• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 20-2] Hvordan kan Vi Gå fra Død til Liv? (Åb 20:1-15)

Hvordan kan Vi Gå fra Død til Liv?(Åb 20:1-15)
 
Gud fortæller os, at når Han får denne verden til at forsvinde og giver os den Nye Himmel og Jord i stedet, så vil Han få enhver synder til at genopstå, som har levet på denne jord før, og som har sovet i sin grav. Vers 13 siger her: ”Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde.” En mands krop, som drukner i vandet, vil højst sandsynligt blive spist af fisk, mens kroppen af en mand, som brænder til døde, ikke vil efterlade en form, som er genkendelig på nogen måde. Og alligevel fortæller Bibelen os her, at når de sidste tider kommer, så vil Gud genrejse alt tilbage til livet og dømme dem, som skal i Himlen eller i helvede, uanset om de er blevet slugt af Satan, dræbt af Døden eller brændt til døde.
Foran Gud ligger Livets Bog i hvilken alle navnene på dem, som vil træde ind i det evige Himmerige, er skrevet. Der er også Gerningernes Bøger, som lister navnene og synderne hos dem, som vil blive kastet ned i helvede. I disse Bøger om Gerningerne står alle synderne, som man har begået, mens man var på denne jord. Alt dette er blevet fastlagt af Gud i Hans forsyn. 
 
 
Herren har to slags bøger 
 
Gud har allerede klassificeret folk i to eksklusive kategorier i overensstemmelse med Hans egne retfærdige betingelser. Det er blevet besluttet af Gud, at alle de døde vil genopstå og stå foran Hans to bøger og blive dømt. I Livets Bog står kun navnene på dem, som har troet på Jesus, mens de var på denne jord, har modtaget syndernes forladelse, og således er de klar til at træde ind i Himlen. Guds endelige dom vil derfor afhænge af, i hvilken af de to bøger éns navn står skrevet. Gud har med andre ord allerede besluttet, hvem, der vil komme i Himlen, og hvem, der vil blive kastet ned i helvede. 
Gud vil derfor rejse alle de døde til live igen, åbne Sine Bøger og se, i hvilken af de to bøger deres navne står skrevet. Han vil dernæst sende dem, hvis navne står i Livets Bog, til Himlen, men dem, hvis navne ikke findes i Livets Bog, må derimod blive kastet ned i helvede i stedet. Vi må være sikre på at kende og tro på disse kendsgerninger fastlagt af Gud. 
For at beslutte hvem, der vil blive sendt til Himlen og dem, der vil blive sendt i helvede, vil Gud genrejse de døde og dømme dem. Det er blevet besluttet af Gud, at Han vil dømme dem i overensstemmelse med om deres navne er skrevet i Livets Bog eller i Gerningernes Bog (Dommens Bog). 
Der er to steder, som Gud allerede har etableret for alle, som vil stå frem foran Ham. Det er ingen andre steder end Himlen og helvede. Helvede er søen af ild, hvor flammer og svovl brænder. Gud har besluttet, at dem, hvis navne ikke står skrevet i Livets Bog, vil blive kastet ned i søen af ild, mens dem, hvis navne er skrevet i Livets Bog, vil blive budt velkommen i Himlen.
I Himlen står Livets Træ ved livets flod og bærer tolv forskellige frugter i overensstemmelse med hver sæson. I denne smukke Himmel vil helgenerne hverken lide af sygdomme eller af smerte, men leve lykkeligt sammen med Gud. Vi må tro på den kendsgerning, at Gud har besluttet at give Himlen til helgenerne.
Men dem, som derimod ikke tror på Jesus, får deres navne skrevet i Gerningernes Bog. Fordi alle de gerninger, som synderne har gjort, mens de var på denne jord, er nedskrevet i disse Bøger, fortæller Gud os, at Han vil kaste dem alle ned i ildsøen for at straffe dem for deres synder, som står opført i disse Bøger, og fordi de synder ved ikke at tro på Jesus. Det, der er kritisk her, er i hvilken Bog jeres og mit navn står opført. 
Mens vi lever på denne jord, må vi indse, at livet på denne jord ikke er alt, der er. Som Sl 90:10 fortæller os: ”Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til, men al deres stolthed er elendighed og ulykke; hastigt går det, så flyver vi bort.” Selvom vi skulle leve på denne jord i 70 eller 80 år, så vil vi før eller senere stå foran Gud. Og når vi således endelig står overfor Vorherre, så er alt, der betyder noget, hvad der står i Livets Bog eller Gerningernes Bog (Dommens Bog), for det vil afgøre, om vi er velkomne i Himlen eller bliver kastet ned i søen af ild. Vi må komme til den erkendelse, at livet på jorden ikke er alt.
 
