(2 Mos 26:31-37)
”Du skal lave forhænget af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned med kunstfærdige indvævede keruber. Du skal fæstne det til fire stolper af akacietræ, der er beklædt med guld og har kroge af guld og står på fire fodstykker af sølv; du skal fæstne forhænget neden under hagerne. Så skal du bringe Vidnesbyrdets ark ind bag forhænget, så forhænget danner skel for jer mellem det Hellige og det Allerhelligste, og du skal lægge sonedækket oven på Vidnesbyrdets ark i det Allerhelligste. Du skal stille bordet uden for forhænget; lysestagen skal stå over for bordet ved boligens sydvæg, og bordet skal du stille ved nordvæggen. For indgangen til teltet skal du lave et forhæng af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned i broget vævning. Til forhænget skal du lave fem stolper af akacietræ; du skal beklæde dem med guld, og krogene på dem skal være af guld, og du skal støbe fem fodstykker af bronze til dem”.
Helligstedet
Jeg vil gerne meditere over de åndelige betydninger indeholdt i stolperne i Helligstedet og farverne på dets forhæng. Tabernaklet, som vi taler om her, målte 13,5 m (45 fod) i længden og 4,5 m (15 fod) i bredden, og det var opdelt i to rum kaldet Helligstedet og det Allerhelligste. Inden i Helligstedet var der en lysestage, skuebrødsbordet og røgelsesofferalteret, mens det var inde i det Allerhelligste, at Vidnesbyrdets Ark og nådestolen var placeret.
Tabernaklet, som bestod af Helligstedet og det Allerhelligste, var på alle sider omgivet af stolper af akacietræ, som målte omkring 70 cm (2,3 fod) i bredden og 4,5 m (15 fod) i højden. Ved indgangen til Tabernaklet var fem stolper af akacietræ belagt med guld placeret. Døren selv, igennem hvilken man trådte ind i Tabernaklet fra den ydre gård, var lavet af et forhæng vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned.
I Tabernaklets ydre gård var der 60 stolper, som hver målte 2,25 m (7,5 fod) i højden. Indgangen til gården, som var placeret mod øst, var også vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned og kun ved at passere gennem denne indgang til den indre gård kunne man træde ind i Tabernaklets gård. I denne gård i Tabernaklet fandtes brændofferalteret og vaskefadet.
Når man passerede disse to, ville man komme til døren til Tabernaklet, som målte så meget som 4,5 m (15 fod) i højden. Denne dør ind til Tabernaklet havde fem stolper, hvis fodstykker var lavet af bronze. Ligesom indgangen til Tabernaklets gård, så var døren til Tabernaklet også lavet af et forhæng af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned og hængt på gyldne kroge placeret på toppen af de fem stolper. Dette forhæng adskilte det inderste og yderste i Tabernaklet.
Det Vi Først Må Tænke Over Er Stolperne Ved Tabernaklets Dør
De fem stolper til døren i Tabernaklet målte 4,5 m (15 fod) i højden. På disse stolper hang et forhæng vævet af de fire tråde af purpurblå, purpurrød og karminrød farve og fint vævet linned.
Lad os først fokusere på den kendsgerning, at de fem stopler til døren ind til Tabernaklet målte 4,5 m (15 fod) i højden. Hvad betyder dette? Det betyder, at Gud selv betalte en høj pris for at rense vores synder bort og gøre os til sine børn. Fordi du og jeg er så grundlæggende utilstrækkelige og svage, så lever vi i denne verden og begår så mange overtrædelser. Fordi du og jeg er de værste syndere, som ikke kan andet end at synde hvert eneste øjeblik i verden, så begår vi mange overtrædelser og er plettede med synd. Disse stolper i døren til Tabernaklet viser os, at for at udfri os fra sådanne synder og overtrædelser i verden så ofrede Gud sin enbårne søn, Jesus Kristus, eftersom syndens løn er død, og at han derved virkelig har udfriet os fra verdens synd.
For vores overtrædelser og synder begået i denne verden opgav Jesus Kristus med andre ord sin egen krop som et helligt offer foran Gud og betalte syndens løn mere end nok og frelste os derved. Hvis en person begik en overtrædelse og uden hensigt kom til at synde i forhold til Guds hellighed, så måtte han fremskaffe en buk som et offer for overtrædelsen, og han måtte tilføje en femtedel til den og give den til præsterne (3 Mos 5:15-16). Dette betyder, at Jesus Kristus opgav sig selv for at frelse dig og mig fra vores synder og har derved betalt lønnen for vores synder mere end tilstrækkeligt. Vorherre kom til denne jord for at rense alle vores synder bort og opgav sig selv som vores sonoffer på grund af vores synder.
Ofringerne i Bibelen, såsom brændofrene, sonofrene og fredsofrene, blev givet, så at folk, som syndede, kunne få deres synder til at forsvinde ved at lægge deres hænder på sonofferet og derved overføre deres synder til det. Blandt sådanne ofre var overtrædelsesofferet et sådan offer, hvorved man ofrede et sonoffer for at rense éns overtrædelser bort. Dette overtrædelsesoffer blev givet, når man havde skadet en anden gennem forsømmelse, for at kompensere offeret og genetablere forholdet. Og overtrædelsesofferet betød, at man skulle tilføje 20 % til den totale kompensation inklusiv bøder og reparationer. Det var et offer, som blev givet med det bestemte formål for øje at sone éns overtrædelser, når man havde skadet en anden (3 Mos 5.14; 6:7).
Er du og jeg så langt fra synden? Lever vi ikke hele vores liv, imens vi synder? Vi kan ikke undgå andet, for du og jeg er Adams efterkommere. Vi ved selv, hvor mange utilstrækkeligheder vi besidder, og hvordan vi lever vores liv, imens vi synder. Hvor meget ondskab har vi bedrevet imod hinanden og imod Gud? Det er kun fordi, vi er for langsomme og for utilstrækkelige til at indse denne ondskab og se, at det er en synd, at vi ofte glemmer alt om den og lever vores liv, som vi plejer. Men du og jeg kan ikke undgå at stå til regnskab for Gud og erkende, at vi har begået så mange overtrædelser mod hinanden og mod Gud, at vi simpelthen blot er syndere i hans øjne.
For at udfri sådanne syndere fra alle deres synder ønskede Gud at sende Jesus Kristus som deres eget sonoffer. Ved at få Jesus Kristus til at bære forbandelsen for vores synder gennem prisen for hans offer har Gud givet os frelsens gave. Da Gud Faderen sendte sin søn til denne jord og fik ham døbt og korsfæstet for at frelse os alle fra vores synder og for at gøre os til sit folk, hvordan kunne vi så nogensinde sammenligne os selv med dette offers værdifuldhed? For at frelse os syndere fra alle vores synder blev Vorherre ofret for at betale syndens løn og har derved frelst os alle fra verdens synd. Hvordan kan dette være andet end Guds enestående nåde? Hvor dyb, vid og høj er Guds kærlighed? Den kendsgerning, at stolperne til døren til Tabernaklet var så høje som 4,5 m (15 fod), fortæller os om Guds kærlighed til os, som vi fik gennem Jesus Kristus.
