(Esajas’ Bog 52:13-53:9)
”Se, min tjener får lykken med sig,
han knejser, han ophøjes og løftes højt.
Som mange gyste over ham
- så umenneskelig ussel så han ud,
så ussel var hans skikkelse
blandt mennesker -
sådan hensætter han mange folk i forundring,
over ham lukkes munden på konger;
for det, de ikke har fået fortalt, ser de,
og det, de ikke har hørt, indser de.
Hvem troede på det, vi hørte?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
Han skød op foran Herren som en spire,
som et rodskud af den tørre jord.
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.
Men det var vore sygdomme, han tog,
det var vore lidelser, han bar;
og vi regnede ham for en, der var ramt,
slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret
for vore overtrædelser og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.
Vi flakkede alle om som får,
vi vendte os hver sin vej;
men Herren lod al vor skyld ramme ham.
Han blev plaget og mishandlet,
men han åbnede ikke sin mund;
som et lam, der føres til slagtning,
som et får, der er stumt, mens det klippes,
åbnede han ikke sin mund.
Fra fængsel og dom blev han taget bort.
Hvem tænkte på hans slægt,
da han blev revet bort fra de levendes land?
For mit folks synd blev han ramt.
Man gav ham grav blandt forbrydere
og gravplads blandt de rige,
skønt han ikke havde øvet uret,
der fandtes ikke svig i hans mund”.
Evangeliet Udbreder Sig over Hele Verden
Tiden nærmer sig sandelig enden. Fra politik til økonomi bevæger alting sig mod enden. I særdeleshed blæser krigens vinde over os i takt med, at supermagterne stadig forsøger at øge deres indflydelse over resten af verden. Nærmere på mit eget hjem har Nordkorea for nyligt meddelt, at landet er ved at udvikle atomvåben, og det skaber stor uro i hele det internationale samfund. I sådanne krisetider kan jeg blot håbe, at alle, som er involveret i disse stridigheder, vil være i stand til at løse problemerne med visdom, og ikke være tåbelige, og at man bliver enige, så alle kan trives i fællesskab.
Vi må bede hver dag, så at Gud vil give os mere tid til at udbrede evangeliet. Det er ikke fordi, at jeg er bange for at dø. Det er fordi, at der stadig er lande, hvor det sande evangelium endnu ikke er blevet prædiket, og der er også lande, hvor det ægte evangelium netop nu er ved at blomstre. Mit ønske er at fortsætte med at udbrede det oprindelige evangelium endnu mere, når det blomstrer, for evangeliet har stadig brug for at blive prædiket mere.
Selvfølgelig får Gud alting til at arbejde sammen for det gode, men hvad jeg er bekymret for er, at menneskene kan være så tåbelige. Der er faktisk mennesker, som truer hinanden på livet, selvom de ikke har den fjerneste ide om, hvordan de selv ville gå deres egen død i møde; nogle af dem går endda så vidt som til at forsøge at udrydde alle.
Jeg tror på, at Gud styrer hjerterne hos verdens ledere. Og jeg tror også, at Han vil give os fred.
I disse tider venter Israels folk stadig på den Messias, som de blev lovet. De må erkende, at deres Messias er ingen anden end Jesus. De må genkende Jesus som den Messias, som de har ventet på og tro på Ham som Messias. I en ikke så fjern fremtid vil det evangelium, som glæder Herren, snart dukke op i Israel såvel som i andre lande, hvor døren til evangeliet endnu ikke er blevet åbnet. Faktisk udbredes evangeliet over hele verden så godt, at det blomstrer fuldt og helt i disse sidste tider.
Jeg har fået fortalt, at et teologisk seminarium i Bangladesh har gjort vores engelske publikationer til obligatorisk læsning for de studerende, for at de kan få deres eksamen. Fordi de er blevet gjort bekendte med evangeliet om vandet og Ånden for første gang, vil de studerende på dette seminarium opnå deres synders forladelse, endda før de får en chance for at blive begejstrede.
På samme måde håber jeg først og fremmest, at alle teologer i verden vil modtage syndernes forladelse ved at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Og de af os, som allerede har modtaget syndernes forladelse før dem, må bede uendeligt, for at dette skal ske. Vi må ikke blot bede, men vi må også leve vores liv i troen.
Messias Kom til denne Jord omtrent 700 År efter Esajas’ Profeti
Esajas var en profet, som levede cirka 700 år før Jesu Kristi fødsel på denne jord. Selvom han faktisk gik forud for Jesu Kristi komme med 700 år, profeterede Esajas alt om, hvordan Messias ville komme, og om hvordan Han ville gøre sit frelsesarbejde, som om han havde set Messias med sine egne øjne, og han kendte meget til Messias. Fra Esajas’ Bog 52:13 og kapitlerne 53 og 54 profeterede Esajas konstant i detaljer, om hvordan Messias ville frelse menneskeheden fra synd. Det er ganske enkelt fantastisk, at han havde profeteret så nøjagtigt, at Jesus Kristus vitterligt ville komme til denne verden, tage al synd i verden på sig med Sin dåb, udgyde Sit blod på korset og derved bringe frelse til alle. Og 700 år efter Esajas’ profeti kom Jesus Kristus faktisk til denne verden og opfyldte alle Sine gerninger nøjagtigt, som Esajas havde profeteret.
