- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 11 : Tabernaklet
[11-11] Vi Er Ikke Blandt Dem, Som Vender Tilbage Til Fortabelsen På Grund Af Vore Synder (Joh 13:1-11)
”Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: ”Herre, vasker du mine fødder? ”Jesus svarede ham: ”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Peter sagde: ”Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder”. Jesus svarede: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”. Simon Peter sagde til ham: ”Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!” Jesus sagde til ham: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene, dog ikke alle”. Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.”
Alle ordene i Bibelen er et mysterium for de falske lærere, som ikke er født på ny. De forsøger derfor at fortolke Guds ord på deres egen måde med menneskeskabte tanker. Men de er ikke engang selv overbeviste om, hvad det er de lærer andre. Derfor er der ikke mange blandt dem, som tror på Jesus, som er overbevist om deres egen frelse.
Hvorfor er dette tilfældet? Det er fordi, de siger, at de tror på Jesus, selvom de ganske tydeligt ikke kender evangeliet om vandet og Ånden. Sådanne kristne tror, at de ikke vil gå til grunde, fordi de tror på Jesus. Men de må erkende, at når man ser på det fra et bibelsk perspektiv, så er det en kendsgerning, at de vil gå til grunde, medmindre de fødes på ny af vandet og Ånden.
Det er en generel sandhed blandt folk at tænke, at selvom de ikke kender sandheden, så vil de i det mindste ikke gå til grunde, fordi de blindt tror på Jesus. Men da de ikke forstår de hellige skrifter på den korrekte måde, så kan de ikke ud af Ordet erkende, at de faktisk tror på den forkerte måde, og at de ikke er blevet frelst.
Så hvis folk fortolker Ordet i Bibelen bogstaveligt og danner deres egne doktriner baseret på deres egne tanker, så kan sådanne mennesker, selvom de tror på Jesus, ikke modtage syndernes forladelse og vil slutteligt komme i helvede på grund af deres synder. Dermed er Bibelen ikke noget, som skal åbenbares på vores egen måde, men vi må vente på Gud for at han kan give os den rette forståelse gennem de genfødte helgener med sandhedens ord. Vi må også erkende, at alle Guds ord forklares inde i evangeliet om vandet og Ånden.
Jesus sagde: ”Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige”, (Joh 3:5). Dem, som kender og tror på dette udsagn på den korrekte måde, kan i sandhed blive udfriet fra al synd og træde ind i himmeriget. Jesus sagde, at kun dem, hvis hjerter er blevet renset fra synd ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan komme i himlen. Men hvis folk tror uden at forstå evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren – det vil med andre ord sige sandheden manifesteret i det purpurblå, det purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned i Tabernaklet – så vil de gå til grunde på grund af deres synder.
Hvor nedslående ville det ikke være, hvis vi skulle gå til grunde på grund af vores synder, selvom vi troede på Jesus? Det gør mig overordentlig trist at tænke på, at selvom der i dag er mange mennesker i hele verden, som tror på Jesus som deres frelser, så kan mange af dem ikke svare overbevisende, når de bliver spurgt, om de virkelig tror på, at de er blevet frelst fra deres synder. Det er ikke en fejl at sige, at alle syndere, uanset om de bekender, at de tror på Jesus eller ej, skal gå til grunde på grund af deres synder. Hvor mange mennesker ville virkelig gå til grunde, når de tror på Jesus?
I Matthæus kapitel 7 siges det, at selvom mange, som tror på Herren, ville sige til Jesus, at de havde profeteret, udstødt dæmoner og gjort mange undere i hans navn, så ville de stadig blive forladt af ham. Jesus sagde, at han ville sige følgende til dem: ”Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”, (Matt 7:23). Vorherre sagde, at ikke alle, som kalder hans navn, vil træde ind i himlen. På denne måde ville Herren bebrejde dem, som havde misforstået evangeliet om vandet og Ånden.
Alligevel er der mange mennesker, som slet ikke indser, at de har misforstået det og troet forkert på Jesus, en situation, som er meget trist for Vorherre. Der er for mange mennesker, som i uvidenhed om den kendsgerning, at Herren faktisk bebrejder dem deres mangelfulde tro, styrer mod deres egen ødelæggelse.
Det er derfor, at vores hjerter græder over nutidens såkaldte kristne. De tror blot svagt på Jesus og er stadig ikke i stand til at finde en tydelig og klar bibelsk definition af, hvad det sande evangelium om vandet og Ånden er. Det er derfor, at det er sådan en vigtig og nødvendig opgave for os at prædike evangeliet om vandet og Ånden til dem alle.
Det er essentielt og vigtigt for os alle, at vi skal kende og tro på den evangeliske sandhed om vandet og Ånden. Hvordan kan vi så kende den evangeliske sandhed om vandet og Ånden? Naturligvis ved at høre lærdommen om evangeliet om vandet og Ånden, som er indeholdt i Guds ord. Vi må virkelig kende og tro på sandhedens evangelium og blive kaldt på af Gud som hans helgener. Det er ved at gøre dette, at vi kan træde ind i Guds rige igennem troen, modtage syndernes forladelse ved troen og blive hans børn ved troen.
Det er derfor, at kristendommen fokuserer på frelsen gennem troen. Verdens religioner fremhæver ens egne gerninger. Men den virkelige sandhed fortæller os, at frelsen er Guds gave, ikke en menneskeskabt gave, hvis nogen da skulle hævde det (Ef 2:8-9). Sand kristendom viser, hvordan man kun kan frelses fra synd og træde ind i himlen ved at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Dagens afsnit fra Johannes kapitel 13 handler også om evangeliet om vandet og Ånden. Da han vidste, at hans tid var kommet, hvor han skulle dø på korset, forsøgte Jesus at vaske sine disciples fødder. Det var lige før påskefesten. Påskefesten er af stor betydning for jøderne. Eftersom det var den dag, at Israels folk undslap fra Egypten og blev frelst fra slaveriet, var det blevet en stor helligdag for jøderne. Så Israels folk genkaldte sig det Gamle Testamentes påskefest og huskede den ved at udføre påskeritualer sammen.
Under måltidet samlede Jesus sine disciple og forsøgte at fortælle dem noget af største betydning. Ved at vaske sine disciples fødder, før han selv døde på korset, ønskede han at lære dem sandheden, som havde vasket deres synder bort. Med påskefestens komme vidste Jesus, at han ville blive indfanget som påskelammet, blive korsfæstet, dø, og genopstå fra de døde. Så Jesus ønskede at lære sine disciple, at som offerlammet havde han vasket selv deres nuværende synder bort. Sagt på en anden måde vaskede han disciplenes fødder for at give dem en meget vigtig lære, inden han døde på korset.
