• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 11 : Tabernaklet

[11-18] Skuebrødsbordet (2 Mos 37:10-16) 

Skuebrødsbordet(2 Mos 37:10-16)
”Han lavede bordet af akacietræ, to alen langt, en alen bredt og halvanden alen højt. Han beklædte det med rent guld og lavede en kant af guld hele vejen rundt; han lavede en liste på en håndsbredde hele vejen rundt, og han lavede en kant af guld om listen hele vejen rundt. Han støbte fire holdere for bærestængerne, så man kunne bære bordet. Han lavede bærestængerne af akacietræ og beklædte dem med guld; de var til at bære bordet med. Han lavede genstandene, som skulle stå på bordet, af rent guld, dets fade, dets skåle, dets offerskåle og kander, hvori der bringes drikoffer”.
 
 

Ved At Anbringe En Ramme I Vores Hjerter Må Vi Blive Dem Som Spiser Livets Brød 

 
Ved At Anbringe En Ramme I Vores Hjerter Må Vi Blive Dem Som Spiser Livets Brød
 
Skuebrødsbordet, som er en af genstandene inden i Tabernaklet, var lavet af akacietræ og var belagt med det pure brød. Det målte to alen (90 cm; 3 fod) i længden, halvanden alen i højden (67,5 cm; 2,2 fod) og en alen (45 cm; 1,5 fod) i bredden. På skuebrødsbordet var der altid placeret 12 brød, og dette brød måtte kun spises af præsterne (3 Mos 24:5-9). 
Blandt karakteristikaene omkring skuebrødsbordet er følgende: det havde en kant af en håndsbredde hele vejen rundt; en kant af guld var placeret hele vejen rundt om det; fire ringe af guld blev anbragt i de fire hjørner; og ringene holdt bærestængerne af akacietræ belagt med guld, som blev brugt til at transportere bordet. Genstandene på bordet – skålene, kopperne, fadene og kanderne til drikofrene – var også lavet af guld.
I 2 Mos 37:11-12 står der: ”Han beklædte det med rent guld og lavede en kant af guld hele vejen rundt; han lavede en liste på en håndsbredde hele vejen rundt, og han lavede en kant af guld om listen hele vejen rundt”. Skuebrødsbordet i Helligstedet i Guds Hus havde en ramme så bred som en hånd, og rundt om rammen var en kant af guld. Hvorfor beordrede Gud, at Moses skulle lave en sådan ramme? Rammen, som målte en håndsbredde og stak ca. 10 cm op, skulle forhindre brødet i at falde ned.
Eftersom kun præster kunne spise brødet, som var placeret på skuebrødsbordet, så må vi blive dem, som i åndelig forstand kan spise brødet. Kun dem, som er blevet frelst fra synd og har modtaget evigt liv ved at tro på Jesu Kristi dåb og blodet på korset - med andre ord kun dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden som deres frelse – kan spise dette brød. 
Fordi en ramme så høj som en håndsbredde var placeret rundt om Tabernaklets skuebrødsbord, sikrede den, at brødet ikke kunne falde på jorden. På hver sabbat blev varmt, nybagt brød anbragt på bordet. Vi må lægge specielt mærke til den kendsgerning, at en ramme på en håndsbredde var anbragt rundt om skuebrødsbordet, og at rammen var kantet med en guldkant.
Rammen på skuebrødsbordet lærer os, at vi må holde ordet om sandheden i vores hjerter, som bringer os frelsen og derved evigt liv. Det fortæller os, at vi kun kan have åndelig tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned anbragt til indgangen til Tabernaklet, når vi tror på Jesu Kristi dåb og blodet på korset. Og ved denne åbenbaring kom vi til at erkende, at kun dem, som tror på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, er skabt til at blive Guds børn. 
Fordi vi ellers ikke ville have noget med Herren at gøre, hvis ikke vi troede på denne måde, så må de af os, som søger at få livets brød, have troen på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Vi må tro på, at kun evangeliet om vandet og Ånden er den virkelige sandhed om frelsen. Kort sagt siger Gud til os, at vi skal rejse rammen omkring troen i vores hjerter, så at Ordet om frelsen ikke slipper væk fra os. 
Dette evangelium om vandet og Ånden er blevet overleveret til os fra den tidlige kirkes tid. Fra den tidlige kirkes tid og til i dag har Gud renset synden bort fra dem, som tror på dette evangelium. Vi kan se, at nu som før frelser Gud sjælene hos dem, som tror på sandheden i dette evangelium om vandet og Ånden. Vi er blevet frelste ved at tro på sandheden manifesteret i indgangen til Tabernaklet, og Gud har gjort os i stand til at leve åndeligt ved at rejse en ramme i vores hjerter. 
Fra vores tro på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Herren, har vi modtaget evigt liv, og ved dette evangelium om sandheden er vi blevet i stand til at dele livets brød med andre. Og vi er også kommet til at tjene Guds retfærdige arbejde. Selvom vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, så vil vi miste vores liv med tiden, hvis ikke vi holder godt fast på dette evangelium. Derfor må vi rejse rammen i vores hjerter ved altid at spekulere over evangeliet om vandet og Ånden i troen.
 