Esajas profeterede, at Messias ville komme til denne jord og handle i visdom. Som det blev profeteret i Es 52:13: ”Se, min tjener får lykken med sig, han knejser, han ophøjes og løftes højt”. Fordi Jesus Kristus kom til jord i menneskeskikkelse og i sandhed tog al synd i verden på Sig selv med Sin dåb, kunne Han opgive Sit liv på korset og derved blive dømt for hele menneskehedens synder. Ligesom Esajas havde forudsagt, blev alt udført nøje og omhyggeligt. På grund af Jesus Kristus er alle menneskehedens synder forsvundet, og Hans navn er faktisk blevet ophøjet og løftet op i overensstemmelse med, hvad der var blevet profeteret tidligere. Hvad Esajas havde forudsagt om Jesus blev virkelighed.
Men da vores Herre kom til jorden, genkendte Israels folk Ham ikke ordentligt. Selvom vores Herre kom til denne jord og tog al synd i verden på Sig, også israelitternes synder, døde på korset og genopstod fra de døde, troede Israels folk ikke engang på Messias’ dåb eller på Hans blod. Faktisk var det sådan, at israelitterne ikke indså, at denne Messias allerede var blevet født i deres land, og at Han, med Sin dåb og korset, har taget Sig af ikke blot israelitternes synder, men også hele menneskehedens synder. De indså ikke, at denne Jesus Kristus faktisk var Guds Søn, Israels folks Messias. Israelitterne må nu indse, at Jesus virkelig er den Messias, som de har ventet på i alle disse år.
Jesu Lidelser Skete for at Få Synden i Verden til at Forsvinde
Da Jesus kom til jorden, var Hans lidelser uden sammenligning. Som vist i Es 53 virkede Messias vitterligt til at være en sorgens mand. Ved at tage så mange af vores synder på sig, blev Han meget berørt - så meget at Bibelen fortæller os, at vi endda gemte vores ansigter for Ham.
Men få genkendte Jesus som Messias. Fordi Han var blevet alt for berørt af menneskene i tiden, tog folk fejl og undlod at tro på Jesus Kristus som Messias, som Frelseren. Vorherre kom sandelig til vores jord i lydighed mod faderens vilje for at opfylde Hans arbejde med at frelse menneskeheden fra al synd i verden, og for at gøre dette arbejde var han faktisk meget tynget. Det var ikke nok for Ham, at Han kom til denne verden i Sin egen skabnings skikkelse som menneske, som Han selv havde skabt i Sit eget billede, men Han blev også afskyet, hånet, slået og undertrykt i sådan en grad, at de hellige Skrifter fortæller os, at vi gemte vores ansigter for Ham, for det var for meget at bære. Langt fra at blive tilbedt som Messias på denne jord blev Han behandlet og undertrykt, som var Han vanvittig, hvis ydmygelse man ikke engang kan begynde at beskrive med ord. Som vi vender vores ansigter bort, når nogen bliver dybt ydmyget eller bliver flove, således blev Messias undertrykt foran Sine egne skabninger, så meget som at israelitterne på den tid gemte deres ansigter for Ham.
Da Jesus kom til denne jord, hvordan så Han da ud? Da Messias kom til denne jord, var Han faktisk som en fin plante, som en rod ud af tør jord. Med andre ord var der ikke meget at sige om Hans ydre fremtoning. Faktisk var der ikke meget, som var kønt eller attraktivt ved denne Messias, når vi sammenligner Vorherre med os selv. Vores Messias’ ydre var således, at der ikke var noget at prale af.
Da Messias kom til denne jord, var der vitterligt ingen skønhed i Hans fremtoning, så vi kunne begære eller beundre Ham. Men uanset denne fremtoning handlede Han klogt som vores Messias, modtog håndspålæggelsen fra Johannes Døber for at tage alle vores synder på Sin egen krop ifølge offersystemet, blev korsfæstet og udgød Sit blod, genopstod fra de døde og frelste os derved fra alle vores synder. Fordi denne Messias tog alle vores synder på Sig selv ved at blive døbt af Johannes Døber, kunne Han blive korsfæstet og udgød Sit blod for os.
Som Esajas 53:3 siger: ”Foragtet og opgivet af mennesker en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget”. Fordi vores Messias måtte komme til denne verden og få alle synder i verden til at forsvinde ved at modtage håndspålæggelsen og udgyde Sit blod, måtte Han faktisk undertrykkes på en sådan måde af Israels folk og de romerske soldater.
Messias’ Undertrykkelse blev Forudsagt 700 År Tidligere
At Messias ville komme til denne verden, blive døbt af Johannes Døber, udgyde Sit blod på korset og genopstå fra de døde var allerede blevet forudsagt af profeten Esajas omkring 700 år før Jesu Kristi fødsel. Som profeten Esajas havde forudsagt om den kommende Messias, kom Jesus Kristus vitterligt til denne jord præcis som forudsagt. Det vil sige, at Messias Jesus blev født af en jomfru i en hytte i ydmyghed, tog al synd i verden på Sig med dåben, som Han modtog af Johannes Døber, gik til korset, hvor Han udgød Sit blod og døde for vores frelse, og tre dage senere genopstod Han fra de døde.
