordskælv ramme planeten, hele verden vil gå i tre dele, og de bygninger, som stadig står på denne jord, vil alle falde sammen, og ikke en eneste af dem vil være intakt. Når verden er underlagt Guds voldsomme vrede, vil alle øerne og bjergene forsvinde. 
Vil Himalayabjergene blive stående, når dette sker? Selvfølgelig ikke! Alle de høje bjerge vil forsvinde lige for øjnene af de levende. Hvert eneste bjerg i denne verden vil simpelthen forsvinde sporløst. Afsnittet fortæller os også, at kæmpestore hagl, som hver vejer op til 45 kilo, vil falde ned på jorden. Vil der være nogen, som kan overleve disse jordskælv og hagl?
Åb 18 fortæller os, at Guds vrede kommer til dem, som ikke har troet på Ham, og som har ignoreret Hans Ord. Nogle folk i denne verden hævder, som om de er guddommelige: ”Jeg vil aldrig komme under Guds vrede, og jeg vil heller aldrig blive dømt af Ham.” Men Guds dom kommer lige præcist til denne type mennesker, som er fulde af deres egen stolthed og arrogance. Vi må tro på, at denne verden vil forsvinde, når den rammes af de syv skåles plager, som Gud hælder ud.
 
 

Vi må Tro på Guds Ord 

 
Gud fortæller os, at Han vil få denne jord til at forsvinde. Denne verden vil derfor ikke eksistere for altid. Så derfor må alle, som kigger hen imod den snarlige ende, tro endnu mere på denne sandhed og stræbe efter deres åndelige tro. Alle folk i denne verden må derfor vågne fra deres åndelige søvn. Jeg ved ikke, hvilken form for tro I har levet med i jeres liv indtil nu, men det er nu, at I skal koncentrere jeres opmærksomhed om, hvad der vil ske i de sidste tider, og I skal vågne op og tro. I må derfor have den rette viden om de plager, som der profeteres om i Johannes’ Åbenbaring, og I må være på vagt. 
Vorherre har fortalt os, at denne verden snart vil bukke under for Guds syv plager. Så derfor må vi vente på Herren, mens vi fortsætter med at prædike evangeliet, selvom folk ikke modtager det så godt. 
Verdens skæbne er nu på spil. Nutidens verden er udsat for alle mulige farer fra truslen om krig til foranderligt vejr, miljømæssig nedbrydning, adskille sociale konflikter og alle former for sygdom. Derfor fortalte Gud os, at den nuværende æra er som på Noas tid. Hvis nutiden er som på Noas tid, betyder det bare, at denne verden nu er trådt ind i dens sidste dage. Tegnet på de sidste tider er, at folk kun vil være interesserede i kødets anliggender som fx at spise, drikke, gifte sig og andre ligegyldige ting. Derfor fortjener de at blive straffet af Gud. Også på Noas tid var der mennesker, som ikke lyttede til det, som Noa havde fortalt dem, og derfor gik de alle til grunde bortset fra Noa og hans familie på otte. Verden, som kommer, vil være ligesom den.
Næsten alt det, som Gud har lovet, er blevet opfyldt, som de står skrevet i Bibelen. Der mangler stadig ca. 5 %, men resten er allerede blevet opfyldt. Ordet om frelsen og om udfrielsen, som Herren har lovet os, er også blevet opfyldt. I Guds Ord mangler kun dommen over dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden. Og for de genfødte helgener venter kun Tusindårsriget og den Nye Himmel og Jord, hvor de retfærdige skal træde ind og leve.
Gud er barmhjertig, og Han er på de retfærdiges side. Men for dem, som fortjener Hans vrede, vil Gud helt sikkert bringe Sin vrede ned over dem, mens dem, som fortjener Hans barmhjertighed, helt sikkert vil modtage Hans barmhjertighed. 
Hvornår vil disse plager ske? De syv skåles plager vil ske efter helgenernes martyrium, når mærket 666 påtvinges denne verden, og når helgenerne modstår det. Efter plagerne kommer den første genopstandelse, Tusindårsriget og Jesus, som sidder på den store hvide trone og afgiver endelige dom. Dette vil blive efterfulgt af åbningen af det evige Himmerige. Gennem Bibelen må vi opnå viden om Guds forsyn. 
Tror I på den kendsgerning, at Jesus genopstod fra de døde? Tror I på, at Herren har fået alle menneskehedens synder til at forsvinde gennem Sin dåb og blod? Vorherre fjernede hele menneskehedens synd med Sit vand og blod, genopstod på tredjedagen og sidder nu ved Gud Faderens højre side på tronen. Så derfor er alle synder hos dem, som tror på Jesus Kristus, klart forsvundet, og som Kristus genopstod fra de døde vil de også genopstå. 
Helgenerne vil derfor blive forherligede sammen med Herren, men mens de er på denne jord vil de se mange lidelser for Herrens skyld i øjnene. Men lidelserne i denne tid er ikke værdige til at blive sammenlignet med den ære, som venter dem, for denne ære er det eneste, der venter de genfødte helgener. Helgenerne behøver derfor ikke bekymre sig om fremtiden. Alt de retfærdige skal gøre er at leve resten af deres liv for evangeliet og ved deres tro. Vi må hellige os arbejdet med at frelse sjæle og ikke følge verden. 
 
