- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 11 : Tabernaklet
[11-20] Røgelsesofferalteret (2 Mos 30:1-10)
”Du skal lave et alter til at brænde røgelse på; du skal lave det af akacietræ. Det skal være kvadratisk, en alen langt og en alen bredt og to alen højt; hornene på det skal gå i ét med det. Du skal beklæde det med rent guld, både ovenpå, hele vejen rundt på siderne og på hornene, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt. Du skal lave to guldringe til det under kanten på to af siderne; du skal lave dem på dens to sider som holdere for bærestænger, så man kan bære det med dem. Du skal lave bærestængerne af akacietræ og beklæde dem med guld. Du skal stille alteret foran forhænget foran Vidnesbyrdets Ark, foran sonedækket oven på Vidnesbyrdet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Aron skal brænde velduftende røgelse på det; hver morgen, når han gør lamperne i orden, skal han brænde det, og når Aron sætter lamperne på, lige inden mørket falder på, skal han brænde det, et dagligt røgelsesoffer for Herrens ansigt, slægt efter slægt. Du må ikke ofre uhellig røgelse på det, heller ikke brændoffer eller afgrødeoffer, og du må ikke udgyde drikoffer på det. Én gang om året skal Aron skaffe dets horn soning; med blodet fra soningssyndofferet skal han én gang om året skaffe det soning, slægt efter slægt. Det er højhelligt for Herren”.
Røgelsesofferalteret Var Et Sted For Bøn
Røgelsesofferalteret var lavet af akacietræ, og det var kvadratisk og målte en alen (45 cm; 1,5 fod) både i længden og bredden og 2 alen i højden. Det var placeret inden i Helligstedet, og røgelsesofferalteret var helt belagt med guld med en kant af guld hele vejen rundt om det. Fire ringe af guld var anbragt under kanten for at holde bærestængerne, som blev brugt til at bære det. På dette røgelsesofferalter måtte man kun anvende den hellige salvningsolie og sød røgelse og intet andet (2 Mos 30:22-25).
Røgelsesofferalteret var der, hvor røgelsesbønnen blev ofret til Gud. Men før vi beder ved røgelsesofferalteret, må vi først finde ud af, om vi er kvalificerede til art bede til Gud ved dette alter eller ej. Enhver, som ønsker at være kvalificeret til at bede til den hellige Gud, må først blive syndfri ved at vaske alle deres synder væk med troen. For at gøre det må man renses fra sine synder ved troen på brændofferet og bækkenet.
Gud hører ikke syndernes bønner (Es 59:1-3). Hvorfor? Fordi Gud kun godkender dem, som er blevet vasket rene for synden ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Fordi Gud har vasket alle vores synder bort med sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Med andre ord finder Gud kun velbehag i at høre de retfærdiges bønner (Sl 34:15, 1 Pet 3:12).
Alle Menneskelige Skabningers Natur Og Virkelighed
Når vi ser godt efter, kan vi se, at alle menneskelige skabninger, også du og jeg, var grundlæggende født som syndige, og derfor synder de alle. Hver og en er et sædekorn fra en, der gør ondt. Fordi mennesker oprindeligt var født med synd, så kan de ikke gøre andet end leve deres liv, mens de udfører onde gerninger. Tænk på jer selv, hvem så end I er. Vi kan indrømme foran Gud, at vi har været onde, og vi fortjener at blive kastet ned i helvede. Først og fremmest kommer vi til erkendelsen af, at i overensstemmelse med Guds lov, som siger, at syndens dom er døden, så kan vi ikke undslippe hans retfærdige dom, når vi kigger på vores egne handlinger over for Gud.