 

I Vores Hjerter Må Vi Have Troen På Evangeliet Indeholdt I Den Purpurblå, Den Purpurrøde Og Den Karminrøde Tråd 

 
Ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden som sandheden er den samme synd som at forlade Herren på egen hånd. Livets brød er ikke bare noget, som vi har brug for at have, men det er noget, vi må komme i munden, tygge på og spise og derved gøre dets sandhed vores. Når vi fortsætter med ikke at tro på Guds Ord og med ikke at holde fast på det i vores hjerter, så vil sandheden om frelsen forsvinde fra vores hjerter på ingen tid. 
I undrer jer måske over, hvordan det er muligt for jer at miste så værdifuld en frelse, når I allerede er blevet frelst fra synden. Men uheldigvis vil mange, som ikke holder fast ved Guds Ord, selvom de modtog det med glæde til at begynde med, ende med at dø, for deres tro var ikke rodfæstet i det sande evangelium. 
I relation til dette talte Jesus om fire forskellige slags jord i hjertet i ”lignelsen om sædemanden” (Matt 13:3-9, 18-23). I denne lignelse blev sæden fra Guds sandhed sået i fire forskellige slags jord i menneskehedens hjerter. Den første jord var vejsiden, den næste var en klippegrund, den tredje grund var fyldt med tidsler, og den fjerde var den gode jord. De første tre jorde bar ikke frugt, og kun den sæd, som faldt på den gode jord, bar frugt. Det betyder, at mange mennesker kan miste deres frelse midtvejs, selvom de engang har hørt og accepteret evangeliet om vandet og Ånden, frelsens sande evangelium. Derfor må vi huske på, at hvis jorden i vores hjerter ikke er god, er det muligt, at vi mister frelsen, som Herren har givet os.
Hvis vi i vores hjerter tror på frelsen, som er kommet ved den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så kan jorden i vores hjerter være god. Men nogle gange ser vi, at folk mister deres frelse på grund af deres manglende evne til at forsvare deres tro, fordi deres tro på Guds Ord ikke har slået dybe rødder. Det er derfor, at vi må blive i Guds kirke, få livets brød hver dag og vokse i troen. Med sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, nærer Gud os hver dag, så vores tro vil vokse. 
Vi må hver dag bekræfte syndernes forladelse, som vi har modtaget, i vores hjerter. Sandheden, som må findes i vores hjerter, er frelsen ved evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Denne sandhed om frelsen er i hjerterne hos dem, som har modtaget syndernes forladelse. Ved at forny vores tro på evangeliet om vandet og Ånden kan vi leve hver dag som Guds børn.
Så derfor må selv dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, hver dag spekulere over evangeliet om Guds retfærdighed manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned og bekræfte deres tro hver dag. Hvorfor? Fordi hvis vi ikke altid holder evangeliet om vandet og Ånden fast og bekræfter det, så risikerer vi at miste det. Vi må altid huske det, som forfatteren til Hebræerbrevet sagde til jøderne i diasporaen: ”Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det”, (Hebr 2:1).
I dag ser vi, at der er mange, selv blandt dem, som kender evangeliet om vandet og Ånden, hvis tro på evangeliet glider bort med tiden. Det er fordi, de har forsømt at spise livets brød i Helligstedet, selvom de tror på evangeliet om vandet og Ånden., og derfor er deres hjerter ikke blevet fornyet med den sande tro.
Der er også mange af Satans tjenere i denne verden, som forsøger at slå de retfærdige ihjel ved at fodre dem med usyret brød, det vil sige med deres eget køds lærdom. Hvis det falske evangelium bliver introduceret i Guds kirke, så bliver sandheden blandet med løgne og forvandler de troende til nogen, som ikke kan accepteres af Herren. Sådanne mennesker kender sandheden, men tror ikke på grund af deres fiasko med at rejse troens ramme, så de ender med at være nogen, som faktisk ikke er blevet frelst fra synden. Ordsprogenes Bog 22:28 siger: ”Flyt ikke ældgamle skel, som dine fædre har sat”. 
Det er derfor helt essentielt for os, at vi ikke flytter vores tros skel. Vi må holde udstrækningen af vores tro helt tydelig og forsvare den, indtil den dag Vorherre vender tilbage. Først da kan vi altid spise af livets brød, og først da kan Herren hvile i vores hjerters indre, og først da kan vi få evigt liv. Ligegyldigt hvor meget brød Gud giver os, så vil vi ende med at blive ødelæggelsens børn, hvis vi ikke sætter pris på dets værdifuldhed, og hvis vi forsømmer at holde fast på det i vores hjerter eller hvis vi fjerner rammen i vores hjerter og lader brødet falde ned fra bordet.
Nogle af os har for nyligt modtaget deres syndernes forladelse, mens det for andre er tiår siden, de først hørte om evangeliet om vandet og Ånden og fik tilgivelse for deres synder. Eftersom det vi hører hver dag handler om Ordet om evangeliet om vandet og Ånden, er det meget muligt, at nogle af os måske bliver trætte, så snart som ordet ”vand” i evangeliet om vandet og Ånden bliver nævnt. Men alligevel må vi blive ved med at spise brødet i det sande evangelium. Hvor længe skal vi gøre dette? Indtil den dag Herren vender tilbage.
Nogle af jer klager måske over, at jeg evig og altid prædiker evangeliet om vandet og Ånden, men I må forstå, hvorfor jeg skal prædike på denne måde. Det er fordi, at vores tro må blive stærkere og stærkere ved at tænke over evangeliet om vandet og Ånden, så vi kan blive Guds arbejdere. Vi må opfylde rollen som den trofaste vagtmand, man kan stole på, for alle sjæle i denne tid. Også for de genfødte sjæle er dette sande evangelium om vandet og Ånden livets brød og troens sande føde. Derfor må vi få dette brød hver dag, og ikke blot dette – altså at vi ikke blot skulle beholde det selv – men vi må dele det med andre hver dag, så de også kan komme til at modtage tilgivelsen for deres synder. 
