(Åb 18: 1-24)
”Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst: ”Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned.
Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder. Lad hende få, hvad hun har ladet andre få, giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede. Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen pine og sorg skal I give hende. For hun siger i sit hjerte: ”Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.” Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager, død og sorg og sult, og hun skal brændes: thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende.
Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige: Ve, ve, du store by, Babylon, du mægtige by! Dommen er kommet over dig på en eneste time.
Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning af guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, kanel og koriander og røgelse og salvie og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker.
Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere. De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge og sige: Ve, den store by, klædt i linned og purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler! Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time!
Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte og råbte, da de så røgen fra hendes brand: ”Den store by! Hvor findes dens lige?” De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte:
Ve, ve, den store by, hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder. Ødelagt på en eneste time! Fryd dig, himmel, over det, og I hellige og apostle og profeter! For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning.
Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned og ikke findes mere. Lyden af harpespillere og sangere og af fløjtespillere og blæsere skal ikke høres i dig mere, kværnens lyd ikke høres i dig mere, lampens lys ikke skinne i dig mere, og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere. For dine købmænd var jordens stormænd, af din trolddom blev alle folkeslag forført. I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden.”
Eksegese
Vers 1: ”Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans.”
Gennem de tjenere, som Gud sendte til denne jord for at gøre Sit arbejde, kan folk høre Guds velsignelses prædikener og forbandelser. For at blive udfriet af al synd og al ulykke skal I derfor I jeres hjerter modtage Ordet om Himlens åndelige velsignelser, som Guds tjenere prædiker, og tro på det.
Vers 2: ”Den råbte med kraftig røst: ”Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle!”
I udtrykket ”Faldet, ja, faldet er det store Babylon” bruges ordet Babylon i Bibelen for at referere til den sekulære verden. I det Gamle Testamente for eksempel finder vi historien om Babelstårnet, et tårn bygget af menneskeheden, som søger at gå imod Gud ved at slå deres kræfter sammen, og af den grund ødelagde Gud dem. Når afsnittet ovenfor siger, at det store Babylon er faldet, så fortæller det os, at denne verden vil falde. Der er nogle mennesker, som måske vil tænke: ”Denne verden står da ganske fint endnu, så hvordan skulle den nogensinde kunne falde?” Men Gud fortæller os her, at når de syv skåles plager hældes ud en efter en, så vil Han bringe denne verden til dens fald, ligesom Han fik Babelstårnet til at falde.
Hvad er så grunden til, at denne verden vil blive ødelagt af Gud med de syv skåles plager? Det er fordi, at folk i denne verden vil have forenet sig med Antikrist ved at myrde de genfødte helgener, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, og det er fordi, at de således vil gå imod Gud til deres ende. Det er også fordi, at denne verden vil være blevet ”bolig for dæmoner.”
Hvorfor vil det være sådan? Altså, hvorfor vil verden være blevet en bolig for dæmoner? Det er fordi, at når de sidste tider kommer, så vil mange mennesker overgive sig til Antikrist og blive den ondes tjenere ved at modtage Satans mærke af ham.
I de hellige skrifter bruges Dragen til at referere til Satan, og dæmoner er Dragens tjenere. Så når der her står, at verden er blevet en bolig for dæmoner, så betyder det, at Antikrist, Dragens tjener, vil bebo hele verden. I de sidste tider vil verden se en tid med forfærdelige trængsler i øjnene, når de syv skåles vrede hældes ud over den. Denne verden vil blive Dragens verden, og dæmoner vil hærge, som om at hele verden tilhører dem. Og denne verden vil hurtigt gå til grunde, bragt til fald af de syv skåles endelige plager, som Gud hælder ud.
Vers 3: ”For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned.”
Ligesom verset her siger, så har ”alle folkeslag” bogstaveligt talt drukket af verdens utugts harmes vin. Med andre ord har folk tænkt på verden som Gud og har troet på og fulgt den som Gud. De har elsket verden mere end Gud. Denne verden er således blevet en rugekasse for synden, og dens folk har levet deres liv fordrukne af synd.
Derfor er resultatet, at verden skal falde, bragt under fode af synden. Fordi folk har elsket og fulgt verden, som om den var Gud, vil Han ødelægge dem med sine syv skåles straf. Enhver, som lever i denne verden, vil ultimativt gå til grunde ved disse syv plager, som Gud har nedkastet over dem, og vil komme i helvede.
Gud giver os Sin klare advarsel, at alle, som ikke nu tror på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren, vil se de syv skåles plager i øjnene til sidst. I må huske på, at hvis I ikke tror på evangeliet og fortsætter med at gå imod Gud, på trods af Hans advarsel, så vil I ikke blot blive straffet med de syv skåles plager, men I vil også modtage den evige straf i helvede.
