• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 11 : Tabernaklet

[11-16] De Åndelige Mysterier Gemt I Vidnesbyrdets Ark (2 Mos 25:10-22) 

De Åndelige Mysterier Gemt I Vidnesbyrdets Ark(2 Mos 25:10-22)
”De skal lave en ark af akacietræ, to og en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj. Du skal beklæde den med rent guld; både på indersiden og på ydersiden skal du beklæde den, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt på den. Du skal støbe fire guldringe til den og anbringe dem på dens fire fødder, de to ringe på den ene side og de to på den anden side. Du skal lave bærestænger af akacietræ og beklæde dem med guld, og du skal stikke bærestængerne ind igennem ringene på siderne af arken, så man kan bære arken med dem. Bærestængerne skal sidde i ringene på arken, de må ikke tages ud. Og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Du skal lave et sonedække af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt, og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem. Lav en kerub til den ene ende og en kerub til den anden ende; i begge ender skal I lave keruberne i ét med sonedækket. Keruberne skal brede vingerne opad, så de med deres vinger dækker over sonedækket, idet de står overfor hinanden; kerubernes ansigter skal være vendt mod sonedækket. Du skal lægge sonedækket oven på arken, og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne”. 
 
 
De Åndelige Mysterier Gemt I Vidnesbyrdets Ark
 
Dagens emne er Vidnesbyrdets Ark. Vidnesbyrdets Ark målte 113 cm (3,7 fod) i længden, 68 cm i bredden (2,2 fod) og 68 cm (2,2 fod) i højden, og den var lavet af akacietræ og belagt med det pure guld. Inden i denne ark var der to stentavler indgraveret med de Ti Bud og en gylden krukke med manna, og senere kom også Arons blomstrende stav til. Hvad fortæller disse tre ting inden i Vidnesbyrdets Ark os? Gennem disse ting vil jeg gerne give jer en grundig forklaring om Jesu Kristi tre missioner. Lad os nu undersøge den åndelige sandhed manifesteret i disse tre ting placeret inden i Vidnesbyrdets Ark. 
 
 
De To Stentavler Indgraveret Med Loven 
 
De To Stentavler Indgraveret Med Loven
 
De to stentavler, hvorpå loven var indgraveret, placeret i Vidnesbyrdets Ark, fortæller os, at Gud er Lovgiveren, som har givet os sine love. I Romerbrevet 8:1-2 står der: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov”. Fra dette afsnit kan vi se, at Gud har etableret to love i vores hjerter: loven om livet og loven om døden. 
Med disse to love har Herren bragt fordømmelsen og frelsen til alle mennesker. Først og fremmest kan vi gennem loven erkende, at vi er syndere, som uundgåeligt må komme i helvede. Men for dem, som kender deres syndige natur og barske skæbne, har Gud givet sin lov om frelsen, ”Livets ånds lov i Kristus Jesus”. Gud er blevet den sande Frelser for alle ved at give dem disse to love.
 
 
Mannaen I Den Gyldne Krukke 
 
Den gyldne krukke, som også var i Vidnesbyrdets Ark, indeholdt manna. Da Israels folk tilbragte 40 år i ødemarken, gav Gud dem mad fra himlen, og israelitterne levede af denne manna og tilberedte den på mange forskellige måder. Det var lidt som hvide korianderfrø, og det smagte af vafler lavet af honning. Denne manna, som Gud havde givet Israels folk, holdt dem i live, indtil de kom ind i Kana’ans land. Derfor var det for at huske denne mad, at de kom mannaen i en krukke.
Dette fortæller os, at vi, nutidens troende, også skal spise livets brød, som Guds åndelige børn må leve af, mens de er i denne verden, indtil de kan komme ind i himlen. Men der er nogle gange, hvor vi ønsker at spise denne verdens brød, og det vil altså sige verdens lærdom i stedet for Guds Ord. Men det, som Guds børn virkelig må leve af, før de når Kana’ans åndelige land, er Guds Ord, som er det sande livs åndelige brød, som kommer ned fra himlen.
Man bliver aldrig træt af at spise det sande livs brød. Jo mere vi får dette åndelige brød, jo mere bliver det sandt liv for vores sjæle. Men hvis vi i stedet næres af verdens lærdom i stedet for Guds Ord, vil vores sjæle til sidst dø.
Gud beordrede Israels folk til at komme mannaen fra himlen i en krukke og gemme den. Som der står i 2 Mos 16:33, sagde Gud: ”Tag en krukke, kom en hel omer manna i den, og stil den foran Herren til opbevaring til jeres efterkommere”. Mannaen, som kom ned fra himlen, var livets brød for folks sjæle. ”Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dinefædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund”, (5 Mos 8:3). 
 
