- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 11 : Tabernaklet
[11-5] Hvorfor Israelitterne Begyndte at Ofre i Tabernaklet: Den Historiske Baggrund (1 Mosebog 15:1-21)
”Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: ”Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor”. Abram svarede: ”Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving”. Abram sagde: ”Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig”. Da lød Herrens ord til ham: ”Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig”. Så tog han ham udenfor og sagde: ”Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan”. Og han sagde: ”Så mange skal dine efterkommere blive”. Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed. Han sagde til ham: ”Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje”. Men han sagde: ”Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?” Herren svarede: ”Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge”. Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham. Da sagde Herren til Abram: ”Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme. Selv skal du gå til dine fædre i fred; i en høj alder skal du gå i graven. Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt”. Da solen var gået ned, og det var blevet bælgmørkt, kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevægede sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: ”Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden: kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, hittitterne, perizzitterne, refaitterne, amoritterne, kana’anæerne, girgashitterne og jebusitterne””.
Abrahams Tro på Guds Ord
Jeg har stor respekt og beundring for Abrahams tro, som man ser den i Bibelen. Når vi ser på Abrahams tro, kan vi se al den møje med hvilken, han går gennem sin tro og følger Jehovas ord, og vi kan derfor ikke undgå at beundre Abrahams tro. Gud velsignede Abraham stort, som det bliver sagt i 1 Mosebog 12:3, hvor Gud siger: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes”. Denne store velsignelse ses også i 1 Mosebog 15:1, hvor Gud sagde til Abraham: ”Jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor”. Gud nærede en speciel kærlighed til Abraham, hvorved Han blev hans egen Gud.
Efter at have ført Abraham ud af Ur i Kaldæa åbenbarede Gud sig for ham og sagde til ham: ”Jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor”. Da Gud sagde dette, spurgte Abraham til gengæld: ”Hvad vil du give mig?” Disse ord, som Abraham talte, var ikke mistroiske ord, som kom fra et skeptisk hjerte, som spurgte Gud, hvad Han kunne give ham, nej, de indeholdt snarere Abrahams inderste ønske om at blive velsignet af Gud. Hvad var så denne velsignelse, som Abraham søgte fra Gud? Det er åbenlyst, når vi ser på, hvad Abraham sagde til Gud: ”Hvad vil du give mig? Fordi jeg er barnløs, vil min tjener Eliezer fra Damaskus være min arving, eftersom han vil blive som min adopterede søn, som vil arve alle mine ejendele! Hvad vil du give mig?” Her må vi forstå, hvor inderligt han længtes efter en søn. De, som bevidst vælger ikke at få børn, kan måske ikke forstå Abrahams inderlige ønske, men han længtes virkelig efter at få en søn som sin arving.
Ligesom Gud giver alle Sine velsignelser til Sine børn, som er skabt i Hans billede, har folk også et inderligt ønske om at give deres børn det allerbedste. Så derfor, da Abraham sagde til Gud: ”Min tjener vil blive min arving”, kan vi alle indse, hvor meget han ønskede at blive velsignet af Gud, så han kunne få sit eget barn som sin arving. Gud sagde så til Abraham: ”Det er ikke sandt. Den, som vil komme fra din egen krop, vil blive din arving. Den, som fødes af din hustrus krop, vil blive din arving og ikke din tjener Eliezer fra Damaskus”.
Da tog Gud Abraham med udenfor og bad ham om at kigge op på himlen og tælle stjernerne. Så Abraham kiggede op på stjernerne. Utallige stjerner og smukke galakser fyldte hele himlen. Da Gud bad Abraham om at tælle stjernerne, og se om han kunne tælle dem, svarede Abraham, at der var for mange stjerner til, at han kunne tælle dem alle. Gud lovede da Abraham, at Han ville give ham ligeså mange efterkommere som stjernerne på himlen.
Abraham troede på løftet, som Gud gav ham. Således blev han troens fader, som i sandhed tror på alle Guds ord. Gud sagde således til ham: ”Din tro er korrekt. Du tror i sandhed på mit ord. Jeg vil derfor velsigne dig ved at give dig så mange efterkommere som stjernerne på himlen”.
Abrahams Hellige Offer og Guds Løfte om Kana’ans Land
Gud ledte Abraham ud af landet Kaldæa og lovede ham, at Han ville give ham og hans efterkommere Kana’ans land. Hvad var beviset på, at Gud ville opfylde dette løfte? Dette ses i det, som Gud fortalte Abraham: ”Bring en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder, en turteldue og en ungdue til mig. Disse er beviset på den pagt, som jeg har sluttet med dig om at give dine efterkommere Kana’ans land”. Dette viser os, at Abrahams efterkommere ville give det hellige offer til Gud for at blive renset fra deres synder, og det var Guds løfte, at ved denne tro ville de træde ind i Kana’ans land.
