- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 11 : Tabernaklet
[11-15] To Fodstykker Af Sølv Og To Tapper Til Hver Planke I Tabernaklet (2 Mos 26:15-37)
”Du skal lave plankerne til boligen, lodrette planker af akacietræ; hver planke skal være to alen lang og halvanden alen bred. Der skal være to tappe på hver planke, og de skal være forbundet med hinanden; sådan skal du lave alle plankerne til boligen. Du skal lave plankerne til boligen, tyve planker til sydsiden, mod syd, og du skal lave fyrre fodstykker af sølv under de tyve planker, to fodstykker under hver planke til dens to tappe. Til boligens anden side, nordsiden, tyve planker og deres fyrre fodstykker af sølv, to fodstykker under hver planke.
Til boligens bagvæg, mod vest, skal du lave seks planker. Til boligens hjørner i bagvæggen skal du lave to planker, og de skal være ”tvillinger” i samme ring forneden og ligeledes foroven; sådan skal det være med dem begge, de skal være til de to hjørner. Der skal være otte planker med fodstykker af sølv, seksten fodstykker, to fodstykker under hver planke. Du skal lave tværlægter af akacietræ, fem til plankerne i den ene af boligens sider og fem til plankerne i den anden af boligens sider og fem tværlægter til plankerne i boligens bagvæg, mod vest. Den midterste tværlægte, midt på plankerne, skal gå fra den ene ende af væggen til den anden. Du skal beklæde plankerne med guld, og ringene til dem skal du lave af guld til holdere for tværlægterne, og du skal beklæde tværlægterne med guld.
Så skal du rejse boligen, sådan som du fik det at se på bjerget. Du skal lave forhænget af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned med kunstfærdigt indvævede keruber. Du skal fæstne det til fire stolper af akacietræ, der er beklædt med guld og har kroge af guld og står på fire fodstykker af sølv; du skal fæstne forhænget neden under hagerne. Så skal du bringe Vidnesbyrdets Ark ind bag forhænget, så forhænget danner skel for jer mellem det Hellige og det Allerhelligste, og du skal lægge sonedækket oven på Vidnesbyrdets Ark i det Allerhelligste. Du skal stille bordet uden for forhænget; lysestagen skal stå over for bordet ved boligens sydvæg, og bordet skal du stille ved nordvæggen. For indgangen til teltet skal du lave et forhæng af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned i broget vævning. Til forhænget skal du lave fem stolper af akacietræ; du skal beklæde dem med guld, og krogene på dem skal være af guld, og du skal støbe fem fodstykker af bronze til dem”.
Tabernaklet selv var bygget af 48 stolper; tyve stolper hver på sydsiden og på nordsiden, seks stolper på vestsiden og to stolper til de to hjørner. Hver stolpe målte 4,5 m (15 fod) i længden og omkring 67,5 cm i bredden (2,2 fod). For at hver stolpe kunne stå oprejst, var der to fodstykker af sølv, og to tappe, som passede helt perfekt sammen. Det viser os igen, at Guds frelse kun gives gennem hans nåde ved troen på Kristus.
Frelse Gennem Nåden Ved Troen På Jesus Kristus
De fleste kristne kender og kan endda recitere det berømte afsnit i Efeserbrevet 2:8-9: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af”. Men uheldigvis ved de ikke helt, hvad hans nåde er, og hvilken form for tro de skal have for at blive frelst. Men mysteriet om de to fodstykker af sølv og de to tappe, som passede fuldstændigt sammen, viser os med al tydelighed mysteriet omkring Guds frelse.
For at vi kan erkende sandheden om ”de to fodstykker af sølv og de to tappe” placeret ved foden af stolperne, må vi først kende den grundlæggende sandhed i evangeliet. Alle indgangene til Tabernaklet var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Disse fire farver viser os, at for at vi kan frelses fra vores synder og fra ødelæggelsen, var Jesu dåb og blod nødvendigt. Og de gør os i stand til at tro på sandheden om Jesu frelse, fri fra enhver tvivl. Vi må have en tydelig viden om sandheden, som frelste os, manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og det karminrøde stof og det fint vævede linned og tro på det.
Jesus sagde: ”I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie”, (Joh 8:32). Derfor må vi alle modtage den fuldendte tilgivelse for synden ved at kende den åndelige sandhed, som er gemt i de fire farver manifesteret i forhænget til Tabernaklet og i forhænget til det Allerhelligste. Purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned er materialerne, som blev brugt til forhængene i Tabernaklet.
Med andre ord er Jesus Kristus vores Frelser, og konge for dem, som tror på ham, som på én gang frelste os alle fra al verdens synd ved at blive døbt af Johannes Døberen og tage alle vores synder på sin egen krop én gang for alle og ved at bære hele verdens synd til korset og udgyde sit blod på korset. Den Jesus Kristus, som er Konge, har definitivt frelst os fra vores synder, fordi han blev døbt og korsfæstet. Derfor fortæller den purpurblå og den purpurrøde tråd os om den tydelige og visse sandhed, som vi ikke kan udelade, når vi skal frelses fra vores synder. For at tage vores synd på sig blev Jesus døbt af Johannes Døberen, og ved at bære verdens synd og udgyde sit blod på korset har han frelst os én gang for alle fra alle vores synder og således fuldført sin frelsegerning.
Her må vi tro på, at disse fire pointer med den purpurblå tråd (Jesu dåb), den karminrøde tråd (hans blodsudgydelse), den purpurrøde tråd (Han er vor Konge) og det fint vævede linned (Han er det udvidede Ords Gud, og han har gjort os retfærdige) er de materialer, som blev brugt til at frelse os. Vi må erkende, at hvis vi, på trods af dette, forsøger at blive frelst fra vores synd ved kun at tro på en af disse, så vil frelsen ikke blive fuldstændig. Hvorfor? Fordi ved foden af hver stolpe i Tabernaklet var der to tappe, som skulle passe sammen med fodstykkerne af sølv til at støtte stolpen.
I Bibelen henviser sølv til Guds nåde, Guds gave. Og der står skrevet i Romerbrevet 5:1-2: ”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed”. Vores frelse kan kun gives, når vores tro møder Guds nåde på den korrekte måde. Ligesom der var to tappe ved foden af hver stolpe i Tabernaklet, og disse to tappe passede præcist med fodstykkerne af sølv, som støttede stolperne, så fortæller Gud os, at vores frelse først er fuldendt, når vi på samme måde tror på både Jesu dåb og blodet på korset.
Vi måtte alle tro på grunden til og betydningen af, at hver enkelt stolpe havde to tappe, der stak ud. Disse to fodstykker og tappe er skygger af evangeliet om vandet og Ånden, som fortæller, at på det Nye Testamentes tid ville Jesus Kristus komme, blive døbt af Johannes Døberen, blive korsfæstet, udgyde sit blod og dø på korset og derved fuldstændig opfylde vores frelse.
