- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 10 : Kommentarer og Prædikener over Johannes’ Åbenbaring
[KAPITEL 22-2] Vær Glad og Stærk i Håbet om Herlighed (Åb 22:1-21)
Åb 22:6-21 viser os håbet for Himlen. Kapitel 22, det endelige kapitel i Johannes’ Åbenbaring, handler om bekræftelsen på de hellige skrifters profetiers trofasthed og Guds invitation til det Nye Jerusalem. Dette kapitel fortæller os, at det Nye Jerusalem er en gave fra Gud til helgenerne, som er blevet født på ny ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Gud fik de genfødte helgener til at prise Ham i Guds Hus. For dette er jeg dybt taknemmelig overfor Herren. Ord kan ikke udtrykke, hvor taknemmelige vi er for, at Han har tilladt os at blive de helgener, som ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden er blevet tilgivet for alle vores synder foran Herren. Hvem på denne jord kunne nogensinde modtage en større velsignelse end den, som vi har modtaget? Der er ingen!
Dagens hovedafsnit er det sidste kapitel i Johannes’ Åbenbaring. I 1. Mosebog ser vi Gud skabe alle skabelonerne for menneskeheden, og i Johannes’ Åbenbaring ser vi Vorherre opfylde disse planer. Johannes’ Åbenbaring kan beskrives som en ødelæggende proces for denne verden med det formål at fuldende alt Guds arbejde for menneskeheden i overensstemmelse med Hans plan. Gennem Johannes’ Åbenbaring kan vi se Himlens Rige åbenbaret af Gud.
Udformningen af Guds By og dens Have
Kapitel 21 taler om Guds by. Vers 17-21 fortæller os: ”Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.”
Dette Ord om Åbenbaringen beskriver det Nye Jerusalem, som Gud vil give til Sit genfødte folk. Denne Jerusalems By i Himlen, får vi fortalt, er bygget af tolv forskellige slags ædelsten med tolv perleporte.
Kapitel 22 taler så om naturen, som findes i haven i byen det Nye Jerusalem. Vers 1 lyder: ”Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone.”I Guds By flyder en krystalklar flod gennem dens have, ligesom Gud skabte fire floder, som flød i Edens Have i begyndelsen. Gud fortæller os, at dette er haven, som de retfærdige vil nyde i fremtiden.
Hovedafsnittet fortæller os også, at livets træ står i denne have; at det bærer tolv forskellige slags frugter og giver frugt hver måned; og at dets bladelæger nationerne. Det forekommer mig, at naturen i Himlen er sådan, at dens frugt ikke blot spises, men også dets blade eftersom bladene har en lægende virkning.
Velsignelserne som de Retfærdige har Modtaget!
Bibelen fortæller os, at i Guds By: ”Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande.” Det fortæller os, at dem af os, som er blevet tilgivet for vores synder, vil regere for altid sammen med Gud, som har frelst os.
Dem, hvis synder er blevet renset bort, fordi de tror på evangeliet om vandet og Ånden, mens de lever på denne jord, vil ikke blot modtage velsignelsen i at få deres synder til at forsvinde, men de vil også blive Guds egne børn og få mangle engle, som tjener dem, når de kommer ind i Guds Kongerige, og de vil regere sammen med Herren for altid. Afsnittet fortæller os, at de retfærdige vil modtage evige velsignelser fra Gud såsom at stå ved livets flod og spise af livets frugt, og at der som del af disse velsignelser ikke længere vil findes sygdom.
Det fortæller os også, at de hverken vil have brug for lys på denne jord eller brug for solen, for i Guds glorværdige Kongerige vil de leve sammen med Gud for evigt, og Han er selve lyset. Guds børn, som har modtaget tilgivelsen for deres synder gennem evangeliet om vandet og Ånden, vil med andre ord leve som Gud. Det er velsignelsen, som de retfærdige har modtaget.
Apostlen Johannes, en af Jesu tolv disciple, som skrev Johannes’ Åbenbaring, skrev også Johannesevangeliet og de tre breve i det Nye Testamente – det første, det andet og det tredje Johannes’ Brev. Han blev tvunget i eksil til øen Patmos, fordi han nægtede at anerkende den romerske kejser som en gud. Under eksilet sendte Gud Sin engel til Johannes og viste ham, hvad der ville komme til at ske på denne jord og åbenbarede verdens ødelæggelse for ham og stedet, hvor helgenerne til sidst ville komme til at leve.