De retfærdiges brød er at udbrede evangeliet om vandet og Ånden og derved udfri folk fra mørkets magt og føre dem over i Hans kærlighedssøns kongerige (Joh 4:34, Kol 1:13). Hvis vi undlader at have brødet i evangeliet om vandet og Ånden, så vil vi helt uundgåeligt blive syge eller dø. Nogle gange er vores tro på evangeliet om vandet og Ånden måske svag på grund af vores køds svaghed. Men hvis vi holder fast ved evangeliet om vandet og Ånden i hårde tider, så kan det faktisk forvandle sig til en mulighed for, at vores sjæle kan blive endnu stærkere. 
Når vi hører og tænker over dette evangelium om sandheden, så jo mere vi hører det, jo stærkere bliver vores sjæle, og jo stærkere vores tro og jo mere fornyet styrke får vi i vores hjerter. Vi har brug for at høre evangeliet om vandet og Ånden hver dag og bekræfte og forny vores tro på dette evangelium. Som Gud siger: ”Fjern slaggerne fra sølvet, så får sølvsmeden et kar ud af det”, (Ordsp 25:4), så har vi brug for at raffinere vores tro – det vil sige, at vi har brug for at fortsætte med at høre evangeliet om vandet og Ånden, anerkende det i vores hjerter og spekulere over det igen og igen – for evangeliet om vandet og Ånden er livets brød, som får os til at leve! Som Jesus sagde det i Fadervor ”giv os i dag vort daglige brød”, har Vorherre i sandhed givet os Ordet i evangeliet om vandet og Ånden. Det er derfor, at han sagde til os, at vi skal bede på denne måde.
Når det kommer til syndernes forladelse, som Gud har givet os, så må vi gøre det klart, hvordan vores tro var før, vi blev frelst fra synd. ”Før jeg kendte denne sandhed, var jeg ikke frelst fra synd”. Vi må indrømme, at på den tid var vi ikke blevet frelst fra synden, selvom vi troede på Jesus. ”Dengang var jeg ikke fuldstændig frelst fra synden, men da jeg fortsatte med at høre om dette evangelium om vandet og Ånden, kom jeg med tiden til at tro på det af hele mit hjerte”. 
Selvom jeg også før troede på, at Jesus var min Frelser, var min frelse ikke fuldendt, men nu, hvor jeg har hørt det sande evangelium om vandet og Ånden, er jeg virkelig blevet frelst. Nu kan jeg virkelig tro på evangeliet om vandet og Ånden, og jeg tror virkelig på det”. Det er kun, når I erkender og tror på, at Herren fuldt og helt har frelst jer fra synd med sin dåb og blodet på korset, at den sande frelsegave lægger sig over jeres hjerter fra Himlen. Denne tro, som tror på sandheden, er den sande tro, som frelser jer.
Evangeliet om vandet og Ånden åbenbaret i Bibelen er anderledes end den tro, vi havde før. Dengang troede vi kun på evangeliet om blodet på korset i stedet for på det fuldendte evangelium om vandet og Ånden. Tro kun på korset og tro på evangeliet om vandet og Ånden ser måske umiddelbart enslydende ud, men de er helt forskellige. Før I fik troen på dette evangelium om vandet og Ånden, troede I så ikke kun på blodet på korset? Blev alle jeres synder tilgivet dengang? Selvfølgelig ikke! Når I kun tror på evangeliet om Jesu blod på korset, så har I faktisk stadig synd i hjertet. Det er forskellen mellem troen, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, og troen, som kun tror på korset. 
Den tydelige forskel er, at dem, som kun tror på blodet på korset, ikke er frelst, mens dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er frelst fra alle deres synder. Så derfor er deres sjæleliv helt forskelligt. Men almindelige mennesker indser ikke dette. Selvom de to evangelier måske ser ens ud, så er der en stor trosafgrund imellem dem, som ikke kan krydses. Når den lille forskel på, om vi tror på Jesu dåb eller ej, er det, der gør, om vi modtager eller mister evigt liv, så kan vi kun anerkende, at der er en stor forskel mellem disse to former for tro, som aldrig kan afvises.
Vi må vide helt præcist, hvilken tro, der afgør, om vi bliver frelst fra synden eller ej. For at blive frelst fra synd må vi tro på evangeliet om vandet og Ånden. Dette evangelium om vandet og Ånden er sandheden om syndernes forladelse. Denne markante status for frelsen kan blive jeres, når I indrømmer, at I helt sikkert ikke var frelste før I troede på evangeliet om vandet og Ånden, og at I nu virkelig tror på det sande evangelium af hele jeres hjerte. 
Hvis I tror på evangeliet om vandet og Ånden i jeres hjerters indre, så må I helt klart indrømme dette overfor Gud, at I er blevet frelst fra synden ved at høre og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Hvis I nu tror på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden, så kan I helt sikkert finde beviset i jeres hjerter.
Vi må omhyggeligt undersøge vores tro over for Gud. Der er absolut ingen skam i at undersøge vores tro. Hvis det har taget jer fem år, siden I først begyndte at tro på Jesus, til I kom til troen på evangeliet om vandet og Ånden i jeres hjerters indre, så er der ingen skam overhovedet. Hvis det har taget jer 10 år at blive frelst, så er der ingen skam i dette, og hvis det endda tog jer 20 år at blive frelst, så er der absolut ingen skam i dette. Tværtimod er det en velsignelse.
Men virkeligheden er, at der er mange, som foregiver at være frelst fra synden. Men Helligånden, som undersøger alt, kan ikke bifalde deres tro, fordi de ikke ærligt trækker en klar grænse for deres frelse. Selv nu er det meget klogere at sætte en klar grænse for vores frelse – ikke at vide den bestemte dag, hvor vi blev frelst, men at tydeligt kunne skelne mellem før og efter vi blev frelst – og bekende jeres fuldendte tro uden tvivl.
 
