(Åb 17: 1-18)
”Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: ”Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.” Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.
Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagensrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: ”Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.” Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. Men englen sagde til mig: ”Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.”
Og den sagde til mig: ”De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.”
Eksegese
Vers 1: ”Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: ”Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande.”
At vide, hvem skøgen kvinden og Dyret i hovedafsnittet er, er essentielt for at kunne fortolke og forstå kapitel 17. ”Skøgen” i vers 1 henviser til verdens religioner, mens ”kvinden” henviser til verden. ”Dyret” derimod henviser til Antikrist. De ”vældige vande” henviser til Djævelens lærdom. Udtrykket ”Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande” fortæller os, at Gud vil dømme verdens religioner, som sidder på Satans mange lærdomme.
Vers 2: ”Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.”
”Utugt” henviser her til det at elske denne verden og det, der er i den, mere end man elsker Gud selv. At lave billeder, som ligner ting i verden og tilbede og elske dem som Gud er faktisk en form for utugt.
Udtrykket oven for ”hende drev jordens konger utugt med” betyder, at lederne i denne verden har levet deres liv berusede af verdens religioner, og at alle de verdslige mennesker også har været berusede af sådanne synder, som de verdslige religioner tilbyder.
Vers 3: ”Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagensrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn.”
Udtrykket ”Kvinden[n] på et skarlagensrødt dyr” fortæller os, at folk i denne verden vil forene deres hjerter med Antikrists hjerte for at forfølge og dræbe helgenerne. Det viser os, at de verdslige mennesker vil ende med at blive Guds fjendes tjenere og gøre Antikrists arbejde på hans ordre. Dyret er Antikrist selv, som går imod Gud. Antikrist hersker over mange konger, og han regerer også over verdens mange nationer.
Men fordi han er arrogant, vil Antikrist ikke tøve med at spotte Gud og ytre sig i stolte vendinger. Han vil spotte Gud ved at udtale sig arrogant og hævde, at han selv er Gud eller Jesus Kristus, og han vil ophøje sig selv som Gud. Hans magt vil derfor udstrækkes, og han vil nå og regere over alle konger i denne verden og alle dens lande.
Udsagnet ”syv hoveder og ti horn” betyder, at ”de syv hoveder” er de syv konger i verden, og ”de ti horn” henviser til nationerne i verden.
Vers 4: ”Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder.”
Ved udtrykket ”Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler” fortæller afsnittet os, at de verdslige religioner, som planlægger sammen med Antikrist, vil se ham som deres konge. Så derfor vil de kun finde det passende, at alle dem, som går imod ham, vil blive dømt til døden og vil rent faktisk udføre deres tanker gennem deres handlinger mod helgenerne.
Og for at udsmykke denne verden som et evigt lykkeligt rige vil de smukt dekorere sig selv med verdens guld, ædelsten og perler. Men deres tro er mest interesseret i, hvor meget glæde de kan få af kødets lyster, mens de lever i denne verden. For når Gud ser på folkene i denne verden, vil Han se en verden fyldt med deres beskidte synder, så de vil fremtræde som vederstyggelige for Ham.
Vers 5: ”På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: ”Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.”
Selvom de religiøse mennesker i denne verden vil forsøge at smykke sig selv som dronninger, så vil de blive afsløret som de skøger de er. På den ene side viser hendes navn ”Det store Babylon” os skøgens stolte, afgudsdyrkende og undertrykkende natur, mens ordet ”moder” på den anden side viser os, at alle Antikrists kræfter i historien stammer fra ingen anden end verden selv, og at verden er roden til alle former for afgudsdyrkelse og fordærv.
Selvom denne verden er smykket med skinnende og smukke juveler, så vil Antikrist, som går imod Gud og arbejder gennem hjerterne hos disse folk i verden, fungere som deres moder. Så derfor har Gud Herren besluttet at ødelægge dem alle med Sine syv skåles store plager.
Vers 6: ”Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende.”
Her henviser ”de hellige” til troens folk gennem hele kirkens historie, som har troet på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Jesus Kristus. Udtrykket ”Jesu vidners blod” henviser til dem blandt helgenerne, som har bevidnet sandheden, at Jesus er Guds Søn og deres Frelser, og som er blevet martyrer for at forsvare deres tro.
Dette vers understreger, at dem, som vil forfølge og dræbe helgenerne, er ingen anden end de religiøse folk i denne verden. De vil udføre sådanne grusomheder som Antikrists fortrop.