Grunden Til At Herren Vaskede Peters Fødder
Lad os se, hvad Jesus sagde, da han forsøgte at vaske disciplenes fødder, og Peter nægtede: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”, (Joh 13:8). Hvor kritisk og frygtindgydende er denne udtalelse. Men Jesus ønskede virkelig at lære sine disciple hvilken form for tro, der kræves, for at vaske deres nuværende synder bort, og hvor vigtigt det var både for ham selv og for disciplene, at han skulle vaske deres fødder, før han døde på korset.
Så Jesus rejste sig fra måltidet, lagde sine klæder til side, tog et håndklæde om sig, hældte vand i et kar og begyndte at vaske disciplenes fødder. Så blev det Simon Peters tur, men Peter blev ved med at nægte. Han sagde til Jesus: ”Herre, vasker du mine fødder?” Peter var målløs over, at Jesus ville vaske hans fødder. Fordi han havde troet på Jesus og tjent ham som Guds søn, var det svært for ham at acceptere en så vanvittig situation. Det er derfor, at Peter spurgte, hvorfor Herren ønskede at vaske hans fødder, og tænkte, at hvis nogen skulle vaske fødder, så skulle det være Peter, som vaskede Herrens fødder, og at det hverken var høfligt eller korrekt, at han skulle lade Herren vaske hans fødder. Så idet han helt bogstaveligt talt var chokeret over dette, sagde Peter: ”Herre, vasker du mine fødder?” og nægtede at lade ham vaske dem.
I vers 7 sagde Jesus så: ”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Dette betød: ”Lige nu forstår I ikke, hvorfor jeg gør dette. Men efter at jeg er død på korset, genopstået fra de døde og steget til himmels, så vil I indse grunden til, at jeg vaskede jeres fødder”. Og dernæst sagde Jesus med kraft: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”. Medmindre Jesus vaskede Peters fødder, ville Jesus og Peter ikke have noget med hinanden at gøre. Ikke at have lod og del sammen med Jesus betød ikke at have noget forhold til ham, så Peter havde ikke andet valg end at stikke fødderne frem foran Jesus. Jesus stak dernæst Peters fødder ned i vandet, vaskede dem og tørrede fødderne med håndklædet.
Da Herren sagde til Peter: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”, sagde Peter, som var chokeret over dette: ”Så vask mig endnu mere, så jeg må få lod og del med dig. Vask mine hænder, mit hoved og hele min krop!” Da han hørte dette, sagde Jesus: ”Den, som er badet, behøver blot at vaske sine fødder. Han er fuldstændig ren. Du er fuldstændig ren, men ikke jer alle”.
Jesus sagde ofte noget, som gjorde folk midlertidigt forvirrede og uforstående. Ude af stand til at forstå, hvad Jesus sagde, misforstod folk ofte, og gør det i dag, og gør bizarre ting. Dem, som ikke har modtaget syndernes forladelse ved ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan ikke helt forstå, hvad Jesus sagde til Peter. Hvorfor? Fordi dem, som ikke har Helligånden, ikke kan forstå den korrekte betydning af Guds ord.
Ikke alle og enhver kan indse sandheden, som den er åbenbaret i Bibelen, selvom han eller hun er et geni begavet med verdslig udmærkelse. Mens sådanne mennesker helt bogstaveligt forstår ordene i de hellige skrifter, kan de bare ikke få alle brikkerne til at passe, ligegyldigt hvor hårdt de prøver, og finde ud af, med hvilken form for tro de kan vaske deres nutidige synder bort, medmindre de kender sandheden om vandet og Ånden.
Herren sagde: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle”, (Joh 13:10). Dette afsnit er et meget vaskeligt afsnit at forstå for mange kristne i dag, for de kan ikke overbevise dem selv med dette afsnit, om de allerede er blevet udfriet fra deres nuværende synder eller ej. Faktisk mener de, at dette afsnit er grundlaget for doktrinen om angrende bønner, en af de såkaldte ortodokse doktriner i kristendommen.
De fortolker dette afsnit på denne måde: ”Når vi tror på Jesus som vores frelser, så bliver vi tilgivet for alle vores synder også for arvesynden. Men fordi vi er så ufuldkomne, at vi synder hver eneste dag, og således bliver syndere igen, så bliver vi nødt til at bede Gud om tilgivelse for at blive frelst fra disse nuværende synder. Ved at gøre dette kan vi blive rensede for synden og genoprette vores forhold til Ham”.
Vrøvl! Kan I virkelig rense jeres nuværende synder bort ved at bede angrende bønner? Hvad med alle de synder, som I i jeres uforsigtighed glemmer at bede om tilgivelse for? Hvordan kan disse synder så blive tilgivet?
Kirken, Guds krop, er faktisk en forsamling af dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Vorherre. Så da Jesus sagde, at kroppen er fuldstændig ren, men at ikke alle disciple er rene, så sagde han dette med henvisning til Judas, som ikke troede på ham. Det var fordi, at han vidste, at Judas ikke troede på ham, at han sagde ”dog ikke alle”.
Vi må tro på, at Herren har vasket alle vores synder bort én gang for alle med evangeliet om vandet og Ånden, Bibelens fremmeste sandhed. Så hvis vi forsømmer at kende til væsentlige pointer i ordet og forsøger at forstå Guds ord på vores egen måde, så kan vi falde i store faldgruber. Selv nu, hvor mange mennesker er faldet i store faldgruber og har opgivet alle deres ejendele og endda er blevet martyrer, så vil de til sidst gå til grunde på grund af deres synder, fordi de ikke tror på Jesus på den korrekte måde.
Grunden Til At Jesus Måtte Vaske Vores Fødder
Hvorfor kunne Peter kun have noget med Jesus at gøre, hvis Jesus vaskede hans fødder? Grunden til dette var, at Jesus kun kunne blive Peters sande frelser, hvis han havde renset hele hans levetids synder bort. Jesus kom til denne jord, tog hele menneskehedens synd på sig gennem den dåb, som han modtog af Johannes Døberen, døde på korset, genopstod fra de døde og vaskede derved Peters synd og alle sine disciples synd bort én gang for alle. Jesus ønskede at indprente denne sandhed i deres sind. Men fordi disciplene kun havde set det, at han vaskede deres fødder, som et spørgsmål om etik, kendte de ikke årsagen til, at Jesus vaskede deres synder.
