- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 11 : Tabernaklet
[11-17] Syndernes Forladelse Givet På Sonedækket (2 Mos 25:10-22)
”De skal lave en ark af akacietræ, to og en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj. Du skal beklæde den med rent guld; både på indersiden og på ydersiden skal du beklæde den, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt på den. Du skal støbe fire guldringe til den og anbringe dem på dens fire fødder, de to ringe på den ene side og de to på den anden side. Du skal lave bærestænger af akacietræ og beklæde dem med guld, og du skal stikke bærestængerne ind igennem ringene på siderne af arken, så man kan bære arken med dem. Bærestængerne skal sidde i ringene på arken, de må ikke tages ud. Og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Du skal lave et sonedække af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt, og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem. Lav en kerub til den ene ende og en kerub til den anden ende; i begge ender skal I lave keruberne i ét med sonedækket. Keruberne skal brede vingerne opad, så de med deres vinger dækker over sonedækket, idet de står overfor hinanden; kerubernes ansigter skal være vendt mod sonedækket. Du skal lægge sonedækket oven på arken, og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne”.
Sonedækket
Vidnesbyrdets Ark blev først lavet af akacietræ og så belagt med guld indvendigt og udvendigt. Men sonedækket, som var placeret på Arken, var lavet af rent guld. Og ved begge dets ender blev der anbragt en kerub, som skulle strække dens vinger ud og dække låget til Arken – det vil sige sonedækket – og keruberne vendte ansigterne mod sonedækket. Sonedækket er der, hvor Gud åbenbarer sig for dem, som kommer til ham i troen.
Fire ringe af guld blev placeret i hvert af Arkens hjørner. To guldringe til hver side, og bærestænger blev stukket igennem ringene, så Arken kunne bæres. Disse bærestænger var lavet af akacietræ og belagt med guld. Ved at stikke bærestængerne gennem de to ringe på den ene side og de to ringe på den anden side sikrede Gud, at to mennesker kunne løfte og bære den. Som Vorherre sagde: ”Dér vil jeg åbenbare mig for jer”.
Gud fik israelitterne til at bære Vidnesbyrdets Ark sammen med sonedækket ved at stikke bærestængerne igennem Arken. Det betyder, at Gud ønsker, at vi skal udbrede evangeliet over hele verden. Det samme var sandt om brændofferalteret – det vil altså sige, at ringe var anbragt på begge dets sider, bærestænger blev stukket igennem disse ringe, og to personer kunne bære alteret. Dette betyder også, at vi skal bede om Guds hjælp, når vi møder forhindringer, og at vi også skal bede om at udbrede evangeliet over hele verden, hvor end vi går.
I Vidnesbyrdets Ark var der anbragt tre ting: den gyldne krukke med manna, Arons stav, der blomstrede og stentavlerne med de Ti Bud. Hvad betyder det? Først betyder den gyldne krukke med manna, at Jesus Kristus giver nyt liv til de troende. Han sagde engang: ”Jeg er livets brød. Dén, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste”, (Joh 6:35).
Arons stav, som blomstrede, fortæller os, at Jesus Kristus er genopstandelsens Herre, og at han giver os evigt liv. Stentavlerne med de Ti Bud fortæller os, at vi uundgåeligt skal dømmes til døden for vores synd i henhold til loven. Men Guds nåde er så stor, at den dækker fordømmelsen for alle vores synder, som loven har fordømt. Sonedækket passede perfekt til Arken, så det forhindrede lovens forbandelse i at komme ud. Gud har fuldendt sonedækket med sin søn Jesus og hans fuldendte offer. Enhver, der tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan derfor modigt træde frem foran nådestolen, sonedækket.
Det Dyrebare Blod Som Blev Stænket På Sonedækket!
Vi må først finde ud af, hvad mysteriet gemt i sonedækket er. En gang om året tog ypperstepræsten blodet fra et syndoffer og trådte ind i det Allerhelligste. Dernæst stænkede han blodet fra syndofferet på sonedækket præcis syv gange. Gud sagde, at så ville han møde israelitterne ved sonedækket. Gud møder enhver, som har den samme tro som ypperstepræsten, og det vil sige, troen på syndernes forladelse åbenbaret i offersystemet.