Med andre ord gives nåden ved syndernes forladelse til hjerterne hos dem, som faktisk tror på deres retfærdige frelse, som Jesus opfyldte ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at udgyde sit blod på korset for at rense deres synder bort. Derfor må vi tro på disse to gerninger, som Jesus udførte, for at vi kan blive frelst for vores synder. Faktisk er det sådan, at alt i Tabernaklet forsyner os med et detaljeret portræt af Jesus, som har frelst os fra alle vores synder. Det var ikke uden grund, at Herren fik israelitterne til at anvende to tappe og to fodstykker af sølv til hver stolpe i Tabernaklet.
Vi er blevet frelste og udfriede fra alle vores synder og fra fordømmelsen for synden helt og aldeles gennem dåben og blodsudgydelsen, som Gud har givet os. Med andre ord er det ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at vi har modtaget retten til at blive Guds børn. Vores tro, som er som det rene guld, er blevet bygget ved at modtage denne gave fra Gud.
Ved I Stadig Ikke Hvem I Er Selv Nu Hvor I Tror På Jesus?
Anser I jer selv for at være gode? Tænker I ved jer selv, at jeres personlighed er retfærdig, og at I overhovedet ikke kan udstå uretfærdighed under nogen omstændigheder og i nogen form? Tror I, at I på en eller anden måde er retfærdige i Guds øjne, bare fordi I overholder Guds bud i jeres hjerter hver dag og forsøger at adlyde dem og handle derefter i jeres liv? Alt, hvad vi gør, er blot at foregive, at vi er retfærdige, mens vi begår utroskab og hor.
I dag er det muligt at se hundredevis af Tv-kanaler enten via kabel-tv eller parabol. De kører24 timer i døgnet, viser deres egne programmer og fylder mere og mere på. Blandt disse kanaler er de mest populære og mest økonomiske voksenkanaler. Der er et utal af sådanne voksenkanaler, hvor alle former for pornografisk materiale er tilgængeligt blot ved at trykke på fjernbetjeningen. Og hvad med pornografiske websites? Det er unødvendigt at sige, at en flod af pornografiske spam mails vælter ud over hele verden. Alle begræder ondskaben fra disse vulgære websites, men når vi tænker over ”udbud og efterspørgsel”, så kan deres succes kun betyde, at utallige folk faktisk nyder at se på disse websites, når de er alene.
Dette fænomen viser os, at vi mennesker i bund og grund er vulgære og fordærvede. Bibelen understreger menneskenes syndige hjerter ved at pege på hor, utroskab og liderlighed. Gud siger, at disse ting kommer fra menneskenes hjerter og fordærver dem, og at de helt åbenlyst er syndige. Er vi så ikke alle opfyldt af synd? Gud sagde igen og igen, at vores indre er syndigt.
Men anerkender vi virkelig dette? Hvordan er det nu? Kan vi undslippe fra synden, som er i vores indre, ved at lukke øjnene og dække vores ører til? Vi kan ikke undgå at begå alle mulige former for synd i vores fantasi og i vores tanker. Ligegyldigt hvor meget vi siger til os selv, at vi må bevæge os væk fra sådanne synder, og ligegyldigt hvor hårdt vi prøver at gøre det, så er det hele forgæves. Faktisk forholder det sig sådan, at vores kød er sådan, at vi ikke blot aldrig kan blive perfekte helgener, som ikke begår kødelig synd, men snarere er tiltrukket af at synde og ikke har noget ønske om at lægge afstand til synden. Menneskehedens krop og hjerte er altid langt fra de ting, der er hellige, og det er en kendsgerning, at de ikke blot ønsker at være tættere på synden, men ligefrem ønsker at begå langt større synder.
I østen lærer mange fra fødselen af om Konfutze, og de anstrenger sig for at anvende denne viden i praksis. I vesten derimod har katolske eller dogmatiske kristne kirker domineret det religiøse landskab, og mange fra vesten har forsøgt at overholde Guds lov og forestillet sig, at de kan blive mere og mere hellige, når blot de forsøgte mere og mere. Men ligegyldigt hvad deres religiøse baggrund er, så er de blot syndige masser og alle afkom af det onde, når de først står foran Gud og er klædt af til skindet.
Mennesker er uretfærdige, fyldt med utilstrækkelighed og syndige masser skabt af støv og sand. Selv de tilsyneladende gode mennesker, hvis gode gerninger ikke gøres for, at de skal tage sig godt ud, men af hjertet, kan ikke undslippe den kendsgerning, at når deres grundlæggende selv åbenbares foran Gud, så er de syndige masser og det ondes afkom. Fordi det er af det onde at argumentere for menneskehedens retfærdighed foran Gud, så kan menneskene ikke undslippe syndens forbandelse, medmindre de anerkender deres straf og accepterer evangeliet om vandet og Ånden, Guds kærlighed. Foran Gud kan menneskehedens gerninger ikke oversættes til godhed, ikke engang på størrelse med et støvkorn, og menneskehedens vilje er i Hans øjne kun beskidt.
I Bibelen omtales mennesker ofte som lavet af træ. En stolpe af akacietræ kan ikke i sig selv rejses som en stolpe i indgangen til Guds Tempel, medmindre Gud først beklæder den med guld. Og uden frelsens nåde givet af Gud er mennesker ikke andet end støv, som kun kan se frem til dommen i ilden.
Men Gud fjernede al synden og alle vores overtrædelser ved at få Jesus Kristus, Messias, til at modtage dåben og bløde til døden, selvom vi forblev syndere. En sådan frelse blev ned til mindste detalje profeteret af Kong David cirka tusind år før Messias ankom: ”Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. For han ved, at vi er skabt, husker på, at vi er støv”, (Sl 103:12-14).
Før vi kendte til Guds retfærdighed, var menneskehedens retfærdighed vores standard i livet. Også jeg var sådan, før jeg kendte til Guds gave om frelsen og ikke troede på hans Ord. Faktisk havde jeg ikke engang min egen retfærdighed, men jeg anså stadig mig selv for at være anstændig. Siden min barndom har der været flere tilfælde, hvor jeg ikke kunne udstå uretfærdighed og kom i slåskamp med folk, som var meget stærkere end jeg. ”Lev et retfærdigt liv” havde været mit motto. Fordi jeg var fuld af min egen retfærdighed og ikke kunne se mig selv i Guds øjne, kunne jeg ikke se Guds retfærdighed. Så jeg anså mig selv for at være bedre end andre og prøvede virkelig at leve retfærdigt.
Men sådan en skabning som jeg selv var ikke andet end en syndig masse foran Guds retfærdighed. Jeg var ikke en sådan person, som kunne overholde blot et af de Ti Bud eller de 613 forordninger, som Gud beordrede, at man skulle overholde. Den kendsgerning, at jeg havde viljen til at overholde dem, var i sig selv en uretfærdig handling, som gjorde oprør mods Guds Ord og erklærede mig fuldstændig ude af stand til at gøre andet end synde, og det gik imod Ham. Hele menneskehedens retfærdighed er en uretfærdighed i Guds øjne.
Denne generation, som har mistet Gud og hans lov midt i en flodbølge af liderlighed og fordærv, har også mistet enhver form for skyld. Men vi må indse, at vi mennesker ikke kan gøre andet end at synde hver dag, og derfor er vi alle uden undtagelse dømt til at komme i helvede.