 

Lad os Hellige Resten af Vores Liv til Gud 

 
Jeg er bekymret for, at der måske er nogen iblandt os, som vil forråde evangeliet. Enhver, som forråder evangeliet om vandet og Ånden, fornægter til sidst Herren Selv. Hvis vi tror på og følger evangeliet om vandet og Ånden, som Herren har opfyldt, så vil vi, selvom vi er svage, være i stand til at leve ved troen. Helgenerne kan ikke leve alene ved deres egen visdom og styrke. Hvis de skulle gøre dette, ville de ende med at forråde deres tro og se deres egen ødelæggelse i øjnene. For at undgå dette må vi leve ved troen.
Hvorfor ville Vorherre tillade menneskeheden at modtage mærket 666? For at skille kornet fra skallerne. Før Han kan tillade, at helgenerne bliver rykket bort, er det første Gud må gøre at tydeligt skille kornene fra skallerne. 
Der er åndelige slag, som skal udkæmpes af helgenerne. Så derfor må helgenerne ikke forsøge at undgå at kæmpe imod Guds fjender. Hvis de tøver med at kæmpe imod Satan, så vil de måske modtage et skæbnesvangert slag fra Satan selv i stedet. Derfor må og kan alle helgenerne udkæmpe åndelige slag selv for deres egen skyld. Alle de åndelige slag, som helgenerne udkæmper, kan retfærdiggøres. For at følge Gud må enhver helgen kæmpe imod og overvinde Satan og hans tjenere. 
Helgenerne må kæmpe for Guds Kongerige. De må også forfølges på grund af Guds Kongerige og blive lagt for had af folk i hele verden. At helgenerne får muligheden for at kæmpe for Herren er i sig selv en god ting. Hvis denne mulighed for at kæmpe for Gud blev givet til jer, burde I takke Ham for det. En sådan kamp er en god kamp, for det er en kamp for Guds retfærdighed. 
Gud hjælper de retfærdige. Der er ikke så mange dage tilbage i vores liv, og mit håb og min bøn er, at vi alle må leve det liv, vi har tilbage, ved at udkæmpe åndelige slag og gøre det åndelige arbejde, indtil vi står foran Herren. Ligegyldigt hvad folk i verden siger til os, bør vi udkæmpe de åndelige slag, bære de åndelige frugter og tilbyde Herren disse frugter, når vi står foran Ham. Når dagen for Herrens genkomst kommer, så lad os alle træde frem foran Ham med tillid. Når denne dag kommer, vil Herren tørre vores tårer bort og lade os leve et sted, hvor vi ikke længere vil græde eller lide igen eller finde synd igen.
Lad os alle leve ved troen og ved denne tro lad os alle træde ind i Guds Kongerige.