Blodet fra offeret, som blev stænket på sonedækket, viser Guds retfærdige dom over synden og hans nåde overfor menneskeheden. På Forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende måned, lagde Aron, ypperstepræsten, sine hænder på hovedet af et syndoffer for at overføre Israels folks årlige synder til det. Så skar han halsen over på det og tømte det for blod, og så tog han blodet med ind bag forhænget og stænkede det på sonedækket (3 Mos 16:11-16).
Gennem blodet, som således blev stænket, mødte Gud israelitterne og gav dem velsignelsen i syndernes forladelse. Det var Guds nåde overfor israelitterne, at han havde etableret offersystemet. Med håndspålæggelsen på syndofferet og dets blod havde Gud retfærdigvist udrenset alle deres synder og givet dem sin nåde, syndernes forladelse gennem nåden.
Hvordan kan vi modtage denne nåde? Med hvilket Ord har Gud renset alle vores synder bort én gang for alle? Gud har gjort os i stand til at erkende, at vi må have den tro, som kender og tror på sandheden manifesteret i offersystemet for, at vi kan være i stand til at modtage den gave, som han har givet os. Gud gjorde det muligt at opfylde retfærdigheden med disse to elementer: håndspålæggelsen af offerdyret og dets blod. Dette offer i det Gamle Testamente henviser til intet andet end dåben, som Jesus Kristus modtog og blodet, som han udgød på korset.
For vores synder blev Jesus Kristus, Guds Søn, døbt af Johannes Døberen for at tage verdens synd på sig, blev det hellige offer på korset for at betale lønnen for disse synder, døde for os og genopstod fra de døde for at gøre os levende. Dåben, som Jesus Kristus modtog, og hans blodsudgydelse på korset skete for at give os syndsforladelse, og de er nåden i de sande velsignelser, som gør dem, som tror, i stand til at møde Gud. Denne sandhed er en skygge af evangeliet om vandet og Ånden. Evangeliet om vandet og Ånden er sandheden, som gør syndere i stand til at modtage syndernes forladelse fra Gud. Jesus Kristus blev det hellige offer for vores synder. Han blev sandhedens bro, som tillader os at gå til Gud, den hellige Fader.
Igen kan vi finde det endegyldige bevis for denne sandhed i farverne i de fire tråde, som blev brugt til forhænget i Tabernaklet: den purpurblå, den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Med andre ord forsyner de fire tråde i Tabernaklets forhæng os med sporene til det sande evangelium.
Det første spor er mysteriet om den blå tråd manifesteret i forhænget til Tabernaklet. Dette mysterium er, at Jesus Kristus blev døbt af Johannes Døberen, og det betød, at han tog hele verdens synd på sig. Med andre ord accepterede Vorherre de synder, som Johannes gav ham. Det er derfor, at han insisterede på, at Johannes skulle døbe ham og sagde: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15).
Det andet er den purpurrøde tråd manifesteret i Tabernaklet. Farven ”purpurrød” er kongernes farve. Jesus Kristus er kongernes konge, som kom til denne jord som menneskehedens Frelser for at udfri dem fra synden. Han forsagede Himlens herlighed og kom til denne jord for at rense vores synder bort. Jesus Kristus er Gud selv i sin essens, men for at frelse os fra al synden kom han til denne jord og blev døbt og korsfæstet og adlød dermed Faderens vilje. Med andre ord forsagede Gud Himlens trones herlighed og blev født af Jomfru Marias krop, blev døbt og udgød sit blod på korset, alt i overensstemmelse med det løfte, som han havde givet profeten Esajas for mere end 700 år siden.
Det tredje er den karminrøde tråd. Den henviser til Jesu blod. Denne sandhed manifesterer, at Jesus fuldførte Guds frelse ved at udgyde sit blod på korset. Hans blodsudgydelse på korset var en straf, som var forbeholdt de værste kriminelle. Med dommen for synden, som Jesus bar gennem sin dåb, blev hele menneskehedens synd dømt. Ved at blive korsfæstet og udgyde sit blod bar han dommen for hele verdens synd og har derved udfriet os fra synden. Ved at acceptere vores synder fra Johannes gennem dåben og ved at adlyde Faderens vilje til døden har Gud frelst alle syndere fra deres overtrædelser.