Vi Var Uretfærdige Og Fyldt Med Synd, Men Herren Har Nu Gjort Os til Sit Eget Folk Ved At Frelse Os Fra Vores Synder Med Evangeliet Om Vandet Og Ånden
Vi var alle uretfærdige, men gennem frelsegaven har Herren frelst sådanne skabninger som os fra alle vores synder. Hver stolpe i Helligstedet målte 4,5 m (15 fod) i højden og 67,5 cm i bredden (2,2 fod), var lavet af akacietræ, belagt med guld og oprejst som væggene i Helligstedet. Under hver stolpe var der to fodstykker af sølv, som skulle understøtte stolpen. Her manifesterer fodstykkerne af sølv, at Gud har frelst du og jeg fuldstændigt på egen hånd.
Sandheden, at Gud har frelst os fra synd, er hans kærlighed, idet at Jesus Kristus kom til jorden og blev døbt for at tage vores synder på sig, bar fordømmelsen for vores synder ved at dø på korset og har derved frelst os fra al synd i verden og fra fordømmelsen. Ved at tro på denne frelsegave, som han har givet os, er vi blevet født på ny. Denne frelsegave, som Gud har givet os, er ufordærvelig som guld, og den forandrer sig aldrig.
Frelsen, som Vorherre har givet os, er skabt af Jesu dåb og blod, og den har fuldstændigt og aldeles renset alle vores synder bort. Det er fordi, at Herren har frelst os fra alle vores synder, at du og jeg er blevet fuldstændigt udfriet af synden, som vi begår i vores tanker, i vores fantasi og med vores faktiske handlinger. Ved at tro på frelsegaven, som Gud har givet os i vores hjerter, er vi blevet hans dyrebare helgener. Gennem de to fodstykker, som understøttede hver stolpe i Tabernaklet, fortæller Gud os om frelsen gennem vandet og Ånden. Gud fortæller os, at det er 100 % hans nåde og gave, at vi er blevet hans børn.
Hvis vi tager troen på Jesu dåb og blod fra os, så er der ikke noget tilbage af os. Vi var alle bestemt til at blive dømt for synden. Vi ville have været dødelige skabninger, som skulle ryste foran vores sikre død i overensstemmelse med Guds lov, som erklærer, at syndens løn er død, som skulle erkende og begræde den retfærdige dom i ilden, som ventede os. Det er derfor, at vi intet er, hvis vi udelader vores tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Nu hvor vi lever i en tid, som er gennemsyret af synd, så må vi aldrig glemme, at vores skæbne ville have været blot at vente på dommens ild. Vi var ikke andet end dødelige skabninger. Men Guds nåde er blevet givet os, fordi han har givet os frelsen gennem vandet og Ånden. Messias kom til denne jord, blev døbt af Johannes Døberen, udgød sit blod og døde på korset, genopstod fra de døde igen og har derved frelst os alle fra alle vores synder, al vor uretfærdighed og hele vores fordømmelse. Ved at tro på dette fuldendte evangelium om vandet og Ånden og blodet er vi nu blevet frelst fra alle synder, og vi kan kun takke Gud med troen.
Selvom vi er utilstrækkelige i kødet, så prædiker jeg, vores arbejdere, vores præster, om evangeliet om vandet og Ånden over hele verden. Selvom denne tid er så fordærvet, så er vi i stand til at tjene Herren i renhed, fri for enhver ondskab, fordi vi tror på evangeliet om vandet og Ånden. At vi har fået dette på sinde skyldes ikke vores egne evner, men at Herren har givet os hellighed ved at iklæde os sin frelses nåde.
Det er fordi, at Herren har frelst os fuldstændigt fra synd og forbandelse, at vi er blevet iklædt hans frelses magt, og det er udelukkende på grund af dette, at vi er blevet i stand til i renhed at tjene Herren. Fordi Herren har frelst os fra alle vores synder med evangeliet om vandet og Ånden. Jeg tror på, at vi kan tjene Ham på trods af vores utilstrækkeligheder, fordi vi ikke længere er bundet af vores synd, mangelfuldhed eller fordømmelse.
At Jeg Er Den Jeg Er Skyldes Absolut Guds Nåde
Dette er i sandhed umulige ting at gøre, hvis det ikke var for Vorherres nåde. At udbrede evangeliet om vandet og Ånden over hele verden og tjene dette evangelium fuldstændigt ville ikke have været muligt overhovedet, hvis ikke det havde været for Guds nåde. Det er 100 % gennem Guds nåde og frelsen, som Gud har givet os, at du og jeg er i stand til at leve vores liv i forsvaret for og i tjeneste ved evangeliet.
Vi er blevet søjler i Guds tempel (Åb 3:12) og hans Kongeriges folk i troen. Fordi Herren har givet os tro som guld, lever vi nu i Guds Hus. I denne tid, hvor verden oversvømmes af synd og drukner i synd, i en æra, hvor folk glemmer eller endda håner Gud, er vi blevet vasket med rent vand og er blevet rene, og vi har været i stand til at drikke rent vand og tjene Herren i renhed – ord kan ikke udtrykke hvor dybt taknemmelig jeg er for denne velsignelse.
Det er i sandhed sådan vores tro er. Hvordan kunne vi være blevet retfærdige? Hvordan kunne vi have kaldt os selv retfærdige, når der ingen godhed er i os? Hvordan kunne så syndige skabninger som du og jeg være blevet syndfri? Kunne du være blevet syndfri og retfærdig ved dit eget køds retfærdighed? Dit køds tanker, dine egne gerninger, og dine egne anstrengelser – kunne noget af dette gøre dig syndfri og retfærdig? Kunne du være blevet retfærdig, hvis ikke det var for troen på evangeliet om vandet og Ånden? Kunne du være blevet retfærdig, hvis ikke det var for din tro på Guds frelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned? Kunne du være blevet retfærdig uden at tro på din egen frelse gennem evangeliet om vandet og Ånden opfyldt af Messias og åbenbaret i Guds Ord? Det kunne du aldrig! Ved kun at tro på den karminrøde tråd kan vi aldrig blive retfærdige.
Fordi Jesus Kristus, vor Frelser og Messias, bar al verdens synd på sine skuldre, også synderne igennem hele vores levetid, gennem den dåb, som han modtog af Johannes Døberen for at rense alle vores synder bort i vort sted, er vi blevet retfærdige gennem troen. Ligesom det hellige offer i det Gamle Testamente bar synden, når synderne eller ypperstepræsten lagde hænderne på dets hoved, så accepterede Jesus på det Nye Testamentes tid, at al verdens synd blev overført til ham ved at blive døbt af Johannes Døberen. Jesus tog faktisk alle vores synder på sig gennem dåben (Matt 3:15). Og Johannes Døberen bevidnede, at han var ”Guds lam, som bar verdens synd”, (Joh 1:29).
Da han havde modtaget dåben, levede Jesus de næste tre år af sit liv for vores frelse og endte al vor synd og fordømmelsen for synden ved at gå til korset og opgive sin egen krop til Gud, som et stille lam foran dets hyrder, og har givet os nyt liv.
