(Åb 21:1-27)
”Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen sagde: ”Se, jeg gør alting nyt!” Og han sagde: ”Skriv! For disse ord er troværdige og sande.” Og han sagde til mig: ”Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.”
Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: ”Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.
Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.
Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.”
Eksegese
Vers 1: ”Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.”
Dette Ord betyder, at Vorherre vil give Sin nye Himmel og Jord som Sin gave til helgenerne, som har taget del i den første genopstandelse. Fra dette øjeblik vil helgenerne ikke leve i den første himmel og jord, men i den nye, anden himmel og jord. Denne velsignelse er Guds gave, som Han vil give Sine helgener. Gud vil kun give en sådan velsignelse til helgenerne, som har deltaget i den første genopstandelse.
Med andre ord er dem, som kommer til at nyde denne velsignelse, de helgener, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på det hellige evangelium om vandet og Ånden, som Kristus gav os. Vorherre er helgenernes brudgom. Fra nu af er alt, der venter brudene, at blive iklædt Brudgommens beskyttelse, velsignelser og magt som brudene til Brudgommen Lammet og leve i herlighed i Hans storslåede Rige.
Vers 2: ”Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom.”
Gud har forberedt en hellig by til helgenerne. Denne By er det Ny Jerusalem, Gud Hellige Tempel. Dette Tempel forberedes udelukkende til Guds helgener. Og dette er blevet planlagt i Jesus Kristus for helgenerne, selv før at Gud skabte universet. Derfor kan helgenerne ikke gøre andet end at takke Gud Herren for Hans nådige gave og ære Gud med deres tro.
Vers 3: ”Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.”
Fra nu af skal helgenerne leve sammen med Herren i Guds Tempel for altid. Alt dette ved Vorherre Guds nåde, en gave, som helgenerne vil modtage for deres tro på Ordet om Frelsen om vandet og Ånden. Alle dem, som er iklædt velsignelsen at træde ind i Herrens Tempel og leve sammen med Ham, vil derfor takke og ære Vorherre Gud for evigt.
Vers 4: ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.”
Nu da Gud bor med helgenerne, vil der ikke være flere tårer eller sorg eller skrig over tabet af de elskede eller pine.
Al sorgen i den første himmel og jord vil forsvinde fra helgenernes liv, og alt, der vil vente helgenerne, er at leve deres velsignede og glorværdige liv med deres Herre, Gud, i Hans Nye Himmel og Jord. Vorherre Gud, som er blevet helgenernes egen Gud, vil få alting og alle omgivelser nye, så der ikke mere er tårer eller sorg eller tristhed eller død eller skrig eller sygdom og noget som helst andet, der har plaget dem i den første jord.
Vers 5: ”Og han, der sidder på tronen sagde: ”Se, jeg gør alting nyt!” Og han sagde: ”Skriv! For disse ord er troværdige og sande.”
Herren vil nu gøre alting nyt og skabe en ny himmel og jord. Ved at få Sin første skabelse af himlen og jorden til at forsvinde, vil Han skabe en ny, anden himmel og jord. Hvad dette vers fortæller os er ikke, at Gud vil genbruge den gamle, men i stedet skabe et nyt univers. Gud vil således skabe den Nye Himmel og Jord og leve med helgenerne. Helgenerne, som havde taget del i den første genopstandelse, vil også tage del i denne velsignelse. Det er noget, som menneskeheden ikke engang kunne drømme om med dens menneskeskabte tanker, men det er det, som Gud har forberedt for Sine helgener. Helgenerne og alting vil derfor ære, takke og prise Gud for dette store arbejde.
Vers 6: ”Og han sagde til mig: ”Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.”
Vorherre Gud har planlagt og opfyldt alle disse ting fra selve begyndelsen til enden. Alle de ting, som Herren har gjort, gjorde Han for Sig selv og for Sine helgener. Helgenerne kaldes nu ”Kristi helgener” og er blevet til Guds folk. Dem, som er blevet Guds folk ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, indser nu, at selvom de takker og priser Gud for altid, så kan de ikke takke Ham nok for Vorherre Guds kærlighed og gerninger.
”Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.” I den Nye Himmel og Jord har Vorherre givet kilden med livets vand til helgenerne. Det er den største gave af alle, som Gud har velsignet Sine helgener med. Nu skal helgenerne leve for altid i den Nye Himmel og Jord, og de skal drikke af kilden med livets vand, og de vil aldrig mere tørste. Helgenerne er med andre ord blevet Guds børn, som vil have evigt liv ligesom Gud Herren og leve i Hans herlighed. Jeg takker og ærer vores Gud igen, fordi Han har givet os denne store velsignelse. Halleluja!
Vers 7: ”Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.”
”Den, der sejrer” henviser her til dem, som har forsvaret deres tro givet af Vorherre Gud. Denne tro tillader alle helgenerne at overvinde verden og Guds fjender. Vores tro på Gud Herren og på den sande kærlighed til evangeliet om vandet og Ånden givet af Ham er det, som giver os sejren over al synd i verden, over Guds dom, over vores fjender, over vores egne svagheder og over Antikrists forfølgelse.
Jeg takker og priser Vorherre Gud for at have givet os sejren over alt. Helgenerne, som tror på Vorherre Gud, overvinder Antikrist fuldt ud med deres tro. Til hver eneste af helgenerne har Gud givet denne tro med hvilken de alle kan triumfere i deres kamp mod alle deres fjender.
Gud har nu tilladt helgenerne, som således har overvundet verden og Antikrist med deres tro, at arve Hans Nye Himmel og Jord. Vorherre Gud har givet troens sejr til Sine helgener, så de kan arve Hans Kongerige. Fordi Gud har givet os den tro, som sejrer over Antikrist, er Gud nu blevet vores Gud, og vi er blevet Hans børn. Jeg takker og priser Vorherre Gud for at have givet os troens sejr over alle vores fjender.
Vers 8: ”Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.”
I Sin essens er Vorherre Gud sandhedens Gud og kærlighedens Gud. Hvem er så disse mennesker, som grundlæggende er feje overfor Gud? Det er dem, som er født med arvesynden, og som ikke har renset synden af sig med Ordet om evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren. Fordi de grundlæggende tilbeder de onde mere end Gud, er de helt klart blevet Satans tjenere. Det er fordi, at de tilbeder det onde foran Gud Herren, og fordi de elsker og følger mørket mere end lyset, at de ikke kan være andet end feje foran Gud Herren.
Gud er i Sin essens lyset. Det er derfor en fastlagt kendsgerning, at disse mennesker, som i sig selv er selve mørket, vil frygte Gud. Eftersom sjælene hos dem, som tilbeder Satan, elsker mørket, er de feje foran Gud, som er selve lyset. Det er derfor, at de må tage deres ondskab og svaghed til Gud og modtage syndernes forladelse af Ham.
Disse ”ikke-troende,” hvis hjerter grundlæggende ikke tror på Vorherre Guds kærlighed og på Hans evangelium om vandet og Ånden, er Hans fjender og de største syndere foran Gud. Deres sjæle tilhører den vederstyggelige, og de går imod Gud, kærlighed og begår en hvilken som helst synd, følger falske tegn, tilbeder alle former for afguder og lyver om alt. Så ved Guds retfærdige dom vil de alle blive kastet ned i søen af ild og svovl. Det er deres straf i den anden død.
Gud har ikke givet Sin Nye Himmel og Jord til disse mennesker, som er feje overfor Ham, og som ikke tror på Hans evangeliske Ord om vandet og Ånden, og som er blevet Satans tjenere og dermed vederstyggelige. I stedet har Vorherre kun givet dem Sin evige straf og kastet dem alle (inklusive mordere, seksuelt umoralske, hekse, afgudsdyrkere og alle løgnere) ned i søen af ild og svovl. Helvede, som Gud således vil give dem, er deres anden død.
Vers 9: ”Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: ”Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.””
En af de engle, som havde frembragt en af de syv skåles plager, sagde til Johannes: ”Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” Her henviser ”Lammets hustru” til dem, som er blevet Jesu Kristi brude ved at tro med deres hjerter på evangeliet om vandet og Ånden givet af Ham.
Vers 10-11: ”Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.”
”Den hellige by, Jerusalem” henviser til den Hellige By, hvor helgenerne skal leve sammen med deres Brudgom. Denne By, som Johannes så, var virkelig smuk og fantastisk. Den var majestætisk i størrelse, smykket med ædelsten inde fra og ud, helt ren og skinnende. Englen viste Johannes, hvor Jesu Kristi brude ville leve sammen med deres Brudgom. Jerusalem, den Hellige By, som steg ned fra Himlen, er Guds gave, som Han ville give Lammets hustru.