 

Hvem Er Så Det Sande Livets Brød For Os?

 
Dåben, som Jesus Kristus modtog for at tage vores synder på sin krop, og hans korsfæstelse og blodsudgydelse er livets sande brød for os. Ved at give os sit kød og blod er Jesus Kristus blevet det evige livs brød. Som der står i Joh 6:48-58: ”Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden”. Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: ”Hvordan kan han give os sit kød at spise?” Jesus sagde til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg til jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid””. 
Vorherre sagde: ”Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid”. Hvad var ”Det brød, som er kommet ned fra himlen”? Det var Jesu kød og blod. I Bibelen fortæller Jesu kød os, at Jesus Kristus tog verdens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Og Jesu blod fortæller os, at fordi Jesus blev døbt, så bar han verdens synd og fordømmelsen for synden ved at blive korsfæstet.
Mannaen i krukken, som var anbragt i Vidnesbyrdets Ark, var livets brød for israelitterne, da de var i ødemarken, og på det Nye Testamentes tid henviser dets åndelige betydning til Jesu Kristi kød. Denne sandhed viser os dåben, gennem hvilken Jesus Kristus tog alle syndernes overtrædelser på sig, og blodet, som han udgød på korset. Fordi Jesus Kristus tog hele verdens synd på sin krop gennem dåben og udgød sit blod og døde på korset, er hans dåb og blodsudgydelse blevet den evige fontæne til nyt liv, som får de troende til at blive født på ny.
Kødet, som Jesus opgav for at tage syndernes overtrædelser på sig gennem sin dåb og blodet, som han udgød på korset, er livets brød, som gør alle syndere i stand til at modtage syndernes forladelse. Vi må derfor erkende grunden til, at Jesus sagde: ”Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer”, Joh 6:53).
 
 
Hvem Er Større?
 