Det er fordi, at Jesus Kristus tog vores synder på sig gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, at han stille opgav sit liv og blev naglet på hænder og fødder, da han blev korsfæstet af romerske soldater. Da han hang på korset, udgød Jesus alt det blod, han havde i sig. Og han satte punktum for vores frelse, da han sagde: ”Det er fuldbragt”, (Joh 19:30).
Således døde han, men genopstod på tredjedagen og steg til himmels og er blevet vores Frelser ved at give os evigt liv. Ved at bære verdens synd gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, og ved korset, genopstandelsen og opstigningen til himmels er Jesus blevet vores fuldendte Frelser. Og Bibelen siger: ”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:18).
Tro Kun På Blodet På Korset Og Doktrinen Om Gradvis Helliggørelse Har Aldrig Frelst Jer Helt fra Jeres Synder
Kristne bør vide, at de ikke kan frelses fuldstændigt fra deres synder ved kun at tro på Jesu blod på korset. Fordi folk synder hver dag med deres øjne og handlinger, kan de ikke rense deres synder bort ved kun at tro på blodet på korset. En af de mest vedholdende overtrædelser begået i folks liv i dag er seksuel umoral. Eftersom en kultur, hvor ligefrem og vulgær seksualitet gennemsyrer verden, er synden inkorporeret i kødet. Bibelen befaler os ikke at begå utroskab, men nutidens virkelighed er, at mange mennesker ender med at synde, selvom de ikke vil, fordi omstændighederne er som de er i dag.
Gud siger, at enhver, som kigger på en kvinde og begærer hende, allerede har begået utroskab i sit hjerte (Matt 5:28), og alligevel er det sådan, at alt vores øjne ser i dag er vulgært. Så folk begår liderlige synder hver eneste minut og hvert sekund. Når det nu er sådan, hvordan kan de så blive helliggjorte ved at bede angrende bønner og træde ind i Guds rige? Hvordan kan de blive retfærdige? Bliver deres hjerter retfærdige, når de disciplinerer dem selv igennem længere tid, og bliver de så helliggjorte, når de bliver gamle? Bliver deres personligheder blidere? Bliver de mere tålmodige? Selvfølgelig ikke! Der sker nøjagtigt det modsatte.
Blandt de dominerende kristne doktriner er ”doktrinen om gradvis helliggørelse”. Denne doktrin påstår, at når kristne igennem længere tid tror på Jesu død på korset, dagligt beder angrende bønner og dagligt tjener Herren, så vil de gradvist blive helliggjorte og få et godt temperament. Den hævder, at jo mere tid, der går, siden vi begyndte at tro på Jesus, jo mere bliver vi syndfrie og vores handlinger bliver dydige, og når døden nærmer sig, så er vi blevet fuldstændigt helliggjorte og derfor fuldstændigt syndfrie.
Og den hævder også, at fordi vi har bedt angrende bønner hver eneste dag, så ville vi være vasket rene for synden hver dag, ligesom vi vasker vores tøj, og derfor, når vi til sidst dør, så ville vi komme til Gud fuldstændigt retfærdiggjorte. Der er mange, der tror på dette. Men det er ikke andet end en hypotetisk anskuelse skabt af mennesker.
Romerbrevet 5:19 siger: ”For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én eneste lydighed”. Dette afsnit fortæller os, at vi alle blev syndfrie ved én mands lydighed. Det, som du og jeg ikke kunne gøre, det opnåede Jesus Kristus, da han personligt kom til denne jord. Idet han vidste, at du og jeg ikke kunne befri os selv fra synden, sonede Jesus synden i vort sted, noget, som hverken du eller jeg ville kunne gøre. Ved at komme til denne jord, modtage dåben, ved at blive korsfæstet og genopstå fra de døde igen, har han frelst du og jeg og renset os fra synden én gang for alle.
At Jesus Kristus kunne give frelsen til sit folk ved syndernes forladelse skyldtes, at han adlød Guds vilje. Ved at adlyde Guds vilje som Messias har Jesus Kristus kastet frelsens nåde ud over os gennem sin dåb, korset og genopstandelse. Ved således at give os frelsens gave opfyldte Jesus syndernes forladelse til fuldkommenhed. Og nu, ved troen, er vi blevet iklædt frelsens nåde, for Herren har opfyldt vores frelse fra synd, som aldrig kunne være nået gennem vores egne anstrengelser.
Men de fleste kristne tror ikke på dåben, som Jesus modtog, men tror i stedet kun på det blod, han udgød på korset, og forsøger at blive helliggjorte gennem deres egne gerninger. Med andre ord tror folk stadig ikke på Matthæusevangeliets kapitel 3, som fortæller os, at det første, Jesus gjorde i sit offentlige liv, var at modtage dåben fra Johannes Døberen, og det på trods af, at Jesus tog hele menneskehedens synd på sig, da han blev døbt af Johannes Døberen. Det er sandheden, som er bevidnet af alle fire evangelister.
Jesus tog vores synder på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, menneskehedens repræsentant og den største født af en kvinde, og alligevel er der så mange mennesker, som ignorerer denne kendsgerning og ikke tror på den. Sådanne mennesker tror på Jesus uden at tro på hans dåb og priser inderligt kun det dyrebare blod på korset, som han udgød. De pines ved Jesu død på korset, og deres følelser kommer i kog, og de himler op, mens de priser ham og råber: ”Der er vidunderlig kraft i blodet. Der er magt, miraklernes magt i Lammets værdifulde blod”. De forsøger med andre ord at gå til Gud med energien fra deres egne følelser, styrke og magt. Men I må erkende, at jo mere de gør dette, jo mere hykleriske bliver de og foregiver at være hellige, men faktisk akkumuleres synden i deres hjerter i al hemmelighed.
Hvordan Kan Vi Tro På Jesus Som Vores Frelser Uden At Kende Evangeliet Om Vandet Og Ånden?
Når vi hører folk tale om Tabernaklet, ser vi ofte, at de ikke har det mindste begreb om, hvad de faktisk snakker om. Når det handler om at tro på Tabernaklet, hvordan kan vi så bare tro på det, som vi lige synes er passende? Fordi frelsen fra synd, som Herren har opfyldt, er så omfattende, har Gud gjort os i stand til at erkende hvor kompleks og hvor konkret vores frelse rent faktisk er blevet opfyldt.
Gennem Tabernaklet har han også fået os til at erkende, at Herren har frelst os med den purpurblå og den purpurrøde tråd, vandet og blodet. Vi kommer til at se, at Herren kom for at rense vores synd bort: ”Ikke kun med vandet, men med vandet og blodet”, (1 Joh 5:6). Vandet, blodet og Ånden, som vi tror på, er et. Det er ved at komme som et menneske, ved at blive døbt af Johannes Døberen, ved at dø og genopstå fra de døde igen, at Gud har frelst os.