Hvis vi skulle beskrive 1. Mosebog som grundtegningen for skabelse, kan vi måske beskrive Johannes’ Åbenbaring som den fuldendte miniature af grundtegningen. Igennem 4000 år har Vorherre fortalt menneskeheden, at Han ville få dens synder til at forsvinde gennem Jesus Kristus. Og i tiden for det Nye Testamente, da tiden kom, opfyldte Gud alle Sine løfter om, at Han ville sende Jesus, Frelseren, til denne jord, og at Han ville få Jesus døbt af Johannes Døberen, og at Han ville få verdens synd til at forsvinde gennem Kristi blod på Korset.
Da menneskeheden faldt for Djævelens bedrag og blev fanget i dens egen ødelæggelse på grund af synden, lovede Vorherre, at Han ville udfri den fra dens synd. Dernæst sendte Han Jesus Kristus, fik Ham døbt og fik Ham til at bløde, og derved frelste Han menneskeheden fuldstændigt fra dens synder.
Gennem Ordet i Johannes’ Åbenbaring har Gud nedfældet i detaljer, hvilken form for herlighed, der venter dem, som har modtaget syndernes forladelse, og hvilken form for dom, der derimod venter synderne. Gud fortæller os med andre ord, at der er mange, som vil ende i helvede, selvom de har påstået, at de troede på Ham (Matt 7:21-23).
Vorherre har frelst synderne fra deres synder, og Han har sagt til os, at vi ikke skal forsegle, ikke skal gemme, Ordet om velsignelserne, som Han har forberedt til de retfærdige.
Hvem er m, der Øver Uret og hvem er de Tilsølede?
Vers 11 siger: ”Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.”
Hvem er dem, ”der øver uret” her? Dem, der øver uret, er ingen andre end dem, som ikke tror på kærligheden i evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren. Fordi folk begår synd hele tiden, må de tro på evangeliet om vandet og Ånden, som Herren har givet dem og derved leve deres liv ved at ære Gud. Fordi kun Gud er Den, der skal modtage æren fra menneskeheden, og fordi Han er Den, der har iklædt os Sin frelses nåde, må vi alle leve et liv, der ærer Gud. Dem, som ikke adlyder Gud, er tilsølede, for de tror ikke altid på Hans Ord.
I Matt 7:23 siger Gud til religionisterne, som kun med deres munde påstår, at de tror på Ham: ”Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”Vorherre kaldte dem ”dem som begår lovbrud.”Han skældte dem ud, fordi disse mennesker kun tror på Jesus gennem deres handlinger i stedet for at tro på evangeliet om vandet og Ånden af hele deres hjerte. Lovbrud er synd og det er ikke at tro på Gud af hele ens hjerte. Så når folk begår lovbrud foran Gud, betyder det, at de ikke tror på kærligheden og frelsen i vandet og Ånden, som Gud har givet dem. Lovbrud er intet andet end at ændre Guds Ord til ens eget behov, og tro på det tilfældigt på en hvilken som helst måde man føler for det.
Dem, som virkelig tror på Jesus, må acceptere alt det, som Gud har sagt og gjort. Vi tror på Jesus, men det giver os på ingen måde lov til at ændre Guds plan og fuldendelsen af Hans frelse. Budskabet i hovedafsnittet er, at Gud vil give evigt liv til dem, som tror på Hans frelse som den er, og at Han vil sende dem, som forandrer Guds Lov og tror på hvilken som helst måde, der passer dem, til helvede.
”Lad den, der øver uret, stadig øve uret.” Dette fortæller os, at sådanne mennesker i deres stædighed ikke tror på frelsen, som Gud har planlagt den. De er dem, der begår lovbrud. Og det er derfor, at synderne altid er dem, der begår lovbrud.
Afsnittet forsætter ”Den, der er tilsølet, stadig søle sig til.”Dette henviser til dem, som selvom de er syndige og på trods af den kendsgerning, at Jesus har fået deres synder til at forsvinde med vandet og Ånden, ikke har nogen intentioner overhovedet om at rense deres synder bort med troen. Så derfor vil Gud lade disse troløse mennesker alene og dernæst dømme dem. Ved at give mennesker samvittighed har Gud gjort det muligt for dem klart at erkende synden i deres hjerter. Og alligevel har de stadig ingen intention om at rense synden i deres hjerter eller om at kende evangeliet om vandet og Ånden. Gud fortæller os, at Han vil lade disse folk være som de er.