Når vi ser på Johannesevangeliets kapitel 6, kan vi se, at de fleste jøder på den tid anså Moses for at være større end Jesus. Da Jesus kom til denne jord, spurgte de ham: ”Er du større end vores fader Moses?” Faktisk betragtede de Moses som den største af alle. Fordi jøderne havde forsømt at se Jesus som Messias, så de ham som en skændsel. Så de udfordrede ham ved at spørge: ”Er du større end Moses?" Israels folk troede på Jahve Gud, og så kom der en ung mand på 30 år og hævdede, at ”Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid”. Det er derfor, at de sammenlignede Moses og Jesus og deres magt.
Som Jesus senere erklærede ”Før Abraham var jeg der”, så er han større end noget menneskeligt væsen i hele den menneskelige historie, for Han er Skaberen selv. Hvordan kunne gemene skabninger endda prøve at udfordre deres Skaber? Og alligevel er der stadig nogle mennesker, som siger, at Jesus blot er en stor lærer, blot en af de store vismænd i menneskets historie. Sikke en blasfemi! Jesus er Gud, Kongernes Konge og Skaberen af hele universet. Han er den almægtige og den almægtige Gud. Og alligevel ydmygede han sig selv og kom til denne verden i menneskeskikkelse for at frelse du og jeg fra vores synder og evig død, for at blive vores sande Frelser.
Jesus Kristus sagde: ”Det står skrevet hos profeterne ”Og de skal alle lære fra Gud”. Derfor kommer alle, som har hørt og lært af Faderen, til mig. Ikke at nogen har set Faderen bortset fra Ham, som er fra Gud; Han har set Faderen”. Til slut sagde Jesus faktisk, at Han er Kristus, som jøderne ventede på. Men de kunne ikke forstå det, som Jesus sagde, og var ikke i stand til at tro på det eller acceptere det, og det resulterede i en alvorlig misforståelse, idet de tænkte: ”Hvordan kan du give os dit kød at spise? Siger du, at vi vil få evigt liv, hvis vi faktisk spiser dit kød og drikker dit blod? Tror du, at vi er kannibaler?” 
Men dem, som spiser Jesu kød og drikker hans blod, vil leve for altid. Jesu kød er livets brød. Mannaens virkelige substans, som kom i krukken, livets brød, er Jesu Kristi kød og blod. Ved at komme til denne jord og opgive sit kød og blod har Jesus gjort os i stand til at spise livets brød og modtage evigt liv.
Hvordan kan man så spise Jesu kød og drikke hans blod? Den eneste måde man kan spise Jesu kød og drikke hans blod er ved at tro på Jesu dåb og hans blod på korset. Vi må spise Jesu kød og drikke hans blod gennem troen. For at give du og jeg syndernes forladelse og gøre os i stand til at leve for evigt i himmerige har Vorherre renset alle vores synder bort én gang for alle ved at blive døbt og ved at udgyde sit blod, og han er derved blevet sjæleføde for os. Ved at tro på Guds Ord om vandet og Ånden må vi nu spise den åndelige føde og modtage evigt liv.
Lad mig i mere detaljeret grad bevidne, hvordan vi kan spise Jesu kød og drikke hans blod. Som du og jeg ved, kom Jesus Kristus til denne jord og tog vores synder på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, da han var ca. 30 år gammel, og så bar han fordømmelsen for synden ved at bløde til døden på korset. Det er ved at tro på denne sandhed, at vi kan spise hans kød og drikke hans blod. Bortvaskelsen af synden blev opfyldt, da menneskehedens synder blev overført til Jesu legeme gennem dåben, som han modtog. At drikke hansblod betyder, at Jesus blev døbt og udgød sit blod på korset, det blod, som han udgød indeholdt fordømmelsen for vores synder.
Dem, som i deres hjerter tror på Jesu blod, får slukket deres tørst, for fordømmelsen for alle deres synder endte fuldstændigt med dommen på korset, som Jesus bar. Vi må erkende denne sandhed. Og vi må tro på den. Fordi Jesus Kristus kom til denne jord og accepterede vores synder ved at blive døbt af Johannes Døberen, er vi blevet frelst fra vores synd én gang for alle, hvis vi tror på denne sandhed.
Gud sagde til os, at vi skal spise Jesu kød og drikke hans blod i troen. Fordi Jesus tog alle synder på sig gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, og ikke efterlod nogen overtrædelser tilbage, og fordi han opgav sin krop til straffen på korset og udgød sit dyrebare blod, er hjerterne hos dem, som tror, nu rene og uden tørst, fordi de har vasket alle deres synder bort og båret syndens dom i troen. Det er derfor, at Jesus sagde: ”For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik”, (Joh 6:55). 
I kan være forvissede om, at denne Jesus i sandhed er Frelseren, Guds Søn, som har vasket alle vores synder bort og båret fordømmelsen for vores synder. For at befri os fra loven, som erklærer, at syndens løn er døden, for at vaske os for alle vores synder og for at udfri os fra al straf, så har denne Ene, Frelseren og Guds Søn, opgivet sin egen krop på korset, udgydt sit blod og har derved renset hjerterne hos dem, som tror, og slukket deres tørst. Det er effekten af Jesu kød og blod.
Jesus er Frelseren, som tog sig af synden og af menneskehedens forbandelse. Jesus er Frelseren, som accepterede menneskehedens synd gennem dåben, som han modtog, som blev korsfæstet og udgød sit blod for at bære fordømmelsen for disse synder. Det var fordi, at Jesus havde accepteret verdens synd, at den blev overført til ham fra os, og at straffen for synden, som han bar ved at blive korsfæstet, kunne blive vores egne synders straf. 
Det er ved at tro på sandheden i vandet og Ånden, at vi kan modtage syndernes forladelse. I må alle tro på Jesu dåb og hans blodsudgydelse som jeres tilgivelse for synden. Det er ved at tro på denne evangeliske sandhed, at vi kan spise og drikke Jesu kød og blod i ånden. Det er med andre ord ved at tro på, at Jesus Kristus, Guds Søn, kom til denne jord, tog vores synder på sig gennem dåben og bar fordømmelsen for alle vores synder på korset, at vi kan blive dem, som er i stand til at spise og drikke hans kød og blod og derved modtage evigt liv. Ved at tro på Jesu dåb og blodsudgydelse kan vi nu drikke hans blod og spise hans kød. Ved at spise Jesu dåb og blodet, som han udgød på korset som vores egen føde, som syndernes forladelse, kan vi nu blive udfriet af synden. Det er gennem denne tro, at vi er blevet i stand til at modtage syndernes forladelse, at blive Guds børn og leve for altid i Guds kongerige.
 