Gennem Tabernaklet er vi blevet i stand til at opdage og tro på dette detaljerede portræt af frelsen. Ved at studere de to tappe og fodstykkerne af sølv på hver stolpe, har vi erkendt den metode, som Jesus anvendte til at frelse os fra vores synder. Og vi har således fundet sandheden, at vi må helt sikkert tro på Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Bortset fra Bibelen kan vi ikke finde oprindelsen til denne frelse andetsteds. Vi har brug for frelsegaven, som består af disse to elementer, dåben og korset. Dem, som tror på denne sandhed, kan så blive dem, som er født af Gud. Ved at udfri os fra vores synder med vandet og Ånden, har Gud opfyldt vores frelse til fuldkommenhed.
Med andre ord var der to tappe under hver stolpe sat fast i to fodstykker af sølv. Denne sandhed er absolut nødvendig og utrolig vigtig for os og vores frelse fra synden. Det mest kritiske er, at vi skal tro på frelsen, som Gud har fuldendt for os, for hvis vi ikke tror på denne sandhed om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, kan vi aldrig blive frelst.
Som hver stolpe i Tabernaklet havde brug for to fodstykker af sølv til at stå på, så er det absolut nødvendigt, at der er to aspekter af hans nåde, når det drejer sig om at tro på Jesus Kristus. Hvad er de to? Det er, at Jesus tog vores synder på sig ved at blive døbt, og at han bar forbandelsen og dommen for vores synder ved at bære dem til korset og ved at blive korsfæstet. Enhver, som bliver retfærdiggjort, kan kun blive det, når han eller hun fuldstændigt tror på disse to aspekter af nåden i den fuldendte frelse. Vores tro på både Jesu dåb og blodet på korset, de to højdepunkter i hans frelsegave, får os til at stå fast i Guds hus. Da de to tappe blev sat fast i de to fodstykker af sølv, kunne hver stolpe stå fast.
På samme måde er det ved vores korrekte tro, som tror på de to højdepunkter i hans frelse, at vi bliver Hans sande skyldfrie folk. Ved at tro på evangeliet om vandet og blodet, som Jesus gav os, modtager vi troen som guld, som er evigt uforanderligt. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, bliver vi helgenerne, som har modtaget frelsen ved den fuldendte udfrielse fra synden.
Teologi Indtil Nu Og Evangeliet Om Vandet Og Åndens Tid
Når man udelader den tidlige kirkes tid, siden Milanoediktet 313 e.Kr., har kristendommen, også nutidens kristendom, udbredt evangeliet om korset, som ikke indeholder Jesu dåb. Fra den tidlige kirkes tid fra 313 e.Kr., som gjorde kristendommen til den officielle romerske religion, havde kristendommen prædiket evangeliet om vandet og Ånden, men efter kom den romerskkatolske kirke til at dominere den religiøse scene. Fra det tidlige 14. århundrede begyndte en kultur at opstå, som fokuserede på alt omkring menneskeskabte ideer og som kaldte på en gendannelse af menneskeheden. Først tog det form i velhavende bystater i Norditalien. Det var Renæssancen.
Omkring det 16. århundrede begyndte understrømningerne fra denne kultur, som opstod i Italien, at blive udbredt over hele den vestlige verden, og akademikere, som studerede humanistisk, menneskeskabt filosofi, begyndte at studere teologi. De begyndte at etablere kristne doktriner ved at fortolke Bibelen med deres egne hoveder. Men fordi de ikke kendte sandheden, kunne de ikke fuldstændigt forstå Bibelen. Så det de ikke kunne forstå med deres hoveder, overvandt de ved at blande det med deres verdslige viden og tanker, og således skabte de deres egne kristne doktriner.
Som resultat af dette opstod et væld af kristne teologier og doktriner: Lutheranismen, Calvinismen, Ny Teologi, konservatismen, Arminianismen, Rationalisme, Kritisk Teologi, Mystisk Teologi, Frigørelsesteologi, Feministisk Teologi, Sort Teologi og selv Ateistisk Teologi osv.
Kristendommens historie virker måske meget lang, men den er faktisk ikke så lang. 300 år efter den tidlige kristne kirke kunne folk stadig lære om Bibelen, men det var snart ovre med Middelalderens indtog, kristendommens mørke tid. I den tid var det en forbrydelse, at almindelige mennesker læste Bibelen, og man blev straffet med halshugning. Det var ikke før 1700-tallet, da teologiens vinde blæste hen over os, at kristendommen begyndte at blomstre i 1800 og 1900-tallet som teologierne voksede, men nu er mange mennesker faldet for mystiske doktriner og tror på Gud baseret på deres egne personlige erfaringer. Men på trods af de mange forskellige teologiske afarter, så har alle retninger i kristendommen én fællesnævner, nemlig troen på Jesu blod.
Men er det sandheden? Da I troede på det, forsvandt jeres synder så? I synder hver dag. I synder hver dag med jeres hjerter, gerninger, handlinger og utilstrækkeligheder. Kan I blive udfriede fra disse synder blot ved at tro på Jesu blod, som han udgød på korset? At Jesus bar vores synd på sine skuldre ved at blive døbt og døde på korset er den bibelske sandhed. Alligevel er der så mange mennesker, som siger, at deres synder er blevet tilgivet ved kun at tro på blodet på korset og ved at bede angrende bønner hver dag. Blev jeres synder i hjertet og i jeres samvittighed renset bort ved at bede angrende bønner? Det er umuligt.
Hvis I er kristne, så må I nu kende og tro på frelsen gennem denne sandhed, at Jesus kom til denne jord og tog hele verdens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen. På trods af dette ignorerer I så stadig sandheden og forsøger I slet ikke at kende den eller tro på den? Hvis det forholder sig sådan, så begår I den synd at håne Jesus, at nedgøre hans navn og foragte hans navn, og I kan ikke sige, at I virkelig tror på Jesus som jeres Frelser. Ved at udelade Jesu dåb fra denne frelse opfyldt af Jesus Kristus og
Og alligevel er der mange kristne, der ikke tror på sandheden, som den er, nemlig at Jesus har renset alle vores synder bort, men i stedet følger de deres egne forkvaklede sandheder, som de ønsker at tro på. I vore dage er deres hjerter blevet forhærdede på grund af deres fejlagtige tro på doktriner, og de tror, at deres synder kan renses bort blot ved at tro på blodet på korset.
Men svaret på frelsen, som Gud planlagde den, er som følger: Vi kan modtage den evige tilgivelse for synd ved at tro på Jesu dåb, hans død på korset og hans genopstandelse. Men der er et utal af folk, som tror på Jesus, men som udelader hans dåb fra denne sandhed om frelsen, og de misforstår og mistror den følgende ligning og tror, den er en ubrydelig lov: ”Jesus (korset og hans genopstandelse) + angrende bønner + dydige handlinger = frelsen opnået gennem gradvis helliggørelse”. Dem, som tror på denne måde, siger kun med deres læber, at de har modtaget syndernes forladelse. Men sandheden er, at deres hjerter er fyldt med dynger af synd, som er uforløste.
