- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring
[KAPITEL 20-1] Dragen vil blive Lænket til den Bundløse Afgrund (Åb 20:1-15)
”Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.
Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første genopstandelse. Salig og hellig er den, der har el i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.
Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.
Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”
Eksegese
Vers 1: ”Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden.”
For at kompensere de helgener, som har arbejdet for evangeliet, og belønne dem, så vil Vorherre Gud give dem gaven, som er Kristi Kongerige i tusind år. For at gøre dette må Gud først beordre en af Sine engle til at pågribe Dragen og lænke ham fast i den bundløse afgrund i tusind år. Gud må gøre dette arbejde først, fordi Dragen skal pågribes og bindes fast i Afgrunden først for at gøre helgenerne i stand til at leve i Kristi Tusindårsrige. Gud giver således Sin engel nøglen til den bundløse afgrund og beordrer Ham at påbegynde opgaven med at gribe og binde Dragen i Afgrunden.
Vers 2: ”Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år.”
Den, som havde fristet og fået Adam og Eva til at falde, er den selvsamme slange. Bibelen kalder denne slange ”Dragen” og Satan. Gud vil lægge hånd på denne Drage og binde ham i den bundløse afgrund i tusind år, så at helgenerne kan leve sammen med Kristus i Tusindårsriget i fred.
Vers 3: ”Og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.”
For at bygge Kristi Kongerige på denne jord og få helgenerne til at regere sammen med Ham i tusind år, vil Gud binde Dragen i Afgrunden i tusind år og forhindre ham i at bedrage helgenerne.
Afsnittet siger her: ”Derefter skal han slippes løs en kort tid.” Når de tusind år er til ende, vil Gud sætte Dragen fri for en kort stund, så når han begynder at pine helgenerne igen, vil Gud sende ham til helvede for evig, og så vil han aldrig blive set igen.
Vers 4: ”Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år.”
I Kristi Kongerige vil de genfødte kristne få autoritet til at dømme. Helgenerne, som er blevet Kristi præster, vil regere i Tusindårsriget sammen med Herren. Dets indbyggere er dem, som blev martyrer for at have båret vidnesbyrd for Jesus og for at have forsvaret deres tro; dem, som hverken modtog Dyrets mærke eller tilbad hans billede.
Det er dem, som blev martyrer under trængslernes tid, som Antikrist nedkaldte over dem, og Gud vil få dem til at genopstå og få dem til at regere Kristi Kongerige i de kommende tusind år. Selvfølgelig vil alle dem, som deltog i den første genopstandelse, også blive begunstiget med den samme velsignelse.
Der er to genopstandelser, som Herren giver: den første genopstandelse og den anden genopstandelse. Helgenerne, som vil leve i Tusindårsriget, er dem, som vil tilhøre og deltage i den første genopstandelse. Alle dem, som deltager i denne første genopstandelse, vil også tage del i herligheden ved at leve i Tusindårsriget, Kristi Kongerige. Den første genopstandelse vil finde sted, når Jesus Kristus vender tilbage for at bortrykke alle helgenerne (1 Thess 4:15-17). Men den anden vil finde sted ved slutningen af Tusindårsriget, fordi det er forberedt til synderne for at dømme dem til evig død.
Helgenernes autoritet til at leve i tusind år gives af Gud den Almægtige. Kristi Kongerige gives til dem, fordi de troede på Herrens evangelium om vandet og Ånden og opgav deres liv for at forsvare deres tro på det.
Vers 5: ”De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første genopstandelse.”
Dem, som ikke har modtaget syndernes forladelse fra Herren og som går til Ham efter at have levet på denne jord som syndere, vil ikke være i stand til at deltage i den første genopstandelse, som Herren vil give til helgenerne. Så derfor vil de, mens helgenerne lever sammen med Kristus i tusind år i festivitas, ikke modtage den første genopstandelse, men i stedet tage del i den anden genopstandelse. Grunden til det er, at helgenerne, som vil modtage velsignelsen ved den første genopstandelse, også vil have modtaget autoriteten til at leve i Kristi Kongerige i velstand og ære i tusind år.
Men Gud vil tillade, at synderne får del i ”den anden genopstandelse.” Hvorfor? Fordi ved tiden for den anden genopstandelse vil Gud rejse dem fra deres død, så at Han kan dømme dem for deres synder. Deres skæbne er sådan, at de skal rejses fra de døde igen for at blive dømt for deres synder. Det er derfor, at syndernes genopstandelse adskiller sig fra helgenernes både i dens rækkefølge og konsekvenser.