De måtte erkende, at ikke blot deres nuværende synder, men også de fremtidige synder, som de ville begå senere, ville true med at dræbe dem rent åndeligt. Så de måtte indse, at selv de synder, som de ville begå i fremtiden, allerede var blevet overført til Jesus gennem troen. Fordi Peter ikke ville tage del i Jesus, medmindre dette var tilfældet, så måtte Peter erkende den store lære i, at Jesus vaskede hans såvel som de andre disciples fødder. Jesus måtte lære Peter sandheden at ved at blive døbt, havde han vasket ”hver eneste synd” væk, som Peter havde begået på grund af sin utilstrækkelighed og svaghed. Det er derfor, at Jesus måtte vaske Peters fødder, og Peter måtte lade sine fødder blive vasket af Jesus. Peter kunne kun have lod og del med Jesus, hvis han troede på, at alle de synder, som han begik i hele sin levetid på grund af svaghed og utilstrækkelighed, blev vasket bort én gang for alle, da Jesus blev døbt af Johannes Døberen.
Vi kan forstå sandheden om vandet og Ånden ved at høre Guds ord. Det er ved at kende og tro på ordet om evangeliet om vandet og Ånden, som har udfriet alle vores synder, at vi også kan blive rensede for vores nuværende synder. Jesus sagde: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne”. Fordi Jesus allerede havde vasket alle vores synder bort og gjort os rene, så er dem, som tror på dette, dem, som er blevet frelst fra synden.
Jesus Kristus har faktisk vasket alle synder bort ved at blive døbt i Jordanfloden og ved at tage alle vores synder på sig. Og ved at gå til korset, blive korsfæstet, udgyde sit blod, ved at dø, og ved at genopstå fra de døde, er han blevet vores evige frelser. Med den dåb, som han modtog og blodet på korset, er Herren blevet vores fuldendte frelser. På denne måde har Herren gennem evangeliet om vandet og Ånden gjort alle dem, som tror på ham, rene fra synden én gang for alle gennem troen.
Dem, som kender denne sandhed og tror på den, kan blive fuldstændigt udfriede også fra deres nuværende synder. Set fra Guds synspunkt er det sandt, at hele menneskeheden er blevet renset fra al synd gennem Jesu retfærdige handlinger. Alt, hvad vi skal gøre for at blive renset fra alle vores synder, er at modtage nåden kvit og frit ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Er det ikke sådan det er? Selvfølgelig er det det! Ved vores tro, som tror på denne sandhed, er vi blevet dem, som allerede er blevet badede.
Jesus sagde, at dem, som således er blevet badede, kun behøver at vaske deres fødder, fordi selv om vi synder hver eneste dag, så tog Jesus allerede vores synder på sig, da han blev døbt og har fuldstændigt frelst os. Ved at blive døbt har Jesus vasket alle synderne i hele vores levetid væk, og det er ved at bekræfte dette hver dag, at vi kan blive frelst fra vores nuværende synder.
Det er det, som dette afsnit fortæller os. Virkeligheden er, at selv dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden – det vil sige, at Jesus accepterede al synd gennem sin dåb, som han modtog af Johannes Døberen, døde på korset, da han bar verdens synd på sine skuldre og genopstod fra de døde – lever deres liv, imens de synder, for de er også af kød og blod. Men Gud tog allerede de synder på sig, som disse mennesker begår i dag og hver eneste dag, for han er almægtig.
På tværs af tiden, fra evighed til evighed, har Gud én gang for alle opfyldt dette arbejde, som har fjernet hele menneskehedens synd. På denne måde accepterede Jesus hele vores livstids synder gennem Johannes Døberen ved dåben, ved at dø på korset, imens han bar al synden, ved at genopstå fra de døde og har derved vasket alle vores synder bort. Men på trods af dette hvordan er det så vi tror? På trods af, at vi tror på denne sandhed, så er vi hver eneste dag bekymret over de synder, som vi begår i vores liv og over vores utilstrækkelighed.
Det er derfor, at vi hver eneste dag med vores tro må genbekræfte sandheden, at Jesus tog alle de synder, som vi begår gennem hele vores livstid, mens vi er på denne jord, på sig. Ved at blive døbt har Jesus vasket al synd i verden bort én gang for alle, men vi må genbekræfte denne sandhed med vores tro, dag efter dag, tid efter tid.
Som Peter måtte huske på, at Jesus havde vasket hans fødder for at forblive forenet med Jesus i troen, så må vi også, for at forblive i hans frelse, hver dag bekræfte sandheden, at han allerede har vasket vores synder bort med sin dåb og blodet på korset. Men dem, som ikke tror på denne sandhed, kan ikke vaske nogen af deres synder bort for altid. Dem, som ikke har vasket deres synder bort ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, er dem, som ikke har del i Jesus. Selvom de hver eneste dag ustandseligt forsøger at vaske deres synder bort, forsvinder deres synder ikke, for de synder, som de forsøger at rense bort ved at bede angrende bønner, er ikke små uskyldige synder. Hver eneste synd dømmes af Guds skræmmende dom.
På den måde vil dem, som forsøger at vaske deres synder bort med deres egne angrende bønner i stedet for at vaske dem bort ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, opleve og erkende, at ikke den mindste lille del af deres synd er blevet vasket bort. Kunne vi vaske vores synder bort ved at bede angrende bønner hver eneste dag? Selvom vi selv tror, at vi har vasket vores synder bort med vores angrende bønner, så vil disse synder faktisk forblive som de er.
Kun dem, som har badet hele deres krop ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, er i stand til at vaske deres fødder, når de lever deres liv, og kun de er iklædt nåden, som gør dem i stand til at vaske deres synder bort med troen hver dag og derved for altid bevare deres renhed.
Ved at blive døbt tog Jesus alle vores nuværende synder på sig én gang for alle. Vi tror derfor på, at med sin dåb tog Jesus også al den synd på sig, som vi begår på grund af vores utilstrækkelighed, når vi går gennem livet, og at han også bar straffen for dem alle. Med andre ord fortalte Jesus os, at der ikke findes død eller ulykke, fordi vi giver efter for vores egen svaghed.
Efter Jesus havde vasket sine disciples fødder, var der blot tilbage for ham at dø på korset, genopstå fra de døde og stige til himmels. Jesus ville nu ikke længere være ved disciplenes side, men sidde ved sin faders højre hånd, ved Gudfaderens trone, som der stod skrevet. Og han vil komme igen.
Men hvis Jesus var død på korset uden at have fortalt disciplene om dette, hvordan kunne de så være forblevet på denne jord og udbredt evangeliet om vandet og Ånden? Jesu disciple ville have levet, imens de begik synd, for de var svage og utilstrækkelige og ikke vidste, hvad de skulle gøre, når de begik en syndig handling på grund af jalousi, ondskab eller had, så derfor ville de ikke have været i stand til at leve ved troen. Hvordan kunne de så have udbredt evangeliet til andre? Det kunne de ikke have gjort. Det er derfor, at Jesus måtte fortælle sine disciple, at han allerede havde vasket deres synd bort, og det er derfor, at han vaskede deres fødder.