 

Dem hvis Navne er Skrevet i Livets Bog 

 
Lad os kigge på Luk 16:19-26: ”Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.” 
Med dette afsnit lærer Jesus os, at Himmel og helvede faktisk eksisterer. Som den rige mand i dette afsnit tror så mange mennesker ikke på eksistensen af Himmel og helvede. Abraham er troens fader. Når der her siges, at tiggeren Lazarus blev båret til Abrahams skød, betyder det, at ligesom Abraham troede på Guds Ord, troede også Lazarus på Jesus som sin Frelser, modtog syndernes forladelse og kom derfor i Himlen. Når vi lever i denne verden, må vi alle overveje og tænke over Lazarus’ og den rige mands skæbner.
Gud fortæller os, at for alle i denne verden er livet på jorden ingenting overhovedet. Ligegyldigt hvor meget man anstrenger sig, når man lever på denne jord, så er man kun i stand til at leve i 70-80 år, men alt der vil være tilbage er alligevel kun hårdt arbejde og sorg. 
Derfor må vi, når vi lever vores liv, forberede os på vores liv efter døden. Og vi må også overlevere vores tro til vores børn, så at også de vil være i stand til at gå til det gode sted. Hvor tragisk ville det ikke være, hvis en mand, som har levet på denne jord, endelig står foran Gud, og så bliver han dømt af Ham og kastet ned i ildsøen?
Ingen mand kan ændre det, som Gud har besluttet, og det er, at alle dem, hvis navne står skrevet i Gerningernes Bog, vil blive kastet ned i søen af ild. Der er så kun én mulighed for os, hvis vi skal undgå søen af ild, og det er at sikre, at vores navne står skrevet i Livets Bog. For at undslippe ildsøen er der ingen anden vej end at få vores navne skrevet ind i Livets Bog.
Hvordan kan vores navne så blive skrevet ind i Livets Bog? Ligesom Lazarus blev båret til Abrahams skød, må vi modtage syndernes forladelse ved at kende og tro på Guds retfærdige gerninger (Rom 5:18) gennem Hans Ord. Kun da kan vi træde ind i Himlen. For at få vores navne skrevet ind i Livets Bog må vi tro på Jesus. Jesus er Gud selv og vores Messias. Messias betyder Den, der frelser dem, som falder for synden. Kun Jesus kan frelse os, som på grund af vores synder ellers er dømt til at blive dømt af Gud og kastet ned i søen af ild. 
Hvem på denne jord kan undlade at begå synd i Guds øjne, og hvem blandt os er 100 % hellig i sine gerninger? Ingen! Vi må indse, at fordi vi er fulde af utilstrækkeligheder, kan vi ikke gøre andet end falde for synden, og på grund af vores synder er vi dømt til at blive kastet ned i ildsøen.
Men Gud sendte Jesus til denne jord for at frelse os, som ikke kan undgå at blive kastet ned i søen af ild på grund af vores synder. Navnet ”Jesus” betyder ”Den som vil frelse Sit folk fra deres synder” (Matt 1:21). Derfor kan vi kun træde ind i Himlen, når vi tror på sandheden, at Jesus kom til denne jord og frelste os fra alle vores synder med Sin retfærdige handling.
 
 
Hvem vil så blive Kastet ned i Søen af Ild? 
 