Ligesom hænder blev lagt på hovedet af offerdyret, og dets blod blev udgydt på Forsoningsdagen (3 Mos), når et års synder således blev sonet, så tog Jesus virkelig alle vores synder på Sig med dåben, som Han modtog af Johannes Døber og udgød Sit blod og døde på korset, alt i overensstemmelse med profetiens ord. Efter at Han havde båret al synd i verden med Sin dåb, så Jesus faktisk tre års lidelser i øjnene igennem sit offentlige liv. Grunden til, at Jesus, Messias, blev korsfæstet, er, at med Sin dåb af Johannes Døber blev al synd i verden overført til Ham, og det er derfor, at Han var så forhadt, og blev forfulgt og undertrykt af alle.
Faktisk benægtede folk ikke blot, at Jesus var Messias, men også nogle af jøderne og romerne hadede og forfulgte Jesus så meget, at det ikke kan beskrives. Han blev hadet af dem og afvist af dem, så det var helt ekstremt.
Jesus tog al synd i verden på Sig på én gang ved at modtage dåben af Johannes Døber i Jordanfloden, og derefter udgød Han Sit blod på korset. Messias blev døbt af Johannes Døber og udgød Sit blod på korset for at opfylde Sin Faders vilje. På korset blev Han klædt nøgen og blev spyttet på. Alle menneskene, som stod omkring på den tid, hånede Jesus og drillede Ham: ”hvis du virkelig er Guds Søn, så kom ned og frels dig selv!”
Da Jesus begyndte Sit offentlige liv med Sin dåb, måtte Han faktisk gennemgå mange lidelser påført af menneskeheden. Selvom Jesus Kristus havde båret al synd i verden med Sin dåb for menneskehedens skyld, så hadede folk på den tid Jesus, for de kunne ikke begribe dette. Jesus, som kom som deres egen Messias, forfulgte de konstant, påførte ham mange lidelser, afviste og fornærmede Ham. Jesus, Messias, var så hadet, at de hellige Skrifter fortæller os, at Han blev behandlet som en orm, mens Han var på denne jord.
Du har slet ikke nogen ide om, hvor meget farisæerne hadede Jesus. Disse farisæere kunne ikke lade Messias være i fred, som virkede til at true deres lederskab og popularitet. Så de hadede Messias og forsøgte hele tiden at find fejl hos Ham, og de tøvede ikke med at sætte alle mulige personlige angreb på Ham i gang, hver gang deres planer slog fejl. Messias var underlagt alle slags fornærmelser og fordømmelser fyldt med had og ondskab. Således havde Esajas forudsagt præcis, hvordan Messias ville blive undertrykt. Vi kan derfor bekræfte, fra de detaljerede profetier profeten Esajas forudsagde 700 år før Messias’ komme, hvilken behandling Jesus ville modtage i denne verden.
Troede Folk på Jesus Kristus, Messias, Som Kom gennem Vandet og Blodet?
Men på trods af denne undertrykkelse fuldendte Jesus, Messias, stille og roligt Sin mission. Nu må Israels folk og alle over hele jorden erkende og tro på, at denne Messias er Jesus Kristus. For at få israelitternes synd og alles synder over hele jorden til at forsvinde modtog Messias dåben i form af håndspålæggelse, blev korsfæstet, og led således under alle Sine trængsler i ekstrem grad - og ved at gøre dette har Han fuldt og helt frelst alle troende i Sine menigheder fra alle deres synder og har godkendt den tro, som disse troende nærer, og betragter den som hel. På trods af det faktum, at Messias kom til denne verden i Sin ydmyge form, og på trods af det faktum, at Han blev døbt, døde på korset og genopstod fra de døde for at få alles synder til at forsvinde, så var dem, som troede på Ham, kun få. For at vi kan leve, må vi tro på Jesus som er vores sande Frelser og Messias, at Han er Messias ikke blot for israelitterne, men for hele menneskeheden.
Selvom Jesus tog alle vores synder på Sig og påtog Sig alle vores sorger, vores egne sygdomme, og vores egne forbandelser, så tænker nogle mennesker måske: ”Hvilken synd begik Han, så Han måtte lide så meget?” Men Jesus er jo Guds syndfri Søn. Ved at bære alle vores synder led Messias i vort sted under alle vores synders forbandelser, sorger og byrder. Gennem alle de lidelser, som Jesus måtte udstå i Sit 33 år lange liv, siden Han kom til denne jord, frelste Han os fra alle vores synder.
Dengang, når man hørte Guds Ord talt gennem profeten Esajas, troede folk på den tid da på Jesus Kristus, Messias, som kom gennem vandet og Ånden? Hvem troede på dette evange-lium om vandet og Ånden, som vi prædiker nu? Selv nu er der mange mennesker, som ingen interesse har i evangeliet om vandet og Ånden, selvom de hævder, at de tror på Jesus.