Jerusalems By stråler, og dens lys er som en meget kostbar ædelsten som en jaspis, klar som krystal. Derfor er Guds herlighed med alle dem, som lever i den, for evigt. Guds Kongerige er lysets rige, så kun dem, som er blevet renset for alt deres mørke, svaghed og synd, kan træde ind i denne By. Så derfor må vi alle tro på, at for at vi kan træde ind i denne Hellige By, skal vi lære, kende og tro på evangeliet om vandet og Åndens sande Ord, som Vorherre har givet os.
Vers 12: ”Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne:”
Portene til denne By blev bevogtet af tolv engle, og på dem var skrevet navnene på Israels børns tolv stammer. Byen havde ”en stor og høj mur”, og det fortæller os, at vejen ind i denne Hellige By er meget vanskelig. Med andre ord er frelsen fra vores synder foran Gud umulig med menneskets egne anstrengelser eller med materielle ting i Guds eget skaberværk, verden.
For at kunne blive udfriet fra alle vores synder og træde ind i Guds Hellige By er det absolut påkrævende, at vi har den samme tro som Jesu tolv disciple, troen, som tror på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden. Så ingen, som ikke har denne tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan nogensinde træde ind i denne Hellige By. Det er derfor, at tolv engle, udpeget af Vorherre Gud, vogter dens porte.
Udtrykket ”indskrevne navne” derimod fortæller os, at det allerede er blevet afgjort, hvem der skal eje denne By. Ejerne er ingen andre end Gud selv og Hans folk, for Byen tilhører Guds folk, som nu er blevet Hans børn.
Vers 13: ”Mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte.”
Eftersom tre porte var anbragt i den østlige del af byen, var der også anbragt tre porte i den nordlige, den vestlige og den sydlige del. Dette viser os, at kun dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden med deres hjerter, kan træde ind i denne By.
Vers 14: ”Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.”
Store sten bruges ofte som grundsten til bygninger eller bygningsværker. Ordet ”sten” bruges i Bibelen til at henvise til troen på Vorherre Gud. Dette vers fortæller os, at for at træde ind i Gud Herrens Hellige By må vi have troen, som Han har givet menneskeheden, troen, som tror på Hans perfekte udfrielse fra alle vores synder. Helgenes tro er mere værdifuld end selv de kostbare sten i den Hellige By. Dette vers fortæller os her, at Byens mure blev bygget på tolv grundsten, og på dem var skrevet navnene på Lammets tolv apostle. Dette fortæller os, at Guds By kun er tilladt for dem, som har den samme tro som Jesu Kristi tolv apostle havde.
Vers 15: ”Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur.”
Dette Ord betyder, at for at man kan træde ind i Byen bygget af Gud, må man have den form for tro, som er godkendt af Ham, den slags, som vil give ham eller hende syndsforladelse. Det siges her, at den engel, som talte til Johannes, havde en målestok af guld for at måle Byen. Dette betyder, at vi må tro på, at Vorherre har givet os alle disse velsignelser indeni evangeliet om vandet og Ånden. Eftersom ”Tro er fast tillid til det, der håbes på” (Hebr 11:1), har Gud vitterligt givet os den Hellige By og den Nye Himmel og Jord, noget, som er meget større end det vi havde håbet på.
Vers 16: ”Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens.”
Byen blev udlagt som en firkant med højde, bredde og længde, som målte det samme. Dette fortæller os, at vi alle må have troen på at blive født på ny som Guds folk ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Faktisk vil Vorherre ikke tillade nogen, som ikke har denne fuldstændige tro på evangeliet om vandet og Ånden, at træde ind i Guds Kongerige.
Der er mange mennesker, som har en vag fornemmelse af, at de vil komme ind i den Hellige By blot fordi, at de er kristne, selvom de stadig er syndige. Men Vorherre har givet os frelsen fra synd og Helligånden og har kun gjort dem til Sit folk, som tror på sandheden, at Han har tilgivet dem for alle deres synder gennem Sin dåb på denne jord og Hans blod på Korset. Det er troen, som Vorherre forlanger af os.
Vers 17: ”Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes.”