Indser I, at Jesus har bragt al dom over synden til ende og har gjort os til Guds børn ved at bære fordømmelsen i vort sted med straffen i form af korsfæstelsen? Gud gjorde alle disse ting for at vi kunne tro på denne sandhed og få evigt liv. At Jesus blev døbt og dernæst dømt på korset betyder, at han har frelst os fra synden. Det er derfor, at han med sit sidste åndedrag råbte: ”Det er fuldbragt!” (Joh 19:30). Med stor glæde og lettelse erklærede Jesus, at han havde fuldført vores frelse fra synden i overensstemmelse med Gud Faderens vilje.
Slutteligt indikerer det fint vævede linned, at Jesus er Ordets Gud. Han åbenbarer Guds vilje gennem sit detaljerede og retfærdige Ord. Gennem hele det Gamle Testamente sagde han, at han ville komme til denne verden og frelse hele menneskeheden med sin dåb og korsfæstelse. Dernæst opfyldte han alle sine løfter i det Nye Testamente. Det er derfor, at der står i Bibelen: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud…… Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed”, (Joh 1:1, 14).
Denne sandhed har gjort os i stand til at blive rensede for alle vores synder, så vi er så hvide som sne. Den dåb, som Jesus modtog, og hans blodsudgydelse er intet andet end håndspålæggelsen og soningen for synden i offersystemet. Det er fordi, at Jesus bar hele verdens synd på sine skuldre, at han udgød sit blod på korset. Eftersom Jesus blev døbt for at bære synden i vort sted og gik til korset og udgød sit blod på det, er denne sandhed det, som er blevet soningen, som har vasket alle vores synder bort.
Den dåb, som Vorherre modtog, da han kom til denne jord som et menneske, og blodet, som han udgød på korset, er sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Jesus blev født på denne jord for ca. 2000 år siden, tog verdens synd på sig ved at blive døbt, døde på korset, genopstod fra de døde på tredjedagen, bar vidne i 40 dage derefter og steg dernæst op til Guds trone for at sidde ved hans højre hånd – det er sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Gud fortæller os, at vi skal tro på denne sandhed, at han har frelst os fra al synd ved at rense vores synder bort.
Når vi tror på denne sandhed, siger Gud til os: ”Nu er I blevet mine børn. I er ikke syndere. I er mit folk og ikke længere syndere. Jeg har frelst jer fra alle jeres synder, forbandelser og domme. Jeg har frelst jer med min betingelsesløse kærlighed. Fordi I er så skønne i mine øjne, har jeg frelst jer uden betingelser. Fordi jeg elsker jer, har jeg selv frelst jer. Jeg har ikke blot elsket jer, men jeg har faktisk vist jer min kærlighed på denne måde. Se på blodet fra mit offer. Det er bevis på min kærlighed til jer. Jeg har vist jer dette bevis”.
Da vi kom til Herren fattige i ånden, viste han os, at han har frelst os med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Herren kom til denne jord, blev døbt, blev foragtet og dømt til døden på korset, genopstod fra de døde og steg til himmels. Gud møder enhver, som tror på hans frelses kærlighed.
Gud kaster nådens frelse ud over dem, som tror. Hans frelse har forvandlet lave skabninger til Guds egne børn. Gud siger til os: ”I er nu mine børn. I er mine sønner og døtre. I er ikke længere Satans børn, men mine egne børn. I er ikke længere skabninger, men mit eget folk. Jeg har sonet alle jeres synder gennem min Søn Jesus. Jeg har nu gjort jer til mit folk, og I er blevet mit folk i troen”. Gud har ikke blot frelst syndere, men han har også kastet den nåde over dem at gøre dem til sine egne børn.
Gud kaldte låget på Vidnesbyrdets Ark i Tabernaklet for nådestolen eller sonedækket. To keruber blev placeret på det. Hvorfor sagde Gud, at han ville møde Israels folk ved sonedækket? Grunden til dette var, at Gud udfriede Israels folk ved at acceptere blodet fra offerdyret til hvilket alle deres synder var blevet overført gennem håndspålæggelsen.
