• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring

[KAPITEL 22-1] Ny Himmel og Jord Hvor Livets Vand Flyder (Åb 22:1-21) 

Ny Himmel og Jord Hvor Livets Vand Flyder(Åb 22:1-21)
”Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder. 
Og englen sagde til mig: ”Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: ”Ja, jeg kommer snart.” Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.” 
Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. Men englen sagde til mig: ”Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.” Og englen sagde til mig: ”Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær. Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.” 
”Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.” 
Og Ånden og bruden siger: ”Kom!” Og den, der hører, skal sige: ”Kom!” Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet. 
Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der står skrevet om i denne bog.
Han, der vidner om dette, siger: ”Ja, jeg kommer snart.” Amen, kom, Herre Jesus! Herren Jesu nåde være med jer alle! 
 
 

Eksegese

 
Vers 1: ”Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone.” 
Der står her, at Johannes fik vist ”floden med livets vand, klart som krystal.” Ordet vand anvendes i denne verden som synonym med liv. Dette vers fortæller os, at livets vand flyder i den Nye Himmel og Jord, hvor helgenerne vil leve for altid. Idet floden med livets vand flyder fra Lammes trone, fugter det Himlens Rige og fornyr alting. I udtrykket ”Lammets trone” henviser ”Lammet” til Jesus Kristus, som har frelst menneskeheden med evangeliet om vandet og Ånden, imens Han var på denne jord. 
I den Nye Himmel og Jord, som Gud har givet Sine helgener, flyder livets vand. Eftersom denne have er så klar og ren som en smuk akvarel, kan den kun beskrives som fantastisk. Livets vand, som Gud har givet os, er ikke blot en almindelig flod, men vandet, som giver liv til alt levende der. Så livet trives i alt, som kommer i kontakt med denne livets flod. Helgenerne, som skal leve side om side med livets vand, vil drikke dette vand og nyde evigt liv derefter.
Floden med livets vand flyder fra Guds og Lammets trone. Helgenerne kan ikke andet end prise Guds nåde og Lammet i det nye Rige i Himlen, for Gud har foræret dem livet ved Sin nåde. Jeg er taknemmelig for, at nåden flyder gennem livets vand fra Herrens trone. 
 
Vers 2: ”I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene.”
Paraden med Herrens vidunderlige velsignelser til helgenerne i Himlen fortsætter, for Ordet fortæller os her, at Herren vil give os livets træ, som står på hver side af floden og tillader os at spise af dets frugter. Livets træ, som bærer tolv forskellige slags frugter, giver nye frugter hver måned og styrken ved nyt liv. Der siges også her, at dets blade læger folkeslagene. 
Fordi nåden, som Herren har givet Sine helgener, er så stor og taknemmelig, er alt, vi nu kan gøre, at prise Ham og Gud Faderen. Nu er alt det, som helgenerne bør gøre nu, ikke på egen hånd at forsøge at gøre noget værdifuldt for Herren, men snarere blot prise Herren af deres taknemmelige hjerter for at have givet dem den Nye Himmel og Jord og nyt liv. Jeg priser Herren for at have fået helgenernes hjerter til kun at råbe: ”Tak Herre! Halleluja!” 
 
Vers 3: ”Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham.” 
Gud har givet velsignelsen i at udrydde forbandelsen for evigt til helgenerne, som lever i Himlens Rige. At Guds og Lammets trone er blandt helgenerne viser os, at helgenerne, som lever i Himlens Rige, placerer Lammet i centrum af deres hjerter. Derfor flyder helgenernes hjerter altid over med skønhed og sandhed, og deres liv er fyldt med glæde. 
Af udtrykket ”og hans tjenere skal tilbede ham” ser vi, at helgenerne, som lever i Himlens Rige, er iklædt æren ved at tjene Herren tæt på Ham. Himlens Rige, hvor Vorherre lever, er det skønneste og mest storslåede Rige.
Så derfor kan helgenerne, som tjener Ham lige ved siden af Ham, alle nyde Hans storhed på nært hold. Det fortæller os, at også i Himlens Rige vil der være tjenere, som tjener Herren. Ordet tjener er et ord, som symboliserer underdanighed, men tjenerne, som kan tjene vores glorværdige Herre tæt på Ham, er de mest velsignede i Himlens Rige, for de er iklædt ubegribelig stor pragt. Dem, som er blevet Herrens tjenere i Himlens Rige og på denne jord, er også dem, som vil blive iklædt Himlens pragt, og som er de lykkeligste af alle. 
 