 
Arons Stav Som Blomstrede 
 
Blandt de genstande, som blev placeret inden i Vidnesbyrdets Ark, var Arons stav, som blomstrede, som et symbol på Jesus Kristus, den evige ypperstepræst i himmerige. Den fortæller os også, at evigt liv findes i ham. For at understøtte vores forståelse af dette så lad os kigge på 4 Mos 16:1-2: ”Kora, søn af Jis’har, søn af Kehat, søn af Levi, og rubenitterne Datan og Abiram, Eliabs sønner, og On, Pelets søn, mødte op hos Moses sammen med 250 israelitiske mænd, menighedens overhoveder, højt ansete i forsamlingen, navnkundige mænd”. 
Dette afsnit fortæller os, at blandt levitterne samlede 250 navnkundige ledere i menigheden sig og stod op imod Moses. De sagde: ”Hvad har I, Moses og Aron, gjort for os ved at føre os ud af Egypten? Har I givet os vingårde? Har I ført os til en oase? Hvad har I gjort for os? Har I ikke blot ført os ud i ødemarken, hvor vi vil ende med at dø i ørkensandet? Hvordan kan I kalde jer Guds tjenere? Arbejder Gud kun gennem jer?” Med andre ord opstod der et oprør imod Moses’ og Arons lederskab.
Så sagde Gud til Kora, til On, til Datan og til alle de andre ledere i menigheden, som førte an i oprøret: ”Sig til israelitterne, at du [Moses] skal have en stav for hvert fædrenehus, fra alle overhovederne for deres fædrenehuse, tolv stave. Du skal lægge dem i Åbenbaringsteltet foran Vidnesbyrdet. Den stav, som tilhører den mand, jeg udvælger, skal sætte skud, og jeg vil få israelitterne til at holde op med at give ondt af sig mod jer”(4 Mos 17:17). I vers 23 ser vi, at Arons stav, staven for Levis hus, havde sat skud. Den havde sat skud, fået blomster og bar modne mandler”. 
Så i vers 25 står der: ”Men Herren sagde til Moses: ”Læg Arons stav tilbage foran Vidnesbyrdet; den skal opbevares som tegn for genstridige. Og få så dem til at holde op med at give ondt af sig, så jeg slipper for at høre det; ellers dør de!”” Det er sådan, at det skete, at Arons stav blev placeret og opbevaret i Vidnesbyrdets Ark.
Det viser os, at Aron, en af Levis efterkommere, var salvet til ypperstepræst for Israels folk. Moses var Guds profet, og Aron og hans efterkommere var ypperstepræster for Israels folk. Gud selv havde betroet den jordiske ypperstepræsts pligter til Aron. Gud havde vist Moses det hellige offersystem, hvor Israels folk frembragte hellige ofre og ofrede dem til Gud, når de havde syndet, og han fik Aron til at holde opsyn med disse ofre i overensstemmelse med forordningerne i offersystemet. 
Selvom Gud havde betroet alle præstegerningerne til Aron, ypperstepræsten, var der stadig folk, som udfordrede dette præstedømme, og det er derfor, at Gud fik Arons stav til at blomstre for at demonstrere, at hans præstedømme kom fra Gud. Så fik han Israels folk til at opbevare denne stav i Vidnesbyrdets Ark for at minde dem om denne lære. Sådan blev de to stentavler med loven, krukken med manna og Arons blomstrende stav placeret i Vidnesbyrdets Ark. Hvad henviser disse tre genstande til i åndelig forstand? De henviser til Jesu Kristi, vor Frelsers gerninger.
 
 

Hvilke Gerninger Opfyldte Jesus Kristus For At Rense Alle Vores Synder Bort? 