Med andre ord sagde Gud sådan, fordi han ønskede at give Israels folks syndernes forladelse som en gave ved at få dem til at overføre deres synder til det hellige offer ved at lægge deres hænder på dyrets hoved og ved at få dette hellige offer til at sone synden i deres sted, alt for at udrydde hans folks overtrædelser. Fordi Gud ikke kunne møde synderne, uden at synden var blevet sonet, var det gennem dette hellige offer, at han udrensede alle deres synder og mødte dem.
Enhver er født ind i denne verden med synd som Adams efterkommer. Derfor har alle synd, og ingen kan møde Gud uden at tilbyde et offer. Det er derfor, at Gud sagde, at han ville acceptere offeret, som sonede israelitternes synd og møde dem ved sonedækket.
Gud fik Israels folk til at etablere den tiende dag i den syvende måned som Forsoningsdagen. Han fik ypperstepræsten til at overføre alle israelitternes synder igennem et helt år til det hellige offer og give offerets blod til Ham. På den dag blev hele Israels folks synd udfriet for et helt år, og det var fordi, at på denne dag gav ypperstepræsten offeret i deres sted.
Det Gamle Testamentes Offersystem Til Udfrielse Af Synderne Fra Deres Overtrædelser
I 3 Mos 1:4 står der: ”Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning”. Alle synderens synde blev faktisk overført til syndebukken ved at lægge hænderne på hovedet af offerdyret. Gud accepterede med velbehag denne form for ofre, som blev givet med troen, som virkelig tror på hans Ord. Det var det essentielle og første skridt i offersystemet, som Gud havde etableret for sit folk, israelitterne.
Så skar personen halsen over på dyret og blødte det og gav blodet til præsterne. Præsterne smurte dernæst blodet på hornene på brændofferalteret, anbragte kødet på alteret og brændte det og gav det derfor til Gud som det hellige offer for synderens synd. Det var frelsens lov, som Gud havde etableret for at udfri synderne fra deres synder.
Men på Forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende måned, tillod Gud sit folk at sone synden for et helt år. På den dag måtte ypperstepræsten, alle israelitternes repræsentant, gøre to bukke klar: ”Og han skal kaste lod om de to gedebukke, det ene lod for Herren og det andet fro Azazel. Derefter skal Aron føre den buk frem, som loddet for Herren falder på, og bringe den som syndoffer”, (3 Mos 16: 8-9). Han måtte lægge sine hænder på hovedet af den første buk, så et helt års synd begået af israelitterne kunne blive overført til geden. Så blødte han den ved faktisk at slå den ihjel, gik ind i det Allerhelligste, stænkede blodet med sin finger på sonedækket på østsiden, og foran sonedækket stænkede han det syv gange. Gud vaskede deres synder væk og godkendte dem som sit eget folk.
Efter dette kom ypperstepræsten ud fra Tabernaklet og frembragte den anden buk i Israels folks nærvær. For at overføre synden til den lagde han igen sine hænder på hovedet af offerdyret. Dernæst bekendte han: ”Jeg overfører alle de synder, som mit folk har begået igennem det sidste år, til dette offerdyr”. Derefter sendte han offerdyret ind i ørkenen med en mand, der stod rede.
Denne ged blev sendt ud i ørkenen for at dø (3 Mos 16:20-22). Det fortæller os, at Israels synd blev fuldt og helt udfriede én gang for alle med syndofferet, som blev givet på Forsoningsdagen.
Disse syndebukke forudsagde ingen anden end Jesus. Syndofferet manifesterer sandheden om frelsen, som Jesus Kristus opfyldte ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at blive korsfæstet for at rense synden bort hos enhver i hele verden. Gud lovede at møde Israels folk ved sonedækket, da de ofrede offeret gennem ypperstepræsten ifølge loven. Israels folk betragtede ypperstepræsten og sonedækket som værdifulde, for det var ypperstepræsten, som gav syndofferet hvert år i deres sted, og det var ved sonedækket, at deres synder blev tilgivet.
På samme måde forsonede Jesus os med Gud ved at have ofret sin egen krop for vores synder for altid gennem sin dåb og blodsudgydelse. Det er derfor, at vi ikke kan takke Vorherre Jesus nok, og derfor at vi må tro på hans dåb sammen med hans korsfæstelse.