For at udfri så værdiløse skabninger som os fra syndens forbandelse har Vorherre frelst os gennem sit offer – jeg takker ham for denne sandhed. Da vi ikke kunne undgå at være dømt til at komme i helvede som straf for vores synder, og da Herren opgav sin egen krop for os for at frelse os fra disse synder, som vi havde begået, hvordan kunne vi da andet end takke ham? Vi takker ham! Ved at blive døbt af Johannes Døberen tog Jesus vores synder på sin dyrebare krop, betalte syndens løn for vores synd med blodet på korset og har derved frelst os fra alle vores synder og forbandelsen. Vi kan derfor kun takke ham med vores tro på evangeliet. Det er den dybere mening med frelsen, som er indeholdt i stolperne i døren til Tabernaklet.
Hver af de fem stolper i døren til Tabernaklet målte 4,5 m i højden. Tallet ”5” betyder ”Guds nåde” i Bibelen. Derfor indikerer de fem stolper, at det er Guds frelses gave, som han har givet os. Ved at elske os og ved at iklæde os hans kærlighed til frelsen har Gud sørget for, at vi ikke mangler noget for at blive hans eget folk. I Bibelen henviser guld til troen, som tror på Gud, som har frelst os gennem hans purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og fint vævet linned. Med andre ord taler Bibelen om guld i betydningen den ”tro”, der tror af hele hjertet på sandheden, at Gud selv kom til denne jord, tog vores synder på sig ved at blive døbt, dø på korset, genopstå fra de døde og har derved gjort os fuldstændig retfærdige. Det er derfor, at stolperne i Helligstedet alle var beklædt med guld.
At fodstykkerne på stolperne til døren i Tabernaklet var lavet af bronze manifesterer, at Herren, som blev dømt i vort sted, har frelst os, som virkelig ikke kunne undgå at komme i helvede på grund af vores synd, gennem sin dåb og blodet på korset. Fordi vi var så fulde af fejl, var vi værdiløse skabninger, som virkelig ikke kunne undgå døden, og alligevel ofrede den absolutte og hellige Gud sig selv, som er meget værdigere end os, for at gøre os til sit folk og har derved gjort os til Gud Faderens børn. Det er derfor, at guld henviser til troen, som tror på denne sandhed. Det er sådan, at vi skal forstå farverne til døren til Tabernaklet, og vi må også meditere over det, takke for det og tro på det i vores hjerters kerne.
Bronzefodstykkerne Til Tabernaklets Stolper
I Tabernaklet var kun fodstykkerne til stolperne lavet af bronze. Dette betyder, at på denne jord har du og jeg begået mange synder mod hinanden og mod Gud, og at vi derfor ikke kunne undgå at blive dømt for disse synder. Sandheden gemt i disse bronzefodstykker får os til at tænke på brændofferalteret. Det første, som synderne så, når de trådte ind i gården til Tabernaklet gennem døren, var dets brændofferalter, hvor brændofre blev frembragt.
Her betyder ordet ”alter” at ”stige op”. Brændofferalteret henviser til intet mindre end den sandhed, at Jesus Kristus blev døbt og dernæst ofret på korset i vores sted, i alle syndernes sted. Brændofferalteret var det sted, hvor ofrene, som havde accepteret synden gennem håndspålæggelsen, blev dræbt som straf for disse synder. Præster smurte blodet fra disse ofre på hornene af brændofferalteret, hældte resten af blodet på sandet under det og brændte dets kød på alteret. Det var stedet for døden, hvor de ofre, som skulle bære synden, blev dræbt.
Brændofferalteret var placeret mellem indgangen til Tabernaklets gård og Tabernaklet selv. Så derfor skulle alle, som forsøgte at træde ind i Tabernaklet, først passere brændofferalteret. Uden at gå forbi brændofferalteret var der absolut ingen vej man kunne komme ind i Tabernaklet på. Det er ikke nødvendigt at sige, at brændofferalteret er skyggen af den dåb, som Jesus Kristus modtog og korset. Og Vorherres dåb og korset er det, som tilgiver de synderne, som træder frem foran Gud, for deres overtrædelser.
Så derfor var det, at uden først at medbringe deres synder og stoppe op ved brændofferalteret, og uden at huske på, at det hellige offer har frelst dem fra deres synder ved at tage alle disse synder på sig gennem håndspålæggelsen og ved at udgyde offerblodet på dette sted, kan ingen synder nogensinde træde frem foran Gud. Denne tro er vejen at gå foran Gud, og på samme tid er det det, som fører os til velsignelsen og til syndernes forladelse og som bærer dommen for synden (det vil sige at dø for synden).
Når Israels folk frembragte et offer for at sone deres synder, så overførte de først deres synder til offeret ved at lægge deres hænder på dets hoved, ved at dræbe det og udgyde dets blod som offer, og dernæst smurte de blodet på brændofferalterets horn og hældte resten af blodet ud ved foden af alteret. Grunden under alteret var af jord. Jord henviser her til menneskenes hjerter. Så derfor fortæller det os, at syndere modtager syndernes forladelse ved af deres hjerter at tro på, at sonofferet accepterede deres synder og døde i deres sted helt i overensstemmelse med frelsens lov. Hornene på brændofferalteret fortæller os om den synd, som er beskrevet i Dommens Bog.
På det Gamle Testamentes tid kunne syndere modtage syndernes forladelse ved at tro på den kendsgerning, at de havde lagt deres hænder på hovedet af det hellige sonoffer og derved overført deres synder til det, og på at dette offer dernæst udgød dets blod og blev bragt frem på brændofferalteret. Hvis håndspålæggelsen ikke havde fundet sted og døden og det, at offeret blev brændt, som gjorde det muligt for synderne at sone deres synder, så ville vejen til at træde frem foran Gud være helt blokeret, og de ville ikke længere have været i stand til at træde frem foran den hellige Gud. Kort sagt var der ingen anden sandhed end dette offersystem, som gjorde dem i stand til at træde frem foran Gud.
På samme måde er der ingen vej for os til at modtage syndernes forladelse og træde frem foran Gud uden vores tro på Jesu Kristi dåb, hans død og hans soningsoffer. Ligegyldigt hvordan Israels folk ville have frembragt det smukkeste, det mest perfekte, sødeste og uplettede lam til deres præster, så ville det ikke have nogen virkning, hvis deres hænder ikke var blevet lagt på dyrets hoved, hvis det ikke derved havde taget synden på sig, hvis det ikke havde blødt til døde.
Når det kommer til vores tro, så kan vi ikke sige, at vi har modtaget den perfekte frelse fra vores synder, hvis vi ikke tror på dåben, som Jesus Kristus modtog af Johannes Døberen og det dyrebare blod, som han udgød på korset, som frelste os fra synden. Den dåb, som Jesus modtog og hans død på korset står helt klart mellem synderne og Gud Faderen, og de er derved blevet faktorer, som frelse syndere fra deres overtrædelser.
Brændofferalteret er en model, som indeholder planen for frelsen, som den Almægtige Gud selv i himlen har arrangeret og opfyldt i Jesus Kristus. Moses byggede Tabernaklet i overensstemmelse med frelsens metode og det mønster, som Gud havde vist ham på Sinaibjerget. Når vi kigger i Bibelen, kan vi se, at denne instruktion blev gentaget igen og igen. I 2 Mos 25:40 står der: ”Sørg for at lave det efter det forbillede, du fik at se på bjerget”.