Har I stadig synd i jeres hjerter? Hvis I har synd i jeres hjerter, selvom I nu tror på Jesus, så er der helt klart et problem med jeres tro. Det skyldes, at I kun tror på Jesus som et religiøst spørgsmål, at jeres samvittighed ikke er ren, og at I er syndige. Men den kendsgerning, at I kan erkende, at der stadig er synd i jeres hjerter, er i sig selv ekstremt heldigt. Hvorfor? Fordi dem, som virkelig indser, at de stadig er syndige, vil erkende, at de ikke kan andet end at komme i helvede på grund af den synd, og når de gør det, kan de endelig blive fattige i ånden og derved blive i stand til at høre Ordet om den sande frelse.
Hvis I ønsker at modtage syndernes forladelse fra Gud, så må jeres hjerter være klar til det. Dem, hvis hjerter er klar i Guds øjne, erkender: ”Gud, jeg ønsker at modtage syndernes forladelse. Jeg har længe troet på Jesus, men jeg er stadig syndig. Fordi syndens løn er død, kan jeg ikke undgå at komme i helvede”. På den måde indser de, at de er fuldstændigt syndige i Guds øjne. Dem, som genkender Guds Ord, dem, som tror på, at Guds Ord opfyldes præcis som det beskrives – det er kun dem, hvis hjerter er klare.
Gud møder sådanne sjæle uden undtagelse. Sådanne mennesker hører hans Ord, ser Ordet med deres egne øjne og bekræfter det, og når de gør det, kommer de til at erkende: ”Åh, jeg har troet på den forkerte måde. Og utallige mennesker begår den samme fejl nu”. Og ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, på trods af hvad andre måske siger, modtager de syndernes forladelse.
Dem Som Er Blevet Frelst Fra Alle Deres Synder Må Forsvare Deres Tro Ved At Tro På Evangeliet Om Vandet Og Ånden
Men denne verden er fyldt med utallige onde doktriner, som kan gøre selv de genfødtes hjerter urolige og fordærvede. Vorherre Jesus advarede os: ”Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej”, (Mark 8:15). Men vi kan ikke engang tælle, hvor mange fejlagtige lærdomme der er, som fordærver folks hjerter, når blot de hører dem én eneste gang. Vi må indse, hvordan denne verden bølger op og ned i seksuelt fordærv.
Vi, som tror, må vide helt præcist, hvilken tid vi nu lever i og forsvare vores tro. Men selvom vi lever i sådan en syndig verden, så er den uanfægtede sandhed i vores hjerter, at Herren har udfriet os fra synden. Bekendelsens ord, som bevidner vores uændrede frelse, er evangeliet om vandet og Ånden. Vi må tro på sandheden, som ikke rystes af verden eller trækkes rundt af den.
Alt i denne verden er ikke sandhed. Gud fortalte os, at de retfærdige ville overvinde verden. Det er ved deres tro på evangeliet om den uforandrede sandhed, at de retfærdige kan overvinde djævelen og triumfere over verden. Selvom vi er utilstrækkelige, er vores hjerter, vores tanker, vores kroppe stadig i Guds hus og står med troen fast på evangeliet om frelsen. Vi står fortsat helt fast på evangeliet om vandet og blodet med hvilket Herren har frelst os.
På grund af dette er vi så taknemmelige overfor Gud. Ligegyldigt hvor meget synden dominerer i denne verden, så har vi retfærdige i det mindste uplettede samvittigheder og tro, der skinner som guld i vores hjerter. Vi de retfærdige vil alle leve et liv, som overvinder verden ved denne tro. Indtil den dag Herren vender tilbage, og også når vi er i hans rige, vil vi prise denne tro. Vi vil for altid prise Herren, som har frelst os, og prise vores Gud, som har givet os denne tro.
Eftersom denne sande tro, som vi har med os op til Gud, er rejst på en klippe, så vil den ikke rystes under nogen omstændigheder. Ligegyldigt hvad der sker med os, mens vi lever i denne verden, indtil den dag vi står foran Herren, så vil vi forsvare vores hjerter med troen. Selvom alt i denne verden bliver ødelagt, selvom denne verden drukner i synd, og selvom denne verden bliver værre end Sodoma og Gomorra fra gammel tid, så vil vi ikke følge denne verden, men vil kysk tro på Gud, vi vil stræbe efter hans retfærdighed, og vi vil fortsætte med at udføre det arbejde, som udbreder disse to former for nåde (Jesu dåb og hans død på korset) i frelsen, Guds sande nåde.
Dem Som Foregiver At Tro På Det Sande Evangelium
Selvom de faktisk ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, så er der nogle mennesker, som foregiver at tro på sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Men vi kan se, at sådanne mennesker har synd i deres hjerter, fordi de ikke oprigtigt tror på evangeliet om vandet og Ånden. De er som dem, der tabte øksen, som de havde lånt af deres naboer, i vandet (2 Kong 6:5).
På samme måde er det muligt, når behovet opstår, at nogle mennesker kan gøre brug af evangeliet om vandet og Ånden for en kort stund. Men uden at tro på, at dette evangelium om vandet og Ånden er sandheden, er de ikke i stand til at tale om den sande tro, når de prædiker eller dyrker fællesskabet. Og dem, som er uden tro, ender på tragisk vis med at opgive deres liv i troen på halvvejen. Men sandheden om evangeliet om vandet og Ånden ændrer sig ikke, og det er derfor, at de må tro på dette evangelium om vandet og Ånden.
Men når de citerer Hebræerbrevet 7:12, som siger: ”Når der sker en forandring med præstedømmet, sker der nødvendigvis også en forandring med loven”, så hævder nogle mennesker, at ”Loven er også ændret. Så den frelse, som Jesus opfyldte, var ikke rigtigt opfyldt i overensstemmelse med metoden i det Gamle Testamente. Jesus Kristus kom og har frelst os blot ved at dø på korset, en tilpasset metode”. Andre siger: ”Det virker sandsynligt, at det var, da Jesus døde på korset, at Gud overførte synden til sin Søn”.
Men sådanne påstande er forfejlede og grundløse. Vi kan nemt afvise deres påstande ved at spørge: ”Betyder dette så, at Gud blot korsfæstede Jesus, som var syndfri, og først da overførte verdens synd til ham?” Når vi tror på Guds Ord, så må vi tro på det, som det er, og ikke insistere på vores egne ideer. Selvom vi måske har vores egne overbevisninger, så må vi gøre op med vores egen selvretfærdighed og tro på Guds Ord, når Bibelen fortæller os, at disse overbevisninger er forkerte.
Jo mere tiden går, jo mere taknemmeligt og værdifuldt er den kendsgerning, at Herren har frelst os med evangeliet om vandet og Ånden. Da vi troede på vores egen måde, var der tidspunkter, hvor vores liv i troen var i fare, og vi faldt næsten væk fra kirken. Men ligesom to tappe holdt hver stolpe i Tabernaklet oppe ved at blive sat fast i to fodstykker af sølv, holder vores tro på Jesu sandhed – at han tog vores synder på sig ved at blive døbt og ved at blive korsfæstet - os fast. Ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at bære vores fordømmelse ved at blive korsfæstet og udgyde sit blod, så har Vorherre frelst os fra alle vores synder. Så derfor vil vores tro ikke bølge frem og tilbage for altid.