 

Vores Trosfædre Troede Også På Det Samme Evangelium Som Vi Nu Tror På 

 
Efter at have krydset Det Røde Hav stod Israels folk over for at skulle krydse Jordanfloden for at komme ind i Ka’naans land, og de kunne kun sikkert krydse den, hvis de fulgte deres præster, som bar Guds Vidnesbyrdets Ark. Hvis vi kun tænker ved os selv: ”Åh, så det er sådan, at jeg kan krydse Jordanfloden” og faktisk ikke krydser den, så kan vi ikke komme ind i Ka’naans land, for vi ville stadig stå på den anden side af floden. For at komme ind i Ka’naans land så må vi ganske sikkert krydse Det Røde Hav og Jordanfloden ved vores tro på Herren. 
I åndelig forstand er Jordanfloden dødens og genopstandelsens flod. Troen, som har frelst os fra synd, er troen, som tror således: ”Jeg skulle smides i helvede, men Herren kom til denne jord og har frelst mig med sin dåb og blodet på korset”. For fuldstændigt at frelse os blev Vorherre døbt i Jordanfloden, og han udgød sit blod på korset. På denne måde tog han vores synder på sig og betalte lønnen for synden ved at opgive sit eget liv i vort sted. Nu må vi tro på denne sandhed og trække grænsen mellem troen og frelsen tydeligt i vores hjerter. 
Når jeg prædiker Guds Ord, kan jeg se, at der er mange i hans kirke, som endnu ikke har trukket en klar linje for frelsen i deres hjerters indre, og derfor er de ikke i stand til at følge Herren. De tænker over, hvordan de kan trække denne linje mellem før og efter deres frelse. De undskylder sig selv ved at sige: ”Har der nogensinde været nogen på denne jord, som har trukket denne linje? Gjorde apostelen Paulus det? Gjorde Peter? Ingen har nogensinde gjort dette”. Men de apostle, som delte Paulus’ og Peters tro, trak alle linjen for deres frelse. 
I Paulus’ tilfælde trak han linjen, mens han var på vej til Damaskus. Han nævnte ofte ordene ”engang, før i tiden, eller før” i modsætning til ordet ”nu”. Hvad Peter angår, så udtalte han de samme ord som oven for (1 Pet 2:10, 25). Når vi kigger på hans bekendelser, kan vi også se, at han trak denne linje: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”, (Matt 16:16) og: ”Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse”, (1 Pet 3:21). Både Paulus og Peter trak ganske tydeligt en linje i troen mellem før og efter deres frelse.
Så derfor er spørgsmålet, om I tror på evangeliet om vandet og Ånden eller ej, ikke andres problem, men i høj grad jeres egen sjæls problem. Guds tjenere i Bibelen bøvler alle problemet med synden. Fordi dette er et kritisk og vigtigt spørgsmål for os alle, må vi selv løse det ved troen. Når vi tror på evangeliet om vandet og Ånden og derved løser problemet omkring synden fra vores hjerters indre, så behager det i høj grad Gud. Ønsker I at behage Gud? Så er alt, I skal gøre at erkende jeres syndighed og løse dette problem ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Hvis I i hele denne tid ikke er blevet frelste, så må I bekende: ”Gud, jeg er endnu ikke blevet frelst”.
Jesus sagde: ”Hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene”, (Matt 16:19). For vores del må vi først erkende, at ”Gud har frelst mig ved vandet og Ånden. Lige nu, i mit hjertets indre, tror jeg på sandheden om evangeliet om vandet og Ånden. Der er ingen tvivl overhovedet om, at Herren har frelst mig gennem evangeliet om vandet og Ånden”. 
Vi må alle acceptere evangeliet om vandet og Ånden i vores hjerter. ”Jeg stoler på evangeliet. Fordi det er sandheden, fordi Herren har renset alle mine synder bort, tror jeg nu på dette evangelium. Jeg er ikke før nu blevet frelst af troen”. Når vi således anerkender og tror på evangeliet givet af Herren, så siger Gud til os ”Jeg anerkender jeres tro”.
Når Gud allerede har givet os sandheden om vandet og Ånden, som fuldstændigt kan frelse os, så hvis vi, for vores del, ikke trækker linjen for frelsen og accepterer denne frelse ved at tro på denne sandhed, så kan Gud, for hans del, heller ikke anerkende os som de frelste. Fordi Gud behandler os med personlighed og ikke tilfældigt, så kan han ikke give jer syndernes forladelse, hvis I ikke inderst inde i jeres hjerter tror på evangeliet om vandet og Ånden. Hvis I ikke anerkender evangeliet om vandet og Ånden i jeres hjerter, så kan Helligånden med andre ord ikke hvile i jeres hjerter.
Afviser vi alle andre evangelier end evangeliet om vandet og Ånden og ser dem som falske? Eller tænker vi, at selv sådanne falske evangelier er brugbare, og at der ikke er nogen grund til at smide dem væk? Vi bliver nødt til at undersøge vores egen tro for at finde ud af, hvordan vi tror. Lad os for et øjeblik antage, at vi tilfældigvis støder på en bunke gammelt elektronik. Lad os også antage, at vi tog nogle af disse elektroniske genstande med hjem, idet vi tænkte, at dem kunne vi godt bruge lidt endnu, men så senere finder vi ud af, at ingen af dem virker, og de er alle ubrugelige. Skulle vi så stadig beholde dem eller smide dem væk? Når vi først beslutter, at de alle er ubrugelige, så skal vi selvfølgelig smide det hele væk. Når I kommer til en konklusion om, at noget er ubrugeligt for jer og slet ikke autentisk, så skal I også vide at smide det væk. 
Hvis det er sådan, vi skal handle i forhold til jordiske anliggender, hvordan skal vi så handle, når det kommer til åndelige anliggender? Vi må være endnu mere beslutsomme i vores afvisning af løgne i vores åndelige liv. Vi må trække en klar linje, som adskiller vores tro på evangeliet om vandet og Ånden fra den falske tro, som kun tror på blodet på korset; vi må indse, at troen kun på blodet på korset aldrig kan bringe os frelse; og vi må med beslutsomhed kaste denne fejlagtige doktrin bort. Hvilket er det bibelske evangelium? Er det evangeliet, som kun handler om blodet på korset? Eller er det evangeliet om vandet og Ånden? Jeres tro, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, og som har frelst jer fra jeres synder, er det, som behager Gud.
Kort sagt er der to former for kristne: dem, som kender og tror på evangeliet om vandet og Ånden, og dem, som ikke gør det. Det ser måske ud som om begge fører et liv i troen, men sandheden er, at de to faktisk er forskellige. Tror I måske, at det ufuldendte evangelium, som I har troet på før, har nogen anvendelse? Har I beholdt det hele tiden og tænkt, at I måske kunne få brug for det engang? 
En sådan tro er en falsk tro, noget, som er kommet fra menneskeskabte tanker, og I må smide alt det gamle bagage fra jeres fortid væk. Det er fordi, at I stadig ikke har smidt alt det usande og alle løgnene bort, at I har problemer i jeres hjerters indre. Jeg råder jer til at huske på hans Ord: ”I skal holde mine love. Du må ikke lade to slags husdyr parre sig med hinanden, du må ikke tilså din mark med to slags korn, og du må ikke bære tøj, der er vævet af to slags garn”, (3 Mos 19:19). 
 