Fordi det, der kommer ud af menneskenes hjerter, blot er onde tanker, mord, utroskab, stolthed og dumhed osv., så gør de disse ting, så ofte de har mulighed for det (Mark 7:21-27). Hvordan kan menneskers hjerter, som grundlæggende er født som afkom af onde mennesker og ikke kan andet end at synde, så snart muligheden og lejligheden til det opstår, være uden skam over for Gud? Det er umuligt gennem menneskeskabte handlinger. Men der er én tro, som tillader os at være uden skam over for Gud, og den er her. Vi må alle kende og tro på sandheden lavet af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, sandheden, som gør os i stand til at blive rensede for alle vores synder og derfor kan stå foran Gud uden skam. Så derfor har vi alle helt klart brug for evangeliet om vandet og Ånden.
Ingen af os kan benægte den kendsgerning, at vi er alle dømt til at komme i helvede for vores synder, men blot indrømme denne skæbne. Og for dem, som foran Gud erkender, at de er dømt til helvede, så er det ikke så svært at tro på i deres hjerter på frelsen, som Gud har givet dem. Når vi møder Gud med oprigtighed og sandfærdighed, så kan vi ikke på bedragerisk vis forsøge at skjule vores hjerter for ham, og så kommer vi til at anerkende Guds retfærdige retfærdighed. Enhver er placeret i en sådan situation, at de ikke kan undgå at blive dømt for deres synder ved Guds retfærdige dom.
Guds retfærdige lov, som siger, at syndens løn er døden, er ikke en lov, som alle syndere kan skalte og valte med baseret på deres egne tanker eller religiøse overbevisning. Fordi Guds lov er detaljeret, præcis og retfærdig, tvinger den enhver, som står foran den, til at indrømme, at han eller hun er dømt til at komme i helvede for sine synder. Alle syndere kommer til den erkendelse, at de ikke kan undslippe Guds dom ikke engang for de mindste synder.
Derfor har vi brug for en Frelser, som udfrier os alle fra synden, og vi må finde ud af, hvem denne Frelser er. Det er Jesus Kristus, hele menneskehedens Frelser. Han er Frelseren, som kom til denne jord, som blev døbt af Johannes Døberen for at tage verdens synd på sig, som bar straffen for alle syndernes overtrædelser ved at blive korsfæstet og udgyde sit blod, og som derved har frelst os alle fra vores synder.
Vi havde alle misforstået, at det at modtage syndernes forladelse ville blive ekstremt svært. Faktisk troede vi, at vi kun kunne blive frelst, hvis vi kendte Bibelen i dens helhed, eller at vores frelse afhang af gode gerninger. Men sandheden om frelsen, som Gud har givet os, var helt anderledes. Denne sandhed om frelsen åbnede og viste vejen for os, så vi kunne blive frelst fra alle vores synder ved at undersøge vores samvittighed i forhold til Guds lov og erkende alle de synder, som findes i vores hjerter, og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Denne sandhed blev forudsagt i døren til Tabernaklet.
Menneskehedens tilgivelse for synd kommer fra sandheden om den dyrebare frelse opfyldt gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Det er ved at tro på denne sandhed, at alle kan modtage den evige tilgivelse for synden én gang for alle. For at gøre dette må alle erkende, at de er dømt til at komme i helvede for deres synder og tro på evangeliet manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og derved modtage syndernes forladelse for deres synder én gang for alle. Evangeliet, som Gud har givet os, er evangeliet, som findes i sandhedens evangelium indeholdt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned.
Alle må tro på dette sandhedens evangelium, for hvis de ikke tror på sandheden indeholdt i evangeliet, så kan de ikke blive udfriet fra deres synder. Men dem, som tror på denne sandhed om frelsen, som Gud har opfyldt med evangeliet om vandet og Ånden er værdige nok til at blive frelst fra alle deres synder og blive Guds egne børn. Så for at blive dem, som kan træde frem foran Gud og bede til ham, må vi først tro på sandheden om vandet og Ånden, evangeliet om syndernes forladelse. Når vi er frelst fra al synd ved at kende det sande evangelium og tro på det i vores sande hjerter, så kan vi blive værdige til at bede til Gud. Den tro, som gør os i stand til at bede til Gud, opnås ved at tro i vores hjerter på evangeliet om vandet og Ånden, evangeliet fra Gud.