Her i dette hoved afsnit profeterer profeten Esajas, at Guds Søn ville komme til denne jord, handle klogt, tage alle vores synder på Sig, blive dømt for dem og derigennem frelse os. Men ikke mange har accepteret sandheden, som Han opnåede. Jeg er sikker på, at fra nu af vil alle mennesker i alle lande genkende Jesus Kristus som deres Messias og ophøje Ham. Indser du nu, at Jesus, Messias, blev undertrykt på grund af Israels folks synder, på grund af dine og mine synder, og på grund af hele menneskehedens synder? Profeten Esajas, som ville have ønsket, at du skulle kende og tro på dette, forudsagde således Messias’ mission på denne måde.
Messias var som et Rodskud af den Tørre Jord
Således forudsagde profeten Esajas Jesu Kristi komme som Messias, at når Han kom til jorden, så ville Han komme i en ynkelig tilstand. Esajas sagde, at Messias ville ”Skyde op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord”, (Es 53:2). Da Jesus Kristus kom til denne jord i menneskeskikkelse, var Han ikke en person, som ville finde attraktiv. Han var ikke en muskuløs, høj og velskabt mand som Arnold Schwarzenegger eller Sylvester Stallone. Faktisk var Han så lille, at hvis vi havde kigget på Ham, ville vi have følt medlidenhed med Ham, syntes, at det var synd for Ham og sympatiseret med Ham. Ikke desto mindre var Hans ord som et skarpt tveægget sværd.
Jesus, Messias, var ikke blot en fattigt udseende mand af fremtoning, men han var også materielt fattig. Josef, Hans fader i kødet, var kun tømrer. En familie, hvis behov blev opfyldt af en tømrer, var dengang som nu ikke velhavende og langt fra at leve i overflod. Kun gennem hårdt arbejde kunne tømrere lige klare sig igennem.
Og Messias, som kom til denne jord, gik da heller ikke i skole. Og farisæerne forsøgte at håne Ham for det, men det kunne de ikke gøre, for det ville blot åbenbare, at Jesus Kristus, Messias, virkelig var Guds søn. Jesus satte ikke engang Sin fod i Gamaliels skole, en af de mest berygtede jødiske skoler på den tid, hvor en af de største forskere i loven, Gamaliel, underviste i loven. På denne skole kunne de studerende lære fra de største undervisere i loven, og blev ikke blot undervist i denne verdens viden, men i loven selv. Men Jesus studerede ikke på en sådan skole. Der er ingen optegnelser overhovedet om, at Han gik i skole. Men alligevel, på trods af dette, var der intet om loven i Det Gamle Testamente, som Han ikke kendte til, og hvor Det Gamle Testamente lærte om Messias, var Han endnu mere indsigtsfuld og havde større tro end nogen. Der var intet i det, Han sagde, som nogensinde var ulogisk eller afveg fra Guds lov.
Hvorfor skulle Man Undertrykke, Ydmyge og Afsky Messias?
For at blive den virkelige Messias for Israels folk og frelse dem fra alle deres synder og gøre dem til Guds folk kom Messias til denne jord og favnede frivilligt alle Sine lidelser, fornærmelser, bespottelser og afsky. Lidelsen og foragten, som Messias gik igennem for Israels folks skyld, var et ekstremt offer og meget tungt. Den byrde, som Messias led under for vores skyld, var sådan et stort offer, at vi ville have skjult vores ansigter for Ham. Fordi Jesus var Messias, som ville frelse os fra vores synd og forbandelsen, udfriede Han os fra vores synder ved at blive undertrykt og afskyet mere end nogen kan beskrive af alle slags mennesker. Således blev Jesus undertrykt i denne verden.
Fordi Jesus, Messias, blev så undertrykt og foragtet, kunne folk på den tid ikke bære synet af Ham. Vi må aldrig glemme, at selvom Jesus kom som din og min Messias, ja hele menneskehedens Messias, for at opfylde og fuldende Messias’ rolle og gerninger, så blev Han frygteligt undertrykt, og ved dette udfriede Ham os fra vores synder og syndernes forbandelse.
Selv da Messias blev korsfæstet, holdt folk ikke op med at håne Ham: ”Hvorfor kommer du ikke ned derfra? Hvis du virkelig er Guds søn, så kom blot ned fra korset. Hvordan kan du være Guds søn? Hvis du virkelig er Guds søn, så kom ned og frels tyven, som hænger ved siden af dig; eller endnu bedre, kom ned og frels dig selv!” De fortsatte deres hånen: ”Åh ja, hvorfor forvandler du ikke denne sten til brød? Hvis du er Guds søn, så bevis det! Giv os et bevis så vi kan tro på det. hvis du ikke engang kan gøre det, hvilken Messias er du så? Hvor ynkeligt!”