Åb 21:8 fortæller os, hvem der vil blive kastet ned i søen af ild: ”Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.” 
Først og fremmest, hvem er det så, at Bibelen refererer til med ordet ”feje?” Dette refererer til de såkaldte kristne, som har undladt at modtage syndernes forladelse gennem evangeliet om vandet og Ånden, og derfor er de bange for Gud, selvom de på en eller anden måde tror på Jesus. Gud har besluttet, at sådanne mennesker skal kastes ned i søen af ild. Gud har også besluttet, at dem som er troløse, afskyelige, mordere, utugtige, troldmænd, afgudsdyrkere og løgnere skal alle kastes ned i helvede. 
Traditionelt har der været mange afgudsdyrkere i Korea. Selv nu er det ikke ualmindeligt at se folk, som bøjer sig for billeder af skabninger, som Gud selv har skabt, og som beder til dem. Folk gør dette, fordi de er uvidende og tåbelige. Gud hader, når folk tilbeder livløse billeder, som om de er guddommelige. 
Gud skabte mennesket i Sit eget billede (1 Mos 1:27). Menneskeheden er også al skabelses mesterstykke. Det er derfor, at vi må tro på Gud. Fordi vi ligner Guds eget billede, eksisterer vi for evigt, ligesom Gud selv eksisterer for evigt. Der er en evig verden for os alle efter vores død. Det er derfor, at Gud har sagt, at vi skal tilbede Ham, den eneste evige Gud. Hvad vil der så ske, når vi bøjer os for det, som blot er Guds egen skabelse? Vi ville begå en stor synd imod Gud, for vi ville praktisere det, som Gud hader mest: afgudsdyrkelse. Menneskeheden kan være så fjollet og så dum. Vi må indse, at Gud har besluttet, at dem, som nærer denne form for misforståede tro, alle vil blive kastet ned i søen af ild. 
Folk, som kastes ned i helvede, vil dø to gange. Det er det, som Gud selv har besluttet. Den første død sker ved afslutningen af deres bekymrede liv på denne jord, efter at have vandret i denne trætte verden. Det siges ofte, at dem, som til at begynde med lever på fire fødder, så på to fødder og til sidst på tre fødder for til sidst at dø, er ingen andre end menneskeheden selv. 
Efter på denne måde at dø første gang vil folk se deres dom i øjnene, når de står foran Gud som syndere, og det er ved denne tid, at den anden død, den, som aldrig slutter, men varer for evigt, vil besøge dem ved, at de bliver kastet ned i søen af ild. Hvis de blot skulle dø i denne sø af ild, vil de i det mindste være fri for dens lidelser. Men på dette sted vil døden flygte fra dem, selvom de virkelig ønsker at dø. 
Alle har et ønske om at leve for altid, om aldrig at måtte se døden i øjnene. Menneskehedens eksistens er faktisk evig, ligesom folk ønsker det. Det er derfor, at Bibelen, når man dør, ikke beskriver det som at dø, men som at falde i søvn. Vi må derfor alle undslippe den anden død, som vil kaste os ned i søen af ild. Vi må alle erkende, hvad det er, vi skal gøre, for at få vores navne skrevet ind i Livets Bog. Og for at få vores navne ind i Livets Bog må vi tro korrekt på Jesus. 
Folk tænker ofte og siger, at Jesus, Buddha, Konfucius og Mohammed alle blot er mænd, og at det er okay at leve som gode personer. Det er derfor, at de ikke kan forstå, hvorfor vi insisterer på, at de kun skal tro på Jesus. Men det er misforståede tanker. I og jeg, såvel som alt andet i denne verden, er intet andet end blotte skabninger og mennesker foran Gud. Men når vi ser på Jesu fødsel, og på det, som Han opnåede, mens Han var på denne jord, kan vi alle erkende, at Han ikke blot er en mand som de andre fire Vise Mænd. Han er Gud selv, som for at frelse menneskeheden kom til denne jord i menneskeskikkelse, tog al vores synd på Sig gennem Sin dåb, modtog al straffen for vores synder i vort sted og fuldendte således Sit arbejde med at udfri menneskeheden fra synd.
Kristi fødsel var anderledes end almindelige menneskers fødsel. Babyer fødes ved mænds og kvinders forening. Sådan fødes alle ind i denne verden. Men Jesus blev født af en jomfru, som ikke kendte til mænd. For at frelse os, menneskene, og for at opfylde en 700 år gammel profeti, som blev udsagt gennem profeten Esajas, blev Jesus, som er Gud selv født på denne jord i menneskeskikkelse gennem en jomfrus krop (Es 7:14). Og mens Han var på denne jord ikke blot genrejste Han de døde og helede de syge og de handicappede, men Han fik også al synd i verden til at forsvinde.
Gud, skabelsens Herre, som skabte hele universet, kom til denne jord og blev et menneske Selv for en stund, alt for at frelse menneskeheden fra dens synder. Grunden til, at vi skal tro på Jesus, er først og fremmest, at Han er Gud Selv. For det andet fordi Han tog alle vores synder bort, så vores navne kunne skrives i Livets Bog, og Han gjorde os til Guds syndfrie børn. Når vi først er født til denne verden, må vi alle dø én gang, og efter vores død må vi alle dømmes.
Men Jesus kom til denne jord, tog alle vores synder på sig med den dåb, som Han modtog af Johannes Døberen, blev dømt på Korset i vort sted og derved gjorde Han alle dem, som tror på Ham, i stand til at leve sammen med Ham for evigt i Himlens evige Rige. Med andre ord rensede selveste Gud os fra alle vores synder for at udfri os fra vores dom for synden. Det er derfor, at vi alle må tro på Jesus, Den, som er blevet Frelseren.
Jesus er ikke blot et menneske. Fordi Gud lovede menneskeheden, at Han ville frelse den, og fordi at Han for at indfri dette løfte kom til denne jord i menneskeskikkelse gennem en jomfrus krop, og fordi Han vitterligt frelste alle fra deres synder, må vi alle tro på Jesus, som er Gud Selv. Når vi tror på Jesus på den rette måde, skrives vores navne ind i Livets Bog. Gud fortalte os, at kun ved at blive født på ny af vandet og Ånden kunne et menneske se og træde ind i Himlens Rige. Vi må alle tro på Jesus. 
 