 
For At Træde Ind I Helligstedet Må Vi Kun Træde Ind Igennem Døren 
 
Med hvilket materiale var indgangen til Tabernaklet lavet? Det var vævet af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint vævet linned. Dem, som er blevet født igen af vandet og Ånden, må åbne denne dør til Tabernaklet og træde ind i Helligstedet. Under stolperne til døren i Tabernaklet var der placeret fodstykker af bronze. Disse fodstykker af bronze får os til at anerkende, at evangeliet om vandet og Ånden er frelsens sandhed. 
De lærer os, at selvom vi ikke havde noget valg andet end at blive fordømt af Gud og dø for vores synder, er vi blevet Guds eget folk ved at modtage velsignelsen ved at blive født på ny af vandet og Ånden gennem evangeliet om vandet og Ånden. Vi kan kun træde ind i Tabernaklet, når vi smider den fejlagtige opfattelse, at ud af de fire tråde anvendt til døren kan vi blive frelst ved blot at tro på Jesu gerning manifesteret i den karminrøde tråd. 
Medmindre vi kaster vores selvcentrerede tanker og tro bort, så kan vi aldrig tro på frelsen manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Vi må anerkende, at sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned er evangeliet om vandet og Ånden, og vi erkende fiaskoen ved vores selvcentrererede tanker, da vi før kun troede på blodet på korset.
Hvis Gud er villig til det, så vil han føre jer til sandheden om evangeliet om vandet og Ånden. Kun den, som tror på denne sandhed om evangeliet om vandet og Ånden, kan blive udfriet fra deres synder og modtage evigt liv. Først da kan vi åbne frelsens dør ved at tro på denne sandhed i vores hjerters indre og træde ind i Helligstedet. 
Hvis du forsømmer at indse det fejlagtige i jeres gamle tro, som I havde, før I begyndte at kende evangeliet om vandet og Ånden, så vil I lide syndens straf, for I ville ikke være i stand til at blive frelst. Hvis dette sker, kan I end ikke træde ind i Helligstedet og få livets brød. Kun når I træder ind i Helligstedet ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, kan I få det velduftende livets brød. 
I må indse, at Herren har gjort jer til Guds børn ved at vaske jeres synder væk med sin dåb, den purpurblå tråd, og ved at bære fordømmelsen for jeres synder med blodsudgydelsen på korset, den karminrøde tråd. Og I må indse og tro på, at evangeliet om vandet og Ånden er sandheden, som er absolut nødvendig for jer. I kan komme ind i Guds kirke og dele livets brød med de retfærdige, men først når I ved, at Gud er den, der har givet jer evangeliet om vandet og Ånden, og først når I tror på dette evangelium.
 
 