Således fornærmede folk Messias, afviste Ham og hånede Ham i en uendelighed. De tog tøjet af Ham, slog Ham i ansigtet og spyttede på Ham. Kristus led under den værste hån, ydmygelse, og fornærmelser, hvis lige aldrig var blevet set før og aldrig senere. Han blev også dømt til korsfæstelse, en straf, som var reserveret til de værste kriminelle på den tid. Vores Messias blev pisket af soldaterne, begge Hans hænder og fødder blev naglet fast til korset, og alt Hans blod i kroppen blev udgydt.
Jesus bar virkelig al denne foragt, smerte og undertrykkelse, for at Han kunne opfylde Sin mission som Messias for vores skyld. Ved at blive korsfæstet tog Han alle vores synder, alle vores forbandelser, alle vores forbandelser i synden, på Sig. I vort sted tog Han al den undertrykkelse, som du og jeg skulle have båret, og for vores egen skyld opgav Han Sit eget liv. Denne Messias er nu blevet frelser for alle dem af os, som tror på, at Jesus virkelig er Frelseren. Han blev frivilligt vores Messias. Han kom til denne verden ifølge Sin Faders vilje og tog alle vores synder og syndens straf på Sig på korset for vores skyld og genopstod fra de døde - alt for at frelse os!
Mine brødre og søstre, tror I, at det var let for Jesus at gå igennem al den lidelse og ydmygelse foran alle disse fremmede? Hvis vi var i Hans sted, hvis det havde været os, som så al denne foragt i øjnene og blev klædt nøgne, hånet, tortureret og korsfæstet ikke blot foran vores egen familie eller ægtemænd og hustruer eller vores kære, men foran vores egne fjender, så ville vi være blevet sindssyge, før vi døde! Kristus blev korsfæstet, så at enhver kunne se Hans ydmygelse ikke i et eller andet afsides hjørne, men højt oppe, så alle kunne pege fingre og spytte på Ham.
Endnu større lidelse, sorg og trængsler kom til Kristus før Hans korsfæstelse. Før Han blev naglet fast til korset, sikrede folk sig, at Han skulle gå gennem utallige lidelser. Han blev bragt foran mængden og dømt i deres nærvær, Han blev spyttet på, og Han blev endda slået i ansigtet af ypperstepræstens tjener. Han blev spyttet på! Folk slog Ham i ansigtet, piskede Ham og stenede Ham! Jesus, Messias, gik igennem alle disse trængsler for vores skyld!
De Hellige Skrifter fortæller os, at Han på denne måde blev pint for vores skyld, idet der stod: ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder”, (Es 53:5). Messias gik igennem sådanne lidelser, så at Han kunne udfri alle mennesker, også israelitterne, fra deres synder og fordømmelsen for deres synder. Denne Messias ordnede al synd i verden og straffen for synden ved at modtage dåben af Johannes Døber og fuldendte Sin mission som Messias ved at blive undertrykt af Sit eget folk, de romerske soldater og mange andre nationers folk.
Gud profeterede, at Messias ville frelse de selvsamme mennesker, som gik imod Ham, fra alle deres synder - ja, fra alle synder nogensinde begået af menneskeheden - og som det var blevet forudsagt, kom Jesus Kristus vitterligt til denne jord som denne Messias, gik igennem alle lidelserne og frelste dig og mig fra vores synder og syndens forbandelse ved at udgyde Sit eget kostbare blod.
Således er vi blevet frelst fra synd og forbandelse ved at tro på Messias, og at Han ikke kom uden at betale offerets pris. Det er derfor, at Jesus Kristus kom til denne verden og så alle disse lidelser i øjnene, så vi nu er blevet syndfrie, og det er fordi, at denne Messias blev dømt for vores synder, at vi kunne, blot ved at tro med vores hjerter, modtage frelsens gave og syndernes forladelse og blive Guds børn. Det er på grund af vores Messias, at vi kan være lykkelige mennesker.
Vi må takke Messias, for at Han har givet os denne lykke, og for at Han har velsignet os. Den frelse, som Messias har givet os, kom kun til os gennem troen, for selvom vi ikke selv har givet Ham nogle ofre, gav Han selv sit uvurderlige offer foran Gud Faderen. Vi må tro på, at Gud Selv virkelig har frelst os ved at undergå alle disse lidelser, og vi må takke Ham for det.
Hør, Åh Israel, Omvend Jer og tro på Jesus Kristus
Israels folk må angre nu og tro på Jesus, Messias, som deres frelser. Selv indtil dette øjeblik erkender israelitterne endnu ikke, at deres Messias allerede er kommet. Ligesom det er blevet profeteret af profeten Esajas, at Messias, Guds tjener, ville komme til denne jord, og ligesom profetiens ord forudsagde til os, at denne Messias ville, når Han kom til jorden, frelse os alle ved at tage al menneskehedens synd på Sig med dåben og ved at blive korsfæstet på korset, så ville Jesus Kristus virkelig have fuldendt frelsens gerninger. Israels folk må nu vende rundt og kende og tro på denne sandhed. De må erkende den synd, som deres egne folk begik ved at korsfæste Jesus. Og de må erkende, at de selv ikke er andet end syndige masser fra deres fødsel af og ved at tro på denne Messias, kan de nu blive frelst fra alle deres synder og syndens forbandelse.
