(Åb 19:1-21)
”Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde: Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds, sande og retfærdige er hans domme. Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt, han har hævnet sine tjeneres blod på hende.
Og atter sagde de: ”Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.” Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: ”Amen, halleluja!” Og der kom en røst fra tronen: Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, både små og store. Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder – for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger. Og englen sagde til mig: ”Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.” Og den sagde til mig: ”Det er Guds sande ord.” Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: ”Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.” For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.
Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.
Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: ”Kom, saml jer til Guds store måltid for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.”
Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød.”
Eksegese
Vers 1: ”Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde: Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds.”
Afsnittet beskriver helgenerne, som priser Gud Herren, idet dagen for deres bryllupsfest med Lammet nærmer sig. Vorherre Gud har givet helgenerne deres frelse og herlighed, så de med god grund kan prise Ham. Derfor fortsætter de bortrykkede helgener i luften med at prise Gud Herren, for så stor er Hans nåde ved at have udfriet dem fra alle deres synder og deres uundgåelige fordømmelse.
Ordet ”Halleluja” er et sammensat ord fra de hebræiske ord ”halal,” som betyder at prise, og ”Yah,” som betyder Jehova, så derfor er betydningen af ordet ”pris Jehova.” Specielt salmerne 113-118 i det Gamle Testamente kaldes ”Egyptens Hallel,” og salmerne 146-150 kaldes ”Hallelsalmerne.”
Disse ”Hallelsalmer” er sange, som ledsagede det jødiske folks sorger og glæder og gav dem styrke i triste tider og i modgang, og som blev sunget med glæde i tider med sejr og frelse. Disse sange blev også sunget, når lovprisningen i ”halleluja” kun kan synges for Gud. Grunden er, at Herrens dom med de mange plager, som Han nedkalder over verden, er sand og retfærdig, og at frelsen, magten og æren kun tilhører Gud.
Vers 2: ”Sande og retfærdige er hans domme. Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt, han har hævnet sine tjeneres blod på hende.”
At Herren Gud vil hævne helgenerne ved at hælde de syv skåle ud over alle religionisterne på jorden og på alle de ikke-troende er Guds sande og retfærdige dom. Fordi religionisterne i denne verden har myrdet Guds syndfrie og retfærdige tjenere, vil de til gengæld fortjene at blive dømt til evig død af Gud.
Har Guds tjenere nogensinde gjort noget på denne jord, som gør, at de fortjener at blive dræbt af de verdslige religionister? Selvfølgelig ikke! Og alligevel har alle religionisterne i verden forenet sig i en plan om at myrde Vorherre Guds børn. Så derfor er det retfærdigt, når Gud hælder de syv skåles plager ud over disse mordere, og det manifesterer også Guds retfærdighed.
Vers 3: ”Og atter sagde de: ”Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.”
Helgenerne priser Gud Herren i himlen fordi deres bryllup med Jesus, som er blevet Lammet, nærmer sig.
”Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.” Dette henviser til røgen, som kommer ud af denne verden, som er ødelagt og brændt ned af de syv skåles plager, som Gud har hældt ud. Det viser os, at denne verden aldrig vil komme ovenpå igen, fordi dens ødelæggelse er fatal og evig.
Vers 4: ”Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: ”Amen, halleluja!”
Kendsgerningen, at helgenernes bryllupsdag med Herren Jesus nærmer sig, er sådan en fantastisk begivenhed, at de 24 ældste og de fire levende væsener i Himlen tilbeder og priser Gud Herren, som sidder på Sin trone. Det er derfor, at alle Guds tjenere priser Gud Herren i luften.
Vers 5: ”Og der kom en røst fra tronen: Lovpris vor Gud, alle hans tjenere, I som frygter ham, både små og store.”
Fordi Lammets bryllupsfest med helgenerne er en så ubeskrivelig stor glæde for alle Hans tjenere og helgenerne, som er blevet frelst ved at tro på Gud Herren, beordrer stemmen fra tronen dem alle til at prise Gud. Tiden er nu kommet, hvor Guds tjenere og alle Hans helgener skal glæde sig og prise Herren.
Vers 6: ”Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige har taget magten.”
Dette vers fortæller os, at eftersom tiden for Herren Guds herredømme har nærmet sig, er det nu tiden, hvor Hans tjenere og helgener skal modtage deres evige fred, glæde og velsignelser, som flyder som en flod. Det er derfor, at de priser Gud Herren. Helgenerne priser vor Gud i luften, selv når de store plager fortsætter på denne jord, fordi tiden er kommet for dem, hvor de skal regeres af Gud Herren – det vil sige, at det nu er tid for at Gud forherliger alle Sine helgener. Lyden af helgenernes pris på denne tid er som lyden af torden og af vældige vande. Bryllupsfesten i Herrens Kongerige begynder således med helgenernes smukke pris.