Da Abraham faldt i en dyb søvn, imens han ofrede, åbenbarede Gud Sig for ham og lovede ham: ”Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme. Selv skal du gå til dine fædre i fred; i en høj alder skal du gå i graven. Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt”, (1 Mos 15:13-16).
Med andre ord lovede Gud, at Han ville få Israels folk til at trives i Egyptens land og derefter lede dem til Kana’ans land; og for at gøre dette besluttede Han at få dem til at ofre, så deres synder ville blive renset bort i Tabernaklet. For at vise Abraham at Han ville opfylde Sit løfte, lod Gud en brændende fakkel passere blandt kødstykkerne, som Abraham havde skåret ud af det hellige offer.
På denne måde var det, at Guds løfte til Abraham, at Han ville gøre ham og hans efterkommere til Sit folk, skete ved syndofferet for syndernes forladelse. Gud lovede også Abraham: ”Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden: kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, hittitterne, perizzitterne, refaitterne, amoritterne, kana’anæerne, girgashitterne og jebusitterne”. Grunden til, at Gud lovede dette, var for at vise, at Han ville vaske Abrahams og hans efterkommeres synd bort gennem syndofferet. Processen, igennem hvilken Gud opfyldte dette ord til Abraham, er et gennemgående tema i historien i Det Gamle Testamente.
Gud gjorde Josef til overhoved over Egypten og førte hele Jakobs familie til Egyptens land, for at de skulle mangfoldiggøre sig (1 Mosebog 41:37-45; 1 Mosebog 47). Men som tiden gik, kom der en ny farao, som ikke kendte til Josefs enestående handlinger overfor Egypten, og han begyndte at forfølge Israels folk, som på det tidspunkt havde fremgang i landet. Snart var israelitterne slaver, tvunget til at arbejde i trældom for Egypten (2 Mosebog 1:8-14). Men alligevel fortsatte Israels folks fremgang , og faraoen påtvang dem endnu flere byrder i slaveriet. Det var, da Israels folk led i Egypten under åget i 400 år, at de endelig begyndte at søge efter deres frelser.
Gennem Moses ledte Gud dem ud af landet Egypten, for at de skulle undslippe deres trældom (2 Mosebog 14:21-25). Til Israels folk, som således undslap fra Egypten, gav Gud offersystemet i Tabernaklet gennem Moses og fik dem til at rense deres synder bort ved at give Ham deres hellige ofre. På denne måde modtog Israels folk loven fra Gud (2 Mosebog 20) og Tabernaklets offersystem (3 Mosebog 1-4). Gennem loven og offersystemet i Tabernaklet kom israelitterne til at kende det hellige offer, som ville tilgive deres synder, og Gud gjorde dem, som troede på denne sandhed, til Sit folk, og Han velsignede Israel til at blive et kongerige af præster og Guds hellige nation (2 Mosebog 19:6).
Til slut ser vi, at gennem offersystemet opfyldte Gud Sit løfte til Abraham, at Han ville give ham som mange efterkommere, som der var stjerner på himlen og give dem Kana’ans land. Da israelitterne forlod Egypten, var antallet af kampklare mænd over 20 år over 600.000. Jo, Gud holdt vitterligt Sit løfte til Abraham.
Når Gud så på Abrahams tro, så Han, at han i sandhed troede på Hans ord, og Han belønnede ham. Gud velsignede Abraham på grund af denne tro. Grunden til, at Gud elskede og velsignede Abraham, var med andre ord på grund af hans tro på Guds ord. Fordi Abraham troede på Hans ord, var Gud tilfreds med Abrahams tro. Derfor ønskede Gud at bygge nationen Israel fra Abraham og gennem offersystemet at opfylde løftet i omskærelsen.
Vi ser, at Abrahams tro var anerkendt af Gud, da han gav sit hellige offer til Gud. Denne tro har også tilladt os at blive tilgivet for alle vores synder, ikke gennem vores egne gerninger, men ved vores tro på Guds ord. For dem, som har modtaget den åndelige omskærelse, som skærer deres synder bort gennem offeret ved at tro på Hans ord, som Abraham gjorde det, har Gud givet Kana’ans land som Sin velsignelse. Derfor ønsker Gud fra os den samme tro, som Abraham nærede. I dag ønsker Han, at du og jeg modtager syndernes forladelse i vores hjerter ved at tro på Hans ord ligesom Abraham og derved arve Guds rige. Gud Faderen overførte vores synder til Jesus Kristus gennem Hans dåb og gjorde Ham til ”Guds lam” for hele menneskeheden. Og Gud ønsker, at vi skal tro på denne sandhed, som Abraham gjorde det. Han ønsker at gøre sådanne troende til Sit eget folk for evigt.