I Ordsp 25:4 står der: ”Fjern slaggerne fra sølvet, så får sølvsmeden et kar ud af det”. På samme måde har Jesus med sin dåb og blodet renset os fra alle disse beskidte ting, fra menneskehedens synd og gjort os til Guds retfærdigheds tjenere, selvom mange onde, modbydelige og fordærvede tanker opstår af vores kød. Herren har renset os fra verdens synd. Ved at blive døbt af Johannes Døberen og derved acceptere alle vores synder én gang for alle og ved at blive korsfæstet og udgyde sit blod og derved bære forbandelsen for vores synder, har Jesus vasket os rene fra verdens synd.
Derfor er dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, garanteret deres evige frelse. Nogle gange virker vores handlinger måske bekymrende, men evangeliet om vandet og Ånden holder vores tro fast ligesom fodstykkerne af sølv støttede hver stolpe ved at holde fast i de to tappe.
Frelsens Evige Nåde Som Holder Os
Lad os nu vende vores opmærksomhed mod tværlægterne, som holdt stolperne i Tabernaklet sammen. I 2 Mos 26:26-27 står der: ”Du skal lave tværlægter af akacietræ, fem til plankerne i den ene af boligens sider og fem til plankerne i den anden af boligens sider og fem tværlægter til plankerne i boligens bagvæg, mod vest”. Tabernaklets overordnede form var rektangulær. Søjler var placeret ved indgangen til Tabernaklet og til forhænget i det Allerhelligste, og resten var lavet af stolper. Disse stolper var sat fast med fem tværlægter.
For at holde disse tværlægter på plads var der fem guldringe på hver stolpe, og tværlægterne selv, som var lavet af akacietræ, var også belagt med guld. De fem tværlægter var placeret på stolperne på alle tre sider af Tabernaklet; nord, syd og vest. Eftersom stolperne blev holdt fast af disse tværlægter, som gik gennem ringe af guld, blev det hele på plads. Støttet ved foden af fodstykker af sølv og i siderne af fem tværlægter stod stolperne helt fast.
På samme måde som de 48 stolper blev holdt sammen af fem tværlægter og støttede hinanden, således er Guds folk også bundet sammen med Gud af evangeliet om vandet og Ånden. Guds kirke er det sted, hvor dem, som har modtaget frelsegaven om vandet og Ånden, samles i fællesskab og lever deres liv i troen. Jesus sagde til Peter, at han ville bygge sin kirke på en klippe (Matt 16:18-19). Stedet, hvor Guds Kongerige skabes ved at forsamle dem, som har modtaget syndernes forladelse, er Guds Kirke. Gud viser os, at han har frelst os helt fra verdens synd ved Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
2 Mos 26:28 siger: ”Den midterste tværlægte, midt på plankerne, skal gå fra den ene ende af væggen til den anden”. Denne midterste lægte var så lang, at den kunne binde alle plankerne sammen på den ene side på én gang. Hvad er betydningen af, at den midterste lægte skulle gå fra den ene ende af væggen til den anden? Det betyder, at de retfærdige forenes med hinanden, og at deres tro skaber et fællesskab med hinanden. Med andre ord kan de danne et fællesskab med hinanden i troen ved at tro på frelsen opfyldt gennem evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren. De retfærdige ser øje til øje i troen. Det er derfor, at vi faktisk kan føle fællesskabet i vores hjerter, når vi mødes med andre helgener eller præster i troen.
”Én Tro, Én Dåb Og Én Gud”
Lad os kigge på Efeserbrevet 4:3-7: ”Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus”. Apostelen Paulus fortalte os, at vi skal stræbe efter at overholde enheden i Ånden med fredens bånd. Jesu dåb og korset – når vi modtager frelsens gave skabt af de to, så kommer freden ind i vores hjerter. Når vi modtager syndernes forladelse i vores hjerter, så bliver vi én familie i Kristus. Kort sagt bliver vi ét legeme.
”Én Herre”. Jesus Kristus, som har frelst os, er én. ”Én tro”. Hvad tror I på? I tror på frelsen gennem Jesu blod og vand og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. ”Én dåb”. Apostelen Paulus understregede endnu en gang Jesu dåb. Han henviste ikke til korset her, men lagde snarere vægt på Jesu dåb, som betingelsesløst rensede alle troende. Det, at vi tror på hans dåb, er at blive døbt i Kristus og således har vi iklædt os Kristus (Gal3:27). ”Én Gud”. Gud er en. Denne Gud har frelst os ved at sende sin egen Søn.
Alt dette henviser til én tro på vandet, blodet og Ånden (1 Joh 5:8). Det er, når vi har troen på evangeliet om vandet og Ånden, at vores hjerter kan danne et fællesskab med andre. Dem, som har modtaget syndernes forladelse, kan møde hinanden ansigt til ansigt. Der er måske nogle få gange, hvor de ikke fuldstændigt kan forstå hinanden. Men som den midterste lægte gik gennem stolperne på midten fra den ene ende til den anden, så kan alle forenes med hinanden, hvis de virkelig har modtaget syndernes forladelse i deres hjerters indre. ”Denne broder er også blevet frelst fra synden, men hans kød er svagt, og der er mange kødelige rester tilbage i hans hjerte. Ligesom alle andre bærer han også ondskabens sæd, men Herren har alligevel udfriet ham fra synden med evangeliet om vandet og Ånden”. På den måde kommer de til at forstå hinanden og priser Herren.
Ligegyldigt hvor utilstrækkelige folk end må være, så vil deres ansigter lyse, deres tanker vil lyse op, og de vil være i stand til at danne et fællesskab med andre, når de modtager syndernes forladelse og bliver i Kirken. De retfærdige kan se hinanden i øjnene. Hvad gør det muligt? Tro gør det muligt. De ser hinanden i øjnene ikke på grund af andre årsager, men på grund af troen. Hvad forklarer så vores manglende evne til at danne et fællesskab med andre? Vi kan ikke dele vores hjerter med dem, som ikke er i Kristus, fordi de i deres hjerter ikke tror på sandheden, på evangeliet om vandet og Ånden. Dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan ikke danne fællesskab med os overhovedet.
Brødre og søstre, hvad er det helt præcist Guds kirke er? Det er en forsamling af dem, som er blevet helliggjorte i Kristus Jesus, kaldet helgener (1 Kor 1:2). Det er en menighed af dem, som tror på sandheden, at Jesus Kristus har vasket alle deres synder bort ved at blive døbt, at han har frelst dem ved at bære disse synder og bære fordømmelsen på korset, og at han genopstod fra de døde og er derved blevet vores Frelser. Guds Kirke er intet andet end denne forsamling af dem, som er blevet til ét ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Det er fordi, at denne tro både er i mit hjerte og i jeres hjerter, at vi kan se hinanden i øjnene, når vi er i hans kirke. Ligesom Gud ikke ser på, hvordan vi ser ud udadtil, men ser på vores hjerters indre, når han ser os, så er vi, som er blevet frelste ved syndernes forladelse, ikke optagede af det ydre, men danner et fællesskab ved at se på det indre i hinandens hjerter. ”Tror denne person virkelig på sandheden af hele sit hjerte?” – Det er det, vi kigger på. Ligegyldigt hvilken forskel der er på hans/hendes personlighed, så betyder det ingenting, så længe denne person tror på ”én Herre, én tro, én dåb; én Gud og Fader til alle”.