Vers 4: ”Og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.” 
Hvem tilhører alle Herrens helgener og tjenere? De tilhører Herren. De er Herrens folk og Guds børn. Dem, som tjener Herren i Himlens Rige, har derfor Herrens navn skrevet på deres pander. Herren beskytter og velsigner dem altid, for de er blevet Hans. At helgenerne er blevet Hans betyder, at de er blevet iklædt den lykkeligste og mest storslåede pragt. Dem, som skammer sig over at være blevet Hans og Herrens tjenere, er dem, som er uvidende om Hans storhed, og de kan aldrig blive borgere i Himlen. 
Herrens navn står skrevet på panderne af de helgener, som bor i Himlen. Det er en velsignelse, som Herren har skænket. Fra nu af er helgenerne blevet Hans. Så derfor kan Satan ikke skade helgenerne, som er blevet Herrens. Helgenerne og Herren skal leve for evigt sammen i Himlens storhed. At helgenerne vil se Herrens pragtfulde ansigt hver dag betyder, at de vil leve i Hans kærlighed og vidunderlige velsignelser for evigt. 
Der er én ting mere, som helgenerne har brug for at vide: sammen med Vorherre Jesus vil også Gud Faderen og Helligånden være med dem som deres familie. Vi må ikke glemme, at I Himlens Rige vil Gud Faderen, Hans Søn Jesus og Helligånden, helgenerne og englene og alting leve sammen som en familie i fred og fordragelighed. Jeg priser Herren for at gøre os til Sine. 
 
Vers 5: ”Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.” 
Som Bibelen fortæller os her, vil helgenerne regere den Nye Himmel og Jord sammen med Herren. Dem, som er blevet Hans helgener ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, har modtaget frelsen, som vil gøre dem i stand til at regere i Himlen med Herren og leve i Hans rigdom, storhed og magt for evigt. Vi er igen forbløffede over dette evangelium, for sikke et fantastisk og velsignet evangelium vi har! 
Jeg priser vor Treenige Gud for alle disse velsignelser og for storheden. Helgenerne, som troede på evangeliet om vandet og Ånden, mens de var på denne jord, vil regere i Himlens Rige. Hvor er denne velsignelse fantastisk! Vi kan ikke andet end prise Herren. Det er det mest rigtige og det mest passende, at de sådan skal prise Gud.
I den Nye Himmel og Jord, hvor helgenerne lever, er der ikke brug for lamper, elektriske pærer eller solen. Hvorfor? Fordi Gud Selv er blevet lyset i den Nye Himmel og Jord, og der vil aldrig være nat der. Gud har tilladt helgenerne at regere der for altid som Sine børn. Denne velsignelse minder os igen om, hvor stor den nåde, som helgenerne har modtaget fra Herren, er. 
Vi, helgenerne, må indse, hvor store Himlens velsignelser, som er givet til os efter vores frelse, er. Nåden, som Vorherre har skænket Sine helgener, er højere og større end himlen. Helgenerne må ikke lade denne vidunderlige velsignelse, som Herren har givet dem, gå dem forbi. Helgenerne kan kun takke Herren for evigt for Hans storhed, herlighed og for den velsignelse, som Han har skænket dem, og leve i rigdom og pragt for evigt. Amen! Halleluja! Jeg priser vor Gud! 
 