Det er forkert at forsøge at bede til Gud uden troen, som kender og tror på sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned manifesteret i indgangsdøren til Tabernaklet. Sådan tro er det samme som blasfemi og hån imod Gud. Hvordan kunne vi blive Guds fjender ved at tro i vores hjerter på sandheden manifesteret i Tabernaklet?
Når I nægter at tro på Jesus Kristus, som kom gennem sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, er det en genvej til fjendskabet med Gud. Det er en forfærdelig handling og udvisning af manglende tro, som går imod Gud. Sjælene, som fortsætter med at begå synd og foragter Gud på trods af Guds hellighed er dem, som ikke tror på frelsen, som Gud har opfyldt for dem, og som tror i overensstemmelse med deres egne tanker og handlinger. Sådanne sjæle er dem, som dækker sig selv med figenblade kaldet ”hykleri”, og de foragter Guds kærlighed og nåde.
Men I må indse, at selvom disse mennesker måske er i stand til at bedrage deres egne hjerter, så kan de ikke undslippe Guds dom. Dem med en sådan manglende tro vil blive dømt til at lide syndens forfærdelige dom ved Guds retfærdige lov. Hvorfor? Fordi de hverken søgte at kende evangeliet om vandet og Ånden, med hvilket Herren har renset deres synder bort, eller at tro på dette evangelium.
Når vores samvittighed selv i vores egne øjne er beskidt, hvordan kan vi så skjule vores synder fra den hellige Gud? Det er simpelthen umuligt! Enhver, som forsøger at gemme sine synder, vil blive udeladt fra Guds kærlighed og nåde. Dem, som bedrager deres egne hjerter, vil blive djævelens onde tjenere, som bedrager Gud og deres medmennesker. Den blotte tanke, at de på en eller anden måde kan bedrage Gud blot ved at stikke sig selv blår i øjnene, reflekterer deres arrogance, som kommer fra deres bedrageriske tanker. Dem, som stoler på deres egne tanker, er faktisk dem, som udfordrer evangeliet om vandet og Ånden, og som søger at blive Satans tjenere af deres egen fri vilje.
Folk må indse, at selvom de er i stand til at bedrage deres egne hjerter, så kan de aldrig narre Gud. Og de må ændre deres tanker til at tro ifølge Guds Ord. Hvordan kan nogen vaske deres synder bort uden at tro på evangeliet om vandet og Ånden? Som der står skrevet, er syndens løn døden, og derfor kan en synder, som bedrager sit eget hjerte foran Gud, aldrig undslippe Guds dom. Hvis vi anerkender Guds dom, så er det klart, at vi alle vil komme i helvede for vores synder. Alle dem, som søger at komme til Gud, må blive frelst ved at tro på sandheden i evangeliet manifesteret i indgangen til Tabernaklet.
Men fordi mange ikke har indset den kendsgerning, at de skal dømmes for deres synder, har de heller ikke accepteret evangeliet om frelsen, som er kommet gennem sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, i deres hjerter, og derfor styrer de mod helvede. Uanset om de allerede er kristne eller ej, så vil dem, som ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden, se den samme skæbne i øjnene. Så derfor må vi ikke bedrage vores samvittighed foran vor Gud, men i vores hjerter give efter for evangeliet om vandet og Ånden og anerkende og tro på dette evangelium om sandheden.
Vi Må Rense Vores Synder Bort Ved At Tro På Sandhedens Ord
Folk har to former for samvittighed: den ene er kødets samvittighed, og den anden er troens samvittighed, som respekterer evangeliet om vandet og Ånden. Vi må være ærlige overfor disse to domæner, men af de to, kan vi i særdeleshed ikke undvære troens samvittighed, som anerkender sandhedens evangelium. Vi må undersøge troens samvittighed foran Guds Ord; tro på, at Jesus accepterede vores synder ved at blive døbt, blev dømt på korset og har derved frelst os; og vask ved denne tro vores samvittigheds synder bort. Det gør mig vred, at selv når dette er sandheden, som umuligt kan være mere definitiv, så er der stadig folk, som ikke tror på dette evangelium om sandheden.