Ordsp 30:12 lyder. ”Der er folk, der er rene i egne øjne, men ikke er vasket rene for deres snavs.” De religionistiske kristne i dag er sådanne folk, som ikke engang ønsker at blive renset for deres synder. Men Jesus, som er Gud selv, kom til denne jord for at frelse synderne, rensede alle deres synder bort ved på én gang at tage menneskehedens synd på Sig selv med Sin dåb, blev med det samme dømt for alle disse synder ved at blive korsfæstet og har derved i sandhed frelst dem af os, som tror, fra synden.
Til enhver, som kender og tror på Ordet om evangeliet om vandet og Ånden med hvilket Jesus har frelst synderne, har Vorherre tilladt, at denne person skal tilgives for sine synder, uanset hvilken form for synder han eller hun end er. Og alligevel er der mennesker, som ikke har modtaget syndernes forladelse gennem troen. Det er dem, som har besluttet sig for ikke engang at forsøge at få deres synder renset bort. Gud vil lade dem være som de er.
Det er for at opfylde Guds retfærdighed. Det er for at vise, at Gud er retfærdighedens Gud. Disse mennesker vil blive kastet ind i ilden og svovlen, som brænder for evigt. De vil dernæst indse, hvem retfærdighedens Gud virkelig er. Selvom de bekender, at Jesus er deres Frelser, bedrager de ikke blot deres egen samvittighed, men de besudler også andres samvittighed. Fordi de har fornægtet evangeliet om vandet og Ånden, vil Gud betale dem tilbage i overensstemmelse med det, de har gjort. Når dagen kommer, vil Gud bringe Sin vrede ned over dem, som fortjener Hans vrede.
Giv til Alle i Overensstemmelse med deres Gerninger
Der er to slags mennesker på denne jord: dem, som har mødt Herren, og dem, som ikke har. Vorherre vil betale alle tilbage i overensstemmelse med hans eller hendes gerninger.
Ingen kan blive retfærdiggjort på egen hånd, men retfærdiggørelsen kommer fra Jesus. Han tog hele menneskehedens synd på Sig på én gang med Sin dåb, bar verdens synd til Korset og så syndens dom i øjnene, den dom, som menneskeheden burde have mødt. Menneskeheden kunne blive retfærdiggjort ved at tro på denne sandhed. Dem, som tror på denne sandhed, er dem, som har mødt Herren.
Gud beder dem, som er syndfrie, som kender og tror på denne sandhed, om at prædike evangeliet på denne jord og overholde Hans hellige Ord, som de lever på. Gud siger: ”Den, der er hellig, stadig helliges.”Vi må beholde denne ordre i vores hjerter, forsvare vores hellige tro og altid prædike det fuldendte evangelium. Hvorfor? Fordi alt for mange mennesker i denne verden forbliver uvidende om dette sande evangelium, og derfor er deres tro helt forkert.
Der er dem på denne jord, som betingelsesløst støtter doktrinen om gradvis helliggørelse. Selvom Vorherre allerede har fået menneskehedens synd til at forsvinde, så beder disse mennesker stadig om tilgivelse for deres daglige synder, selv nu. Ved dagligt at fremsige deres angrende bønner forsøger de at rense deres synder bort, at blive gradvist helliggjorte, så at de langt om længe vil blive de retfærdige, som ikke længere begår nogen synd og således bliver de et match for Jesus. Men Jesus Kristus, Guds Søn, er Kongen, Profeten og Ypperstepræsten.
Guds sande tjenere udfører ikke blot deres opgave med at sikre, at alle virkelig får tilgivelse for synden, men som Guds samarbejdspartnere fører de også alle til sandheden. Guds tjenere er dem, som gennem det skrevne Ord har den korrekte viden om tingene, som vil ske.
Vers 12-13 lyder: ”Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.”Vorherre er i sandhed Alfa og Omega, begyndelsen og enden, den første og den sidste. Vi må tro på alt, som Herren har talt til os i frygt.
Vorherre vil belønne helgenerne med velsignelserne, som er meget større end deres gerninger, for Han er glorværdig og barmhjertig. Han er den barmhjertige og den nådige, som har frelst os fra alle vores synder, og, som Ordet i Johannes’ Åbenbaring fortæller os, magtens og retfærdighedens Gud, som vil fuldende Sit frelsearbejde. Og denne fuldendelse af frelsen, som snart skal komme, tillader helgenerne den glorværdige entre til det Nye Jerusalem, Vorherres generøse og tilstrækkelige belønning for deres gerninger.