Som Syndernes Forladelse Manifesteret I Tabernaklet
Når vi åbner porten og træder ind i Tabernaklets gård, så ville vi først se brændofferalteret og karret af bronze. Den første lære, som Tabernaklet giver os til vores liv i troen, er, at hvis vi er syndige i Guds øjne, så venter syndens forbandelse os. Vores trosliv, også indikeret ved brændofferalteret, begynder med syndens forbandelse og døden. Vi skal dømmes foran Gud på grund af vores synder, men Herren kom til denne jord for at tage synden på sig.
Som det Gamle Testamentes offerdyr accepterede syndernes overtrædelser ved håndspålæggelsen, ved at udgyde sit blod og ved døden og ved at kødet blev anbragt på brændofferalteret og brændt over levende ild og derved trådte i syndernes sted og blev dømt for deres synder ved ildens dom, således gjorde Jesus dette for os. I stedet for, at vi skulle dø, så modtog Jesus håndspålæggelsen af Johannes Døberen, udgød sit blod og døde på korset og derved betalte han syndens løn med sin egen død.
Vi synder hver dag, og vi vil fortsætte med at synde, indtil den dag vi dør. Du og jeg var dem, som ikke kunne andet end dø på grund af de synder, vi havde begået. Men for at frelse sådanne mennesker som os fra vores synder og fra forbandelsen, så skubbede Herren ærens trone til side i himlen og kom til denne jord, tog vores synder på sig ved at modtage dåben fra Johannes Døberen på sin egen krop, opgav sin krop på korset, blev korsfæstet og udgød sit dyrebare blod, genopstod fra de døde og er derved blevet vores sande frelser. At erkende og genkende dødens lov, som indebærer, at vi må blive dømt og dø for vores synder, er der, hvor al tro starter.
Kun dem, som ved og tror på, at de må dø for deres synders skyld, kan blive dem, som kan bade sig i renselsens bad og modtage syndernes forladelse ved at overføre alle deres synder til Jesus gennem troen. Sand tro begynder med en sådan tro. Og vi, som er startet ud med denne tro, er blevet hele ved at bekræfte vores tro på, at Jesus Kristus har renset alle de synder, som vi dagligt begår og vasket selv de synder bort, som vi vil begå i fremtiden.
Selv ypperstepræsten og hans sønner i Tabernaklet frembar deres brændoffer hver morgen og aften. De frembragte regelmæssigt deres ofre, lagde deres hænder på offerets hoved, udgød dets blod og ofrede det til Gud. Det er derfor, at der ingen stol var i Tabernaklet. Med andre ord ofrede de hele tiden, så der var ikke tid til, at de kunne sætte sig ned og hvile sig. På samme måde var vi mennesker, som ustandseligt syndede, og vi kunne ikke undgå dommen for denne synd, men Jesus Kristus har helt og fuldt frelst os fra alle vores synder med dåben, som han modtog og blodsudgydelsen.
Vi må begynde vores tro med at tro på, at vi ikke kan andet end dø for vores synders skyld. For sådanne mennesker som os kom Jesus til denne jord og tog vores synder på sig én gang for alle ved at blive døbt. Da han havde taget alle vores synder på sig ved at blive døbt, bar Jesus Kristus da al synden til korset og betalte syndens løn med sin blodsudgydelse ved at opgive sit eget liv. Og ved at genopstå fra de døde blev han vores evige Frelser.
I Romerbrevet 6:23 står der: ”For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre!”. Vi var virkelig sådan nogle, som skulle dø for vores synder, men Jesus Kristus har frelst os fuldstændigt. Med andre ord har Vorherre givet os syndernes forladelse og evigt liv ved at blive døbt, dø på korset og ved at genopstå fra de døde. Tror I på dette? Det er her, troen begynder.
Er det måske sådan, at I tænker: ”Vi kan ikke følge Herren mere, for vi er for ufuldstændige”? Tror I måske, at I er for ringe og for optagede af kødet, så selvom I tror på evangeliet om vandet og Ånden, så er det for hårdt for jer at blive ved med at pløje jer frem? Det er den tro, der trækker os tilbage til fortabelse.
Lad os kigge på Hebræerbrevet 10:36-39: ”For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet. For nu varer det kun en ganske kort tid, så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke; og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vores sjæle frelses”. Det siges her, at vi ikke hører til dem, som vender tilbage til fortabelsen. Dem, som tror på denne sandhed, bliver forfulgt, foragtes og står foran mange vanskeligheder. Men himlens arv, som ikke vil skuffe os, venter os. Alle ting i himlen venter på os, deres ejere.
I Hebræerbrevet 10:34-35 siges det: ”For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig”. Det er sandt. For du og jeg, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, venter himlens evige arv. Gud har givet himlen i arv til dem, som har modtaget syndernes forladelse.
Det er derfor, at han sagde til os, at vi ikke skulle kaste vores tro på hans løfte bort. Når vi ved, at vi vil modtage en stor belønning for vores tro, så må ikke vige tilbage til fortabelsen, men må stå endnu mere fast på vores tro og må ikke kaste vores tillid bort. Vi må nære den tro, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, den virkelige sandhed, kæmpe vores åndelige slag indtil enden, frelse sjæle og overvinde det.
Vi, helgene, må besidde den tro, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Vi må have denne tro på, at selvom vi er så ufuldstændige, at vi synder hver eneste dag, så længe som vi lever på denne jord, har Herren stadig frelst os fuldstændigt ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at udgyde sit blod for os. Det er ved denne tro, at vi kan få stor selvtillid og leve vores liv i frimodighed indtil verdens ende. Vi må stå frem foran Gud i troen, løbe troens væddeløb med dette sande evangelium, udbrede evangeliet og leve vores liv ved at tjene evangeliet. Det er derfor, at Bibelen siger til os: ”For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet”, (Hebr 10:36).
”Og min retfærdige skal leve af tro, men viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vores sjæle frelses”, (Hebr 10:38-39). Vi, som lever med troen på evangeliet om vandet og Ånden, er dem, som også kan frelse andre fra alle synder. Når dette er tilfældet, og med den tro, som kan frelse andre fra synd, hvordan kunne vi så vige tilbage til fortabelsen? Hvis vi ikke fortsætter med at forholde os til evangeliet om vandet og Ånden, så vil vores tro gå tilbage, og vi vil ende i dødens sump og forsvinde fuldstændigt. Ved at have modtaget syndernes forladelse er vores opgave nu at fortsætte med at løbe sammen med vores tro og følge Guds vilje og ikke falde for vores egne svagheder, forblive hvor vi er og ende med at dø.