Folk kunne lave et kors og hænge Jesus Kristus på det, men bortset fra dette kunne de ikke gøre noget. De kunne binde hans hænder og slæbe ham til Golgata. De korsfæstede ham, men vidste ikke, hvad det var de gjorde foran Gud. Syndere kunne gå så vidt, fordi disse ting måtte opfyldes i henhold til det forsyn, som Gud allerede havde planlagt. Men det er Jesus Kristus, som har frelst alle syndere gennem sin dåb og blodet på korset én gang for alle ved at blive døbt af Johannes Døberen og derved påtage sig al verdens synd, vaskede dem væk én gang for alle og udgød sit blod på korset.
Før Vorherre Jesu Kristi død på korset var den dåb, som han modtog af Johannes Døberen, den mest kritiske begivenhed og fuldstændig uerstattelig for vores frelse. At han skulle bære synden og dommen for den var besluttet af Gud selv før skabelsen. I Joh 3 fortalte Jesus Nikodemus, at dette er evangeliet om vandet og Ånden. Derfor er Jesu dåb og korset det forsyn, som Gud planlagde og besluttede i Jesus Kristus.
Jesus sagde selv: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”, (Joh 3:16). Og om Jesu dåb sagde Peter også: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer”, (1 Pet 3:21). Der står også skrevet i Apostlenes Gerninger at ”Ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderens hånd naglede I ham til korset og dræbte ham”, (ApG 2:23).
Dåben, som Jesus modtog, og blodet på korset blev opfyldt ifølge den Almægtige Guds formål og plan. Derfor er det, at fordi ingen kan træde ind i Guds kongerige uden at acceptere denne sandhed i deres hjerter og tro på denne sandhed, må vi erkende, at Gud forlanger, at vi tror, og vi må have troen. Uden den tro, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan ingen frelses. Og havde Jesus ikke besluttet, af egen fri vilje, at blive døbt af Johannes Døberen, at overgive sig i syndernes hænder og at udgyde sit blod på korset, så ville synderne aldrig have været i stand til at korsfæste ham. Jesus blev ikke tvunget til at lade sig slæbe til Golgata af andre, men det var helt og aldeles hans egen vilje, at han tog verdens synd på sig ved at blive døbt, ved at udgyde sit blod på korset, og han har derved frelst syndere fra alle deres synder.
I Es 53:7 står der: ”Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund”. Derfor skete Vorherre Jesu Kristi dåb og hans død på korset helt af hans egen vilje, og gennem dette har han frelst dem, som tror på hans dåb og blodet på korset, fra deres synder én gang for alle. Om Herrens gerninger skriver forfatteren til Hebræerbrevet: ”Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer”, (Hebr 9:26).
I brændofferalteret, som viser os skyggen af Jesu Kristi dåb og hans død på korset, kan vi virkelig se himlens åndelige frelsesgave. Det hellige sonoffers død på brændofferalteret henviste til intet andet end Jesu dåb og død, som var nødvendig på grund af alles synder. I det Gamle Testamente opnåede synderne tilgivelse for deres synder gennem det hellige offer, som tog deres synder på sig gennem håndspålæggelsen og døde i deres sted. På samme måde i det Nye Testamente tog Guds søn først hele verdens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, før han blev dræbt ved de ondes hænder på Golgata, og det er på grund af dette, at Jesus måtte korsfæstes, udgyde sit blod og dø.
Gud planlagde og forudbestemte, at der skulle lægges hånd på Jesus, og at han skulle korsfæstes til døden, alt for at bringe fred mellem de mordere, som dræbte hans søn og Gud selv. Gud planlagde frelsens lov grundlagt ved håndspålæggelsen og døden i overensstemmelse med sin egen lov. Han tillod, at Israels folk skulle modtage syndernes forladelse ved at give ham hellige ofre.
Med andre ord blev Gud selv sonofferet blot for at frelse syndere. Hvor uendelig dybsindig, klog og retfærdig er Guds frelse! Hans visdom og sandhed er helt fantastisk, helt umulig for os at fatte. Hvem kan endda vove at forestille sig hans forsyn om frelsen etableret ved håndspålæggelsen og blodsudgydelsen ved brændofferalteret? Som Paulus kan vi blot beundre dette: ”O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje!” (Rom 11:33). Evangeliet om vandet, blodet og Ånden er det eneste retfærdige evangelium med hvilket Gud fuldstændigt har frelst os syndere.
Hornene På Brændofferalteret
På de fire hjørner på brændofferalteret placeret i Tabernaklets gård var der fastsat horn af bronze. I Bibelen symboliserer disse horn syndens dom (Jer 17:1; Åb 20:11-15). Dette viser os, at evangeliet om korset er baseret på dåben, som Jesus modtog. Apostelen Paulus sagde derfor: ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror”, (Rom 1:16). Og i 1 Kor 1:18 står der skrevet: ”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft”.
Brændofferalterets horn erklærer med al tydelighed, at Guds retfærdige dom og frelse er blevet fuldstændig opfyldt gennem hans dåb, hans blod på korset og hans genopstandelse.
De To Bærestænger I Brændofferalterets Ringe
Alt udstyr til Tabernaklet, som var blevet bygget i vildmarken, var til at flytte rundt med. Det var en fremgangsmåde, som passede til det israelske folks nomadiske kultur. De måtte vandre rundt i ødemarken indtil de slog sig ned i Kana’ans land. Fordi deres pilgrimsliv fortsatte, mens de gik gennem ødemarken, fik Gud dem til at udvirke to bærestænger, som skulle stikkes igennem to ringe i brændofferalteret, så deres præster kunne bære alteret, når Israels folk blev beordret af Gud til at flytte videre.
Som der står i 2 Mos 27:6-7: ”Du skal lave bærestænger til alteret, bærestænger af akacietræ, og du skal beklæde dem med bronze. Bærestængerne skal stikkes ind i ringene, så de sidder på begge sider af alteret, så man kan bære det”. Når de to bærestænger blev stukket gennem de fire bronzeringe på brændofferalteret på dets to sider, så kunne levitterne bære det på deres skuldre og transportere det, når Israels folk var på farten. Brændofferalteret manifesterer Kristi dåb og korset. Ligesom levitterne løftede brændofferalteret op i stængerne og bar det ud i ødemarken, således bærer hans tjenere evangeliet om hans dåb og korset ud overalt i ødemarken i denne verden.
Et andet emne, som vi må undersøge, før vi går videre, er den kendsgerning, at der var to bærestænger, som gjorde israelitterne i stand til at flytte brændofferalteret. På samme måde består evangeliet om vandet og Ånden også af to dele. Den ene er dåben, som Kristus modtog af Johannes Døberen, og den anden er den straf, som Vorherre Jesus Kristus bar på korset. Når disse to er forenet, er frelsen gennem syndernes forladelse fuldendt. Brændofferalteret havde to bærestænger. Sagt på en anden måde havde det håndtag. En stang var ikke nok, for med kun en stang kunne alteret ikke balancere, når det blev flyttet.
På samme måde består evangeliet om vandet og Ånden også af to dele. Det er dåben, som Jesus Kristus modtog af Johannes Døberen og hans blodsudgydelse på korset. Med andre ord er Jesu dåb og hans død på korset gensidigt komplementære elementer, som sammen udgør den retfærdige sandhed. Jesu dåb og blod har retfærdigvist opnået syndernes forladelse. Hvis en af disse (Jesu dåb og hans blod på korset) ignoreres, så er det det samme som at ignorere den anden. Der kan ikke være nogen frelse uden Kristi dåb og hans blodsudgydelse.