Herrens Legeme Er Livets Brød Og Syndernes Forladelse

 
Lad os kigge på Joh 6:49-53: ”Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, der kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden”. Jesus sagde, at dem, som spiser hans kød og drikker hans blod, får evigt liv. Dette afsnit betyder, at vi alle må spise Jesu kød og drikke hans blod. 
Hvordan kan vi spise Jesu kød og drikke hans blod? Det er ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at vi kan spise Jesu kød og drikke hans blod. Ved at tro på, at Jesus tog alle vores synder på sig med sin dåb, kan vi spise hans kød, og ved at tro på, at Jesus bar vores synder og blev dømt for dem på korset, kan vi drikke hans blod.
Vi må også tro på, at gennem frelsens gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned har Jesus renset alle vores synder bort og gjort os til Guds egne børn. Ligegyldigt hvad I måske har troet på før I troede på evangeliet om vandet og Ånden, så må I indse, at den gamle tro I havde var forkert, og I må nu hæve troens ramme ved Jesu kød og blod og spise Ordets brød.
I Joh 6:53 står der: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer”. Selv nu er der nogle mennesker, der anvender denne passage til at argumentere for doktrinen om transsubstantiation. Denne doktrin hævder, at brødet og vinen, som anvendes i den hellige nadver, forvandles til Jesu kød og blod, når de udfører dette trosritual. Men vi må erkende og tro på, at denne passage fra Joh 6:53 ikke taler om transsubstantiation, men faktisk om evangeliet om vandet og Ånden.
Når I deltager i nadveren og står i kø og venter på, at præsten putter et stykke brød ind i jeres mund, vil det brød så forvandle sig til Jesu kød? Det vil det ikke! Vi kan spise Jesu kød og drikke hans blod ved at tro på, at Jesus kom til denne jord, tog hele verdens synd på sig og rensede dem bort ved at blive døbt, bar disse synder til korset og døde på det og har derved frelst os fra døden.
Dem, som spiser Jesu kød og drikker hans blod ved troen, er dem, som tror på sandheden, at Jesus med den purpurblå og den karminrøde tråd har frelst os fra synden ved at tage vores synder på sig og ved at bære dommen for synden på sin egen krop. Vi må spise Jesu kød og drikke hans blod med vores tro på Jesu Kristi dåb og blod. 
For at acceptere vores synder, som blev overført til ham, blev Jesus døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Lad os kigge på Matthæusevangeliet 3:15-17: ”Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.” Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”
Det er fordi, at Jesus tog alle synder på sig, da han blev døbt af Johannes Døberen og døde på korset, at han har opfyldt al Guds retfærdighed. Vores tro, som tror på sandheden i evangeliet, at al synd i verden blev overført til Jesus Kristus, da han blev døbt af Johannes Døberen, er den sande tro med hvilken vi kan spise Jesu kød og drikke hans blod.
Hvis I anerkender denne sandhed, så har I allerede spist Jesu kød i troen. At jeres synder i verden blev overført til Jesus Kristus én gang for alle er sandheden, og derfor er det afgørende, at I tror på dette i jeres hjerters indre. Denne tro er troen, som gør jer i stand til at spise Jesu kød. Blev jeres synder overført til Jesus gennem hans dåb? Først når I tror på dette, kan I spise Jesu kød. Efter at have døbt Jesus råbte Johannes Døberen: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29). 