Der er en rangorden i troen, som renser vores samvittighed. Først må vi anerkende og bekræfte den kendsgerning, at vi er dømt til at komme i helvede, og for det andet må vi tro i vores hjerter på, at vor Frelser kom til denne verden, blev døbt af Johannes Døberen for vores synder, døde på korset, genopstod fra de døde og har derved frelst os fra alle synder. Syndere må frelses fra deres overtrædelser og modtage evigt liv ved deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, som således er manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
På trods af det faktum, at vi skal frelses fra vores synder, så tror nogle mennesker stadig ikke, selvom de kender til syndernes forladelse opfyldt gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Hvordan kan de gøre det? De må da være ansvarlige for konsekvenserne af deres egen manglende tro. Hvis vi blot havde kendt til sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, men ikke havde troet, så ville vi stadig være syndige, og hvis vi stadig er syndige, ville vi så ikke skulle dømmes for vores synder i overensstemmelse med Guds lov? Enhver af os, mand eller kvinde, måtte alle frelses fra synden ved at tro på hjertet i sandheden om frelsen, som Gud opfyldte gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Folk må have den tro, som frelser dem fra deres synder. De må have den tro, som kun tror på evangeliet om vandet og Ånden. Tror I på evangeliet manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, på at Herren bar alle vores synder ved at blive døbt og har frelst jer med sin blodsudgydelse på korset? Når I først tænker på jer selv, indrømmer I så den kendsgerning, at I i sandhed var dømt til at komme i helvede? Indser I, at selvom vi var dømt til at komme i helvede, så har Herren ikke desto mindre frelst os fra vores synder med sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd?
I må indse, at det var for at tage alle vores synder på sig, at Herren kom til denne jord, blev døbt og udgød sit blod. For at rense jeres og mine synder bort kom Vorherre til denne jord i menneskeskikkelse, accepterede på én gang hele menneskehedens synd på sin egen krop ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden, da han var 30 år gammel, og bar fordømmelsen for synden én gang for alle ved at blive korsfæstet og udgyde sit blod. På én gang har Gud elimineret al synd hos dem, der tror.
Vi kan blive frelst fra alle vores synder ved at tro på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Vi må undersøge og bekræfte, om vi virkelig er blevet frelst fra alle vores synder ved denne sandhed eller ej. Vi må have den tro, som tror på Jesus Kristus, som kom gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd som Frelseren. Som Bibelen siger: ”For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse”, (Rom 10:10). I Romerbrevet 10:17 står der også: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord”.
Dette Ord fra Kristi fortæller os, at vi frelses ved at tro på frelsen opfyldt med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Syndernes forladelse er ikke noget, som opnås ved at tro på vores egne tanker, men det er noget, man kan tage ved i vores hjerter at tro på frelsen, som er kommet gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Den tro, som virkelig kan udfri os fra synden, er troen på evangeliet om vandet og Ånden.
Skal vi så bede til Gud ved at anbringe vores tro i denne sandhed? Selvfølgelig! Vi skal altid give alle bønner i Ånden, idet vi har spændt sandheden fast om livet (Ef 6:14, 18). Men hvad er så denne sandhed?
Det er evangeliet, som fortæller os, at Vorherre kom til denne jord for at frelse os, blev døbt af Johannes Døberen, da han var 30 år, bar al synd i verden, blev korsfæstet på begge hænder og fødder, blev spyttet på, udgød sit blod og har derved vasket alle vores synder bort. Vi må indrømme, at det er ved vores tro på denne sandhed, at syndernes forladelse er blevet opfyldt. Vorherre har frelst os fra vores synder ved at blive dømt for verdens synd gennem sin dåb og blodet på korset.