Hans genopstandelse er naturligvis også vigtig. Uden Kristi genopstandelse ville hans død have været forgæves og ikke haft noget resultat overhovedet. Hvis vi blot skulle tro på en død Kristus, så ville han ikke have været i stand til at frelse nogen som helst, ikke engang sig selv. Men Kristus, som blev døbt og blødte til døden på korset og overvandt døden for at leve igen, er blevet den sande frelser for dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden og kommer frem til Gud. Og han er også blevet deres evige Frelserherre og Beskytter.
At udbrede Kristi død uden hans genopstandelse er en skændsel og en selvmodsigelse. Og uden Kristi genopstandelse ville hans kors blot have været en fejltagelse begået af Gud. Det ville også få Jesus til at fremstå som en gemen og ubetydelig forbryder. Og ikke blot dette, det ville også gøre Gud til løgner og resultere i, at Bibelens ord ville blive gjort til grin. Da Jesus var blevet døbt af Johannes Døberen, døde han på korset, genopstod fra de døde igen og er derved blevet den sande frelser for dem, som tror på ham.
Det evangelium, som udelader Jesu dåb fra det fulde evangelium, som mange af nutidens kristne følger, forråder Gud, bedrager folk og fører deres sjæl i helvede. Og at tro på et sådant evangelium er det samme som at ignorere og afvise den evige Guds sandhed. De falske profeter, som kun lærer folk om Kristi kors, forvandler kristendommen til blot én af mange religioner i verden. Det er grunden til, at det evangelium, som de følger, er helt forskellig fra det sande evangelium om vandet og Ånden.
Kristendommen er den eneste religion, som tror på den eneste Gud og den levende Kristus. Men selvom kristendommen virker til at være over alle andre religioner i verden og hævder, at den er den virkelige sandhed, så er den ikke en tro baseret på kærlighed og sandhed, men blot en arrogant religion, hvis den blot forudsætter dens monoteistiske tro, og imens udelader troen på evangeliet om vandet og Ånden.
Brændofferalterets Placering
Lad os igen kigge på placeringen af brændofferalteret i Tabernaklets gård. Af alle genstande i Tabernaklet var brændofferalteret den største. Det var også det første redskab i Tabernaklet, som præsterne kom forbi, når de forsøgte at træde ind i Helligstedet for at bede. Brændofferalteret er udgangspunktet for troen på Gud, og det kræver, at folk følger hans anvisning for at kunne nærme sig ham. Med andre ord manifesterer brændofferalteret sandheden, at folk må løse problemet omkring deres synder ved at blive troende snarere end ikke-troende, for ikke at tro på dåben, som Jesus Kristus modtog af Johannes Døberen og korset, kan ikke tillade nogen at træde frem foran den levende Gud.
Det er ved at tro på dåben og Guds søns død, at vi er blevet frelst fra vores synder, ikke ved ikke at tro. Vi er blevet frelst fra vores synder og har modtaget nyt liv ved at tro på dåben og Guds søns blodsudgydelse. Fordi dette virkelige evangelium om vandet og Ånden er så vigtigt, så grundlæggende og det mest fuldendte, så må vi fortsætte med at meditere over det igen og igen i vores hjerter. Vi må anerkende dette evangelium og tro på det. I vores hjerter må vi tro på, at vi alle ville være kommet i helvede, og vi må også tro på, sammen med denne tro, at Herren tog al vores synd på sig ved at blive døbt og bar dommen for vores synder ved at udgyde sit blod på korset.
Sammen med brændofferalteret fortæller fodstykkerne af bronze til stolperne til indgangen til Tabernaklet os, at vi må indrømme det faktum, at vi alle, på grund af vores plettede sjæl, fortjener at blive kastet ned i helvede. Og ifølge Guds dom, som erklærer, at ”Syndens løn er død”, er det åbenlyst, at vi er alle er dømt til helvede på grund af vores synder.
Og alligevel, for at frelse sådanne lave skabninger som os, som virkelig skal i helvede, fra alle vores synder, tog Vorherre skikkelse af et menneske og kom til denne jord, tog menneskehedens synd på sin egen krop ved at blive døbt, bar verdens synd til korset, blev dømt ved at udgyde sit blod og har derved frelst du og jeg fuldstændigt fra alle vores synder og forbandelsen. Kun dem, som tror på denne sandhed, kan slutte sig til Guds kirke og blive hans folk. Forhænget og stolperne til døren til Tabernaklet viser os, at kun dem, som nærer denne tro, kan blive Guds folk og træde ind i hans rige.
Vi Må Tro På Sandheden Manifesteret I Tabernaklets Forhængs Fire Farver
Tror I på, at Herren har frelst os ved at komme til denne jord gennem sine menigheder i den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint vævede linned? Den purpurrøde tråd betyder, at Jesus er Gud selv; den purpurblå tråd betyder, at Jesus, Gud selv, blev et menneske og tog vores synder på sig ved at blive døbt på denne jord; den karminrøde tråd betyder, at Jesus Kristus, som således accepterede alle vores synder, ofrede sin dyrebare krop ved at blive korsfæstet. Det er af afgørende betydning, at vi skal tro på, at den døbte og korsfæstede Jesus genopstod fra de døde og derved fuldstændigt har frelst du og jeg.
Kun dem, som virkelig tror på denne sandhed, kan blive arbejdere i Guds kirke. Tabernaklets dørs stolper henviser til arbejdere. De viser os, at kun dem, som tror på denne måde, er Guds folk, og at kun sådanne mennesker kan bruges af Gud som hans arbejdere og stolper.
Det hvide, fint vævede linned fortæller os, at dem, som er blevet Guds folk, de retfærdige, er dem, som virkelig ikke har synd i deres hjerter. De retfærdige er dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og det karminrøde stof. Vorherre kom til denne jord og har frelst alle syndere gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen og blodet på korset. Eftersom Herren har frelst os ved at opgive sit eget dyrebare liv, så kan vi ikke andet end tro på ham, som kom gennem vandet og blodet (1 Joh 5:6).
Den purpurrøde tråd henviser til den kendsgerning, at Jesus er kongernes konge. Med andre ord må vi tro på, at Herren har frelst os, som er lave skabninger og fyldt med fejl, ved at opgive sit dyrebare liv, og at han derved har gjort os til Guds folk. Hvis vi blot i vores hjerter tror på denne sandhed, så kan vi alle blive de retfærdige uden synd ved vores tro på den fuldendte frelse. Vi må takke Gud for, at han har givet os troens gave, så vi kan få denne tro.
Det faktum, at vi tror på denne sandhed er vitterlig i sig selv en gave fra Gud. Vores frelse fra synd er også en gave fra Gud. Har Gud ikke udfriet os fra synden ved at give os sit dyrebare liv, han, som er meget værdigere end os? Fordi Jesus blev døbt, døde på korset, genopstod fra de døde og dermed har givet os frelsens gave, så kan alle dem, som nu tror på dette evangelium, modtage denne frelsesgave og blive Guds eget folk. Når det kommer til frelsen, så kan vi absolut ikke selv gøre noget. Der er ikke andet, vi kan gøre, end at tro på Jesus Kristus, som kom gennem den purpurrøde, den purpurblå og den karminrøde tråd. Denne frelse er Guds gave til os.