 

Jesus som blev Vejen til Himlen

 
Vi må da vide, præcist hvordan Jesus har fået alle vores synder til at forsvinde. Da Han kom til denne jord, blev Jesus døbt af Johannes Døberen ved Jordanfloden (Matt 3:13-17). Han modtog Sin dåb fra Johannes Døberen, så at Han kunne tage hele menneskehedens synd på sig (også jeres og mine synder). Gennem Johannes Døberens hænder, menneskehedens repræsentant, blev enhver synd i hele menneskeheden overført til Jesus. Efter således at have taget al synd i verden på sig gennem Johannes udgød Jesus Sit blod på Korset og døde på det. På tredjedagen genopstod Han fra de døde.
Vorherre har lovet, at enhver, som tror på Ham, vil modtage evigt liv. Gud har besluttet, at enhver, som tror på sandheden, at Jesus tog alle synderne på Sig og modtog dommen for disse synder på Korset, ikke ville blive kastet ned i søen af ild, men i stedet få sit navn skrevet ind i Livets Bog. 
I Joh 14:6 siger Jesus: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen undtagen ved mig.” Menneskeheden må tro på Jesus, som er blevet vejen til Himlen. Jesus er vores Frelser. Jesus er vores Gud. Jesus er den og den eneste virkelige sandhed i denne verden. Og Jesus er Livets Herre. For at være sikre på, at vores navne står skrevet i Livets Bog, og at vi således vil være velkomne i Himlens Rige, må vi alle tro på Jesus. 
Fordi Jesus faktisk tog alle vores synder på Sig selv ved at modtage Sin dåb fra Johannes Døberen i Jordanfloden, må vi tro på Ham, Den, som er blevet soningens Frelser. Og det er fordi, at Jesus fuldendte hele vores frelse ved at blive korsfæstet og ved at udgyde Sit blod på Korset som straf for vores synder, at I og jeg nu kan træde ind i Himlen. 
Jesus har besluttet, hvem der skal kastes ned i søen af ild. Dem, som ikke tror, og som er feje, vil alle blive kastet ned i søen af ild. Ikke blot vil de selv blive kastet ned i søen af ild på grund af deres manglende tro, men det vil deres børn og efterkommere også. For at nå éns eget åndelige og fysiske velbefindende må alle vitterligt og absolut tro på Jesus. 
 
 

Hvad nu hvis Jesus ikke havde Modtaget Sin Dåb? 