Johannes siger her, at da han så denne kvinde, ”undrede han sig meget.” Denne verden er i sandhed besynderlig. Helgenerne har intet gjort for at skade den, og alligevel laver denne verden intriger med Antikrist og dræber mange helgener. Hvordan kan denne verden være andet end besynderlig? Helgenerne vil helt sikkert blive nødt til at bære disse ting, som folk i denne verden har tvunget dem til. Fordi denne verden ligger under for Antikrist, så vil dens folk, som hans tjenere, gribe fat i helgenerne og dræbe dem.
De vil derfor fremstå som fremmede for os. Når vi ser på disse verdslige folk, ser de så ikke meget fremmede ud? Når folk er skabt i Guds billede, hvordan kan de så blive Antikrists tjenere og dræbe mennesker – ikke blot mennesker, men de utallige, som tror på Gud? Det er fordi, at denne verden er Satans tjener.
Vers 7: ”Men englen sagde til mig: ”Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn.”
”Kvinden” henviser her til mennesker i denne verden. Dette vers fortæller os, at Dyret, som kaldes Antikrist, vil herske over alle kongerne i verden og alle verdens nationer, og gennem dem vil han udføre arbejdet med at gå imod Gud, med at forfølge helgenerne og dræbe dem. ”Hemmeligheden om dyret” henviser til Antikrists identitet, og han agerer på Satans ordre. Og han vil gøre nationerne i denne verden til sine.
Folk i denne verden, som smeder rænker med Antikrist, vil ende med at blive Satans instrumenter og vil massakrere et stort antal af Herrens folk. Denne verden og Antikrist er Satans instrumenter, som lige nu er skjulte for vores øjne. Men når de første tre et halvt år i den Store Trængsel er gået, vil de rejse sig og dræbe helgenerne.
Så kan man undre sig over, hvordan dette kan være muligt, når denne verden har så mange bevidste, uddannede og kloge mennesker, fra politikere til undervisere til filosoffer og PhDere. Men fordi denne verden vil konspirere med Antikrist, vil alt dette, også helgenernes massakre, blive muligt. Så at denne verden vil overgive sig til Antikrist og myrde helgenerne er nøglen til at løse hemmeligheden om Antikrist.
Vers 8: ”Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme.”
Dette vers fortæller os, at Antikrist blev fundet blandt kongerne i de ældste tider, og at selvom han ikke er i denne verden nu, vil han komme til verden i fremtiden. Det fortæller os, at folk i denne verden vil blive meget forundrede, når de ser Antikrist komme frem og dræbe helgenerne.
Antikrist vil udføre sine formål ved at deltage i denne verdens politik. Han vil forblive mystisk for folk i denne verden og alligevel blive fremhævet som forunderlig. Fordi han vil påtage sig de mange politiske, økonomiske, ideologiske og religiøse problemer i denne verden og løse dem alle med sine evner, så vil mange mennesker tænke på ham og følge ham som Kristus Jesus, som ville komme tilbage i de sidste tider. Han vil derfor forblive et mysterium for folk i denne verden.
Vers 9: ”Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på.”
Dette vers fortæller os, at Antikrist vil implementere sine egne love for at herske over folk i verden og forandre disse love til almen lovgivning for at kunne udføre sine mål. Grunden til, at folk i denne verden vil forene sig, er, at de vil ind under Satans herredømme ved at modtage Antikrists mærke, og de vil gå imod Gud og Hans helgener og sætte deres lid til styrken i de love, som Antikrist har lavet.
Vers 10: ”Og de er syv konger. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid.”
Dette vers fortæller os, at de konger, som går imod Gud, vil fortsætte med at komme ud af denne verden, ligesom sådanne konger tidligere har rejst sig. Når tiden for den endelige Store Trængsel kommer, vil en leder i denne verden rejse sig som Antikrist og massakrere helgenerne. Men denne verdensleder, som vil blive Antikrist, og hans forfølgelse vil kun vare kort, og kun så længe Gud tillader det.
Vers 11: ”Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde.”
Dette fortæller os, at Antikrist, som kommer til denne verden, vil rejse sig som den sidste af kongerne i denne verden. Når Antikrist stiger frem blandt kongerne i verden, vil mange mennesker i verden følge ham, fordi han, idet han har fået magt af Dragen, vil udvise magt, som om han var Gud, og han vil se tegn og udføre mirakler. Guds tjenere og helgener vil også blive dræbt af Antikrist, men alt dette vil kun vare kort tid, så længe som Gud tillader det. Efter det er sket, vil Antikrist blive bundet fast i den afgrundsløse brønd og dernæst blive kastet ned i det uhyggelige helvede og aldrig slippe fri af det.
Vers 12: ”Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret.”