Og fordi Jesus havde accepteret hele verdens synd gennem sin dåb, bar han dem alle på sin krop, blev korsfæstet og udgød sit blod og døde. Efter således at være blevet korsfæstet, naglet på både hænder og fødder, og udgydt sit blod, skreg Jesus, da han døde: ”Det er fuldbragt!” Derefter genopstod han på tredjedagen, bar vidne i 40 dage, steg til himmels præcist som han så ud, og nu sidder han ved Gud Faderens højre hånd. Og han lovede også, at han ville vende tilbage, ligesom han steg til himmels. Tror I på denne sandhed i jeres hjerters indre? Det er ved at tro på denne sandhed, at I kan spise Jesu kød og drikke hans blod. Det er når vi virkelig tror i vores hjerters indre, at vi kan spise Jesu kød og drikke hans blod. Det er med denne tro, at vi kan spise brødet i Helligstedet. 
Vorherre befalede, at vi altid skulle huske på hans kød og blod, når vi forsamler os (1 Kor 11:26). Så hver gang vi samles, må vi huske på Jesu kød og blod. Når det er igennem troen, at vi skal spise Jesu kød og drikke hans blod, hvordan skulle vi så blot gennemføre den hellige nadver som et formalistisk ritual, når vi mødes? 
Fordi vi tror på denne dåb gennem hvilken Jesus tog vores synder på sin egen krop og på hans offerblod på korset, er det gennem troen, at vi mindes hans kød og blod hver eneste dag. Det er fordi, at vi tror på sandheden om vandet og Ånden, at vi hver dag kan spise Jesu kød og drikke hans blod. Som Jesus sagde: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv”, (Joh 6:54). Han vil genrejse alle, som spiser hans kød og drikker hans blod på den sidste dag.
Vi må indrømme, at hvis vores tro ikke gør os i stand til at spise Jesu kød og drikke hans blod, så er det en ufuldstændig tro. Vorherre sagde: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig”, (Joh 6:54-57).
Dem, som spiser Herrens kød og drikker hans blod i troen, vil leve i kraft af ham. På den anden side vil dem, som ikke spiser Herrens kød eller drikker hans blod, dø, fordi de ikke troede. Men det er ikke svært for os at spise Jesu kød og drikke hans blod i troen.
Lad os for et øjeblik antage, at der er en eksamen i frelsen, som man må tage for at træde ind i Guds rige. Et af spørgsmålene er: ”Hvad er den tro, som gør dig i stand til at spise Jesu kød og drikke hans blod?” Hvordan skal vi besvare det spørgsmål? Når både Jesu kød og blod udgør sandheden, kunne vi så sige, at vi spiste hans kød, når vi faktisk kun drak hans blod? Vi må skrive både Jesu dåb og kors som vores svar. Vi kan kun træde ind i himmeriget, når vi spiser Jesu kød og drikker hans blod. Selvom vi tidligere ikke forstod og troede på den forkerte måde, så kan vi spise Jesu kød og drikke hans blod, hvis vi vender vores hjerter rundt, og så kan vi bestå prøven. Hvis vi lige nu tror på Jesu kød og blod, i dette øjeblik, så kan vi bestå prøven. 
Folk ser på det ydre, men Gud ser på vores hjerters indre, så når vi tror både på Jesu dåb og blodet på korset, så spiser vi Jesu kød og drikker hans blod. Gud kigger på vores hjerters indre for at se, om vi virkelig har troen på Jesu kød og blod i vores hjerter. Derfor er vi ikke frelst fra synden, hvis vi ikke tror på Jesu kød og blod i vores hjerters indre. Ligegyldigt hvordan I tidligere har troet, så kan I nu træde ind i himmeriget, hvis I har troen, som tror på både Jesu kød og blod.
Mange teologer i denne verden diskuterer uafbrudt sandfærdigheden i doktrinen om transsubstantiation. Men det, der virkelig er brug for, er troen, som gør os i stand til at spise Jesu kød og drikke hans blod. Men det er kun muligt, når vi tror på evangeliet om vandet og Ånden i vores hjerter. At tro på Jesus i vores hjerters indre gennem evangeliet om vandet og Ånden er at spise det sande brød og drikke den sande drik.
 