Derfor må folk erkende, at de skal tro på evangeliet om vandet og Ånden nu for at undslippe Guds store og frygtelige plager, og de må vende tilbage til troen på det sande evangelium om vand og Ånd så snart som muligt.
Selvom mange konger og købmænd i verden har opnået stor rigdom i form af materiel overflod, så vil de alle ende med at hulke, klage sig, sørge og skrige, når de ser, at denne verden går til grunde med de store plager, som Gud nedkalder over den.
Så vi må aldrig glemme, at vi skal prædike evangeliet om vandet og Ånden for alle, og at vi må leve vores liv ved at se frem imod det nye årtusind. Vi må føre alle til evangeliet om vandet og Ånden, så menneskeheden kan undslippe de store plager.
Vers 4: ”Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.”
”Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.” Dette er Guds Ord, som Han talte til Sine helgener. Helgenerne må med andre ord ikke tilhøre verden i de sidste tider og leve deres liv som dens slaver. Selv dem, som tidligere er blevet helgener, vil ikke være i stand til at undgå at blive dømt af Gud med Hans frygtelige plager, hvis de falder for synden i verden i de sidste tider. Gud siger med andre ord til alle helgenerne, at de ikke skal provokere Hans vrede ved at blive slaver af verden.
Vers 5: ”For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.”
Gud husker i sandhed alle synderne og alle gerningerne i denne verden og venter kun på dommedag. Med den pludselige tilsynekomst af Antikrist en dag vil ødelæggelsen snart dække hele verden, ligesom Gud har planlagt det. Men alligevel er der mange mennesker, som tror, at denne verden ikke vil gå til grunde, men vil vare for evigt.
Men denne verden vil ikke, som de tror, eksistere, som de tror den vil, men pludseligt blive ødelagt af de syv basuners plager og de syv skåles plager, som Gud har nedkaldt over os. Når de sidste tider kommer, vil Gud bringe trængsler til alle og enhver i verden og ødelægge den. Vi må derfor være flittige i vores trosliv til de bitre ende og trofast holde fast i vores tro på, at Jesu Kristi Kongerige vitterligt vil komme.
Før Gud beordrer Sine engle til at hælde de syv skåle ud på denne verden, så vil synden i verden være blevet så udtalt og udbredt, at den mere end fortjener at modtage Guds dom. Gud vil derfor huske dens synd og ikke længere holde dens ødelæggelse tilbage. Og udover dette vil Antikrist og hans tilhængere forfølge Guds folk, forsøge at tvinge helgenerne til at fornægte deres tro og gøre dem til martyrer. Når disse ting sker, vil denne verden se de syv skåles plager i øjnene.
Vers 6: ”Lad hende få, hvad hun har ladet andre få, giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede.”
Der står her skrevet ”Lad hende få, hvad hun har ladet andre få.” Hvem hentydes der her til? Der hentydes til denne verden og synderne, som lever i den, Antikrist og Satan. Det fortæller os, at Gud vil give dem tilbage ligesom de har forfulgt, plaget og pint helgenerne til døden.
Vers 6 siger også ”skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede.” Det er Guds ordre, som Han har givet til Sine engle om at straffe alle de falske religioner i verden, som har ført folk til helvede ved at udbrede Djævelens løgne. Det betyder, at Gud vil bringe Sin vrede og straf ned over nutidens kristendom for dens synd, at den har udbredt falsk lærdom, blandet Guds Ord med Satans lærdom og derved ført folk til Djævelen. Derfor vil kristne, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, modtage den samme dom for synden som de sekulære mennesker i verden.
Vers 7: ”Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen pine og sorg skal I give hende. For hun siger i sit hjerte: ”Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.”
Gud siger her, at Han vil betale disse hovne menneskers synd tilbage med pine og sorg. Til alle de religiøse mennesker i verden, som ikke er født igen, og til de ikke-troende, sekulære mennesker i verden vil Gud spørge til deres synder og straffe dem.
Og alligevel forbliver de hovne og siger til sig selv ”Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke til sorg.” Gud vil derfor bringe plagerne og deres ødelæggelse til dem. Med de store plager, som Gud bringer til dem, vil de alle lide den sorg at miste deres materielle ejendele og deres kære på én og samme tid.
Vers 8: ”Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager, død og sorg og sult, og hun skal brændes: thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende.”
Med ankomsten af de syv plager, dødens plager, vil sorg og sult komme til denne verden på én dag. Antikrist og hans verdslige tilhængere vil således blive straffet og skal brænde i helvede for altid.
Vers 9: ”Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand.”
Folk og konger i denne verden vil med deres egne øjne bevidne, at deres verden bliver opslugt af ild og jordskælv og ødelagt af de syv skåles plager. Kongerne i verden vil derfor græde og klage sig og begræde deres tab.