 
Først opfyldte han profetens gerning. Han er Alfa og Omega. Han kender begyndelsen og enden, og han har lært os alt om det første og det sidste. Vorherre vidste, hvad der ville ske med menneskeheden, hvis vi forblev syndige.
For det andet er han blevet den evige ypperstepræst i himmerige. Han kom til denne jord, fordi han ønskede at frelse os fra synden ved selv at blive vores Frelser, for at frelse os fuldstændigt ved at blive vores sande ypperstepræst i himmerige. 
For det tredje er Jesus Kristus vores Konge. Bibelen siger: ”På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre”, (Åb 19:16). Han er selveste Skaberen af universet og har således magten til at herske over alt i det.
Vi bør alle indse, at Jesus Kristus, som er vores sande Konge, Profeten, som har lært os sandheden om vores frelse fra synd, og den evige ypperstepræst i himmerige, er nu blevet vores sande Frelser. 
Vorherre har udfriet du og jeg fra synden, gjort os til Guds folk, til hans børn og hans arbejdere, og han har gjort os i stand til at udføre gode gerninger. Han har fået vores sjæle til at blive født på ny, så vi kan leve nye liv selv på denne jord, og han har givet os nyt liv, så når tiden kommer, kan han oprejse vores kroppe og gøre os i stand til at leve sammen med ham for altid i himmerige. Hvem er Jesus Kristus for dig og mig? Han er vores sande Frelser. Og Jesus Kristus er vores Profet, vores evige Ypperstepræst og vores Konge.
Selvom vi ikke ønsker at gå imod Guds vilje, så er vi så utilstrækkelige og svage, at vi ikke kan lade være med at synde hele tiden. Hvis vi fortsætter med at leve sådan, med at dø sådan og så står foran Gud, hvor ville det så være mest passende, at vi skulle gå hen? Ville det være himlen eller helvede? Hvis vi alle skulle dømmes efter den lov, som siger, at ”syndens løn er død”, ville vi så ikke alle gå til grunde? Han, som har frelst sådanne mennesker som os fra synd og ødelæggelse og er blevet vores Frelser, er Jesus Kristus. Han kom selv til denne jord, elskede os og er derved blevet Frelseren, som har udfriet os fra synd og er derved blevet den Store Hyrde for sin Flok.
I Joh 3:16 står der: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Gud elskede du og jeg så meget, at han selv kom til jorden for os, blev døbt for at tage verdens synd på sig, blev korsfæstet og døde på korset, genopstod fra de døde igen og er derved sandelig blevet vores Frelser. Derfor er vi blevet dem, som er rensede fra synden, som har modtaget frelsegaven, som har gjort os i stand til at blive Guds børn og opnå evigt liv, fordi vi tror på Jesus Kristus, som er blevet vores Frelser i vores hjerter. 
Der er en ting, som vi må være absolut sikre på, at vi tror på foran Gud. Det er, at fordi Gud elskede os og for at rense vores synder bort, kom han til denne jord i menneskeskikkelse, blev døbt, døde på korset, genopstod fra de døde og er derved blevet vores sande Frelser. Det er ved at spise Jesu kød og drikke hans blod ved vores tro i vores hjerter, at vi kan opnå evigt liv. Fordi intet kan være mere tydeligt end denne kendsgerning, kan vi ikke gøre andet end anerkende dette og tro på det.
Vi må spise Jesu kød og drikke hans blod i troen. Og enhver kan have denne ene tro, som anerkender og tror på evangeliet om vandet og Ånden opfyldt af Jesus, som det er. Hvad andet kan vi gøre end at tro? Vi kan ikke gøre andet, for så går vi imod Gud. Vi er hurtige til ikke at adlyde Gud og til at synde. Men Gud har stadig frelst dig og mig fra alle vores synder én gang for alle, for han elsker os alle.
 
 
Hvordan Talte Gud Om Sin Frelse På Det Gamle Testamentes Tid?
 