Vi, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er ikke blandt dem, som viger tilbage til fortabelsen. Vi er dem, som har den tro, som også kan frelse andre menneskers sjæle. Når vi er sådanne mennesker, hvordan kan vi så pakke sammen og dø på grund af vores svagheder? Det kunne vi aldrig gøre. Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er aldrig dem, som viger tilbage til fortabelsen. Ligegyldigt hvor utilstrækkelige og svage du og jeg måtte være, så er vi de retfærdige, som lever vores liv i troen med stor tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Du og jeg må tænke over, hvor vores tro begyndte, vi må komme ud af fortabelsen og leve ved troen. Grundlæggende var det sådan, at vi skulle dø på grund af vores synder, men ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, evangeliet gennem hvilket Vorherre har frelst du og jeg fra alle vores synder, har vi modtaget den evige frelse.
Med andre ord er det sådan, at fordi vores tro begyndte med, at vi fuldstændigt anerkendte vores egen svaghed, utilstrækkelighed, uduelighed og ondskab 100 %, da vi gik på jorden og syndede, så vil vi ikke gå til grunde, fordi vi har modtaget syndernes forladelse ved, at alle vores synder blev overført til Jesus Kristus ved troen på evangeliet om vandet og Ånden og ved at vaske synden bort med troen på hans dåb. Det er derfor, at vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke er blandt dem, som viger tilbage til fortabelsen, og at vi virkelig lever vores liv i troen.
Nogle gange støder vi måske på forskellige prøvelser og vanskeligheder på grund af omstændighederne og vores egne forhold, og eftersom vi er svage, vil vores trosliv måske også falde sammen og er ikke i stand til at komme videre. Men vi kommer ikke til at dø. Det var for at lære Peter dette, at Jesus sagde: ”Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”. Jesus fjernede alle Peters synder. Ligesom Herren blev døbt og tog al den synd på sig, som Peter havde begået gennem hele sit liv, døde på korset, genopstod fra de døde og frelste ham derved, således har Herren også frelst dig og mig fra alle vores synder og forbandelsen.
Medmindre han havde gjort dette, hvordan kunne du og jeg så have noget med Jesus at gøre? Hvis det ikke var for evangeliet om vandet og Ånden, hvordan kunne vi så være blevet frelst fra alle vores synder og føre andre til også at blive frelst? Vi kunne ikke have gjort noget af dette, hvis ikke det var for evangeliet om vandet og Ånden. Det var denne sandhed, at Jesus ønskede at lære Peter.
Du og jeg har hørt og forstået denne lære, men hvordan er vi egentlig? Føler vi os ikke også ofte deprimerede på grund af vores egen utilstrækkelighed? Falder vi så for vores egen svaghed? Fordi vi ser, at vi er så utilstrækkelige og svage, så bliver vi nemt ofre for selvforagt. Man kan endda sige til sig selv: ”Hvordan kan jeg følge Jesus helt til enden? Jeg må hellere holde op med at følge ham nu. Jeg er sikker på, at Herren også synes, at det er bedre for mig at melde mig ud af hans kirke”. Var det ikke for evangeliet om den dåb, som Jesus modtog, ville vi være endt med at falde ned i evig fortabelse.
Tro på den sandhed, at Vorherre allerede har udfriet fra os fra vores synder og forbandelsen, selvom du og jeg faktisk ikke havde andet valg end at dø for vores synder. Selv hvis vores kød er for svagt, og vi ikke kan gøre andet end synde selv efter at være frelst, så må vi stadig erkende den fuldendte og evige frelse, som Jesus opfyldte ved dåben, som han modtog og blodsudgydelsen.
Du og jeg må bekende vores tro. ”Grundlæggende kan jeg ikke andet end dø for mine synder. Det er korrekt. Men kom Herren ikke til denne jord for mig og tog alle mine synder på sig ved at blive døbt? Accepterede Jesus ikke alle mine synder, som blev overført til ham gennem dåben? Og døde han ikke på korset? Genopstod han ikke fra de døde igen, og lever han ikke nu? Eftersom mine synder blev overført til Jesus Kristus, så er det ligegyldigt, hvor svag jeg er, og hvordan mine svagheder åbenbares. Så er jeg stadig uden synd. Derfor er jeg ikke en af dem, som går tilbage til fortabelsen og dør”. Ved at tro på denne måde må vi stille vores svagheder til side.
Selvom vi er svage, så kan vi altid tilsidesætte vores svaghed ved at tro på dåben, som Jesus modtog i evangeliet om vandet og Ånden. Ved vores tro må vi kaste den åndelige død og forbandelser, som kommer til os i vores svaghed, bort.
Vi må tænke over denne sandhed så ofte som vi kan og sige: ”Herren har frelst mig. Eftersom alle vores synder blev overført Herren, er jeg så syndig eller ej? Selvfølgelig er jeg ikke det!” Ved at tro på denne måde kan vi tilsidesætte vores svagheder og synder, bekræfte evangeliet om vandet og Ånden igen og igen og bekræfte den kendsgerning, at vi er blevet fuldstændig frelst ved troen. Det er sådan, at vi kan løbe hen imod Gud hver dag.
Alle Synder Forsvandt Da Jesus Blev Døbt
Brødre og søstre, hvor vigtigt var ordet, som Jesus talte til Peter og disciplene? Han vaskede deres fødder for at få dem til at stå fast på evangeliet om vandet og Ånden selv efter sin død, specielt når de var ved at give efter for deres egne svagheder. Hvis Jesus ikke havde vasket Peters fødder og de andre disciples, hvad ville der så være sket med disciplene, da Jesus døde på korset, genopstod fra de døde på tredjedagen og steg op til Guds kongerige? Hvordan ville disciplene have løst problemet omkring deres svaghed, når den blev åbenbaret? De måtte løse dem gennem troen, som tror på dåben, som Jesus modtog, og hvis de ikke havde troet sådan, så ville det have været svært for dem at løse problemet.
Vi må løse problemet med vores svaghed og aktuelle synder med troen, som kender og tror på sandheden manifesteret i det purpurblå, det purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, Jesu menigheder. Havde Jesus ikke lært sine disciple om den magt, der lå i den dåb, som han modtog, så ville hans disciple også fortvivle og dø en åndelig død. De ville ikke have haft styrken til at besidde troen og dedikere hele deres liv til evangeliet, til at bekende deres liv til at frelse andres sjæle og til sidst at ende som martyrer, og de ville slutteligt have fejlet i at forsvare deres tro og ville fortvivle.