Tro på Jesus begynder med først at tænke på ”om vi kommer i helvede eller ej”. Hvorfor? Fordi når vi først anerkender og indrømmer, at vi er syndige, så kan vi ikke undgå at tro på sandheden, at Jesus blev vores sonoffer for vores synders skyld. At vi kan blive frelst, når alt vi kan gøre er at synde, er gjort muligt gennem frelsens gave givet til os af Herren, som ofrede sig selv i vort sted. Er vi blevet frelst ved blot at tro på ham? Er vi derved blevet Guds folk i troen? Har vi virkelig denne tro? Kan vi bekende, at vores frelse er Guds gave og ikke vore egne gerninger? Indrømmede vi virkelig, at vi alle ville være kommet i helvede før vi troede på frelsesgaven, som Gud gav os? Vi må gennemgå disse emner endnu en gang.
Tabernaklet Er Et Detaljeret Portræt Af Jesus Kristus
Sandheden manifesteret i Tabernaklet lukker munden på de falske profeter. Når vi åbner ordet om Tabernaklet og taler om det for dem, så åbenbares deres bedrag.
Stolperne til indgangen til Tabernaklet var alle belagt med guld. Det viser os, at der i Tabernaklet ikke var et eneste spor af mennesker. Alt indeni Tabernaklet var beklædt med guld. Stolperne til døren var belagt med guld, og dækket ovenover stolperne var også beklædt med guld. Men fodstykkerne til stolperne var af bronze. Det fortæller os, at på grund af vores plettede sjæl og synd, så ville du og jeg komme i helvede. Er det ikke sandt? Er det virkelig ikke sådan? Tror I virkelig på, at I også ville komme i helvede på grund af de synder, som I begår hver eneste dag? At I skulle i helvede på grund af jeres synder var en retfærdig dom udstedt af Gud. Anerkender I denne dom? Det skal I! Dette er ikke blot viden, men I må acceptere den ved at tro på den.
Bibelen siger: ”For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse”, (Rom 10:10). Når vi i vores hjerter erkender, at vi var dømt til at komme i helvede, og når vi tror på sandheden, at Herren har frelst os ved at give os frelsens gave op fyldt gennem hans gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så kan vi alle træde ind i og leve i Helligstedet. Vi tror på, at Herren kom til denne jord, at han, som er langt mere dyrebar end os, tog vores synder på sig ved at blive døbt, at han udgød sit blod og døde på korset, og at han ved at gøre dette har vasket alle vores synder væk og frelst os fra vores forbandelse. Ved at frelse os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd har Herren gjort os retfærdige.
I vores hjertes kerne må vi virkelig tro på dette. Kun dem, som inderst inde i deres hjerter tror på denne sandhed, kan blive Guds folk og hans arbejdere. At acceptere denne sandhed blot som en sandhed skabt af menneskets egne tanker er ikke den sande tro. ”Åh, så det er det Tabernaklet betyder. Jeg har ofte hørt om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i min kirke, så betydningen kan altså fortolkes således!” Selvom I måske har tænkt på samme måde om sandheden indtil nu, så er tiden kommet, hvor I oprigtigt må tro på evangeliet om vandet og Ånden i jeres hjerter.
Fodstykkerne til stolperne til Tabernaklets dør var lavet af bronze. Men bronze blev kun anvendt til de fem stolper i Tabernaklets dør; i modsætning hertil havde stolperne til forhænget til det Allerhelligste ikke bronzefodstykker, men de fire fodstykker var derimod alle lavet af sølv. I Bibelen symboliserer sølv Guds gave og nåde, imens guld symboliserer den sande tro, som tror af hele hjertet. Bronze derimod henviser til syndens dom. Skulle vi ikke alle dømmes af Gud for vores synder? Hver og en af jer måtte dømmes for jeres synder og overtrædelser foran Gud og folk. Er det ikke sådan? Jeg siger ikke, at kun I var således. Nej, jeg indrømmer foran Gud, at også jeg var sådan. Med andre ord siger jeg ikke blot dette om jer, men også om mig selv. Og hvad jeg selv angår, så indrømmer jeg helt og aldeles foran Gud, at jeg var dømt til at gå til grunde dømt af Ham for alle mine overtrædelser, og at jeg ifølge hans lov også måtte dømmes til helvede på grund af mine synder. Det erkender jeg blankt.
For sådant et menneske som jeg kom Vorherre til jorden. Han kom i menneskeskikkelse, tog alle mine synder på sin egen krop ved at blive døbt, bar forbandelsen for alle mine synder ved at dø på korset og er blevet min fuldendte Frelser ved at genopstå fra de døde. Det er det, som jeg tror på. Og da jeg troede på denne måde, blev den frelse, som Gud havde planlagt for mig selv før skabelsen, opfyldt. Jeg blev opfyldt, da jeg troede på dette af hele mit hjerte.
Jeres hjerter er også som dette. Ved at tro på denne sandhed, vil jeres frelse, som Gud har planlagt i Jesus Kristus selv før denne jords skabelse, blive opfyldt i jeres hjerter. Guds plan med at gøre jer til hans folk bliver opfyldt, når I inderst inde i jeres hjerter tror på denne plan. Det er ved at tro i jeres hjerter, at den sande frelse sker i det indre af jeres hjerter. Frelse opnås ikke gennem vores kødelige tanker. Frelse sker ikke gennem teologiske doktriner. Den kommer kun gennem troen på sandheden.
Denne Frelse Har Været Planlagt I Jesus Kristus Selv Før Skabelsen
Frelsen er en gave, som er blevet givet til os i Jesus Kristus gennem hans dåb og blodet på korset. Denne frelse blev faktisk opfyldt på denne jord for ca. 2000 år siden. Og ingen er udeladt fra denne frelsesgave, fordi Jesus har opfyldt Guds plan om frelse for at fjerne alles synd. På den måde er alle dem, som tror på denne frelse inderst inde i deres hjerter, blevet Guds børn. Alle deres synder er blevet rensede så hvide som sne, og de har alle kvit og frit modtaget syndernes forladelse.
Men alligevel er der mange mennesker i denne verden, som ikke har modtaget syndernes forladelse. Hvem er disse mennesker? Det er dem, som ikke tror på sandheden, selvom de kender den. Dem, som i deres hjerter ikke har erkendt, at de er dømt til at komme i helvede, og dem, som ikke har anerkendt evangeliet om vandet, blodet og Ånden – sådanne mennesker har intet at gøre med Herren.
Guds frelse gives kun til dem, som kender deres egen syndige natur og anerkender, at de er fortabte og dømt til helvede på grund af deres synder. Hvad stod de fem stolper til forhænget til Tabernaklets indgang på; forhænget, som var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned? De stod på bronzefodstykker. Du og jeg ville være dømt til helvede på grund af vores synder. Kun når vi erkender dette faktum, kan vores frelse stå fast på denne erkendelse. ”For således elskede Gud verden”, at Herren kom til denne jord for din og min skyld, blev døbt af Johannes Døberen, udgød sit blod på korset og blev ofret og har derved givet os frelsen fra vores synder.
Derfor må du og jeg virkelig tro på evangeliet om vandet og Ånden af hele vores hjerte. Én gang i det mindste må vores hjerter erkende ”jeg er virkelig dømt til at komme i helvede, og alligevel har Herren frelst mig gennem vandet og Ånden”. Vi må da tro i vores hjerter for at blive frelst. Som der står i Rom 10:10: ”For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse”.