Gennem hvilken metode har Herren frelst os? I det Gamle Testamente talte han om frelsen gennem farverne manifesteret i indgangen til Tabernaklet og klædningerne, som ypperstepræsten bar. Farverne i den purpurblå, den purpurrøde og det karminrøde stof og det fint vævede linned manifesteret i indgangen til Tabernaklet er åbenbaringen, som viser os hans fuldendte frelse. Og på ypperstepræstens klædning fandt man også en guldtråd.
Den purpurblå tråd fortæller os, at Jesus Kristus kom til denne jord som vores Frelser og tog vores synder på sig ved at blive døbt. Den purpurrøde tråd fortæller os, at Jesus Kristus er kongernes konge og Gud Skaberen, som skabte universet. Den karminrøde tråd fortæller os, at fordi Jesus Kristus tog vores synder på sig gennem dåben, bar han al verdens synd og blev dømt for den på korset ved at udgyde sit blod og dø og har derved givet os frelsen, som har udfriet os fra fordømmelsen for vores synder. 
Det fint vævede linned betyder Ordet i det Gamle og det Nye Testamente, som fortæller os, at Vorherre kom til denne jord, blev døbt, døde på korset, genopstod fra de døde igen og har derved renset synden bort hos dem, som virkelig tror, renset deres ånd så hvid som sne, og frelst dem. Guldtråden indikerer troen, som tror på det, som Jesus Kristus har gjort for os. Det er derfor, at guldtråden skinner. Du og jeg har intet at prale af, men når vi af hele hjertet tror på det, som Jesus Kristus, Gud selv og Guds Søn, har gjort for os, så kan vi virkelig blive iklædt Guds kærlighed, modtage hans velsignelser og blive tilbedt af ham blot ved at tro på de retfærdige gerninger, som han har gjort. Det er det, Gud fortæller os gennem Tabernaklet.
Vi må indse det, som Gud fortæller os gennem Vidnesbyrdets Ark, som var placeret inden i Tabernaklet. Vi må vide og tro på, at Jesus Kristus kom til denne jord, tog menneskehedens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen og genopstod fra de døde for at leve igen. Gennem Vidnesbyrdets Ark gør Gud det evident, at vi virkelig må tro på Jesus Kristus som vores egen Frelser, som vores egen Gud. Dem, som tror på Jesu dåb som fjernelsen af deres egne synder, på Jesu blodsudgydelse på korset som forbandelsen for synden, på Jesu Kristi død som deres egen død, på hans genopstandelse som deres egen genopstandelse - det er dem, som Gud har frelst. 
Så hvem er det, Tabernaklet henviser til? Det henviser til Jesus Kristus. Det fortæller os om frelsemetoden med hvilken Jesus Kristus har frelst dig og mig fra vores synder. I det Nye Testamente var det Jesus Kristus, som blev døbt og døde på korset og derved rensede al vores synd bort, vaskede dem alle bort ved at blive dømt for vores overtrædelser og har én gang for alle frelst os. 
I det Gamle Testamente var det ofringerne, som frelste syndere ved at acceptere alle deres synder, da deres hænder blev lagt på dets hoved og ved at udgyde blodet fra offeret og ved at dø. Det Gamle Testamente beskriver offerdyrets død, som tog alle syndernes synd på sig gennem håndspålæggelsen og døde i deres sted som soningsdød. Offersystemet omkring soningen manifesteret i det Gamle Testamente henviser til Jesus Kristus, når man sidestiller det med det Nye Testamente - Jesus Kristus, som opfyldte evangeliet om vandet og Ånden, som kom gennemdåb og blod.
Hvem skabte og etablerede denne lov om frelsen? Det gjorde Gud vores Frelser. Gud etablerede loven om frelsen, som udfrier synderne fra synden, og han har givet os denne lov. I Vidnesbyrdets Ark var der to stentavler med loven, en krukke med manna og Arons stav, som blomstrede, og alle disse ting taler til os om Jesu Kristi gerninger.
Arons stav, som blomstrede, fortæller os, at Gud frelser os, når vi tror på Jesus Kristus, som åndeligt er blevet himmeriges ypperstepræst og vores Store Hyrde. Krukken med manna fortæller os også om Jesu kød og blod, som er blevet vores livs brød. De to stentavler med loven fortæller os, at Gud er lovgiveren. Lovene etableret af Gud er loven om synd og død og loven om syndernes forladelse og frelsen. Som vores Gud har Jesus etableret livets lov og fordømmelsens lov for os.