Vers 10: ”Og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige: Ve, ve, du store by, Babylon, du mægtige by! Dommen er kommet over dig på en eneste time.”
Folk, som ikke havde troet, at denne verden ville falde, vil blive ramt af frygt, når de ser, at hele verden faktisk ramler sammen lige foran øjnene på dem. Guds dom vil på én dag ramme en verden, som skinner i skønhed, og den vil med det samme falde sammen.
Vers 11-13: ”Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning af guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, kanel og koriander og røgelse og salvie og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker.”
Hvem kan sælge eller købe noget som helst, når jordens undergang står for døren? Også jordens købmænd vil græde og sørge over tabet af deres verden. Når Gud hælder de syv plager ud, så vil ingen i hele verden købe noget som helst. Denne verden vil aldrig blive genskabt, og kun Kristi Kongerige vil blive bygget på dens ruiner.
Her er en liste af ekstravagante varer, som folk i luksus helt til i dag har smykket sig med. Men alle disse ting vil på én dag blive ubrugelige, og ingen vil nogensinde igen efterstræbe sådanne materielle goder. Alle disse ting er det, som verdslige religioner handler med. Verdens religioner har gjort alt, hvad der kan tænkes af kærlighed til penge og har ikke tøvet med at sælge sjæle blot for få håndører.
Vers 14-18: ”Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere. De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge og sige: Ve, den store by, klædt i linned og purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler! Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time! Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte og råbte, da de så røgen fra hendes brand: ”Den store by! Hvor findes dens lige?”
Folk vil derfor aldrig blive i stand til at se deres vedslige ejendele igen.
Købmændene, som var blevet rige ved denne verden, vil græde og klage sig, når de ser deres verden falde sammen. De vil græde i desperation, for når verden falder, så vil også de falde med den, og alle deres tilkæmpede ejendele vil forsvinde på blot én dag.
Når religionerne, som er bygget på verdslig rigdom, falder, så vil folk i denne verden klage sig ”Åh ve, åh ve!” Internationale handelsfolk og styrmænd, som sejler på tværs af hele verden, vil også græde. De vil græde af desperation. ”Hvilken civilisation bygget af menneskeheden har nogensinde været større og bedre end den er i dag?”
Vers 19: ”De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte: Ve, ve, den store by, hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder. Ødelagt på en eneste time!”
Når de ser, at verden går til grunde ved de syv skåles plager, så vil alle dem, som har troet, at denne verden ville vare for evigt, græde i stor sorg. Dem, som stadig forbliver i denne verden, vil græde og klage sig, når de bevidner hele verden, som ødelægges på én gang med plagerne fra de syv skåle, som Gud har bragt over dem, men deres klage vil være ubrugelig, for verden og alt i den vil allerede være gået til grunde. Hvis de da har styrke til at græde, så burde de nu begræde deres egen skæbne, for de er dømt til at komme i helvede på grund af deres synder, og de bør tro på evangeliet om vandet og Ånden for at blive udfriet fra deres evige ødelæggelse.
Vers 20: ”Fryd dig, himmel, over det, og I hellige og apostle og profeter! For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning.”
De bortrykkede helgener i luften vil glæde sig, når plagerne fra de syv skåle finder sted, for med disse plager vil Gud hævne dem alle. Det er kun rigtigt, at Gud således vil hælde forfærdelige, store plager ned over Sine fjender.
Vers 21: ”Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde: Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned og ikke findes mere.”
Gud siger her, at denne verden aldrig vil blive set igen som en møllesten, der bliver smidt i havet. Vorherre vil så forny hele universet og alt i det og opfylde Sit arbejde med at forvandle jorden til Kristi Kongerige.
Vers 22: ”Lyden af harpespillere og sangere og af fløjtespillere og blæsere skal ikke høres i dig mere, kværnens lyd ikke høres i dig mere.”
Når de syv skåles plager er til ende, så vil lyden af musik, som folk i denne verden tidligere har hørt, aldrig blive hørt igen og ej heller vil man høre lyden af håndværkere.
Vers 23: ”Lampens lys [skal] ikke skinne i dig mere, og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere. For dine købmænd var jordens stormænd, af din trolddom blev alle folkeslag forført.”
Når de syv skåles plager er til ende, så vil denne verden aldrig igen se lyset fra en lampe eller høre brudgomme og brudes stemmer. Også troldmænds bedrag vil være til ende, for verden vil være til ende.
Vers 24: ”I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden.”
Grunden til, at Gud vil hælde disse plager fra de syv skåle ud over jorden er, at Satans tjenere har udgydt Hans profeter og helgeners blod.