Men ifølge den mundtlige tradition, som er blevet overleveret til os, siges det, at Jesu tolv disciple alle prædikede evangeliet, og de blev alle martyrer. Blandt Jesu tolv disciple var navnet på den discipel, der tvivlede mest, Thomas. Men selv Thomas tog til Indien og endte som martyr der.
Hvor kom denne tro fra, som gjorde disse disciple i stand til at blive martyrer? Denne tro opfyldt af tillid og tro på, at Jesus tog alle deres synder, som de havde begået i hele deres levetid, på sig ved at blive døbt, og på at de var blevet fuldstændigt rene, eftersom alle deres synder blev overført til Jesus, og at de var blevet Guds egne børn og ville arve kongeriget – det var netop fordi, de nærede denne tro, at de kunne udbrede evangeliet om vandet og Ånden på denne jord og gå til Gud, da han kaldte på dem. Med andre ord kan vi alle også blive martyrer med denne tro, som Gud ønsker det.
Da Peter fornægtede Jesus tredje gang i ypperstepræstens gård, kom han til endnu mere intenst at erkende, hvad det var Jesus mente, da han sagde til ham: ”hvis jeg ikke vasker dig, så har du ikke del i mig”. Efter Jesus steg til himmels, kom Peter og de andre disciple til at indse, hvorfor Jesus havde vasket deres fødder, og til at tro på og prædike evangeliet om vandet og Ånden med stor overbevisning.
Nutidens kristne vil også finde det svært at leve deres liv i troen og vil til slut ophøre med at tro på ham, hvis de ikke kender den sandhed, som er indeholdt i Jesu dåb. Hvis vi holdes fast af vores egne svagheder, så vil vores samvittighed gå til grunde på grund af vores manglende evne til at løse dette problem, og på grund af vores dårlige samvittighed ville vi ikke længere være i stand til at komme i kirken. Dette er sandt for hvert eneste medlem af hans kirke, selv for vores børn.
Brødre og søstre, hvis I blev holdt fast af synden, ville I så være i stand til at tilbede Gud? I dag går selv de, som ikke er blevet født igen, i kirke og beder angrende bønner for deres synders skyld og tilbeder Gud, og de gør dette, fordi de kun tror på Jesus som en religionssag.
Men for dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er det sådan, at hvis de føler, at deres sjæle er syndige på grund af deres svagheder og at de er bundet af dem, så kan de ikke træde frem foran Gud og tilbede ham. Når dette sker, må vi rense vores sjæle ved at tro på den kraft, som ligger i dåben, som Jesus modtog, ved at tror på, at Jesus accepterede alle vores synder gennem sin dåb.
Disse kristne af navn, som er uvidende om sandheden i evangeliet om vandet og Ånden, kender ikke troens vej, så de forsøger blindt at blive udfriet fra deres synder gennem angrende bønner. Ligesom dem, som blindt følger verdens religioner, anråber deres guder og beder: ”jeg beder dig, tilgiv mine synder og velsign mig og min familie. Jeg vil gøre alt. Jeg vil ofre for dig, jeg vil gøre gode gerninger; tilgiv mine synder”, så følger sådanne såkaldte kristne blot en religion, som de selv har skabt.
Jesus sagde til Peter: ”Det, jeg gør nu, fatter du ikke nu, men du vil forstå det senere. Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke del i mig”. Havde Jesu disciple ikke erkendt sandheden gemt i dette ord selv efter dette, så kunne de ikke være blevet født igen i dette evangelium om vandet og Ånden, som Jesus gav os, og gøre de gerninger, som frelste endda andre fra synden. Havde Jesus ikke, imens han vaskede Peters fødder, plantet overbevisningen om den fuldendte frelse i ham gennem kraften i den dåb, som han modtog, så ville Peter ikke have været i stand til at blive martyr og opfylde sin rolle som leder af Guds kirke.
Var det ikke for sandheden om evangeliet om vandet og Ånden, så ville vi heller ikke have været i stand til at træde frem foran Gud og tilbede ham i troen på grund af synden og den synd, som vi fortsætter med at begå. Dem, som er blevet rene og udfriede fra deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan komme til hans kirke. Og de er i stand til at vaske synden bort gennem troen, ligegyldigt hvor de er. Ligesom Herren sagde, at dem, hvis kroppe er rene, behøver blot at vaske deres fødder, når vi synder på grund af vores svagheder, så skal vi huske og tro på, at sådanne synder også blev overført til Jesus, da han blev døbt.
Vores synder blev overført til Jesus, da Jesus blev døbt (Matt 3:15). Hvis de synder, som var i vores hjerter, blev overført til Jesus, er vi så syndige eller ej? Vi er ikke syndige. Fordi vores synder blev overført til Jesus én gang for alle gennem hans dåb, er vi blevet rene, eftersom vores synder blev udfriet gennem troen, og fordi vi er rene, er vi stadig præster i Guds øjne, ligegyldigt hvor utilstrækkelige vi end må være. Det er derfor, at dem, som tror på evangeliet og sandheden om vandet og Ånden, hurtigt kan komme ud af deres svaghed og gå til Gud i troen, gøre hans gerninger i troen, takke ham for frelsen, som han har givet dem, give ham den pris, som ærer ham, og udbrede evangeliet om vandet og Ånden også til andre.
”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Kendte du denne sandhed, da du først modtog syndernes forladelse? Det gjorde du måske ikke. Men vi har alle hørt denne lære og er kommet til at kende den. Selvom du og jeg synder hver dag og vores utilstrækkeligheder åbenbares, så har Jesus også vasket vores fødder hver eneste dag, ligesom han vaskede Peters fødder.
I begyndelsen glædede vi os, da vi først troede på, at de synder, som vi netop have begået, var blevet overført til Jesus, men vi har set, hvordan vores utilstrækkeligheder åbenbares, og hvordan vi er bundet af vores egen svaghed, selv efter vi har modtaget syndernes forladelse. Når det sker, er det ved at kende og tro på, at Jesus tog selv sådanne synder på sig gennem sin dåb, at vi faktisk også kan overføre alle de synder, som vi vil begå i fremtiden, til ham.
Synder de retfærdige så helt uden grænser på grund af dette? Det gør de aldrig. I Rom 1:17 står der: ”Den retfærdige skal leve af tro”. Nogle mennesker er gået imod evangeliet om vandet og Ånden og har helt absurd sagt: ”Og skulle vi så gøre det onde, for at det gode kan komme”, (Rom 3:8). Kan de genfødte synde mere frit, efter de har modtaget syndernes forladelse? Absolut ikke!