Den bibelske betydning af tallet fire er lidelse. Troen, som Vorherre forlanger af os, er ikke noget, som enhver kan nære, men denne tro kan tværtimod kun næres af dem, som accepterer Guds Ord, selvom de ikke helt kan forstå det med deres egne tanker. Som kristen er det umuligt at træde ind i Guds Hellige By blot ved at tro på Jesu Kors og på, at Herren er Gud og Frelser. Ved I, hvad Herren mente, da Han i Joh 3:5 sagde: ”Sandelig, sandelig, siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige”? Kender I betydningen af, at Vorherre kom til denne jord, blev døbt af Johannes Døber, bar verdens synd til Korset og udgød Sit blod på det? Hvis I kan svare på dette spørgsmål, vil I forstå, hvad det er, jeg taler om her.
Vers 18: ”Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas.”
Dette vers fortæller os, at den tro, som tillader os at træde ind i Guds Hellige By, er ren og har intet med verden at skaffe.
Vers 19-20: ”Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst.”
Byens fundamenter var smykket med alle former for ædelsten. Dette Ord fortæller os, at vi kan næres ved forskellige aspekter af tro fra Vorherres Ord. Og disse værdifulde sten viser os de former for velsignelser, som Herren vil give Sine helgener.
Vers 21: ”De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.”
Perlen indikerer ”Sandheden” i Bibelen (Matt 13:46). En, der virkelig søger sandheden, vil gladeligt forlade alle sine ejendele for at besidde Sandheden, som giver ham eller hende evigt liv. Dette vers fortæller os, at helgenerne, som vil træde ind i den Hellige By, skal være meget tålmodige, mens de er på denne jord og stå fast forankrede i centrum af deres tro på sandheden. Dem, som tror på Ordet om sandheden talt af Vorherre Gud, vil med andre ord være nødt til at have stor udholdenhed, når de forsvarer deres tro.
Vers 22-23: ”Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.”
Dette afsnit betyder, at alle helgenerne vil blive omfavnet i Jesu Kristi arme, Kongernes Konge. Og den Hellige By, Jerusalem, har ikke brug for lyset fra den første sol eller måne, for Jesus Kristus, verdens lys, vil oplyse den.
Vers 24: ”Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder.”
Dette afsnit fortæller os, at de folk, som har levet i Tusindårsriget, nu vil træde ind i den Nye Himmel og Jord. ”Jordens konger” henviser her til helgenerne, som har levet i Tusindårsriget. Disse jordens konger, fortsætter verset, vil ”komme ind i den med deres herligheder.” Det fortæller os, at helgenerne, som allerede har levet i deres forherligede kroppe, nu vil bevæge sig fra Tusindårsriget til Guds nyligt skabte Kongerige, den Nye Himmel og Jord.
Så kun dem, som er blevet født på ny ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, mens de var på denne jord og således blev bortrykket for at leve i Kristi Kongerige i tusind år, vil være i stand til at træde ind i Jerusalem, den Hellige By.
Vers 25: ”Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér.”
Fordi den Nye Himmel og Jord, hvor den Hellige By er, allerede er opfyldt med det hellige lys, er der ingen nat og heller intet ondt.
Vers 26: ”Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den.”
Dette fortæller os, at gennem Vorherre Guds enestående magt vil dem, som har levet i Kristi Kongerige i tusind år, nu være i stand til at flytte til det nye Kongerige, den Nye Himmel og Jord, Kongeriget, hvor den Hellige By er.
Vers 27: ”Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.”
Blandt både kristne og ikke-kristne i denne verden så er alle dem, som ikke kender sandheden om evangeliet om vandet og Ånden, profane, vederstyggelige og løgnere. De kan derfor ikke komme ind i den Hellige By.
Guds Ord tillader os her at bekræfte, hvor stor magt evangeliet om vandet og Ånden har, og Herren har givet det til os på denne jord. Selvom evangeliet om vandet og Ånden er blevet prædiket for mange mennesker på denne jord, så var der tidspunkter, hvor dette evangelium blev ignoreret og hånet selv af såkaldte kristne. Men kun troen på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren er nøglen til Himlen.
Mange mennesker forbliver stadig uvidende om denne sandhed, men I må vide, at enhver, som indser og tror på, at med evangeliet om vandet og Ånden har Herren givet ham eller hende nøglerne til Himlen og til syndernes forladelse, og man vil få sit navn indskrevet i Livets Bog.
Hvis I accepterer og tror på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden, så vil I blive iklædt velsignelsen ved at træde ind i den Hellige By.