Vers 6: ”Og englen sagde til mig: ”Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske.”
”Disse ord er troværdige og sande.” Herren vil helt sikkert opfylde alle Sine løfter, som Han har åbenbaret for helgenerne gennem Johannes’ Åbenbaring. Det er derfor, at Vorherre har fortalt alt til Sine helgener i forvejen ved at tale som Helligånden gennem Guds tjenere. Hvad er det mest velsignede Ord i Johannes’ Åbenbaring? Der er mange velsignede Ord i Johannes’ Åbenbaring, men det mest velsignede Ord er, at Gud vil tillade helgenerne at regere med Herren i den Nye Himmel og Jord og leve i magt og vælde. 
Fordi Gud helt sikkert vil opfylde Sit arbejde snart, kan helgenerne aldrig tillade, at deres tro falder fra hinanden eller at de bliver fanget i fortvivlelse. Helgenerne må overvinde alle prøvelser og trængsler med deres tro på håbet. Vorherre vil ikke undlade at lade alle Sine profetier og løfter, som Han har givet helgenerne og Guds Kirke, gå i opfyldelse. Vorherre sendte Sine tjenere til denne jord og fik dem til at tale Ordene om profetien, så at Han kunne fortælle Sine helgener og Kirken om alle disse velsignelser.
 
Vers 7: ”Ja, jeg kommer snart.” Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.” 
Fordi Ordene om profetien i denne Bog om Åbenbaringen fortæller os om helgenernes kommende martyrium, åbenbarer det for os, at tiden vil komme, hvor helgenerne vil blive forfulgt af Antikrist og vil blive nødt til at forsvare deres tro til døden. Fordi det er Guds vilje, må helgenerne omfavne deres martyrium. Dernæst vil de deltage i deres genopstandelse og bortrykkelse, regere i Kristi Kongerige i tusind år og dernæst leve i den Nye Himmel og Jord for evigt. Så derfor må helgenerne stole på hele Guds Ord, som Vorherre har talt til dem og overholde deres tro. De mest velsignede i de sidste tider er dem, som tror på Vorherres Ord, og som lever ved troen.
Gud har sagt til Sine helgener, at Han vil komme snart. Herren vil komme til os uden yderligere forsinkelse. For at opfylde alle Guds velsignelser, som flyder fra Ordet i vandet og Ånden, Ordet, som bringer helgenernes forladelse for synden, vil Vorherre snart komme til denne jord. 
Efter at være blevet frelst må helgenerne holde fast ved Ordet om velsignelserne, som Herren har lovet dem og holde fast ved deres tro. Hvis deres hjerter nogensinde mister deres tro på Herrens Ord, ville de miste alt, og det er derfor, at de må forsvare deres tro på Herrens Ord. Gud fortæller med andre ord helgenerne, at de skal holde fast ved deres tro på Herren. 
 
Vers 8: ”Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den.”
Det er profeterne og helgenerne, som udbreder Guds Ord om profetien. Vi må derfor prise Gud, som arbejder som Han har talt til dem, og vi må kun tilbede Ham. Nogle gange forsøger nogle mennesker at ophøje sig selv som Gud og vil behandles som sådan. Det gør de, fordi de enten er bedragere eller falske profeter. Kun Gud er værdig til at modtage al pris, tilbedelse, ære og tjeneste. 
 
Vers 9: ”Men englen sagde til mig: ”Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.”
Hvad skal vi gøre for at blive Guds sande profeter? Vi må først tro på mysteriet om evangeliet om vandet og Ånden, som er givet af Herren. Dernæst vil vi blive Guds folk, helgener og brødre og søstre for hinanden. Først efter dette kan Gud give dem opgaver for Ham. Dem, som er blevet Herrens tjenere, må også tro på Hans Ord og overholde det med deres tro. Det er dem, som giver al ære til Gud i stedet for at holde det for dem selv. Vorherre er værdig til at modtage al tilbedelse og ære fra alle i denne verden. Halleluja!
 
Vers 10: ”Og englen sagde til mig: ”Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær.” 
Ordet om løftet, som står skrevet i Johannes’ Åbenbaring, må ikke forblive gemt. Fordi det snart skal opfyldes, må det bevidnes for alle. Amen! Lad os alle tro på Ordet om profetien i Johannes’ Åbenbaring og prædike det.
 
Vers 11: ”Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.” 
Når dagen for Herrens genkomst nærmer sig, vil Han lade dem, som søger efter synd fortsætte med at søge efter synd; dem, som er hellige, vil fortsætte med at være hellige, og dem, som er urene, vil fortsætte med at være urene. Når de sidste tider kommer, vil dem, hvis hjerter er blevet syndfri ved at tro på Herrens evangelium om vandet og Ånden, stadig tjene evangeliet på denne jord, og dem, som har holdt fast ved deres hellighed givet af Herren og levet deres liv med tro, vil fortsætte med at leve sådan. Vorherre råder os til at overholde troen, som vi har nu. 
 