Velsignet er de som Udfører Hans Bud
Hovedafsnittet, som fortsætter med vers 14, fortæller os: ”Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen.”Der er mange mennesker, som på baggrund af dette vers hævder, at frelsen kommer gennem gerninger – ved med andre ord at overholde Hans bud.
Men faktisk betyder det at udføre Hans bud at tro på det og overholde Guds skrevne Ord med troen. Apostlen Johannes skrev: ”Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os” (1 Joh 3:23). Så når vi tror på det sande evangelium om vandet og Ånden og hengiver os selv til at prædike evangeliet for at frelse alle de fortabte sjæle over hele verden, udfører vi Hans bud i Hans nærvær.
Sandheden er, at alle de synder vi begår gennem vores liv allerede er blevet renset bort gennem dåben, som Jesus modtog af Johannes Døberen. Efter denne dåb har Vorherres blod på Korset, Hans genopstandelse og Hans opstigning født os på ny og tilladt os at leve et nyt liv i Hans sandhed.
Når som helst vi falder i igen i synden efter at vi er blevet født på ny, må vi vende tilbage til Ordet om sandheden, som har renset os for alle vores synder; indse, at vores rødder er sådan, at vi ikke kan lade være med at synde; og endnu engang vende tilbage til troen ved Jordanfloden, hvor Vorherre tog alle vores svagheder på sig, vores utilstrækkeligheder og synd, blive døbt sammen med Jesu dåb og blive begravet sammen med Kristus, som døde på Korset. Når vi gør dette, kan vi endelig blive fri af synden, som vi begik efter, at vi var blevet født på ny og blive vasket rene. Vi holder fast ved Guds retfærdighed ved at genbekræfte vores evige frelse ved soningen og ved at takke Ham for Hans permanente og fuldendte frelse.
Jesus har allerede vasket al synd i denne verden bort. Problemet befinder sig i vores samvittighed. Selvom Vorherre allerede har taget Sig af synden i denne verden med Sin dåb, forbliver vores samvittighed bekymret som om vi var syndere, fordi vi mennesker ikke indser, at Herren således har renset alle vores synder bort med Sin dåb og korsfæstelse. Vi er derfor tilbøjelige til at føle, at vi stadig har synd tilbage i os, når vi rent faktisk blot skal tro på, at alle vores synder faktisk er blevet renset bort gennem evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Jesus Kristus.
Hvis vores hjerter er blevet såret af vores synder, hvad kan vi så hele sårene fra disse synder med? Ved hvilken sandhed?
Også disse sår kan heles ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden – det vil sige ved at tro på, at Vorherre tog al synd i verden på Sig selv ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden, og at Han fik alle disse synder til at forsvinde ved at bære dem på Korset til Golgata og udgyde Sit blod på det. Med andre ord kan også de synder, som vi begår efter at have modtaget syndernes forladelse, blive vasket bort, når vi igen bekræfter vores tro på evangeliet, på at Jesus Kristus allerede har renset alle vores synder bort, også dem, som stammer fra vores gerninger.
Verdens synder blev vasket bort på én gang, da Jesus Kristus modtog Sin dåb og blev korsfæstet. Så derfor behøver hverken verdens synd eller vores personlige synder at blive vasket bort to eller tre gange, som om de skal bortvaskes i en uendelighed. Hvis nogen lærer jer, at syndernes forladelse opnås lidt efter lidt, så er det evangelium, som han eller hun prædiker, et falsk evangelium.
Gud har fået verdens synder til at forsvinde på én gang. Hebr 9:27 fortæller os: ”Og ligesom det er menneskets lod at dø én gang og derefter dømmes.”Eftersom vi dør én gang på grund af synden, er det Guds vilje, at vi også skal modtage syndernes forladelse én gang. Da Han kom til denne jord, tog Jesus Kristus alle vores synder på Sig selv på én gang, døde én gang og blev i vort sted dømt ligeledes én gang. Han gjorde ikke alt dette flere gange.