Når vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, brødre og søstre, synder vi så eller ej? Selvfølgelig gør vi ikke det! Og selv når vi er svage, er vi så fuldendte eller ikke fuldendte i troen? Vi er fuldendte. Da Jesus sagde til os, at vores kroppe er rene, så mente han, at han, gennem sin dåb, blod og genopstandelse, har gjort os fuldstændigt rene.
Også vi kom til at kende magten i evangeliet om vandet og Ånden, efter vi fik troen på Jesus. Så dermed må vi anvende denne magt i evangeliet om vandet og Ånden i vores liv hver eneste dag. Når vi anvender denne tro hver dag, så bliver vi måske senere trætte af den og spekulerer over, hvor længe vi skal gøre dette. Men i dette øjeblik hvor er det så, vi skal vende tilbage? Vi må vende tilbage til Herren ved at tro på, at selvom vi ret beset kun kunne dø på grund af vores synd, så har Herren frelst os fra al synd ved at tage vores synder på sig gennem sin dåb, døden på korset og genopstandelsen fra de døde.
Husk på, at præsterne måtte frembringe brændofre i Tabernaklets gård hver dag og vaske deres hænder og fødder i bronzekarret, hver gang de gik forbi det. Som dem må vi tænke på Herrens første kærlighed og tænke over den med vores tro. Vi kunne ikke andet end at dø, men Herren tog vores synder på sig og vaskede dem bort og ved at blive dømt for vores synder på korset, har han bragt syndens forbandelse til ende. På denne måde har han frelst os fuldstændigt fra alle vores synder og forbandelsen med dåben og Herrens blod.
Hver eneste dag må indgravere denne kærlighed, som har frelst os fuldstændigt, i vores hjerter. Os, som blot kunne dø, men som nu kan træde frem foran Gud ved troen, som tror på dette. Vi havde ikke andet valg end at dø, men på grund af Herren er vi blevet fuldstændigt frelste og er blevet Guds fuldstændig retfærdige børn. Når Herren har givet os en sådan tro, skal vi så ikke altid have denne tro med os?
Vi er pilgrimme, som blot lever på denne jord for en stund og så forsvinder. Ordet ”pilgrimme” betyder de rejsende. Rejsende betyder dem, som rejser fra et sted til et andet. Vi er de rejsende, som bliver et sted for en kort stund og så rejser videre til et andet sted, når vi har fuldendt vores mission der. Vi er de pilgrimme, som skal vende tilbage til himmerige, når vi blot har levet i denne verden for en kort stund. Når vi lever vores liv som pilgrimme og rejser gennem denne verden og kommer til himmerige, er der tidspunkter, hvor vi blot ønsker at droppe det hele og falde ned på jorden. Der vil også være tider, hvor du blot ønsker at lægge dig på jorden både åndeligt og fysisk. Tidspunkter som disse vil måske komme, fordi mens du er fuldkommen, er dine omstændigheder det måske ikke, eller hvis omstændighederne er gode, så vil de onde tanker blive ved at komme til dig.
Til os, som er sådan, har Vorherre givet ordet, som er så nødvendigt for os. ”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Ja, nu forstår vi det. Mens vi lever vores liv som pilgrimme, så må vi huske på, at ligegyldigt hvornår vores svagheder åbenbares, og hvornår vi fanges af vores omstændigheder, så er vi fuldstændigt udfriede fra synden ved at tro på Jesu dåb, som rensede selv disse ting bort, og ved at tro på blodet på korset. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden så har vi modtaget syndernes forladelse helt og aldeles.
Når vi ser på Tabernaklet, opdager vi præcist, hvor udbygget det er. Som det ses i brændofferalteret er syndens løn død. Fordi vi synder hver eneste dag, måtte vi dømmes og dræbes hver eneste dag på grund af vores synder. I brændofferalteret manifesteres sandheden, at Jesus Kristus kom som offerlammet, modtog håndspålæggelsen og døde i vort sted. Når man går forbi brændofferalteret, ser man bronzekarret, hvor vi overvejer, hvordan evangeliet om vandet og Ånden kan rense vores synder, som vi begår hver dag, bort. Dette evangelium om vandet og Ånden er den fuldendte sandhed, som har frelst os fra arvesynden og vores nutidige synder.
Hvad er Guds gave, som er indeholdt i Jesus Kristus, Vorherre? Er det ikke syndernes forladelse og evigt liv? Herren har frelst os fuldstændigt. Han har frelst os helt og aldeles, os, som kunne dø for vores synder, hvornår det skulle være. Alle de synder, som vi begår igennem hele vores liv, er blevet renset bort gennem troen på vandet og blodet og ved det ord, at Herren har vasket vores fødder. Fordi Herren tog al vores synd på sig, da han blev døbt, og alle de synder, som vi begår igennem hele vores levetid, blev overført til ham, Jesus Kristus, og fordi han bar vores synder, blev dømt for dem på korset og døde, genopstod fra de døde, er han derved blevet vores fuldendte frelser. Det er, når vi fuldt og helt tror på denne Jesus Kristus, at vi bliver hele. Og selvom vores kød ikke er fuldstændigt, så vil vi leve velsignede liv og træde ind i Guds rige, fordi vi har den perfekte tro.
Er I Ikke Nu Som Peter?
Ligesom Jesus vaskede Peters fødder, vaskede han så ikke også jeres fødder? Det er korrekt, at Jesus også har vasket vores fødder hver eneste dag. Det er derfor, at Jesus tog al vores synd på sig ved at blive døbt, og for disse synders skyld døde han på korset i vort sted. Og han genopstod fra de døde på tredjedagen. På denne måde gennem sin dåb, hans blod på korset og hans genopstandelse er Jesus blevet vores fuldendte frelser. Vi tror fuldt og fast på denne Jesus Kristus.
Det er gennem troen, at vi tilbeder Gud fuldt og helt, og det er ved troen, at vi udfører hans gerninger fuldt og helt. Vores handlinger kan ikke være perfekte. Det er vores tro, som gør os perfekte. Det er derfor, at vi må leve som Jesu disciple ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det er ikke os, som viger tilbage til troens fortabelse. Selvom vi er utilstrækkelige, så kan vi løbe med troen, og vi må faktisk løbe endnu mere i troen. ”Den retfærdige skal leve af tro”. ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed”. På grund af den kendsgerning, at vi er blevet oprejst ved troen, og derved dem, som frelser andre menneskers sjæle, så vil vi falde ned i fortabelsens sump og vil fortvivle og ende med at dø for vores synder, hvis vi ikke dedikerer os selv til den gudgivne mission at frelse andre.