Vers 12: ”Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er.”
Vorherre vil med andre ord snart komme og give Paradis på jorden og den Nye Himmel og Jord til helgenerne, som har tjent og arbejdet med at udbrede evangeliet om vandet og Ånden, og de vil blive belønnet for deres ofre. Når helgenerne tror på Ordet om profetien i Johannes’ Åbenbaring, vil de være i stand til at forsvare deres tro indtil enden, for de har sat deres lid til Herren. Vi må erkende og tro på, at Herren vil belønne helgenernes anstrengelser med endnu større velsignelser, for Vorherre er stor og nådig. 
 
Vers 13: ”Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.” 
Vorherre er begyndelsen og enden på alt. Han er vores Frelser og Gud Selv, som vil bringe os fuldendelsen på den frelse, som kun Han kan give os. Al historie i hele universet, historien om både Himlen og Jorden, begyndte med Herren og vil slutte med Ham. 
 
Vers 14: ”Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. ”
Fordi det, som Herren har talt til os, er livet, tror helgenerne på Hans Ord, prædiker og forsvarer det. Det gør de, fordi Ordet, som Vorherre har talt til Sine helgener og til alt i hele universet, er sandt. Det er derfor, at Guds helgener og tjenere overholder Herrens Ord i deres sjæl. De forsvarer deres tro ved at tro på Guds Ord endnu stærkere, så de vil få retten til at spise frugterne fra livets træ, som står plantet i den Nye Himmel og Jord. 
Helgenerne, som er blevet syndfri ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren, forsøger at forsvare deres tro, for de har retten til at spise af frugterne fra livets træ i Himlen.
 
Vers 15: ”Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.” 
Dem, som er nævnt i afsnittet ovenfor, er dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden og således ikke er født på ny selv ikke i de sidste tider. Antikrist og hans tilhængere vildleder folk med tegn og mirakler, og de har bedraget dem igen og igen ved falsk at hævde, at Antikrist er Frelseren. De har ført folk til deres egen ødelæggelse ved at få dem til at tilbede Antikrists billede. Vorherre holder sådanne mennesker udenfor portene til den Hellige By, så de aldrig kan træde ind i den Nye Himmel og Jord. Herrens By er kun åben for helgenerne, som har forsvaret deres tro, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. 
 
Vers 16: ”Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.” 
For Guds Kirke og helgenernes skyld har Vorherre sendt os Guds tjenere, og Han har fået dem til at bevidne alle de ting, der vil komme til at ske. Den, som fik dem til at bevidne disse ting, er Jesus Kristus, Gud Selv, som er blevet helgenernes Frelser.
 
Vers 17: ”Og Ånden og bruden siger: ”Kom!” Og den, der hører, skal sige: ”Kom!” Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.”
Alle på denne jord, som hungrer og tørster efter Guds retfærdighed, har Gud inviteret ind i Ordet om livets vand. Enhver, som hungrer og tørster efter Guds retfærdighed, har fået velsignelsen i at komme til Herren, tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Ham og derved at drikke af livets vand. Det er derfor, at Vorherre siger til alle, at de skal komme til Jesus Kristus. Enhver kan modtage sandheden om evangeliet om vandet og Ånden for intet. Men for dem, som ikke har dette begær, er livets vand udelukket. Hvis I ønsker det, kan også I drikke af livets vand, som Herren har givet os, ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. 
 