Fordi vi tror, er vi blevet søjlerne og stolperne i Tabernaklet, og fordi vi tror, er vi blevet Guds familie. Tror I på evangeliet om vandet og Ånden? Det er fordi, vi tror, at vi spreder frelsens lys over hele verden, ligesom det pure guld (tro) skinner i Guds Hus. Vi kan dele vores hjerter med dem, som for nyligt har modtaget syndernes forladelse, for Helligånden hviler også i deres hjerter. Hvis blot vi har modtaget syndernes forladelse, så kan vi alle danne et fællesskab med hinanden, men hvis vi ikke har modtaget syndernes forladelse, så kan vi ikke danne et fællesskab med hinanden. Syndere, som diskriminerer folk baseret på deres ydre, behandler hinanden forskelligt på baggrund af overfladiske aspekter såsom udseende, rigdom, berømmelse, men vi de retfærdige gør bare ikke sådan noget i vores hjerter. Der er ingen diskrimination blandt de retfærdige.
Når folk først modtager syndernes forladelse, spørger jeg dem ofte: ”Har I virkelig modtaget syndernes forladelse? Er I stadig syndige eller er alle jeres synder forsvundet? For resten, så må I have en masse spørgsmål om Bibelen, har I ikke? Bare spørg efterhånden som de dukker op i jeres liv som troende. Og jeres utilstrækkeligheder vil blive afsløret, og I vil sikkert begå nogle fejl hen ad vejen. Men lederne og dem, der er gået forud for jer i kirken, vil hjælpe jer, så alt skal nok blive rigtig godt”.
Brødre og søstre, vi de retfærdige har brug for kirken. Tabernaklet betyder også Guds Kirke. Dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan ikke komme ind i Guds kirke og bo i den. Dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, kan ikke komme ind i og kan ikke bo i hans kirke. Kun dem, som tror på sandheden, kan bo i kirken, blive Guds folk og hans arbejdere og se Guds nåde. Det er ikke kun ved blodet, eller noget tilsvarende i kødet, at folk kan blive Guds børn. Ligegyldigt hvor overbevisende nogle præster forekommer, så er de ikke Guds børn, hvis ikke de tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Jesus Som Kom Gennem Vandet Og Blodet Har Frelst Os Fuldstændigt
Det, som Herren gjorde, da han kom til denne jord, kan opsummeres ved hans fødsel, dåb, blodsudgydelse og genopstandelse. Alle disse er hans gerninger for syndernes forladelse. Jesus har opfyldt sin mission med sine gerninger i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd manifesteret i Tabernaklet var til for vores frelse fra synd. Guds frelse er så omstændig, at vi ikke skal tro på Ham på vores egen måde. Vi må tro på hans frelse, som den er.
Vores tro skal fuldstændig stemme overens med de to sandheder i hans frelse: hans dåb og hans blod på korset. Det er derfor, at de to tappe passede fuldstændigt sammen med hullerne i fodstykkerne af sølv. Vi kan ikke betragte sandheden, som Jesus har givet os, som blot én af verdens mange sandheder og blot tro på den på den måde. I og jeg er dem, som er blevet frelst fra synd i Guds øjne ved at tro på Jesu frelsegerninger manifesteret i fodstykkerne af sølv.
Tabernaklet fortæller os om Jesu detaljerede plan for frelsen, og denne frelse er faktisk allerede blevet opfyldt for os. Tro på de to frelsegaver, som Gud har givet os. Guld, som blev anvendt i Tabernaklet, henviser til troen. Hvis I tror på sandheden, som den er, kan frelsen og Herrens nåde blive jeres, men ikke hvis I ikke tror. Ønsker I at leve i Tabernaklet i troen, iklædt Guds nåde og under Hans beskyttelse eller ønsker I at blive fordømt for altid ved at fortsætte med ikke at tro? Hvis I kun tror på blodet på korset, så kan I ikke blive frelst. I må tro på, at blodet på korset og dåben er ét. Herrens gave består af disse to.
Guds Ånd hviler kun i vores hjerter, når vi tror på begge disse to elementer (Jesu dåb og blodsudgydelse). Helligånden hviler aldrig i hjerterne hos dem, som ikke tror på dem. Hvis I kun bekender jeres tro med læberne, men ikke tror med hjertet, og hvis jeres viden ikke er andet end en intellektuel øvelse, så kan I aldrig blive frelst. For at blive frelst så må I trække en klar grænse for jeres frelse: ”Indtil nu er jeg ikke blevet frelst. Den frelse, som jeg havde troet på, var ikke den rigtige. Men ved at tro på Jesus, som kom gennem vandet og blodet, er jeg nu blevet frelst”. Folk kan kun blive retfærdige, når de først har været syndige én gang. De må erkende, at som de ikke-frelste, er de dømt til at blive fordømt på for deres synder, og så bliver de fuldstændig frelste ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Med i den purpurblå og den purpurrøde tråd, Jesu dåb og blod, må vi modtage vores fuldendte frelse. Med hans dåb og blod har Herren givet os den fuldendte frelse som gave. For at forhindre os i at tro på vores egen måde har Herren i detaljer åbenbaret denne frelse gennem Tabernaklet. Fordi denne frelse er så værdifuld og fuldendt, er det værd for alle at tro. Tro ikke på blot ét aspekt af hans frelse, blodet på korset, men tro på både Jesu dåb og blod med det samme! Hvis der er nogen blandt os, som endnu ikke er blevet frelst, så er det mit inderlige håb, at han eller hun vil blive frelst ved at tro på denne sandhed.
Er der stadig nogen, som kun tror på Jesu blod? Der er så mange kristne, som tror på sådan et halvfærdigt evangelium. Men det er mit håb, at sådan en forkert tro aldrig vil invadere jeres hjerter igen. Ligegyldigt hvad der sker, kan jeg ikke tilhøre en flok ufrelste. Vi er dem, som er blevet frelst, ved at tro på disse to ting (den purpurblå og den karminrøde tråd) – det vil sige, Jesu dåb og blod. Jeg takker Gud for disse to frelsegaver gennem hvilke Herren har frelst mig. Fordi Gud har opfyldt min frelse fuldstændigt, er jeg allerede blevet befriet fra forbandelsen og for dommen.
Vores frelse, som er kommet gennem den purpurblå og den karminrøde tråd, er så dyrebar, at ord ikke kan beskrive det. Husk og tro på, at din frelse er fuldendt ikke blot ved blodet på korset, eller ved Jesu dåb, men både ved dåben og blodet på korset, og at det er ved at tro på disse to, at I kan blive Guds børn. Vi har fået evigt liv ved at tro på det evangeliske Ord om vandet og Ånden, mysteriet gemt i de to tappe og fodstykkerne af sølv i stolperne i Tabernaklet.
Jeg takker Vorherre, som har frelst os fra verdens synd. Halleluja!