Bortset fra dem, som deltager i den første genopstandelse på grund af deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, vil Herren ikke tillade nogen som helst andre at leve igen, indtil de tusind år er til ende. Så genopstandelsen af de retfærdige sker tusind år før syndernes genopstandelse. De retfærdiges genopstandelse er, at de modtager evigt liv og velsignelser, men syndernes genopstandelse er, at de modtager evig straf for deres synder.
Vers 6: ”Salig og hellig er den, der har el i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.”
Bibelen fortæller os, at den anden død ikke har nogen magt over dem, som tager del i den første genopstandelse. Så den fortæller os, at disse deltagere i den første genopstandelse er velsignede, for de vil også regere i Tusindårsriget.
Vers 7-8: ”Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand.”
Når Dragen er blevet sat fri, efter at være lænket i den bundløse afgrund i tusind år, vil den forsøge endnu engang at gå imod helgenerne, så Gud vil kaste ham ind i søen af svovl, så han aldrig mere vil være i stand til at komme ud igen. Med denne dom vil Dragen kun findes i helvede.
Så kan vi spørge: ”Betyder det så, at dem, som ikke er født på ny, stadig vil eksistere i Tusindårsriget?” Svaret er: ”Ja”. Åb 20:8 fortæller, at der er mange af jordens mennesker i Kristi Kongerige. Vi ved ikke med sikkerhed, om det er mennesker, som for nylig er blevet skabt af Gud, eller dem, som i forvejen har levet på denne jord. Men hvad vi ved er, at Gud ved, hvem de er, og at for at helgenerne kan regere, må der være en stor skare af dem, så mange som havets sand.
Sandheden er, at når helgenerne lever i Kristi Kongerige, vil de stadig se mennesker på jorden. De vil eksistere for at tjene helgenerne, og deres antal vil være så stort som havets sand. Selvom de vil slå sig sammen med Dragen for endnu engang at gå imod helgenerne, vil de alle blive ødelagt af ilden, som Gud nedkalder over dem, modtage den evige straf fra Hans store hvide trone og blive kastet ned i en ild, der brænder for evigt. Med dette vil Tusindårsriget nærme sig sin afslutning og fra da af vil helgenerne bevæge sig hen imod den Nye Himmel og Jord, hvor de skal leve for altid.
Vers 9: ”De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem.”
Dragen er Satan, som konstant er gået imod Gud og Hans helgener. Selvom han vil narre folkene på denne jord, som lever i Kristi Kongerige, og true helgenerne, så vil Gud, fordi Han er Almægtig, bringe ild ned fra skyen og fortære dem alle og kaste Dragen ned i evig ild for aldrig nogensinde at kunne gå imod Ham og Hans helgener.
Vers 10: ”Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.”
Ved at kaste Dragen ned i søen af ild og svovl, vil Gud sikre, at han plages dag og nat. Dette er Guds retfærdige dom, lidelsen, som Dragen og hans tilhængere fortjener.
Vers 11: ”Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem.”
Efter at have givet helgenerne belønningen i tusind år vil Gud nu skabe Sit Nye Himmel og Jord og leve med dem for altid på dette sted. For at opnå dette må Gud føre alle de gerninger, som Han har gjort, til ende og til deres endegyldige afslutning. Denne sidste handling, færdiggørelsen, er, at Herren skal sidde på Sin hvide trone som Dommeren og udsige Sin sidste dom over alle synderne, hvis gerninger står opført i Gerningernes Bog bortset fra dem, som er skrevet i Livets Bog.
Guds dom over synderne vil ende med dette, og fra da af vil den Nye Himmel og Jords domæne åbne. Vorherre vil få den første himmel og den første jord til at forsvinde, skabe den anden verden med den Nye Himmel og Jord og tillade helgenerne at leve i dette himmelske Kongerige. Ifølge det, som står skrevet i Livets Bog og Dommenes Bøger, vil Gud give den Nye Himmel og Jord til én gruppe mennesker og straffen i helvede til en anden gruppe.
Vers 12: ”Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.”