På denne måde taler Vidnesbyrdets Ark og alt i den om Jesus Kristus. Det er ved at tro på Jesus Kristus som vores Frelser, at vi kan blive rensede for synden og modtage vores frelse. Ligegyldigt hvor utilstrækkelige og svage vi end må være, så kan vi blive syndere én gang og så blive retfærdige ved at modtage syndernes forladelse for alle vores synder igen og derved blive Guds folk, hvis vi accepterer og følger de to love, som Jesus Kristus har etableret. Tror I? 
Nu i denne tid ser det ud til, at næsten alle kristne over hele verden tror forgæves på Jesus, for de kender ikke sandheden manifesteret i Tabernaklet. De tror, at de kan modtage syndernes forladelse blod ved at tro på Jesu blod og på korset og ikke andet. Med andre ord tror de på, at Jesus har frelst dem kun med blodet på korset. Men døde Jesus blot på korset for vores frelse? Er det alt, hvad han gjorde for vores frelse? Tog han ikke derimod hele verdens synd på sig én gang for alle ved at blive døbt af Johannes Døberen (Matt 3:13-15, 1 Pet 3:21, 1 Joh 5:6)? 
Men alligevel tror nutidens kristne kun på Jesu blod på korset og udelader syndernes forladelse ved, at halvdelen mangler. Så nu hvor de er blevet tilgivet for arvesynden ved at tro på Jesus Kristus som Frelseren, så beder de angrende bønner hver eneste dag og forsøger at vaske deres aktuelle synder væk på egen hånd. Hvor modsætningsfuld er denne frelse? Det er som om de kun vasker halvdelen af deres synder væk med troen, og så forsøger at vaske resten væk gennem deres egne handlinger. 
Når nu det hænger sådan sammen, hvordan skulle jeg så kunne undlade at fortsætte med at prædike ved igen og igen at bringe Jesu dåb og blod sammen? Indtil nu er der mange kristne i denne verden, som, bortset fra de kristne i den tidlige kirkes tid, kun tror på en halvtom frelse. Er det ikke derfor, at folk nu tror på kristendommen som om det blot var en verdslig religion? 
For ikke så længe siden modtog en kvinde ved navn Valeria Jones fra USA syndernes forladelse, efter hun havde læst første del af denne serie om Tabernaklet. Før hun læste denne bog, havde hun allerede læst flere af vores andre udgivelser. Selvom hun var enig i det, vi sagde i vores bøger, så var hun alligevel ikke helt overbevist om evangeliet om vandet og Ånden. Hun sagde til os, at hun stadig var i tvivl og tænkte ved sig selv: ”Det virker rigtigt, men hvordan kan det være, at så mange mennesker ikke prædiker det?” Men hun indrømmede, at da hun var færdig med at læse første del af serien om Tabernaklet, så fik hun en klar tro på frelsen og troede på, at evangeliet om vandet er rigtigt, at det er sandheden manifesteret i Tabernaklet.
En læser fra Benin, som havde læst den samme bog, skrev til os: ”I bliver sikkert meget overraskede over at høre, at efter jeg har læst jeres bog og har fået syndernes forladelse, har jeg nu forladt min kirke. Hvorfor har jeg forladt den kirke, jeg plejer at komme i? Fordi de prædikede om den gradvise helliggørelse, noget, som man ikke hører om i Bibelen. Denne doktrin om gradvis helliggørelse er fuldstændig ikke-bibelsk. Eftersom de blev ved med at sige, at jeg må og kan blive helliggjort, når mit kød aldrig kan blive helligt, så var det ubærligt for mig at sidde og lytte til deres prædikener. 
Det er derfor, at jeg har meldt mig ud af denne kirke og har vendt ryggen til den. Fordi jeg har modtaget syndernes forladelse ved at læse jeres bog, havde jeg intet andet valg end at forlade kirken, som jeg havde været en del af og har nu adskilt mig fra den. Som vi, som er gået igennem alt dette, nu er blevet troens folk og er forenet i Guds kirke, så kan alle mennesker i verden også forandre sig, hvis de blot kender sandheden, som Ordet siger: ”I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie””.
Tabernaklets Vidnesbyrdets Ark manifesterer også Jesus Kristus. Vidnesbyrdets Ark blev anbragt i den inderste del af Tabernaklet. Man kunne kun se den ved at løfte forhænget i Tabernaklet og træde indenfor og dernæst løfte forhænget til det Allerhelligste og gå derind. Med andre ord var indgangen til Tabernaklet placeret mod øst, og Arken placeret i den vestligste del af Tabernaklet.
 