Sonedækket Forseglede Stentavlerne Med De Ti Bud Som Blev Anbragt Inden I Vidnesbyrdets Ark
På Sinajbjerget beordrede Gud Moses til at anbringe to stentavler med de Ti Bud inden i Vidnesbyrdets Ark og til at forsegle Arken med sonedækket. Det gjorde Gud, fordi han ønskede at give sin kærlighedsnåde til Israels folk, for de kunne ikke overholde Loven. Med andre ord var det fordi, at Gud ikke kunne håndtere Israels folk, som syndede hver dag, med hans retfærdige lov, som krævede, at syndens løn er død. Dette var også for at give syndernes forladelse til Israels folk.
Med andre ord var Israels folk for utilstrækkelige foran Gud til tab at overholde loven med deres gerninger. Så Gud gav dem offersystemet med Loven. Det var for at rense dem fra alle deres synder gennem syndofferet. Det viser os, at for at rense Israels folks synd bort så beordrede Gud dem til at overføre deres synder til syndofferet ved at lægge deres hænder på dets hoved og dræbe det i deres sted ved at skære halsen over på det. Gud gav dem sin kærlighedsfrelses lov sammen med loven om sin retfærdige vrede til Israels folk. På samme måde har vi også brug for at tro på de to ypperste sandheder i Guds frelse: dåben, som Messias modtog af Johannes Døberen, og blodet, som han udgød på korset.
Det hellige syndoffer i det Gamle Testamente var Messias’ krop i det Nye Testamente. De hellige ofre, som blev givet til os i de hellige skrifter, var Guds nådes kærlighed, som renser alle vores synder bort. Nu som før har vi absolut brug for syndofferet for at blive udfriede fra synden. Siden for længe længe siden må Guds retfærdighed og hans kærlighed til nåden have eksisteret for at rense menneskehedens synd bort.
Fordi Guds retfærdighed må dømme os, hvis vi er syndige, måtte vi vaske vores synd bort ved at overføre dem til syndofferet. Som et ordsprog i Korea lyder: ”Had synden, men ikke synderne”, så hadede Gud vores synder, men han hadede ikke vores sjæle. For at Gud kunne rense vores synder bort, så måtte vi lægge vores hænder på syndofferet, bløde det og give det til ham. I det Gamle Testamente betød det, at Gud sonede Israels folks synd, at Gud accepterede deres offer og derved udfriede dem fra synden.
For Israels folk var den eneste lovgiver Gud. Jehova, som åbenbarede sig selv for Israels folk, er han, som er sig selv. Ligesom vi anerkender Gud som den eneste lovgiver, må vi anerkende, at han er Gud for os alle og acceptere det offersystem, som han etablerede for at rense vores synder bort. Gennem offersystemet, som Gud etablerede, er vi i stand til at erkende, hvor meget Gud har elsket os, og hvor retfærdigt han har udfriet os fra synden. Og gennem Guds lov er vi også i stand til at erkende, at vi simpelthen ikke kan overholde hans bud. Grundlæggende var vi afgudsdyrkere i Guds øjne og begik alle former for overtrædelser og lovbrud. Derfor kan vi ikke andet end indrømme, at vi var dømt til at komme i helvede for vores synder til enhver tid. Det er derfor, at Gud selv måtte komme til os som vores Frelser.
Jesus Kristus gav sin krop som offeret for vores synder i verden for evigt. Han ofrede sig selv på nøjagtigt samme måde som syndofferet blev givet i det Gamle Testamente, specielt offeret på Forsoningsdagen: ved håndspålæggelse på offerdyrets hoved og dets blodsudgydelse. De to stentavler i Vidnesbyrdets Ark og sonedækket var absolut nødvendige, for at Israels folk kunne modtage syndernes forladelse, for Gud gjorde dem, som troede på den retfærdige lov og hans løfte om livet, i stand til at modtage nyt liv. I dag gør Loven, som viser Guds retfærdighed og Ordet om sandheden, som bringer evig frelse fra synd, ikke blot Israels folk, men os alle, i stand til at møde Gud og modtage evigt liv.
Du og jeg, som lever i denne tid, må kende og tro på hvem vores Gud er, på hvad han fortæller os og gennem det, han har gjort for os, modtage tilgivelsen for alle vores synder. Gennem sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned manifesteret i det Gamle Testamentes forhæng til Tabernaklet, har Gud kaldt på dig og mig, accepteret os og givet os troen, som tror på dette.