 
Gud er den eneste, som giver Sine velsignelser eller forbandelser til hver eneste menneskelige skabning. Det er derfor, at vi skal tro på Ham. Ved I, hvorfor mange menneskers liv er så elendige, hvorfor nationer i denne verden går til grunde? Det er fordi, at Gud sagde, at Han ville forbande dem, som hader Ham og tilbeder afguder, i tre, fire generationer endnu. Men Han sagde også, at Han ville velsigne dem, som tjener og elsker Gud og overholder Hans bud i de kommende tusind generationer (2 Mos 20:5-6).
Dette betyder ikke, at hvis man på en eller anden måde tror på Jesus, så vil han eller hun betingelsesløst blive velsignede. Man må tro på Jesus med den mest korrekte viden om Ham. Hvis folk med andre ord tror på, at Jesus er Gud Selv, som kom til denne jord, på at Han rensede alle deres synder bort ved at tage disse synder på Sig selv med Sin dåb, og på at Han er blevet deres sande Frelser ved at blive korsfæstet i deres sted – hvis de kort sagt tror på, at Jesus er deres egen Gud og deres egen Frelser – så sagde Gud, at Han ville velsigne dem, som tror sådan i tusind kommende generationer. 
Men på samme tid har Gud også sagt, at Han i tre, fire kommende generationer vil forbande dem, som ikke tror på Jesus. Det er derfor, at alle, ligegyldigt hvem de er, må tro på Jesus, og derfor at enhver må kende og tro på sandheden ved at blive født på ny af vandet og Ånden. Dem, som nærer en sådan tro, vil blive tilgivet for deres synder, modtage evigt liv, komme ind i Himlen, såvel som modtage, mens de er på denne jord, alle de velsignelser, som Gud tidligere har givet Abraham.
Vi må alle hvile ved det ord, som Gud har besluttet for os, og vores tro må absolut være i overensstemmelse med Ordet, som det står skrevet. Vi må erkende og tro på den kendsgerning, at dem, som ikke tror på Gud, vil blive kastet ned i søen af ild, men at dem, som derimod tror, vil få deres navne skrevet ind i Livets Bog og vil blive budt velkommen i den Nye Himmel og Jord. Og vi må også tro på, at dem af os, der tror, vil leve igen. At vi bliver født på ny bliver kun muligt ved evangeliet om vandet og Ånden.
Eftersom ingen kan leve uden vandet, er evangeliet om vandet sammen med evangeliet om blodet kritisk nødvendigt for vores frelse. Da Jesus blev døbt, tog Han alle vores synder på Sig selv. Og Han blev sænket ned under vandet og rejst op igen. Det indikerede Hans død på Korset og Hans genopstandelse. Med andre ord blev Vorherre dømt for alle vores synder i vort sted. Og at Herren kom op af vandet indikerer Hans genopstandelse. Det betyder også vores egen genopstandelse, dem af os, som tror. 
Vi tror inderligt på, at Jesus tog vores synder på Sig med Sin dåb. Hvis Jesus ikke havde modtaget dåben, hvad ville der så ske med os? Der ville ikke have været nogen måde, hvorpå vi ville kunne undslippe søen af ild. Ligesom man ikke kan leve uden regn i denne verden, eksisterer planeten Jorden på grund af vandet. På samme måde er Jesu dåb vigtig for os. Og Hans død på Korset er ligeledes vigtig, for den betyder, at Han blev dømt i vort sted for vores synder. Hvis vi ønsker at blive udfriet fra Guds forbandelse og dom, så må vi absolut tro på Jesus. Og hvis vi ønsker at blive rensede for vores synder, må vi tro på, at alle vores synder blev overført til Jesus, da Han blev døbt. 
Kristen tro er aldrig den form for religion, som får folk til at ryste af skræk. Alle må tro på Jesus. De genfødte må komme ind i den genfødte Kirke og høre Ordet, som næres ved troen.
Nogle mennesker påstår, at man skal tro på Jesus og gøre gode gerninger for at blive frelst og for at modtage velsignelser, men alt dette er blot løgneres postulater. Selvfølgelige må vi leve som gode kristne og gøre gode gerninger, men når det angår det grundlæggende problem med vores frelse, så er vores natur så ond, at ingen af os kan leve i kødet i 100 % fuldendthed. Det er derfor, at dem, som hævder, at man skal frelses ved gode gerninger, alle er løgnere, som er uvidende om evangeliet om vandet og Ånden, og som bedrager folk. 
Når vi selv erkender, at vi grundlæggende er dømt til at begå synd, så kan vi, når vi tænker over dåben, som Jesus Kristus modtog, og på Korset, som Han bar for os, og på Guds skrevne Ord, og accepterer alt dette, først da blive retfærdige, hvis hjerter er uden synd, og vi kan blive i stand til at træde ind i Himlen. Før Helligånden hviler i os og vejleder os, kan ingen af os nogensinde være gode, ligegyldigt hvor meget vi end forsøger. 
Gud frelste os ved at få vores synder til at forsvinde. I stedet for at smide os i søen af ild og brænde for altid, har Han skrevet vores navne ind i Livets Bog, givet os den Nye Himmel og Jord, og, som brudene, der har pyntet sig for Brudgommen, har Han givet os de reneste og de smukkeste huse, haver og blomster. Og Han vil også fjerne al sygdom fra os og vil leve med os for altid i Sit Kongerige. Vi må tro på Jesus for vores efterlivs skyld, men vi må også tro på Ham i vores nuværende liv. Også for vores børns skyld må vi tro.
Ønsker I at blive budt velkommen i Himlen eller ønsker I at blive kastet ned i søen af ild? Hvilken arv vil I give videre til jeres børn? Selvom I ser trængsler og lidelse i øjnene på grund af jeres tro på Jesus, så må I stadig tro på Ham for at gøre det vil give både jer og jeres børn store velsignelser.
Mine elskede helgener, gennem Sit Ord har Gud fortalt os grunden til, at vi skal prædike evangeliet om vandet og Ånden, og grunden til, at vores familier også skal frelses. Jeg takker Gud.