Kristi dom på denne tid vil være afgørende for den endelige straf – det vil sige, at Han vil nedfælde Sine endelige domme over synderne med straffen i helvede. De vil blive dømt i overensstemmelse med deres gerninger, som de står opført i Dommenes Bog. Synderne vil således dø to gange. Deres anden død er lidelsen i helvede, som Bibelen beskriver som evig død. Synderne kan ikke undslippe helvedes straf. De må derfor søge efter at lære Ordet om evangeliet om vandet og Ånden lige nu, mens de lever på denne jord, tro på det og derved modtage velsignelsen ved at få deres navne skrevet ind i Livets Bog.
Vers 13: ”Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger.”
”Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde.”For alle syndere må modtage den endelige fordømmelse for deres synder. Stederne beskrevet i dette afsnit - Døden og Dødsriget – henviser i særdeleshed til de steder, hvor Satans tjenere, som bedraget af ham og under hans kontrol, imens de stadig lever, går imod Gud og har syndet imod Gud, og de vil blive taget til fange. Dette vers fortæller os, at mens Gud har udskudt Sin dom over deres synder et stykke tid, så er tiden nu kommet til den endelige dom.
Så når folk vil leve, må de indse, at det er essentielt, hvem de tilhører. Dem, som har arbejdet som Satans tjenere, mens de var på denne jord, vil blive genrejst fra de døde med straffens genopstandelse for at modtage deres endelige dom, men dem, som har tjent evangeliet om vandet og Ånden, vil tilhøre det evige liv og velsignelsernes genopstandelse.
Derfor må folk, mens de er på denne jord, indse, at evangeliet om vandet og Ånden, med hvilket Herren har renset hele menneskehedens synd bort, er af yderste betydning. Dem, som har arbejdet som Satans tjenere, mens de var på denne jord, vil blive genrejst med straffens genopstandelse, mens dem, som har udført Vorherres retfærdige gerninger vil blive genrejst med det evige liv og velsignelsernes genopstandelse. Alle synderne vil blive dømt for deres overtrædelser og modtage deres endelige dom i helvede. Det er her, at vi finder den eksakte grund til hvorfor vi må tro på evangeliet om vandet og Ånden, evangeliet med hvilket Herren har sonet alle vores synder, mens vi er på denne jord.
Vers 14: ”Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død.”
Dette fortæller os om Guds dom over menneskehedens synd, som den har begået ved at stå side om side med Satan. Straffen, som er reserveret til de onde, som har ledt folk til Satan, er, at de bliver kastet ned i søen af ild. Det er den anden død, som Gud vil nedfælde over synderne, og det er dommen ved ildsøen. Døden, som Bibelen taler om her, er ikke blot det at forsvinde, men det er dommen ved evig lidelse i det frygtelige helvede.
Frelsen, som de Hellige Skrifter taler om, er ikke midlertidig, men evig. Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, mens de er på denne jord, vil træde ind i det evige Rige i Himlen og leve lykkeligt for evigt. Forskellen mellem de troendes belønning, altså dem, der tror på evangeliet om vandet og Ånden, og de ikke-troendes straf er så stor som forskellen mellem himmel og jord.
Vers 15: ”Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”
Med ordet ”nogen” fortæller dette vers os, at om folks navne er skrevet i Livets Bog eller ej afhænger fuldstændigt af, om de tror på Ordet om evangeliet om vandet og Ånden gennem hvilket alle deres synder er tilgivet, så hvide som sne, uanset om de er gode kirkegængere, eller om deres kirker tilhører en ortodoks eller heterodoks menighed. Dem, hvis navne ikke er skrevet i Herrens Livets Bog, vil derfor alle blive kastet ned i søen af ild uden undtagelse.
De religiøse folk i verden har en udtalt tendens til at lægge mere vægt på deres religiøse ritualer end på deres udfrielse fra synden. Men når de står foran Gud, så vil navnet på disse personer ikke stå opført i Livets Bog, hvis evangeliet om vandet og Ånden givet af Jesus ikke findes i deres hjerter, og de vil således blive kastet ned i søen af ild, uanset om de er gode kristne eller ej.
Så mens I lever på denne jord, må I med jeres ører høre Herrens evangelium om vandet og Ånden, som har fået alle jeres synder til at forsvinde, og I må tro på det af hele jeres hjerte. Så vil I modtage øren ved at få jeres navne skrevet i Livets Bog.