Der er ingen anden Messias. Fordi Jesus Kristus allerede blev Messias, er der ingen anden Messias. Hvordan skulle der kunne være en anden Messias? Hvordan skulle der kunne være en anden frelser? Når Israels folk kommer til at gå igennem endnu værre vanskeligheder i fremtiden, vil de så håbe på, at en eller anden Hollywood helt som Supermand vil dukke op og blive deres Messias?
Selv fra nu af må israelitterne erkende, at Jesus Kristus er deres Messias. De må tro på, at Jesus Kristus virkelig er deres egen sande Messias. Deres Messias kom allerede til denne jord for 2000 år siden og for at tage deres synder på Sig og gøre dem til Abrahams sande børn, blev Han døbt, ligesom de skulle omskæres, og blev korsfæstet, alt dette for at de kunne modtage den åndelige omskæring. Messias blev den sande frelser for Israels folk ved at tage deres synder på Sig med dåben af Johannes Døber, ved at bære korset og udgyde Sit blod og ved at genopstå fra de døde.
Israelitterne må angre og tro på Messias. De må nu tro på Jesus Kristus som deres Messias. Alt, hvad der nu mangler, for at det kan blive fuldendt, er, at Israels folk skal tro på Jesus Kristus som frelseren. De må indse, at den Messias, som Esajas profeterede om, er Jesus Kristus. De må indse og tro på, at den profeterede er ingen anden end Jesus selv. Profetierne i Det Gamle Testamente er alle blevet opfyldt igennem Jesus Kristus og udelader hverken det mindste brev eller pennestrøg. I hovedafsnittet siges det også, at mange lande vil forundres.
I Esajas’ Bog 52:14-15 står der: ”Som mange gyste over ham - så umenneskelig ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker - sådan hensætter han mange folk i forundring, over ham lukkes munden på konger; for det, de ikke har fået fortalt, ser de, og det, de ikke har hørt, indser de”.
Da Han kom til denne jord, blev Jesus Kristus mødt med lidelser, som var meget større end dem, som nogen kriminelle i denne verden dømt til døden blev udsat for. Han ofrede Sig selv ved at tage mere smerte på Sig og mere undertrykkelse end nogen kriminel i denne verden, alt for at gøre hele menneskeheden til Sit folk. Han har frelst Sit folk, som vil modtage syndernes forladelse ved at tro på Ham. Sådan har Han frelst dem.
Folk vil høre de vidunderlige nyheder om frelsen, som de aldrig har hørt eller set før. Alle dem, som stadig ikke har hørt, at Messias var Jesus Kristus, vil sandelig høre det og til slut tro på det.
Jesus er Messias, Som Kom Engang og vil Komme Igen
I dag går vi imod de sidste tider. Det vil blive en tid med død og prøvelser. Men de, som tror på Messias, frygter ikke døden. Tværtimod venter de på endnu mere lykke i himlen og deres genopstandelse, som vil følge efter døden. At mørket er ved at falde over hele verden betyder ikke, at vi, de retfærdige, også er formørkede. Når dette evangelium er endeligt udbredt, vil Messias komme tilbage.
Jesus Kristus, vores Messias, kom til denne verden som Guds Lam, som offerdyret, og Hans krop blev døbt af Johannes Døber, og Han opgav den på korset. Som et lam foran dets klippere, tog Jesus roligt vores synder på Sig, undergik store lidelser ved at bære vores egen syndens dom på korset, genopstod fra de døde på tredjedagen og blev således den perfekte frelser for alle dem, som tror.
Kun få vidste dengang, at Jesus var Messias. Der var nogle få, som vidste, at Jesus Kristus blev vores Messias ved stille at blive født ind i denne verden omkring 2000 år siden, at Han bevidnede evangeliet tre år efter sin dåb, at Han døde på korset og genopstod fra de døde. Disse få, som søgte efter og troede på Gud, bevidnede, at Vorherre er den sande Messias, som stille opfyldte alle Sine forpligtelser.
Guds tjenere spredte nyheden over hele verden, at Messias havde frelst os fra vores synder ved at komme til denne verden og ved at blive undertrykt. Faktisk spreder Gud selv evangeliet om vandet og Ånden ved at tillade udviklingen af trykketeknikken, ved at påvirke verdens historie og ved at gøre de nationer, som prædiker dette evangelium, stærke og velhavende.
”Jesus er Messias. Jesus er Messias. Jesus er Messias! Hvis du tror på Jesus som din Messias, vil du blive frelst. Jesus er Guds Søn. Jesus er skaberen, som skabte hele universet. Han er Gud. Han er Messias vores frelser”. Guds tjenere fortsatte med at prædike til alle mennesker, at Jesus er Messias og også om Hans dåb, Hans død på korset og Hans genopstandelse.