Når vi modtager syndernes forladelse ved at tro på Jesus Kristus med vores hjerter, så er det også rigtigt for os at tro med det samme og modtage den evige tilgivelse i vores hjerter. Fordi den synd, som vi begår fra da af, ind imellem sårer vores hjerter, så er alt, vi skal gøre, at træde frem foran Ordet om frelsen, at Vorherre har vasket alle vores synder bort på én gang og dermed rense og hele vores besudlede hjerter med troen: ”Herre, jeg er så utilstrækkelig. Jeg har syndet igen. Jeg var ikke i stand til at leve et helt liv i overensstemmelse med Din vilje. Men da Du blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden og blødte på Korset, tog Du dig så ikke også af disse synder, som jeg har begået? Halleluja! Jeg priser Dig Herre!”
Med en sådan tro kan vi igen bekræfte vores tilgivelse for synden og altid takke Herren. Dette sidste kapitel i Johannes’ Åbenbaring fortæller os, at ved at træde frem foran Jesus Kristus, som er livets træ, og ved at tro på, at Herren allerede har vasket al synd i verden bort, har dem, som har modtaget syndernes forladelse, fortjent retten til at træde ind i Guds Kongerige, den Hellige By, gennem deres tro.
Enhver, som ønsker at træde ind i Guds By, må tro på, at Jesus Kristus sonede menneskehedens synd for evigt ved at modtage Sin dåb på én gang og ved at udgyde Sit blod. Selvom vi alle gør mange utilstrækkelige gerninger, kan vores tro godkendes af Gud som sand, når vi tror på Jesu Kristi dåb og blod, vor Frelser, og vi kan alle træde frem foran livets træ.
Kun ved at tro på Kristi dåb og blod kan vi få ret til at drikke livets vand, som flyder i det Nye Jerusalem og til frugterne fra livets træ. Fordi kvalificeringen til at træde ind i den Nye Himmel og Jord, som aldrig kan tages bort fra nogen, kun kommer fra evangeliet om vandet og Ånden, må vi forsvare vores tro og også prædike den for mange andre. På samme måde betyder udtrykket ”at gøre Hans bud,” at vi skal overvinde verden ved troen – det vil sige at tro på og overholde evangeliet om vandet og Ånden og hengive os selv til at prædike det sande evangelium over hele verden.
I Matt 22 fortæller Jesus os ligningen om ”bryllupsfesten”. Konklusionen på denne ligning er, at dem, som ikke har deres bryllupsklæder på, skal kastes ud i mørket (Matt 22:11-13). Hvordan kan vi bære vores bryllupsklæder for at deltage i Lammets bryllupsfest, og hvad er bryllupsklæderne? Bryllupsklæderne, som gør os i stand til at deltage i Lammets bryllupsfest, er Guds retfærdighed, som er givet til os gennem evangeliet om vandet og Ånden. Tror I på evangeliet om vandet og Ånden? Hvis I gør, så er I smukt klædt på i Hans retfærdighed, så I kan træde ind i Himlen som syndfrie brude til Sønnen.
Også vi, de genfødte, begår synd hver dag. Men kun de retfærdige, som er blevet tilgivet for deres synder foran Gud, er kvalificerede til at vaske deres daglige synder væk fra deres retfærdige klæder med troen. Dem, hvis synder ikke er blevet tilgivet, er ikke kvalificerede til at vaske deres synder bort, og de vil aldrig blive i stand til at rense deres synder bort med daglige angrende bønner. At vi er blevet frelst fra verdens synd ved at tro på Herren blev gjort muligt ved at kende og tro på, at Herren har vasket alle vores synder i verden bort ved at komme til denne verden, blive døbt og ved at udgyde Sit blod.
Vi kan med andre ord bekræfte, at vores daglige synder allerede er blevet vasket væk blot ved Hans sande evangelium. Dem, som har modtaget syndernes forladelse fra Herren gennem Ordet om vandet og blodet, kan også have overbevisningen om deres frelse fra synd, som de begår, når de går videre i livet.
Det er fordi, at Vorherre har fået vores synder til at forsvinde på én gang, at vi også kan vaske de synder bort, som vi begår med vores egne handlinger ved at tro på denne evige sonings frelse. Hvis dette ikke var tilfældet, hvis Vorherre ikke havde vasket alle vores synder bort på én gang, hvordan kunne vi med andre ord nogensinde være blevet syndfrie?