Vers 18: ”Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog.”
De Hellige Skrifter er Guds Ord. Så når vi tror på dette Ord, kan vi hverken tilføje eller trække noget fra det. Dette vers fortæller os, at fordi Ordet om de Hellige Skrifter er Guds Ord, kan ingen tro på det ved at tilføje eller trække noget fra sandhedens skrevne Ord eller tro ved at udelade den nedfældede sandhed. Vi må derfor være påpasselige. Hvert Ord talt af Gud er vigtigt; intet kan nogensinde blive udeladt som værende uvigtigt.
Men alligevel fortsætter folk med at ignorere evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren. Det er derfor, at de endnu ikke er blevet udfriet fra deres synder; derfor at de forbliver syndere og derfor at de går deres egen ødelæggelse i møde – selv når de påstår at tro på Jesus som Frelseren. For at udfri synderne fra synd har Vorherre givet dem Sit vand og blod (1 Joh 5:4-5, Joh 3:3-7). Og alligevel lægger mange mennesker kun vægt på Jesu blod på Korset, så derfor er de stadig ikke blevet udfriet fra deres synder og vil således møde alle plagerne beskrevet i Johannes’ Åbenbaring.
Dem, som påstår at tro på Jesus og alligevel fortsætter med at ignorere sandheden, at Kristus tog sig af al synd i verden med Sin dåb fra Johannes Døberen, vil se den endnu mere forfærdelige straf i helvede i øjnene. Hvorfor? Fordi de ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, som Herren har givet dem, og derfor er de ikke blevet født på ny endnu. Enhver, som ignorerer evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren, vil komme ned i søen af ild, brænde for evigt og undergå evige lidelser – den dag, hvor de fortryder, vil helt sikkert komme til alle disse mennesker. 
 
Vers 19: ”Og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der står skrevet om i denne bog.” 
Er der nogen iblandt os, hvis kristne tro udelader Ordet om sandheden, at Jesus påtog Sig hele menneskehedens synd ved at modtage dåben fra Johannes Døberen, og at Han på én gang rensede alle synder bort ved at blive korsfæstet? Hvis der er det, vil sådanne mennesker helt sikkert miste al ret til at træde ind i Guds Hellige By, for de tror ikke på dåben, som Vorherre modtog af Johannes Døberen for at tage hele menneskehedens synd på Sig selv på én gang. De begår den ultimative synd ved at ignorere evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren. 
Så derfor må kristne tage sandheden, at Jesus tog menneskehedens synd på Sig med dåben, som Han modtog af Johannes Døberen, til deres hjerter. Medmindre de gør dette, vil de alle blive udelukket fra det storslåede ved at træde ind i den Hellige By givet af Herren. Hvis I tror på, at Jesus er jeres Frelser, må I blive renset for alle jeres synder ved af hele hjertet at tro på, at Jesus kom til denne jord, blev døbt af Johannes Døberen ved Jordanfloden for helt at frelse hele menneskeheden for al synd i verden, og at Han derved havde renset alle synder væk begået af menneskeheden ved at tage dem på Sig selv. Kilden, hvori I kan blive renset for al jeres smuds, er dåben, som Vorherre modtog. Efter således at have taget alle vores synder i verden på Sig selv udgød Vorherre Sit blod og døde på Korset for at betale syndens løn med Sin egen død. 
Dåben, som Jesus modtog af Johannes, er det bevidnede bevis på vores frelse fra synd. 1 Pet 3:21 fortæller os: ”Det vand er et billede på den dåb, der nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse.” Vi må indse, at Jesus bar al synd i verden til Korset og udgød Sit blod for at betale syndens løn for menneskeheden med Sin egen død, alt i vort sted. 
Det er derfor, at Gud igen advarer hele menneskeheden i vers 19. Vi må tro på Ordet om evangeliet om vandet og Ånden, som det er uden at tilføje eller trække fra det. 
 
Vers 20: ”Han, der vidner om dette, siger: ”Ja, jeg kommer snart.” Amen, kom, Herre Jesus!” 
Vorherre vil komme igen til denne verden. Og helgenerne, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på Herren og er iklædt Himlens pragt, venter ærligt på Herrens genkomst. Fordi dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, alle er forberedt på at møde den kommende Herre selv nu, venter de på Herrens genkomst og på, at Han vil iklæde dem velsignelserne, som helgenerne var blevet lovet. Så helgenerne håber inderligt på Herrens genkomst i tro og taknemmelighed. 
 
Vers 21: ”Herren Jesu nåde være med jer alle!”
Apostlen Johannes slutter sin Åbenbaring med en velsignende bøn for, at Vorherre Jesu Kristi nåde er med dem, som ønsker at træde ind i den Hellige By givet af Gud. Lad også os blive de helgener, som træder ind i den Hellige By givet af Jesus Kristus gennem den ufejlbarlige tro.