Vers 7: ”Lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede.”
Nu da plagerne fra de syv skåle, som Gud har bragt ned over os, er ved at være til ende, fortæller dette vers os, at tiden er kommet, hvor alle helgenerne skal være glade og juble. Her glæder helgenerne sig og jubler, fordi dagen er kommet, hvor de skal gifte sig med Herren og leve i Hans Kongerige. For at leve sammen med helgenerne har Vorherre Gud forberedt Sin Nye Himmel og Jord, den hellige by og dens haver, og al herligheden og rigdommen, og Han venter blot på dem. Fra nu af skal helgenerne regere sammen med Herren for altid.
Vers 8: ”Hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder – for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger.”
Herren har givet helgenerne nye klæder, som er lavet af fint linned. Enhver, som lever ved at tjene Herren Gud, er klædt i disse klæder. Gud iklædte med andre ord helgenerne i Himlens klæder. Disse himmelske klæder af fint linned er ikke våde af sved. Det fortæller os, at den kendsgerning, at vi er blevet Lammets brude, ikke skyldes menneskeskabte anstrengelser eller investeringer, men vores tro på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Gud Herren.
I skarp kontrast til de skarlagenrøde og purpurfarvede klæder, som Antikrist bærer, bruges det fine linned, det kostbare linned, til at lave klæder til præster og konger. Uden sved viser det hvide, fine linned os, at dem, som er iklædt Guds nåde og Hans retfærdighed, nu er blevet Hans folk.
Ved udtrykket ”Linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger” menes der, at dem, som er blevet helgener ved frelsens nåde givet af Gud Herren, ærede Gud med deres martyrium ved Antikrist og hans tilhængere, idet de forsvarede deres tro. ”De retfærdige gerninger” er med andre ord ikke Lovens retfærdighed, men helgenernes martyrium i forsvar for deres dyrebare tro. På samme måde er alle Jesu Kristi brude i de sidste tider martyrer, som for at forsvare deres renhed i troen på Herren gik imod og bekæmpede Antikrist og hans tilhængere, mens de var på denne jord.
For at forberede sig på deres tro på martyriet må alle helgenerne næres i de første tre et halvt år i den Store Trængsel, for når de tre et halvt år er ovre, vil de vitterligt blive martyrer.
Vers 9: ”Og englen sagde til mig: ”Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.” Og den sagde til mig: ”Det er Guds sande ord.”
Når Guds plager er til ende i denne verden, vil Gud Herren invitere alle helgenerne til Lammets bryllupsfest (Kongeriget, som er bygget af og regeres af Herren), og Han vil tillade dem at leve i Kristi Kongerige. Dem, som er inviteret med til Lammets bryllupsfest, er de velsignede. Vorherre har sagt til os, at Han ikke vil forsømme at opfylde dette løfte. Dagen vil endelig komme, hvor helgenerne skal gifte sig med Herren. Vorherre vil vende tilbage til denne jord for at bære Sine brude væk, som er blevet rensede fra alle deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Og Herren vil leve med Sine brude for altid og for evigt i Sit Kongerige.
Helgenernes forening med Herren er fuldendt, når de rykkes bort af Kristus, og ved den tid vil de modtage uendelig ære og belønning i Tusindårsriget. Halleluja! Jeg priser og takker Gud Herren, som har gjort os til Sit folk.
Vers 10: ”Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: ”Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.” For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.”
Helgenerne må kun give al denne ære til Gud Herren. Den, som skal modtage al tilbedelse og lovprisning fra helgenerne, er ene og alene den Treenige Gud.
Udtrykket ”For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd” betyder, at Jesu vidnesbyrd og profeti kommer gennem Helligånden.
Vers 11: ”Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed.”
Når de sidste tider kommer, vil vor Gud Herren ride på en hvid hest, og Han vil kæmpe imod Satan med Sin retfærdighed og binde ham ved at smide ham ned i den bundløse brønd og søen af ild.
Her er navnet på Jesus Kristus ”Tro” og ”Sanddru.” Ordet ”Tro” betyder, at Kristus er pålidelig, udtrykker Hans troværdighed og troskab, mens ordet ”Sanddru” betyder, at han ikke er falsk, fortæller os, at Kristus vil overvinde Antikrist med Guds retfærdige dom.
Vers 12: ”Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv.”