Hvordan kunne vi nogensinde træde ind i Himlens Hellige By? Hvordan kunne vi nogensinde træde frem foran Jesus Kristus, livets træ? Ved at tro på Vorherre, som har fået alle vores synder til at forsvinde, kan vi træde ind i Himlens Rige som de rene og pletfrie mennesker; og når som helst vi synder i vores liv, kan vi blive befriet for disse synder ved at træde frem foran Vorherre og bekræfte, at Han har fået også disse synder til at forsvinde. Det er derfor, at jeg fortæller jer, at kun den genfødte har det privilegium, at de bliver tilgivet for deres daglige synder gennem troen.
Kong David begik store synder foran Gud, selvom han var Guds tjener. Han begik utroskab med en gift kvinde og dræbte hendes mand, som var en af hans trofaste undersåtter. Ikke desto mindre priste han på denne måde Gud for Hans nåde tilgivelse:
”Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig.” (Sl 32:1-2).
Hvem er de mest velsignede i denne verden og i Guds øjne? De velsignede er ingen andre end dem af os, som er blevet født på ny; som er blevet frelste; og som, når som helst synd begås i vores liv, ser hen imod den kendsgerning, at Herren har fået alle vores synder til at forsvinde, går til livets kilde hver dag og vasker vores besudlede hjerter dagligt. Det er at tænke over vores udfrielse og at bekræfte Vorherres store nåde i frelsen.
Kun de retfærdige har modtaget syndernes forladelse og gjort alle deres utilstrækkeligheder tilstrækkelige. Deres gerninger er hele, og det er deres hjerter også. Ved således at være blevet de pletfrie retfærdige kan vi træde ind i Kongeriget, som Gud har forberedt til os, Himlens Kongerige. Hvis vi blot ville acceptere det, som Jesus Kristus, frelsens port og livets træ, har gjort for os, vil Hans magt åbenbares, og vi vil derfor alle modtage syndernes forladelse og træde ind i Himlen.
Dem som Træder frem foran Livets Træ
Grunden til, at dem af os, som har modtaget syndernes forladelse, altid træder frem foran Herren, er for at bekræfte, at Herren har fået alle vores synder til at forsvinde, for at tænke over frelsens nåde endnu engang, for at huske den og for at prise Gud for den, så at vi alle vil blive mere end i stand til at træde ind i Hans Kongerige. Det er derfor, at vi prædiker evangeliet.
Et utælleligt antal kristne, som er ude af stand til at møde Guds tjenere, som kan vejlede dem ved at undervise korrekt i Bibelen, sidder fast i deres misforståelse af Ordet og fejlagtige tro. Selv nu er der mennesker, som er optagede af deres handlinger og beder angrende bønner hver morgen og hele natten. Hvorfor gør de dette? Fordi de tror, at ved at gøre sådan vil deres synder blive tilgivet. Og de tror på denne måde, fordi de er blevet undervist i fejlagtige doktriner. Men det er uretfærdige gerninger foran Gud. Sådanne mennesker er ynkelige, og de kender hverken Guds retfærdighed eller Hans betingelsesløse kærlighed.
Bibelen kan man ikke tage let på, som om den kan fortolkes på enhver måde, man ønsker det. Og alligevel, fordi mennesker har fortolket, undervist og troet på den baseret på dens egne menneskeskabte tanker, er resultatet blevet som det oven for – altså at de forbliver uvidende om Guds retfærdighed og kærlighed. Hvert afsnit i Bibelen har en præcis mening, og de kan kun fortolkes korrekt af Guds profeter, som har modtaget syndernes forladelse.
At træde frem foran livets træ er for os at tro på Herren, mens vi er på denne jord, at hver dag huske på at Vorherre har fået vores synder til at forsvinde, at prise Ham og prædike dette evangelium. Vi de genfødte skal også huske på, at Han tog vores synder på Sig selv, og vi skal bekræfte denne sandhed hver dag og tilbede Ham med glæde og taknemmelighed og træde frem foran Herren.
Men det er ikke en overdrivelse at sige, at kristne over hele verden har misforstået dette afsnit og fejlagtigt tror, at de kan træde ind i Guds Rige ved at få deres synder vasket bort dagligt gennem angrende bønner. Men det er ikke det, som dette afsnit betyder.
Efter at have modtaget syndernes forladelse kan vores hjerter hvile i fred ved at bekræfte, at Vorherre har fået alle de synder, vi begår, til at forsvinde. Ved at bekræfte tilgivelsen af ALLE vores synder er vi ikke længere bundet af synden. Det er sådan, at vi skal træde frem foran livets træ i Himlen.