Få unge i Israel har indset, at for omtrent 2000 år siden kom en ung mand ved navn Jesus til denne jord, og at Han, da Han blev 30, tog hele menneskehedens synd på Sig ved at blive døbt af Johannes Døber. På den tid vidste kun Jesu disciple, at Han var Messias, og denne viden blev kun delt af en håndfuld mennesker, som virkelig frygtede Gud - alle andre var uvidende om denne sandhed. Alt i alt var der kun cirka 500 helgener (1 Kor 15:6) i Israel, som vidste, at Messias bar al synd i verden til korset, at Han døde på det, og at Han genopstod fra de døde igen. Alle andre havde ingen anelse.
På den halvtredsindstyvende dag efter Jesu Kristi død og Hans genopstandelse steg Helligånden faktisk ned til disciplene. Da disciplene bad i et rum øverst oppe, steg Helligånden ned til dem og fik dem til at tale i tunger og bevidne, at Messias er Jesus Kristus. Og Hans disciple, som ikke frygtede døden, bevidnede modigt: ”Jesus er Messias. Messias er vores frelser. Den genopstandne Jesus er vores Messias”. Derfor kom mange mennesker til at tro på denne tid.
Gennem Jesus, Messias, har Gud virkelig frelst dig og mig fra alle vores synder og fra syndens forbandelse. Fordi Han led under så store lidelser for således at frelse os fra vores synder og dommen, må vi absolut tro på Ham; de, som ikke tror, må alle angre, omvende sig og også tro; og vi må alle udbrede denne sandhed med troen.
Faktisk er Israels folk nu bange og gennemgår en utrolig spændt situation. Derfor må de høre dette ord om Tabernaklet, som Gud har talt til dem. Vi træder nu også ind i de sidste tider. Evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i offersystemet i Tabernaklet vil faktisk finde vej til Israels folk. Også de vil komme til at tro på, at Jesus Kristus virkelig er Messias, som Gud har talt til dem om.
Gud har allerede fortalt Israels folk om offersystemet, og de troede på det. Faktisk ønsker de stadig at ofre til Gud ifølge Tabernaklets offersystem. Blandt israelitterne er der stadig nogle fundamentalister, som lever i ødemarken. Selv nu lever disse mennesker i ødemarken og ofrer på denne måde. De giver med andre ord den slags ofre, som engang blev ofret i Tabernaklet. Måske er de Arons efterkommere. For at overholde traditionen i deres familie lever de i ødemarken i stedet for i byerne. Selvom de er israelittere, lever de som en afsondret stamme, isoleret fra andre mennesker. Også for disse mennesker må vi prædike ordene om Tabernaklet, at Messias allerede er kommet til os og har frelst os ifølge vores egen tro.
Vi må takke Jesus for at være kommet til denne jord, for at være blevet undertrykt og for at være blevet dømt i vort sted, alt for at frelse dig og mig, som vores frelser, fra vores synder og syndens forbandelse.
”Kærligheden er Stærk som Døden, Lidenskaben er grum som Dødsriget”
At vi rent faktisk er blevet frelst fra alle vores synder og fra syndens dom blev ikke opnået ved et tilfælde, som om det var en tilfældig postforsendelse. Vores frelse er ikke en slags kædebrev, som bliver ved med at fortælle os, at vi skal sende det videre til tyve mennesker ellers bliver vi fortabte. Vores synders forladelse er heller ikke som de mange reklamer for pizza to-for-en, hvor vi blot kan lave et telefonopkald og fylde vores maver, til vi er mætte.
Det hænger faktisk sådan sammen, at vores frelse stammer fra, at Gud sendte Sin søn til os, overførte alle vores synder til Ham og ved, at Han led og blev undertrykt for alle vores synder. Det er derfor, at du og jeg, af hele vores hjerte, må tro på Ham og takke Ham. Når vi ved, hvordan vores egen frelse er sket, hvordan kunne nogen af os så bare kaste den bort som et par gamle, udtrådte sko, lægge den til side som et udueligt stykke værktøj gemt væk på loftet eller ignorere den, som om den tilhørte en anden?
Er der nogen blandt jer, som, selvom I går i Guds kirke, endnu ikke har modtaget syndernes forladelse? Er der nogle blandt jer, som faktisk endnu ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden? Hvis der vitterligt er sådanne mennesker , så må de angre og tro på Messias, før det er for sent. Hvis du er fortabt og ikke er sikker på, hvilken vej du skal vælge, så tro blot på sandhedens ord af hele dit hjerte. De, som ikke tror, afviser denne Guds søns kærlighed, den kærlighed med hvilken Han har frelst dem ved at gå igennem alle disse lidelser for ingen andre ed deres skyld.
De, som undervurderer værdien af Hans kærlighed og afviser den, vil blive forfulgt af forbandelser. De Hellige Skrifter fortæller os: ”For kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget”, (Højs 8:6). Guds kærlighed er så stærk og så stor, at den skaber de frygteligste straffe til de mennesker, som afviser den til enden. Med andre ord fortæller skrifterne os, at hvis en person dør, mens det endnu er syndigt, så vil han/hun virkelig lide under den ubarmhjertige smerte i helvede som graven. Had er så ondt som graven. Når Messias har elsket jer så meget, at Han blev døbt, at Han udgød Sit eget blod og led under alle mulige trængsler, alt blot for at frelse jer, hvis I så ikke tror på denne kærlighed og afviser den, så vil I ganske sikkert komme til at lide under denne grufulde smerte. Dette er intet andet end helvede.