At Herrens øjne er ”som luende ild” fortæller os, at Han har magt til at dømme alle. Udtrykket ”på hovedet har han mange kroner” betyder derimod, at Vorherre altid sejrer over Satan i Sin kamp imod ham, for Han er den almægtige og alvidende Gud.
Vers 13: ”Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord.”
Vorherre vil hævne helgenerne på deres fjender ved at dømme dem, som er Hans egne fjender også, og som er gået imod Ham, med Sin frygtelige vrede. Denne Gud er ingen anden end Jesus Kristus selv. Ligesom Han lovede det med Sit Ord, så kom Vorherre i sandhed til denne jord i menneskeskikkelse, blev døbt af Johannes for at bære al synd i verden, bar dem til Korset og fik hele menneskehedens synd til at forsvinde.
”En kappe dyppet i blod” står der. Denne kappe henviser ikke til Kristi eget blod. Det henviser til fjendernes blod, som udgydes på Herrens kappe, idet Han nedkalder Sin frygtelige vredesdom over dem og tramper dem ned med Sine magtfulde fødder.
”Guds Ord” henviser til Jesu personlighed. Fordi Vorherre gør alt ved Sit magtfulde Ord, betegnes Han ”Guds Ord.”
Vers 14-16: ”Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.”
Gud Herrens hær tjener altid Hans gerninger iklædt Hans glorværdige ære.
Gud vil dømme denne verden med Ordet, som kommer ud af Hans mund. Vorherre har altid givet os løfter med Ordene fra Sin mund, og Han opfylder altid disse løfter med Sin magt. Den, som dømmer verden og ødelægger Satan, er Jesus Kristus, Kongernes Konge og Herrernes Herre.
Vers 17: ”Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: ”Kom, saml jer til Guds store måltid.”
Denne verden, sammen med Satan og hans tilhængere, vil til sidst blive ødelagt af Jesus Kristus. Bibelen beskriver ødelæggelsen af denne verden som Guds store måltid.
Vers 18: ”For at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.”
Dette Ord fortæller os, at fordi hele verden og alle i den vil være blevet slået ihjel, når Gud Herrens store plager er til ende, vil fuglene, som flyver på himlen, fylde deres maver ved at æde deres kød. Det vil de gøre, fordi Gud har hældt de syv skåles store plager ud på denne verden. Vorherre siger til os: ”Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes” (Matt 24:28). I de sidste tiders verden vil der kun være ødelæggelse, død og straffen i helvede for synderne. Men for helgenerne vil der være den velsignelse, at de skal regere i Kristi Kongerige.
Vers 19: ”Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær.”
Til deres ende vil Satan, Antikrist og deres tilhængere gå imod Guds tjenere og Hans helgener og forsøge at vinde over dem. Men fordi Vorherre er Kongernes Konge, vil Han gribe Antikrist og den falske profet, kaste dem ned i søen af ild og dræbe alle deres tjenere med Hans Ords sværd.
Vers 20: ”Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl.”
”Dyret” her henviser til Antikrist. Den ”falske profet” er Antikrists tjener, som ved at udføre mirakler og tegn får folk til at vende sig bort fra troen på sandhedens Ord. Vor Gud Herren vil ødelægge Satan, Dyret (Antikrist), den falske profet og Satans tilhængere, som havde tilbedt Antikrists afgud og gået imod Gud, imod helgenerne og imod evangeliet om vandet og Ånden.
”Ildsøen, der brænder med svovl” henviser til helvede. Helvede er anderledes end den bundløse afgrund. Mens den bundløse afgrund er der, hvor Satans kræfter midlertidigt er bundet fast, er ”ildsøen af svovl” stedet for deres evige straf. Ild og svovl har i særdeleshed været anvendt i Bibelen som instrumenter for Guds straf og dom.
Efter denne verden er blevet ødelagt, vil Vorherre vende tilbage til jorden med helgenerne, ødelægge Satan og hans tjenere først og dernæst åbne Kristi Kongerige. Helgenerne vil så leve og regere sammen med Herren i Kristi Kongerige i tusind år.
Vers 21: ”De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød.”
Denne verden blev skabt ved Ordet, som kom ud af munden på Vorherre Gud; på samme måde vil Guds fjender alle blive ødelagt ved dommens Ord, som kommer ud af Hans mund. Kristi Kongerige vil så blive etableret på denne jord. Derfor må helgenerne sætte deres håb til Kristi Kongerige og ære Gud ved at kæmpe imod Satan, Antikrist og hans tilhængere og ved at omfavne deres martyrium med troen.