Dette vers fortæller os, at ti nationer vil forene deres magt for at herske over hele verden. Disse ti nationer, som således har forenet sig, vil for en kort stund komme til at udøve deres magt over verden sammen med Antikrist. Men verset fortæller os også, at disse konger i verden endnu ikke har modtaget kongeriget, som Antikrist hersker over. Men i snarlig fremtid vil disse konger i verden herske sammen med Dyret som mørkets konger for en stund. Men deres regime vil kun vare kort, så derfor vil de kun herske over mørkets rige i ganske kort tid.
Vers 13: ”De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret.”
Når tiden kommer, vil kongerne i denne verden overføre al deres magt og autoritet til Antikrist. På den tid vil Guds Kirke, dens helgener og Hans tjenere blive forfulgt af Antikrist og vil blive martrede. Men Antikrist selv vil blive ødelagt ved Jesu Kristi magt og autoritet og ved Hans munds sværd.
Vers 14: ”De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.”
Selvom Satan søger at gå i krig mod Jesus Kristus, så vil han ikke være en udfordring for Ham. Også helgenerne vil overvinde ham i deres kamp mod ham. Herren vil give helgenerne styrken til at kæmpe imod og overvinde Antikrist med deres tro. Så derfor vil helgenerne ikke frygte deres kamp mod Antikrist, men leve i fred og ro i de sidste tider ved at tro på deres Herre Gud. De vil da overvinde deres fjender med deres tro på Herren.
Helgenernes sejr betyder, at de vil forsvare deres tro og blive martyrer. Når denne tid kommer, vil helgenerne overvinde Satan og Antikrist ved at omfavne deres martyrium med troen på Jesus Kristus og deres håb om Himmerige; de vil deltage i deres genopstandelse og bortrykkelse, modtage Kristi nye Himmerige og derefter leve i herlighed for evigt.
Vers 15: ”Og den sagde til mig: ”De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål.”
De verdslige religioner har bedraget og hersket over folk i alle nationer med lærdommen fra Satan. Dette vers fortæller os, at de sataniske lærdomme, som fungerer midt i de verdslige religioner, har fået gennemslagskraft i alle nationer og verdens tungemål, og at deres indflydelse er nået en så vid udstrækning, at de vil ødelægge folks sjæle.
Vers 16: ”Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende.”
Verset her fortæller os, at nationerne i verden vil forenes med Antikrist for at dræbe og ødelægge dens religiøse folk. Med andre ord fortæller det os, at folk i denne verden og Antikrist vil hade og skade de religiøse folk og udrydde alle religioner i verden fra jordens overflade. Selvom verdens religiøse folk tidligere har dræbt helgenerne med Antikrists opbakning, skal de selv nu ødelægges af Satan og de ikke-troende. Til slut har Satan blot udnyttet verdens religioner for at guddommeliggøre sig selv som Gud.
Vers 17: ”For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført.”
Det fortæller os, at folk i denne verden vil give deres kongerige og magt til Satan. Så derfor vil de blive Antikrists folk, når de frivilligt modtager hans mærke, er stolte af at være hans tjenere og også myrder dem, som nægter at modtage hans mærke. Men forfølgelsen af helgenerne vil kun vare i den tid, som Guds Ord har tilladt de. Gennem denne tilladte periode vil Antikrist hælde alt det onde ud af sit hjerte og frivilligt gå imod Gud og Hans helgener.
Vers 18: ”Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.”
Her fortæller Gud os, at denne verden vil indføre et nyt sæt regler, som skal følges, og som skal kontrollere dens konger, og at verdens konger vil lade sig regere inden for disse nye regler. Den overordnede magt i denne verden vil regere over alle verdens konger, som om det var en person. Med andre ord vil verden lave de love, som binder alle kongerne stramt og blive som en gud, de hersker over dem.
Her henviser ”den store by” til den politiske institution, hvor igennem Antikrist vil regere. Enhver i denne verden vil ende med at skulle adlyde den udøvende magt i denne verden, som Gud har givet dem, som om det var Gud selv, og blive regeret af den. Fordi mennesker således er blevet Satans tjenere, vil de blive ødelagt.
Sl 49:21 fortæller os, at ”Mennesker, der har rigdom, er uden forstand, de ligner dyrene, der går til grunde.” Så derfor må folk i denne verden i forvejen vide, hvad Satans plan er, tro på evangeliet om vandet og Ånden, som nu i denne tid prædikes af helgenerne, og derved undslippe forbandelsen ved at blive til Satans tjenere og i stedet leve iklædt velsignelsen fra Guds evige Kongerige som Hans folk.