Den Blå Tråd Henviser Præcist Til Dåben Som Jesus Modtog
Lad os kigge på Matt 3:13-17: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed” Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!””.
Gennem ofrene i offersystemet i det Gamle Testamente viste Gud Faderen faktisk, at han ville overføre al synd i verden til sin enbårne Søn Jesus Kristus. Johannes Døberen døbte faktisk Jesus for at opfylde Guds retfærdighed. Fordi verdens synd vitterligt blev overført til Jesus, da han blev døbt af Johannes Døberen, så kan dem, som tror på dette blive udfriet fra alle deres synder i hjertet.
Den dåb, som Jesus modtog, har en helt anden betydning end dåben med vand, som folk sædvanligvis gennemgår for at blive kristne. Med andre ord er dåben med vand, som folk i dag modtager, blot en symbolsk handling som tegn på deres omvendelse til den kristne religion. Jesus blev døbt i Jordanfloden for at tage al verdens synd på sig med Johannes Døberens håndspålæggelse, menneskehedens repræsentant. Dåben, som Jesus modtog, var dåben, som opfyldte Guds løfte om evig frelse, om syndernes forladelse, som Gud etablerede gennem offersystemet i 3 Mosebog. At Jesus tog hele verdens synd på sig ved personligt at blive døbt og bløde til døde på korset for at betale syndens løn er Guds kærlighed til menneskeheden og den perfekte frelse for synden.
Det var for at frelse os fra verdens synd, at Gud Faderen fik sin Søn døbt af Johannes Døberen: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15). ”Således” betyder her, at Jesus ville tage hele menneskehedens synd på sig ved at blive døbt. Fordi Johannes Døberen døbte Jesus Kristus, blev vores synder overført til ham. Det var fordi, at Jesus Kristus havde taget vores synder på sig med sin dåb, at han udgød sit blod og døde i stedet for os. Dåben, som Jesus modtog, er Guds offers kærlighed og syndernes forladelse. Efter at han faktisk accepterede, at alle vores synder blev overført til ham, dykkede han ned i vandet. Neddykningen symboliserer hans død. Og at ham kom op fra vandet bevidner i forvejen hans genopstandelse.
Jesus Er Vor Skaber Og Frelser
Det er sandt, at Jesus Kristus, som kom til os, er Gud selv, som skabte universet og alt i det. I 1 Mosebog 1:1 står der: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” og 1 Mos 1:3 fortsætter: ”Gud sagde: ”Lad skal være lys!” Og der blev lys”. Og i Joh 1:3 står der: ”Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er”. Jesus Kristus skabte faktisk hele universet sammen med Faderen og Helligånden.
I Fillipperbrevet 2:5-8 står der: ”I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov, at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors”. Han er den faktiske Skaber, som skabte denne verden og skabte os, menneskeheden. For at udfri os fra synd kom Herren selv som et menneske, tog verdens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, udgød sit blod på grund af denne dåb og har derved frelst os fra alle synderne.
Messias fik faktisk israelitterne til at lave alle indgangene til Tabernaklet ved at væve purpurblå, purpurrød og karminrød tråd sammen med hvidt, fint vævet linned. At han fik dem til at bruge purpurblå, purpurrød og karminrød tråd til indgangene til Tabernaklet manifesterer hans intention om at frelse hele menneskeheden fra alle deres synder: at tage al synd i verden på sig med dåben, som Jesus ville modtage fra Johannes Døberen og at betale deres løn med sin død på korset.
I det Gamle Testamente bragte syndere deres syndoffer til Tabernaklet og overførte deres synder til det ved at lægge deres hænder på dets hoved foran brændofferalteret. Dernæst blødte synderen det ved at skære halsen over på det og gav blodet til ypperstepræsterne. Præsterne gav dernæst dette offer til Gud ved at smøre blodet på de fire horn på alteret og hældte resten af blodet ud på jorden.