Således sagde Gud: ”Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes”, (Hebr 9:27). Når vi dør, holder vores kød muligvis op med at leve, men i Guds øjne er det ikke enden på os. For at trampe ondskabsfuldt på dem, som afviser Guds kærlighed, har Gud gjort det sådan, at de vil leve for altid og aldrig dø, og Han vil kaste store ubarmhjertige lidelser ned over dem. Med andre ord vil Han faktisk kaste dem ned i ilden, som brænder evigt og få dem til at lide i uendelig smerte, for evigt, konstant og for altid. Denne onde lidelse er intet andet end Guds onde had. Tror du, at Gud aldrig ville være i stand til at gøre noget sådant? Glem ikke, at intet er umuligt for Gud!
Den store og yderste kærlighed, som Gud nærer til os, ved selv at lide for vores skyld, har frelst os alle fra vores forbandelser, alle vores synder og vores fortabelse. Hvad der kan løse alle dine problemer er Messias’ kærlighed. Ja, der er intet, som er større end Messias’ kærlighed. Uden troen på denne Messias kan Guds kærlighed ikke blive vores. Denne kærlighed gives kun til os ved denne Gud, Han, som er blevet vores Messias, og det er Hans Fader, som har sendt Ham til os. Den Almægtige Treenige Gud har elsket os på denne måde og har således frelst os fra vores synder og fra forbandelsen. Det er derfor, at vi må tro på Messias, og derfor at vi må takke Ham, derfor at vi må ære Ham, og derfor at vi må være tilfredse med vores tro på denne Messias.
Hvor taknemmeligt er det ikke, at Messias har givet os evangeliet om vandet og Ånden? Hvis nogen ikke ved, hvor uvurderlig denne kærlighed er, hvordan den aldrig kan byttes med noget andet i denne verden, så må han/hun være en af de mest ignorante og dumme personer i verden. Hvor forfærdelige lidelser og trængsler gik Vorherre ikke igennem for os? Fordi vi er så taknemmelige for Hans kærlighed, selvom vi er utilstrækkelige, hengiver vi alligevel alle vore sidste kræfter til at udbrede denne kærlighed til dem, som forbliver uvidende om den.
For at gøre Guds arbejde må vi også gå igennem lidelser og trængsler. Vi kan ikke blot stræbe efter at få fremgang for os selv. Hvis vi virkelig er blevet frelst ved at modtage Hans offers kærlighed og ved at blive iklædt denne, så må vi også dele denne kærlighed med andre. Ligesom Jesus Kristus gik alle disse lidelser i møde for at få vores synder til at forsvinde, ikke med kødets kærlighed, men med Hans sande kærlighed, så må vi også udføre Hans arbejde i troen og frivilligt omfavne trængsler, undertrykkelse, had, lidelse og afsky, hvis dette betyder, at andre også vil modtage syndernes forladelse. Vi må lide under dette had i kærlighedens navn. Hvis du og jeg i sandhed har modtaget syndernes forladelse, så tror jeg, at en sådan kærlighed virkelig findes i vores hjerter.
Og de genfødte, som virkelig ved, hvem de var før, og hvor stor og stærk Jesu frelses kærlighed er, bærer frugterne. De frelste er de træer, som bærer frelsens frugt ”For et træ kendes på frugten”, (Matt 12:33). Før du blev frelst, var du fuldstændigt fortabt i dine synder og kunne således ikke engang klage, hvis du blev sendt til helvede. Alligevel troede du, at Gud er blevet din frelser ved at komme til denne verden i skikkelse af et menneske og ved at blive undertrykt for din skyld, og at ved at lide i dit sted har Han frelst dig fra dine synder og dommen. Ved at tro på denne måde er du blevet frelst. Hvis du virkelig har modtaget denne kærlighed, så må du og jeg sandelig have hjerter, som ønsker at leve for andre.
Hvis nogen ikke har et lignende hjerte, så har han/hun ikke modtaget synders forladelse. For at være helt korrekt betyder dette, at denne person blot foregiver at have modtaget syndernes forladelse.
Ligesom Kristus så alle Sine lidelser i øjnene og frelste os fra alle vores synder og dommen, fordi Han elskede os, så vil vi, hvis vi virkelig er blevet frelst ved at tro på denne kærlighed, også have denne kærlighed i vores egne hjerter. Hvorfor? Fordi Kristus nu lever i vores hjerter. Som Han blev undertrykt for vores skyld og har elsket os, må vi også ønske at leve for andre og gå trængslerne i møde for deres skyld. Fordi de af os, som har modtaget syndernes forladelse, ikke længere har synd i vores hjerter, er vores hjerter blevet forandrede og er blevet som Jesu Kristi hjerte.
Jeg takker Jesus Kristus, for at Han er kommet til denne verden, for at være blevet døbt og for at Han har udgydt Sit blod på korset, for at have omfavnet alle Sine lidelser for vores skyld og for derigennem blevet vores Messias, som har udfriet os fra alle vores synder.