Vi må virkelig af hele vores hjerte tro på vores frelse og bekende den med vores mund. ”Herren har frelst mig gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd. Jeg skulle smides i helvede og dømmes, men Herren har vasket alle mine synder væk for mig, taget mine synder på sig, båret fordømmelsen i mit sted og har derved fuldstændigt frelst mig. Han har gjort mig til Guds barn”. På denne måde må vi tro af hele vores hjerte og bekende med vores mund. Tror du?
Er det måske sådan, at du stadig ikke anerkender den kendsgerning, at du var dømt til at komme i helvede, selvom du tror på den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd, og selvom du tror på, at Vorherre har frelst os på denne måde? Bibelen siger: ”Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”, (Rom 3:23). Den sande tro er at tro på, at selvom alle har syndet før og derved alle måtte komme i helvede, så kom Herren til denne jord, blev døbt, døde på korset, genopstod fra de døde og har derved gjort os alle retfærdige.
Hvor fantastisk er dog ikke denne frelse? Er det simpelthen ikke bare vidunderligt? Tabernaklet blev ikke lavet på en eller anden tilfældig måde, men blev bygget ifølge Guds ord ned til den mindste detalje. Gennem Tabernaklet fortalte Gud os på forhånd, at han ville frelse os ved at give os sit dyrebare liv. Gennem Tabernaklet fortæller han os, at Jesus har givet os dyrebar frelse ved at blive døbt og dø på korset, og det vi skal gøre er at tro i det inderste af vores hjerte. Hvem kan give dig frelsen for din skyld? Du kan blive frelst ved at tro på Jesus Kristus, som kom i skikkelse af et menneske som du selv.
Hvis nogen tog din synd på sig og blev dømt for den i dit sted, så ville du have grunde nok til at være taknemmelig, men Vorherre Jesus, som er en million gange mere ædel og rigere end os, gav sit dyrebare offer for vores skyld – hvor taknemmeligt er det ikke? Hvor dyrebar en gave er det faktum, at den ophøjede Herre har givet os frelsen med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd? Hvor uvurderlig er denne gave ikke? Hvordan kunne vi undgå at tro af hele vores hjerte?
Det er derfor, at alle, som indrømmer deres syndighed, må tro på denne sandhed. Dem, som er i stand til at tro på denne sandhed, er dem, som indrømmer, at de ikke kan undgå at komme i helvede. Kun dem, som indrømmer, at de virkelig er syndere, og at de er dømt til at komme i helvede, er i stand til at tro på Guds dyrebare frelse, og at modtage den gennem troen. Og dem, som tror på denne sandhed i deres hjerter, kan blive arbejdere i Guds kirke.
Vi er blot underlødige skabninger, som ikke har noget at prale af, selv når vi sammenligner os med dem, som på trods af deres mangelfulde evner er blevet berømte i denne verden. Når det er sådan, hvordan kunne vi så nogensinde turde prale af os selv overfor den hellige, perfekte og almægtige Gud? Alt vi kan gøre foran ham er at indrømme, at Herren har frelst os, selv da vi ikke kunne andet end at dø på grund af vores overtrædelser.
Bibelen siger til os: ”Syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre”. Ja, vi måtte betale med døden på grund af vores synder. Men fordi Herren har frelst os, som burde være kommet i helvede, så kan vi nu træde ind i himlen med troen. Hvis vi fjerner denne tro, så vil vi alle komme i helvede. Er det ikke sådan? Selvfølgelig er det det. Vi fortjener alle at blive kastet ned i helvede.
Men fordi den ophøjede Herre med uendelig kærlighed kom til denne jord, blev døbt og udgød sit blod og blev dømt på korset, så er vi nu undsluppet fra vores sikre endestation i helvede. Fordi Herren har opgivet sit dyrebare liv for vores skyld, så har vi modtaget syndernes forladelse. Når det er således, hvordan kan vi så ikke tro på, at Herren har frelst os fra alle vores synder én gang for alle, og at han derfor har givet os frelsens gave? Hvordan kan vi afvise at blive retfærdige? Hvordan kan I ikke tro på dette? Ligesom stolperne i Tabernaklet var belagt med guld, således må vi indhylle vores hjerter i troen. Vi må dække os selv fuldstændigt i troen. Vi må i kernen af vores hjerte tro på evangeliet om vandet og Ånden. Uden at tro på dette sande evangelium i det indre af vores hjerter kan vi ikke træde frem foran Gud.
Det er gennem troen, at vi kunne blive syndere dømt til helvede. Det er gennem troen, at vi også kunne blive retfærdige foran Gud. Det er med andre ord gennem troen, at syndere kan modtage syndernes forladelse – ved at tro på, at Herren har frelst os gennem sit vand og blodet. Det er således, at Herrens ord ”Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes”, (Hebr 9:27)bliver opfyldt.
Da vi engang blev født ind i denne verden, var vi allerede blevet dømt for vores synder. Men Gud har givet os frelsens gave gennem Vorherre Jesus Kristus. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden i vores hjerter, er vi derfor blevet i stand til at blive Guds børn. Gud har givet sin betingelsesløse kærlighed og frelse til alle dem, som tror. Men han vil dømme og forbande dem, som ikke tror på dette evangelium, for deres synder og for ikke at tro (Joh 3:16-18).
Vi Må Tro På Frelsens To Kendsgerninger
Vi var syndere, som var bestemt til at blive dømt og dø for vores synder, men ved at tro på frelsen i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned, som Gud har planlagt og givet til os, har vi modtaget syndernes forladelse. I sandhed må vi bekende overfor Gud ”Jeg er virkelig dømt til at komme i helvede”, og vi må også bekende ”Men jeg tror på, at Herren har frelst mig gennem vandet og blodet”. Vi må tro på evangeliet om vandet, blodet og Ånden; det vil sige på sandheden om den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned. Det er ved at tro på denne sandhed i vores hjerters kerne, at vi er blevet frelste. Det er ved at tro på evangeliet, at vi er frelste.
Vi er blevet frelste ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Folk kan kun blive Guds eget folk, når de tror på, at Herren har frelst alle mennesker, som var dømt til at komme i helvede, gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned. Tror I? Kun troen på den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned er den sande tro.
Det er den åndelige betydning manifesteret i forhænget til Tabernaklet. Tror I? Når folk kommer til at tro på sandheden i deres hjerter, kan de tale korrekt om den sande tro. Den sande tro er ikke blot at bekende sandheden med munden, imens man ikke tror i hjertet, men det er at bekende éns tro med munden, imens man inderst inde i hjertet tror. I må alle tro på frelsen i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned, som har frelst jer for evigt.
Vi kan ikke takke Gud nok, ligegyldigt hvor meget vi tjener ham. Hvordan kunne vi glemme vores frelse? Hvordan kunne vi glemme, at Herren har frelst du og jeg, som ikke kunne undgå at komme i helvede, fra alle vores synder? Hvordan kunne vi glemme evangeliet om vandet og Ånden, når vores plettede sjæl åbenbares hver eneste dag? Hvordan kunne vi ignorere dette evangelium, når der ikke findes anden vej til frelsen end gennem dette evangelium? Vi vil altid være taknemmelige. Vi vil altid glædes ved det. Vi kan ikke andet end prise ham altid.