De Hellige Skrifter er af en helt anden dimension end de menneskeskabte tanker. Så for at kende sandheden, må vi først lære og høre sandheden fra Guds genfødte tjenere.
Dem som er udenfor Byen
Vers 15 lyder: ”Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.” Dette Ord henviser til alle dem i de sidste tider, som ikke er født på ny. Det er simpelthen forbavsende, at Vorherre kunne udpege disse mennesker så præcist.
Et karaktertræk ved hunde er, at de gylper – det vil sige, at de kaster den mad op, som de har spist, spiser det igen og kaster op igen, og igen spiser de det, som de lige har kastet op. Vorherre siger her, at disse ”hunde” ikke vil være i stand til at komme ind i Byen.
Hvem henviser disse hunde så til? Der er mennesker, som råber: ”Herre, jeg er syndig. Vask mine synder bort” og så priser de Gud og synger: ”Jeg er blevet tilgivet, du er blevet tilgivet, vi er alle blevet tilgivet!” Men i næste øjeblik råber disse mennesker igen: ”Her, jeg er syndig. Hvis du blot vil tilgive mig endnu engang, så vil jeg aldrig synde igen.” Så synger de igen: ”Jeg er blevet tilgivet ved blodet på Golgata!”
Disse mennesker går så meget frem og tilbage, at ingen er sikre på, om de er tilgivet eller ej. Det er ingen andre end disse mennesker, som er de hunde, som Bibelen taler om. Hunde gør hver dag. De gør om morgenen, de gør om eftermiddagen, og de gør om aftenen. Disse mennesker gør ikke helt på samme måde, men de råber, at de er syndere, selvom de har fået tilgivelse for deres synder. De bliver retfærdige på et minut, og i næste minut bliver de syndere.
På denne måde er de som hunde, som kaster det op, som er indeni og dernæst spiser det endnu engang. Kort sagt henviser Bibelen til kristne, som stadig har synd i hjertet, som ”hunde.” Disse hunde kan aldrig komme ind i Himlen, men må forblive udenfor Byen.
Hvem er så ”troldmændene?” Det er dem, som idet de udnytter de uskyldige kirkegængeres følelser, bortrøver deres penge med deres sleske tale, og dem, som bedrager folk med falske tegn og mirakler, som påstår at helbrede deres sygdomme. Fordi de tager Guds navn forfængeligt, kan de ikke komme ind i den Hellige By.
Også de seksuelt umoralske, morderne, afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og praktiserer løgn, kan ikke komme ind i Byen. Når de sidste tider kommer, vil hunde og troldmænd bedrage mennesker, og Antikrist vil dukke op. Antikrist, som bedrager mange mennesker med falske mirakler og tegn, stjæler deres sjæle, går imod Gud og søger at rejse sig selv højere end Gud og blive tilbedt, og alle hans tilhængere vil aldrig være i stand til at komme ind i Byen.
Så derfor, hvis vi falder for bedraget hos dem, der hævder, at vi stadig er syndige, eller hvis vi bliver bedraget af tegn og mirakler, som vækker vores følelser, så vil vi alle ende udenfor Byen sammen med Antikrist og Satan, og vi vil græde og skære tænder, ligesom Ordet advarer os om.
Vers 16-17 lyder: ”Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.” Og Ånden og bruden siger: ”Kom!” Og den, der hører, skal sige: ”Kom!” Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.”
Har I modtaget jeres tilgivelse for synd for intet? Gennem Helligånden og Guds Kirke har Vorherre givet os evangeliet om vandet og Ånden, som gør os i stand til at drikke livets vand. Enhver, som hungrer efter Guds retfærdighed, enhver, som tørster efter sandhedens Ord, og enhver, som desperat ønsker at modtage syndernes forladelse – til alle sådanne mennesker har Gud tilbudt at iklæde dem Sin barmhjertighed, og Han har sendt Sin invitation i Sit Ord, livets vand i Hans frelse. At modtage syndernes forladelse er den eneste vej til at svare på denne invitation til den Nye Himmel og Jord, hvor livets vand flyder.
Amen, Kom Herre Jesus!