På Forsoningsdagen, da ypperstepræsten tog blodet fra det hellige offer på hvis hoved, han havde lagt sine hænder, ind i det Allerhelligste og stænkede det på sonedækket, accepterede Gud dette blod som det hellige offer og som stedfortræderen for folket. Hvorfor skulle det hellige offer dræbes? Fordi det havde taget alle israelitternes synd på sig gennem håndspålæggelsen ved ypperstepræstens hænder på dets hoved. Blodet var med andre ord resultatet af denne håndspålæggelse. Således accepterede Gud blodet fra det hellige offer og duftede til den liflige aroma fra det brændte kød på alteret og har derved tilgivet Israels folks synder.
På det Nye Testamentes tid gjorde Jesus nøjagtigt det samme. For at tage vores synd på sig og bære fordømmelsen for synden måtte Vorherre komme til denne jord gennem Jomfru Marias krop, og han fuldendte frelsen ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at udgyde sit blod på korset. Den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd er faktisk evangeliet, som manifesterer sandheden, at Jesus, Gud selv, blev døbt og korsfæstet.
Det er fordi, at Jesus tog vores synder på sig med sin dåb, at han blev korsfæstet, udgød sit blod, døde, genopstod på tredjedagen og er blevet Frelser for dem af os, som tror, og sidder ved Guds højre hånd på tronen. Jesus Kristus har gjort dem, som faktisk tror på ham som deres Frelser, i stand til at kalde Gud Faderen, Abba, ved at blive udfriet fra deres synder én gang for alle foran Gud Faderen. Dette er sandhedens mysterium gemt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Gennem sin dåb og blodet på korset opfyldte Messias renselsen af vores synder og bar forbandelsen for vores synder i vores sted. Nu er han blevet verdens Frelser. Så derfor må vi tro på, at indgangen til Tabernaklet var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd på fint vævet linned, og vi må også tro på, at i det Nye Testamente kom Messias, vores Frelser, faktisk til denne jord, tog verdens synd på sig med sin dåb og bar fordømmelsen for al synd på korset – derved må vi modtage tilgivelsen for alle vores synder.
Hvor Meget Opmærksomhed Skænker I Som Kristne Hans Ord?
I 2 Mos 25:22 står der: ”Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne”. Hvor tæt er I så på evangeliet om vandet og Ånden, evangeliet om soningen? Hvorfra sagde Herren, at han ville tale til dem af jer, som tror på Jesus som Frelseren? I 2 Mos 25:22 sagde han, at han ville give jer alle sine bud fra sonedækket på Vidnesbyrdets Ark. Til Israels folk i det Gamle Testamente sagde Gud, at han ville tale til dem om alt fra sonedækket.
I må indse, at det er Guds løfte, at han ville lede jeres liv efter at have givet jer syndernes forladelse gennem det lovlige offer og ved at gøre jer til sit folk. Gud fortæller os, at ligegyldigt hvor meget dem af jer, som tror på kristendommen, forsøger at blive ledt af Herren, så kan han ikke lede jer, hvis I tror på Jesus, men er uvidende om sandheden i evangeliet om vandet og Ånden. Hvis I virkelig ønsker at blive ledt af Herren, skal I derfor kende og acceptere sandheden i syndernes forladelse, som har udfriet jeres synder på én gang og så vente på, at han leder jer.
Der er én ting, som jeg ønsker at fortælle jer, og det er, at hvis I ønsker at blive Guds børn, og hvis I ønsker at blive en del af hans kirke, så må I først blive udfriet fra jeres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, mysteriet i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd. Først efter dette kan I også modtage Herrens bud givet til jer fra sonedækket på Vidnesbyrdets Ark.
Vi må huske og tro på, at Herren altid har ført os gennem livet, når vi har troet på evangeliet om vandet og Ånden, som har gjort os i stand til at modtage syndernes forladelse. Modtager I nu Guds bud, som blev givet på sonedækket? Eller følger I Herren på baggrund af jeres egne følelser?
Jeres egne følelser kan ikke bygge jeres tro, men kun gøre jer forvirrede. Hvis I søger at følge Guds bud, som blev givet på sonedækket ovenpå Vidnesbyrdets Ark, så må I erkende og tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, som der tales om i Tabernaklet, og at det er syndernes forladelse, som Gud har givet os.
Halleluja! Jeg takker Gud for Herrens dåb, blodet på korset, og hans magt og kærlighed, som har frelst os fra al verdens synd.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