Dem, som ikke kender denne sandhed, siger, at Gud blot skabte menneskene som legetøj og gør nar af dem. De står op imod Gud og siger: ”Gud må kede sig. Han skabte os som sit legetøj og leger med os. Han ved, at vi vil synde, og alligevel betragter han os bare, mens vi synder, og nu siger han, at han har frelst synderne. Leger han ikke bare med os? Han skaber os, og så leger han bare med os, som han synes, han vil. Skabte Gud os så ikke bare som sit legetøj? ”Utallige mennesker tænker på denne måde. De bærer nag til Gud og siger, at hvis han virkelig elskede dem, så skulle han have skabt dem som fuldendte skabninger i stedet for som ufuldstændige syndere. Der er så mange mennesker, som forbliver uvidende om Guds hjerte og peger anklagende fingre ad ham.
Vi Er Skabninger Skabt Af Gud
Som planter og dyr er mennesker også skabninger skabt af Gud. Men Gud skabte ikke os mennesker som dyr og planter. Selv før han skabte os, havde Gud besluttet at gøre os til sit eget folk i Jesus Kristus, hans søn, og tillade os at få del i hans ære, og det var til dette formål, at Gud skabte os. Formålet med skabelsen af mennesket var anderledes end formålet med skabelsen af andre væsener. Hvad var da formålet med, at Gud skabte folk? Det var for, at de skulle leve for altid i hans Rige i ære og glans og ikke som planterne og dyrene, som blot blev skabt for at prise Guds ære. Formålet med, at Gud skabte menneskene, var at gøre dem i stand til at kende deres eget syndige selv, at genkende og tro på frelseren, som har frelst dem som skabelsens Herre og derved blive hele og træde ind i Guds rige i fremtiden.
Gud skabte os ikke som robotter eller som legetøj, men han skabte os sådan, at vi ville blive hans børn ved at genkende Skaberen, ved at tro på Frelseren og ved at blive født igen gennem evangeliet om vandet og Ånden. Så hvis vi følger formålet med vores skabelse, vil vi modtage og nyde æren. Selvom vi i denne verden ofrer os selv for at tjene andres sjæle med evangeliet, så vil vi blive opvartet i Guds kongerige. Hvad tror du, at Guds grundlæggende formål med menneskeheden var? Det var at gøre mennesker i stand til at nyde Guds glans og ære for altid. Guds formål med at skabe menneskelige væsener var at gøre dem til sit folk og tillade dem at tage del i hans egen glans og ære.
Hvorfor blev vi født? Hvad er formålet med livet? Hvor kom vi fra, og hvor skal vi hen? Sådanne filosofiske spørgsmål er endnu ikke blevet besvaret, og derfor pines folk stadig i forsøget på at løse problemet. Nogle mennesker kan endda ty til spåkoner og troldmænd, fordi de ikke kender deres egen fremtid. Alt dette er resultatet af menneskehedens manglende anerkendelse af den Gud, som skabte os, og manglende tro på frelsen, som har givet dem.
Men for at gøre os til sine egne børn skabte Gud os på en helt anderledes måde end alle andre væsener. Og han har frelst os gennem vandet og Ånden og planlagt frelsen selv før skabelsen med den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned. Ved at frelse os med loven om frelsen manifesteret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd har Gud vitterligt opfyldt sit formål for os.
Derfor må vi nu kende og tro på dette formål fastsat af Gud om at give os evigt liv i Jesus Kristus. Hvis vi ikke ved dette, så vil livets mysterium for altid forblive uløst. Hvorfor blev vi født ind i denne verden? Hvorfor skal vi leve? Hvorfor skal vi spise? Hvorfor skal vi leve et liv i troen? Hvordan kan vi løse problemet omkring liv og død, sygdom og alderdom? Hvorfor skal vi i helvede på grund af vores synder? Hvorfor er livet så tragisk? Hvorfor er livet så smertefuldt? Alle svarene findes fra Gud i evangeliet om vandet og blodet, som har frelst os i Jesus Kristus.
Gud tillod, at vi skulle fødes ind i denne verden og har fået os til at håbe på himmeriget midt i vores trættende og hårde liv, så han vil frelse dig og mig, som ellers ville komme i helvede, fra vores synder, og så at vi kan modtage evigt liv. Når vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, så løses mysteriet om livet.
Gud Havde En Stor Og Fantastisk Plan Med Du Og Jeg
Ligesom Gud havde planlagt det, sendte han sin søn Jesus Kristus til denne jord, overførte alle vores synder til hans dyrebare krop ved at få ham døbt, korsfæstet og dræbt for vores skyld, og har derved frelst os, som så evig forbandelse i øjnene, fra alle vores synder, forbandelse og fortabelse. Nu må vi tro på denne sandhed, og vi må takke Gud for at fjerne os fra den uundgåelige skæbne nemlig at gå til grunde og tage os til Guds Søns rige og for at gøre os i stand til at nyde evigt liv. Med andre ord er sandheden om Guds frelse evangeliet om vandet og Ånden, som er manifesteret i forhænget vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned og hængt på dørene til Tabernaklet.
Bronzefodstykkerne på stolperne til Tabernaklets dør viser os vores grundlæggende syndige selv og gør os derved i stand til at tro på evangeliet om vandet og Jesu blod. Stolperne til døren til Tabernaklet og forhænget vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned manifesterer Guds nåde, som har frelst os, som ellers ville være kommet i helvede, fra vores forbandelse gennem Jesu Kristi dyrebare offer. Ved således at tro på evangeliet om vandet og Ånden er jeg blevet frelst fra alle mine synder. Tror I også på denne måde?
Tror I på sandheden manifesteret i Tabernaklet? I og jeg er virkelig heldige. Dette er virkelig en sand velsignelse, for selvom der er mange mennesker, som styrer mod helvede, så har vi fundet sandheden og lever nu i Jesus Kristus. Vi ville virkelig være værdiløse og brugelige i denne verden, hvor vi, som var født ind i den, ikke kunne undgå at synde og dermed være dømt til helvede, leve krysteragtige liv og blive kastet ned i helvede. Men selv da kom Vorherre til denne jord, blev døbt, døde på korset, genopstod fra de døde og har derved for altid frelst os fra vores synder. Vi kan ikke andet end være forundrede over, at ikke blot har vi ikke noget med helvede at gøre længere, men vi er også blevet i stand til at udføre værdifulde, brugbare og retfærdige gerninger.
Dem, som kan træde ind i Helligstedet, er dem, som har modtaget syndernes forladelse én gang for alle. Vorherre rensede ikke blot vores fortids synder bort, men ved at blive døbt tog han alle vores synder i hele vores levetid på sig, og ved at dø på korset har han renset dem bort for altid. Derfor er det, at kun dem, som tror på frelsen opfyldt én gang for alle, er dem, som har præsternes tro, og kun sådanne mennesker kan træde ind i Helligstedet.
Hvis det skal være helt korrekt, så kunne almindelige præster ifølge Tabernaklets system ikke træde ind i det Allerhelligste, det kunne kun ypperstepræsten. Og den evige ypperstepræst er ingen anden end Jesus Kristus. Kun dem, som tror på, at Jesus Kristus således har frelst os, kan træde ind i Guds hus, selv ind i det Allerhelligste sammen med Jesus Kristus.
”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer. Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand”, (Hebr 10:18-22). Dem, som ser sig selv som onde dømt til at komme i helvede, og som modtager syndernes forladelse for alle deres synder ved at blive renset med rent vand (Jesu dåb) og Jesu blod kan træde ind i Guds kongerige og for evigt være sammen med Ham.