Vers 19 lyder: ”Trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der står skrevet om i denne bog.”Foran Gud kan vi ikke tro på hvilken som helst måde vi ønsker det baseret på vores egne tanker. Hvis det er skrevet i Guds Ord, er det eneste I kan sige blot ”Ja,” for hvis nogen skulle sige ”nej” til Ordet, ville Vorherre også tage ham eller hende væk og sige: ”Du er ikke mit barn.” Vi kan hverken tilføje eller trække noget fra Guds Ord, men vi må tro på det, som det står skrevet.
At holde fast ved Guds tjenere og tro på det, som Helligånden taler gennem Guds Kirke, er det, som den sande tro handler om. Og alligevel har mange mennesker, som har udelukket evangeliet om vandet og Ånden fra deres tro, stadig synd i deres hjerter. Selv når Ordet igen og igen fortæller dem, at kun dem, som er syndfrie, kan træde ind i Guds Hellige By, så udelader de stadig Jesu dåb fra deres tro og i stedet tilføjer de handlinger såsom at bede angrende bønner og give materielle ofre i deres stædighed.
Dem, som tror på Jesus som deres Frelser, må være i stand til at bekende med deres tro, at al menneskehedens synd blev overført til Jesus gennem dåben, som Jesus modtog af Johannes Døberen ved Jordanfloden. Hvis I udelader Jesu dåb, forlader i vitterligt jeres egen tro. Hvis I med andre ord ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, er selv blodet på Korset meningsløst, og også Kristi genopstandelse er irrelevant for jer. Kun dem, som tror på, at Gud for intet har fået deres synder til at forsvinde, er relevante for Kristi genopstandelse, og kun de kan råbe højt på Vorherre Jesu komme, som apostlen Johannes gør i vers 20.
Vers 20 lyder: ”Han, der vidner om dette, siger: ”Ja, jeg kommer snart.” Amen, kom, Herre Jesus!” Kun de retfærdige kan sige dette. Vorherre vil snart komme tilbage til denne jord i overensstemmelse med de retfærdiges bønner. Kun de retfærdige, som har modtaget den fuldendte tilgivelse for synd ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, vil glæde sig og ivrigt vente på for Herrens hurtige genkomst. Det skyldes, at dem, som er forberedte på at modtage Herren, er dem, som er iklædt evangeliet om vandet og Åndens klæder – det vil sige dem, som er syndfrie.
Vorherre venter på den dag, hvor Han vil svare på de retfærdiges venten; den dag, hvor Han kommer til denne jord. Han vil belønne os med Tusindårsriget og iklæde os, de retfærdige, i Hans store velsignelser og lade os træde ind i den Nye Himmel og Jord, hvor livets vand flyder.Vores venten vil ikke vare længe. Så alt vi kan gøre er at sige ”Amen. Kom Herre Jesus!” Og med tro og taknemmelighed længes vi inderligt efter Herrens genkomst.
Til slut står der i vers 21: ”Herren Jesu nåde være med jer alle!” Apostlen Johannes endte sin Åbenbaring med sin sidste velsignende bøn til alle. Han gav sin bøn om velsignelsen til sidst, da hans hjerte håbede på, at alle ville tro på Jesus, blive frelst og træde ind i Guds By.
Mine elskede helgener, at vi er blevet frelst af Gud betyder, at Han har elsket os, udfriet os fra alle vores synder og gjort os til Sit folk. Det er derfor simpelthen vidunderligt og taknemmeligt, at Gud har gjort os retfærdige, så vi kan træde ind i Hans Kongerige.
Det er kernen i det, som Bibelen fortæller os. For at få os til at leve for evigt i Hans Kongerige har Gud tilladt jer og mig at blive født på ny ved at høre dette sande evangelium, og Han har udfriet os fra alle vores synder og dom. Jeg priser og takker Vorherre for Hans frelse.
Det er så heldigt, at vi har modtaget syndernes forladelse. Vi er alle folk, som er blevet velsignet til overflod af Gud. Og vi er Hans profeter. Så derfor må vi udbrede evangeliet om syndernes forladelse til alle de sjæle, som endnu ikke har hørt dette evangelium, og også prædike Ordet om Åbenbaringen for dem, fuldendelsen af evangeliet.
Jeg håber og beder for, at alle vil tro på Jesus, som er Skaberen, Frelseren og Dommeren, og når de sidste tider kommer derved træde ind i det hellige sted i den Nye Himmel og Jord givet til os af Herren. Må Vorherre Jesu nåde være med jer alle.