Gud viser os, at ligesom Abraham var velsignet på grund af sin tro på Guds ord, så kan du og jeg i dag modtage alle Guds velsignelser ved at have den samme tro som Abraham. Gud kaldte Moses til Sinaj bjerget, gav ham loven og offersystemet og velsignede dem, som troede på Hans ord, og de blev Hans eget folk.
Gud har også gjort os til Sit folk gennem syndernes forladelse underforstået i Tabernaklet, selvom vi har fejlet i at overholde Hans lov. Gennem vores tro på sandheden manifesteret i Tabernaklet, har Gud gjort os i stand til at modtage Hans evige velsignelser. Derfor må vi alle blive Guds folk ved at tro på denne sandhed manifesteret i Tabernaklet. Kun når vi tror i vores hjerter, at Gud har vist os Jesus Kristus og givet os vores frelse gennem Tabernaklet, kan vi modtage Hans uendelige velsignelser.
Ligesom Abraham Troede på Guds Ord, Må Vi også Tro på Gud Baseret på Hans Ord
Abraham blev ikke velsignet på grund af sine gode gerninger, men på grund af sin tro på Guds ord. Gennem loven har Gud gjort os i stand til at genkende vores synder, og gennem offersystemet i Tabernaklet har Han gjort os i stand til at modtage syndernes forladelse ved at overføre vores synder til et pletfrit syndoffer og ved at give dets blod til Gud. På samme måde tog Jesus Kristus, da Han kom til jorden, alle vores synder på Sig med Sin dåb, blev dømt for disse synder med døden på korset og har tilgivet os alle vores synder ved at genopstå fra de døde. Alle vores synder kan blive tilgivet, og vi kan blive Guds børn, men kun ved at tro på denne sandhed. Bibelen fortæller os, at kun dem, som tror på denne sandhed med deres hjerter, kan modtage alle Guds velsignelser. Ved at tro på Guds ord må vi gøre Hans ord om frelsen til den mest værdifulde velsignelse, som ikke findes andre steder i verden og gøre den til vores egen.
Hvorfor modtog Abraham uendelige velsignelser fra Gud? Han blev velsignet, fordi han troede på det, som Gud havde fortalt ham. Selv i dag kan vi alle have den samme tro som Abraham, hvis vi tror på Guds ord, som står skrevet i Bibelen, og vi kan modtage mange velsignelser fra himlen. Dette er slet ikke så vanskeligt. Hvis vi ønsker at have det bevis, som viser os, at vi er Guds folk, så skal vi ikke forsøge at behage Gud med vores hengivne handlinger, men blot tro på Hans ord af hele vores hjerte.
Med Sit ord lovede Gud Abraham, at Han ville give Kana’ans land til hans efterkommere. Alle os, som lever i dag, må tro på, at Jesu fire gerninger, som blev manifesteret og forudsagt i Tabernaklets purpurblå, purpurrøde, karminrøde tråd og det fint vævede stof, har frelst os fra alle vores synder. Og ved at tro således må vi modtage syndernes forladelse, blive Guds børn og arve himlens rige.
Vi må absolut tro på Hans ord, fordi ikke et eneste ord af Guds ord er forgæves, og fordi Hans ord alle er sande og essentielle for vores tro. Vi må i sandhed kende Hans ord om vandet og Ånden, og vi må tro på det uden at fejle. Hvorfor? Fordi det er den absolutte sandhed! Tror du nu? Hvis du tror på sandheden af hele dit hjerte og bekender den med din mund, så vil du blive anerkendt af Gud. ”For med hjerter tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse”, (Rom 10:10). Det er derfor, at troen er så vigtig. Og det er også af yderste vigtighed, at man tror på Guds ord af hele sit hjerte. Hvad der er overordentligt vigtigt er ikke at tro på menneskers ord, men på Guds skrevne ord; og hvad der er vigtigt for os er ikke at tro på ordet med vores egne tanker eller følelser, men at tro på det, som det er, med hele vores oprigtige hjerte. Det er derfor, at Guds tjenere, og dem, som er blevet frelst før, prædiker Guds ord, som det er.
Med omskærelsens symbol sluttede Gud Sin pagt med Abraham og hans efterfølgere og gav dem offersystemet i Tabernaklet, så at de kunne tro på Jesus Kristus, Messias, som ville komme, som ville tilgive alle deres synder med Sin dåb og Sit blod på korset, og så at de med deres tro kunne træde ind i Guds rige.
Jeg tror på Guds ord om pagten. Ikke blot Abraham blev velsignet ved at tro på Guds ord, men vi kan alle blive velsignede ligesom ham ved at tro på Hans ord. Jeg tror, at Gud byggede Tabernaklet for at frelse os fra alle vores synder. Det er derfor, at Gud førte Abrahams efterkommere hele vejen til Sinaj bjerget og gav dem loven og offersystemet i Tabernaklet. Vi må alle erkende, at denne sandhed er Guds forsyn.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