Det er ikke fordi, at vi dagligt har angret vores synder, at vores synder er blevet rensede bort, men det er fordi, at Herren kom til denne jord, tog hele verdens synd på sig én gang for alle ved at blive døbt, blev dømt på korset og har derved renset alle vores synder bort for altid. ”For således bør al retfærdighed opfyldes”. Jesus blev døbt og tog hele menneskehedens synd på sig én gang for alle, bar verdens synd til korset og døde på det, genopstod fra de døde og har derved frelst os én gang for alle. Kun dem, som inderst i deres hjerter tror på denne sandhed, kan træde ind i Helligstedet. Vi modtager syndernes forladelse én gang for alle ved at tro på, at Vorherre frelste os én gang for alle, og at han tog sig af vores levetids synder og af hele universet.
Tror I på, at Herren tog alle jeres synder på sig én gang for alle ved at blive døbt? Og tror I på, at han tog verdens synd på sine skuldre, døde på korset, genopstod fra de døde og er derved blevet vores fuldendte Frelser på én gang? Gennem de 33 år han levede, har Vorherre renset verdens synd bort for altid. Han har fået dem alle til at forsvinde, og der er ikke den mindste plet tilbage. Jeg tror på dette af hele mit hjerte. Jeg tror på, at da han blev døbt, tog han al verdens synd på sig én gang for alle, på at han bar dommen for alle mine synder én gang for alle ved at udgyde sit blod på korset, og at han er blevet min fuldendte Frelser ved at genopstå fra de døde og de levende én gang for alle. Det er gennem denne tro, at jeg er blevet frelst fra alle mine synder.
Ved at tro på dette kan vi alle træde ind i himmerige, og mens vi lever på denne jord, må vi meditere på denne tro hver dag. Hvorfor? Fordi Herren tog selv de synder, som vi skal til at begå, på sig. Men hver gang vi synder, må vi bekende. Og af hele vores hjerte må vi tro på, at Herren tog disse synder på sig ved sin dåb. Vi må anerkende, at Herren tog sig af verdens synd ved igen at tro. Hvorfor? Fordi hvis vi ikke tænker over evangeliet om vandet og Ånden igen og igen, så vil vores hjerter blive forurenede. Fordi Herren fjernede selv de synder, som vi ikke har begået, når som helst vores svagheder åbenbares, så må vi takke Ham med vores tro på hans menigheder, som han har vist os i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Vi må alle tro på, at Herren kom til denne jord og tog vores synder på sig på én gang. Én gang for alle blev vores synder overført til Jesus Kristus, for han accepterede hele verdens synd gennem sin dåb. Eftersom Jesus Kristus har givet os evig frelse ved at blive døbt og ved at dø på korset, så må vi fuldt og fast og modigt tro på denne sandhed. Vor Herre Jesus Kristus siger, at vi kan få Guds rige med vores faste tro på dåben, som han modtog af Johannes Døberen. Jesus sagde: ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig”, (Matt 11:12). Det er gennem denne tro, at vi er blevet udfriet fra alle vores synder, som vores besmittede kroppe, tanker, sind og kød har begået. Ved at tro på, at Vorherre tog alle disse synder på sig med sin dåb og bar forbandelsen for alle synderne, må vi frelses fra alle vores synder og tage Guds rige til os.
Ligegyldigt hvor utilstrækkelige I end må være, så er I troens folk, når blot I har denne tro. Selvom I er utilstrækkelige, har Vorherre fuldstændigt frelst jer, og derfor må I tro på dette. Eftersom Vorherre lever for altid, er jeres frelse også for evig. Alt, vi gør, er at tro på vores frelse, som Jesus Kristus har givet os. Det er rigtigt! Vi er blevet frelst ved at tro på ham af hele vores hjerte.
Fordi Herren er vores fuldendte Frelser, har han løst alle problemerne omkring vores synd. Tror I på, at Vorherre blev døbt, udgød sit blod på korset, døde én gang, genopstod fra de døde og har derved givet os den evige frelse? Hvor fantastisk er dog ikke denne frelse? Selvom vi er utilstrækkelige i vores gerninger, så kan vi stadig træde ind i Guds rige ved at tro på denne sandhed. Det er gennem troen, at vi vil blive i stand til at træde ind i Guds rige og nyde Guds storslåede majestæt og glans. Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er i stand til at nyde dette. Men uden denne tro kan ingen sætte blot en enkelt fod i Guds rige.
Sandheden, som har frelst os gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned, har været planlagt af Gud gennem Jesus Kristus selv før skabelsen. Eftersom Gud var fast besluttet på at frelse os, kom han til denne verden, blev døbt og tog vores synd på sig én gang for alle, bar verdens synd til korset og blev dømt for dem alle på én gang, døde én gang, genopstod fra de døde én gang og har derved givet os evig frelse. Det er vores frelse gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede linned, og vi må tro på denne frelse. Først da bliver vi Guds fuldendte folk gennem troen. Vi vil træde ind i Guds perfekte rige og leve for altid.
Den perfekte Gud har frelst os fuldstændigt, men vi er stadig utilstrækkelige hver dag, for vores kød er utilstrækkeligt. Men hvordan er det så lige? Da Herren blev døbt, tog han da vores synd på sig eller ej? Selvfølgelig gjorde han det! Fordi Vorherre fjernede vores synder med sin dåb, erkender vi, at alle vores synder virkelig blev overført til ham gennem dåben. Anerkender I, at jeres synder virkelig blev overført til Jesus? Ved at gøre dette bar Jesus vores synder og verdens synd til korset, blev korsfæstet og opfyldte derved Guds plan for frelsen. Selvom vi er utilstrækkelige, kan vi træde ind i Guds rige ved at tro. Ved at tro på hvad? Vi kan træde ind i Guds rige ved at tro på hans menigheder i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned.
Efter vi har modtaget syndernes forladelse, er det de utilstrækkelige, som har den gode tro og som gør det godt i kirken. Guds kirke er ikke et sted, hvor de stærke regerer, men hvor de utilstrækkelige regerer i troen. Hvorfor? Fordi i Guds kirke kan vi stadig følge Herren i troen, når vi ved, at vi er utilstrækkelige. Det er et sted, hvor sårene heles og plejes. Eftersom himlen er et sted, hvor et spædbarn kan ”stikke sin hånd ind i hugormens hul”, (Es 11:8) og ikke bliver bidt, så er paradis på jorden Guds kirke. Det er det forbløffende mysterium i Guds kirke.
Det er gennem troen, at vi træder ind i Guds rige. Det er dem, som er stærke i troen, der stormer himmeriget. Tror I på denne sandhed af hele jeres hjerte? Jeg tror også, og det er derfor, at jeg takker Gud.
Og det er fordi, at jeg er taknemmelig overfor Gud, at jeg tjener dette evangelium. Jeg lever for denne sandhed, for der er stadig mange, som ikke kender den purpurblå, purpurrøde og den karminrøde tråd. Men lige nu sætter vi spørgsmålet om, hvem der tjener evangeliet eller ej, til side, og ser på, hvad I har brug for, og det er først og fremmest selv at tro på det.
Jeg håber og beder for, at I alle vil tro på sandheden, at Jesus har frelst jer fra jeres synder én gang for alle og at I derved er frelst fra alle jeres synder.