 
Bærestængerne Skal Ikke Fjernes Fra Arken 
 
I 2 Mos 25:14-15 står der: ”Du skal stikke bærestængerne ind gennem ringene på siderne af arken, så man kan bære arken med dem. Bærestængerne skal sidde i ringene på arken, de må ikke tages ud”. Hvad betyder dette vers? Med dette vers fortæller Gud os, at vi skal tjene evangeliet om vandet og Ånden ved at dedikere os selv til ham. Evangeliet udbredes kun, når vi hengiver os til hans arbejde. At tjene Herren ved at hengive os selv til evangeliet er at følge korsets vej, som Herren har gået før os. Det er derfor, at han sagde til disciplene: ”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig”, (Mark 8:34). 
For at udbrede evangeliet over hele verden kræves et meget stort offer, anstrengelser og lidelser. Det kan vi se ved at kigge på, hvor meget apostelen Paulus led for evangeliet om vandet og Ånden: ”Er de Kristi tjenere? Jeg taler rent afsindigt; Jeg overgår dem! Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. Hertil kommer det, som dagligt trykker mig: bekymringen for alle menighederne”, (2 Kor 11:23-28).
Men dem, som elsker sig selv mere end Herren, som opgav sig selv for at udfri dem fra dommen, kan ikke ofre sig selv for Guds rige. Der er ingen let vej at tjene evangeliet om vandet og Ånden. Hvordan kan en landmand forvente en god høst, hvis ikke han har slæbt for det? 
På samme måde skal Vidnesbyrdets Ark bæres af vores ofre. Kong David forsøgte engang at transportere Arken på en ny vogn trukket af okser, i stedet for at bære den med bærestængerne af hans mænd, som det var meningen, at den skulle bæres. På vejen snublede okserne, og en mand ved navn Uzza rakte ud efter Guds Ark og tog fat om den. Herrens vrede vendtes da mod Uzza, og Gud slog ham ihjel for den fejltagelse, han havde begået. Uzza døde ved siden af Arken (2 Sam 6:1-7). Så David, som blev meget bange ved dette og frygtede Herren, tog Arken og satte den i gatitten Obed-Edoms hus. Det var kun ved, at hans mænd bar Arken på deres skuldre, at han kunne bringe den til sit slot tre måneder senere. Som denne fortælling illustrerer, så må vi bære Arken på nøjagtig den måde, Herren har fortalt os, med vores sved og blod, med vores ofre, med vores uforandrede hengivenhed over for hans evangelium. 
Dem, som allerede har modtaget syndernes forladelse med stor taknemmelighed, er mere end glade for at hengive sig selv til Herren, som har hengivet sig til os. Vi takker igen og igen Herren, vores Frelser og Gud. Vi takker ham, fordi han har givet os lov til at tjene evangeliet på denne jord.
Vi er alle forundrede og overvældet af glæde over dette drømmelignende faktum, at Herren har valgt os for at få os til at tjene hans evangelium om sandheden, at følge ham og leve det liv, som behager ham. Blot det, at vi havde fået lov til at kende sandheden om frelsen, ville have været nok til at overvælde os med glæde, og alligevel har Herren tilladt os endda at tjene evangeliet. Med så store velsignelser hvordan skulle vi så ikke kunne takke Ham? Vi giver al vor tak til Gud. Det er derfor, at vi er villige til at ofre os selv for at udbrede det sande evangelium, til ikke at spilde tiden, til at udholde anstrengelser eller villige til at ofre vores ejendele for at hengive os til denne hellige opgave med at udbrede evangeliet over hele verden.
At vi rent faktisk har modtaget syndernes forladelse er i sig selv noget, vi er uendeligt taknemmelige for. Men Gud er ikke stoppet ved det, men han har gjort os i stand til at møde og udbrede dette sandhedens evangelium, evangeliet om vandet og Ånden – hvad er det, hvis ikke det er en stor velsignelse for os? 
Hvem ellers kan vove at tjene dette evangelium om vandet og Ånden? Ikke alle kan tjene evangeliet. Kan politikere tjene det? Borgmestre? Præsidenter? Konger? Ligegyldigt hvor højt på den sociale rangstige disse mennesker er, så kan de aldrig tjene det sande evangelium, hvis ikke de kender og tror på evangeliet om vandet og Ånden. Og alligevel har Gud givet os sådan en ufortjent mulighed og har gjort os i stand til at tjene evangeliet. Hvilken velsignelse er det ikke? 
Jeg takker Gud for nåden, som har frelst os, for han har elsket os. Brødre og søstre, vi tror på, at Jesus Kristus er vores Gud og Frelser. Vi er Guds folk, som spiser Jesu kød og drikker hans blod gennem vores åndelige tro. Bibelen siger, at Jesus ikke er de dødes Gud, men de levendes (Luk 20:38), og de levende er ikke andre end dem, som har modtaget evigt liv ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Den, som ikke tror på sandheden i dette evangelium, er åndeligt død, og den, som tror på det, er åndeligt i live. Gud er i sandhed Gud for dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Brødre og søstre, Jesus selv har givet os syndernes forladelse gennem sit kød og blod. I må erkende, at hvis I ikke tror på denne sandhed, så vil I ikke have noget med Jesus at gøre. Jesus Kristus giver jer himmelske velsignelser, evigt liv og tilgivelsen for jeres synder. Hvem er det, som er blevet Hyrden, som giver jeg evige velsignelser, som leder og beskytter jer? Det er Jesus Kristus, han, som opfyldte evangeliet om vandet og Ånden. Jesus er denne Gud. Jeg håber og beder for, at hver og en af jer vil tro på denne Jesus som jeres Gud.
Hvad jeg selv angår, så tror jeg ikke blot på denne sandhed og tjener Gud nu, men jeg vil fortsætte med at gøre det også i fremtiden. Men hvad med jer? Tror I på evangeliet om vandet og Ånden? Og tror I på, at I må bo i Guds kirke og i Kristi kærlighed gennem troen? Lad os alle leve vores liv ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, indtil den dag vi møder Vorherre.