De syndfri glæder sig, når de udfører hans retfærdige arbejde. De glæder sig over at udbrede evangeliet fra Gud, som frelser andre sjæle. Men de syndige glæder sig ikke over at gøre det, som er rigtigt. For dem, som har modtaget syndernes forladelse, bliver det åndeligt brød at gøre det rigtige. At udbrede evangeliet over hele verden er det rette at gøre, og det frelser andre sjæle, men på samme tid er det også vores livs brød. Når vi gør det rigtige, fyldes vores hjerter med Ånden, og nye kræfter kommer til os. Efterhånden som vores ånd vokser og modnes, bliver vi modigere. Så for at leve som Abraham, for at blive velsignet af Gud og for at dele disse velsignelser med andre, så må vi elske retfærdighed, elske det, som er rigtigt, og elske at udbrede evangeliet. Selvom vi er svage, så vil vores sjæl dø, medmindre vi fortsætter med at gøre det retfærdige arbejde. Vi, de retfærdige, vil helt sikkert dø i ånden, hvis vi holder op med at arbejde for hans retfærdige mission. Det er derfor, at Jesus sagde: ”Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes”, (Matt 5:6).
Jesus sagde også: ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud”, (Matt 5:8). Dem, som har modtaget syndernes forladelse og tror på, at Herren fuldstændigt har vasket alle deres synder væk, kommer til at se Gud. Og de kommer til at tro på Gud, til at følge ham og til at udbrede de himmelske velsignelser over hele verden.
Vi er blevet fuldendte gennem troen. Vi kunne ikke andet end dø for vores synder, men Herren kom til denne verden, blev døbt og døde på korset i vores sted og har derved fuldstændigt frelst os. Dette er sandheden og vejen til himlens rige. At erkende det er at erkende troens vej. Der er ingen anden vej end denne. Vi kan ikke træde ind i himlen på baggrund af vores gode gerninger. Kun ved at erkende og tro på det, som Herren har gjort for os, kan vi træde ind i himlen.
I det store og hele kan vi dele folk op i to grupper: dem, som anvendes til at gøre det rigtige, og dem, som anvendes til at gøre det onde. Dem, som anvendes til at gøre det onde, er ikke dem, som fuldstændigt har modtaget syndernes forladelse. Ved at tro på det, som Herren har gjort for os, er vi blevet retfærdighedens instrumenter, men dem, som ikke har modtaget syndernes forladelse, kan stadig ikke gøre andet end forblive djævelens instrumenter imod deres egen vilje.
I denne stund siger jeg ganske sikkert til jer, at Gud har givet os sin fuldendte frelse, den fuldendte tro og den fuldente tilgivelse for al synd. Er jeres gerninger utilstrækkelige, selvom I tror på evangeliet, og er det muligvis sådan, at jeres hjerter er nedslåede over dette? Det er der ingen grund til, for de retfærdige kan leve af troen. Tog Herren, som umuligt kan være uvidende om vores utilstrækkeligheder og svagheder, ikke alle de ting på sig med din dåb?
Lad mig give jer et eksempel fra hverdagen på, hvor utilstrækkelige vi er. Nogle gange spiller vi fodbold sammen. Da mit hold havde problemer - bolden var på vej mod vores målstolpe - så greb jeg ofte ud efter den og tog fat om bolden med mine hænder. Var jeg målmand? Naturligvis ikke, jeg ønskede blot at vinde. I sådan en situation vil vi alle, præsterne, helgenerne og Guds arbejdere, gøre alt muligt for at vinde. I kan glemme alt om at tage let på det; for at vinde snyder vi så meget vi kan. Kampen spilles så intenst, at alle gør alt, hvad de kan, for at vinde. Så meget, at det virker som om, der ikke er noget andet spil, der afslører det nøgne, essentielle selvportræt af menneskelig opførsel bedre end fodbold. Hvis vores hold er i problemer, så tøver vi ikke med at spille urent spil, med at snyde eller med at insistere på at gøre det på vores måde.
Alle disse ting er tilladelige for os, men hvis det andet hold handler uretmæssigt imod os, så råber vi op om fejl og urent spil og forlanger, at dommeren hiver det gule kort frem, men selv dommerens dom kan ikke forventes at have nogen virkning overhovedet. Det er sådan, vi virkelig er. Vi ønsker altid det, som er til fordel for os selv, og vi ønsker kun det, som kommer os til gode. Og alligevel har Gud frelst sådan nogen som os. Selvom vi er fyldt med fejl og gennemsyret af ulovligheder, så er vi dem, som er blevet født på ny uden synd, når det kommer til vores tro.
Herren har frelst os fuldstændigt fra vores synd. Det er derfor, vi kalder Herren frelsens Gud, og frelsens Gud er Herren. Herren er vores frelsergud. Peter bekendte: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”, (Matt 16:16). Og Herren godkendte hans velsignede tro, som en gudgiven tro. Her betyder ordet ”Kristus” den, som har taget alle vores synder på sin egen krop og renset dem alle bort. Jesus Kristus er den levende Guds søn. Som Guds søn og vores frelser har han frelst os fuldstændigt. Så vær modige i jeres hjerter selvom I måske føler jer for utilstrækkelige og svage til at tjene evangeliet.
Jeres sjæle, jeres hjerter og kroppe bør ikke vige tilbage; i stedet skal I rejse jer i troen og blive de modige, store folk, som i retfærdighedens navn udbreder Guds tro vidt og bredt. Se på mig. Jeg har ikke noget at prale af med mit kød, men spreder jeg ikke evangeliet over hele jorden? Er I ikke også sådan? Tro ikke, at dem, som tilsyneladende ikke ser ud til at have nogen utilstrækkeligheder, virkelig kan sige sig fri for fejl. Syndere er blot hyklere. Hyklere er også mennesker som du og jeg, så hvordan skulle deres kød kunne være fejlfrit, ærbart og rent? Menneskets kød er altid utilstrækkeligt. I må indse, at dem, der praler af deres dyder, specielt i kristne samfund, blot praler af deres hykleriske og bedrageriske natur.
Vores Gud har frelst os fuldstændigt. Derfor kan vi tjene evangeliet om vandet og Ånden med vores tro, som har gjort os fuldendte, styrket os med Guds fuldendte retfærdighed. Vi takker Gud for at have gjort os i stand til at blive frelst ved troen gennem frelsens sandhed, som han har planlagt, selv før jorden blev skabt. Alle jeres synder blev allerede vasket bort, da Jesus blev døbt og udgød sit blod på korset. Jeg håber, at I alle tror på denne sandhed.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