 
Vi Må Tro På Jesu Dåb Og Blod Som Tilgivelsen For Vores Synder 
 
Vorherre sagde: ”Mit blod er sand drik”, (Joh 6:55). Vorherre bar fordømmelsen for synden på korset. Troen, som tror på, at Jesus tog vores synder på sig ved at blive døbt og ved at udgyde sit blod på korset, er troen, som gør os i stand til at drikke Jesu blod. Gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, tog Jesus alle vores synder på sig, også dem, som jeres børn begår, jeres forældres synder og hver og en af os, og ved at udgyde sit blod på korset, bar han fordømmelsen for alle disse synder. Med sin dåb og blod har Jesus løst alle vores problemer med synden helt og aldeles for alle i hele verden. At tro på, at Jesus således tog vores synder på sig med sin dåb og blev dømt for vores synder med sin dåb og blev dømt for vores synder med sit blod på korset er at drikke Jesu blod i troen.
I vores verden i dag er der mange, som siger, at de tror på evangeliet om vandet og Ånden, men det er kun med ord. De tror ikke fuldstændigt på Jesu kød og blod. Enhver, som ikke har den fulde tro, som tror på Jesu kød og blod, kan ikke udfries fra synden. Før troede I måske, at blodet på korset var den eneste sandhed, men nu da I har fundet den virkelige sandhed, må I have troen, som klart tror på Jesu kød og blod. Kun da vil Gud anerkende jer som de frelste. Men hvis I derimod ikke trækker en klar linje for frelsen på dette punkt – det vil sige, punktet om at syndernes forladelse modtaget af troen, som tror på Jesu kød og blod i hjertets indre – så kan I ikke få jeres tro godkendt af Gud.
Vorherre sagde: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham”, (Joh 6:56). Men medmindre vi kan spise Jesu kød og drikke hans blod i troen kan vi ikke træde frem i Guds nærvær. Og enhver, som ikke har denne tro, som tror på Jesu kød og blod, kan ikke hvile i Herren. Det er mit inderlige håb, at ingen blandt helgenerne, Guds arbejdere og tjenerne i vores kirke, på tragisk vis vil glide bort fra denne tro, som tror på Jesu kød og blod.
Da Sodoma og Gomorra blev ødelagt af ilden, betragtede Lots svigersøn Guds ord om livet, som Lot fortalte dem om, som en vittighed. For dem, som ikke tager Guds ord alvorligt, vil Guds dom falde over dem, som der står skrevet. De ikke troende vil blive dømt for deres synd ikke at tro. De vil blive ødelagt på grund af deres synder. Det er ikke noget at grine ad, og man kan ikke afvise det ved at le.
Evangeliet om vandet og Ånden henviser til troen på Jesu kød og blod. Det er ved at tro på denne sandhed, at vi er blevet tilgivet for vores synder og har modtaget evigt liv. Fordi troen på Jesu kød og blod, hvilket vi tror på, er det sande evangelium og den virkelige sandhed, må vi holde fast ved denne tro i vores hjerter. Ved først at hæve troens ramme højt i vores hjerter må vi holde godt fast ved Guds ord og aldrig lade det glide fra os. Ved at tro i vores hjerter må vi acceptere sandheden, at Gud har renset alle syndernes overtrædelser bort med Jesu kød og blod.
Jeg håber og beder for, at I alle vil tro på evangeliet om vandet og Ånden opfyldt af Herren, at I vil spise frelsens brød, som frelser jer fra jeres synder, og derved modtage evigt liv.