”Herre, du elskede mig så højt, at du har gjort mig til Guds eget barn”. Det er sådan, vi skal bekende vores tro. Da alt vi havde blot var synd, har Herren alligevel kvalificeret os til at træde ind i Himmerige ved at rense alle vores synder bort gennem hans dåb og korsfæstelse. Vi må alle tro på denne sandhed og modtage evigt liv.
Hvilken grund har vi til ikke at tro på denne sandhed? For mit vedkommende ville jeg ikke have haft noget at sige, selv hvis Herren ikke således var blevet døbt for at frelse mig for mine synder, og alligevel blev han døbt for min skyld, udgød sit blod og har derved frelst mig fra mine synder. Så derfor tror jeg! Der er ingen grund til, at vi alle ikke skulle tro på dette evangelium. Det er klart, at hvis syndere ikke tror på sandheden i evangeliet om vandet og Ånden, så vil de helt sikkert komme i helvede. Men jeg ønsker, at hver og en af jer skal frelses nu fra synden ved at tro på evangeliet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Der var engang, hvor jeg forblev syndig, selvom jeg hævede at tro på Jesus. Idet jeg ønskede at være en god kristen, forsøgte jeg meget hårdt på ikke at have skam under himlen. Men stik imod mine ønsker blev jeg ved med at synde gang på gang; den eneste trøst, jeg fik, var, når jeg sammenlignede mig selv med andre, så synes jeg, at jeg i det mindste var bedre end dem. men min samvittighed blev ved med at fortælle mig, at jeg stadig var syndig, og eftersom syndens løn er død ifølge Guds lov, så var jeg dømt til at komme i helvede for mine overtrædelser.
Efter næsten 10 år i mit trættende og lovlydige lov var jeg næsten åndelig død. Men Gud vækkede mig med nåden, at Jesus Kristus blev døbt for mig og tog mine synder på sig. Han tog ikke blot mine synder på sig, men også alles synder i hele verden. Derefter bar han fordømmelsen for disse synder ved at bære dem til korset og ved at blive korsfæstet og dø på korset, genopstod fra de døde og er derved blevet min sande Frelser, som lever selv nu. Da jeg lærte dette evangelium om sandheden at kende, kunne jeg ikke andet end tro på det. Og ved at tro på, at Jesus Kristus er blevet min frelses Gud gennem sin dåb og sin blodsudgydelse på korset, er alle mine synder blevet vasket bort. Jeg har modtaget syndernes forladelse i mit hjerte ved troen.
Det er ikke fordi, at jeg kendte meget til Guds Ord, at jeg modtog syndernes forladelse, men jeg blev tilgivet for mine synder, fordi jeg kendte min samvittigheds synder, overførte disse synder til Jesus Kristus gennem hans dåb og troede i mit hjerte på, at Jesus blev dømt på korset for at betale lønnen for mine synder. Det er fordi, jeg har modtaget tilgivelsen for synden, at jeg nu lever mit liv ved at prædike evangeliet. Du og jeg er ens: i virkeligheden er der ingen forskel på os.
Ligesom dig var jeg på vej i helvede, og ligesom dig har jeg også modtaget syndernes forladelse ved at tro på det samme evangelium om vandet og Ånden. Ved at tro på evangeliet, med hvilket Herren har fjernet alle vores synder, er du og jeg, begge to, blevet frelst ved troen. Så jeg retter min tak til Herren. Det er fordi, at på denne måde har vi nu troens samvittighed ved at have modtaget den fuldendte tilgivelse for synden gennem vandet og Ånden, og nu er vi i stand til at gå til Gud og bede til ham som hans egne børn, og vi har modtaget syndernes forladelse.
Som Bibelen fortæller os, var røgelsen til røgelsesofferalteret lavet af hellig salvningsolie og velduftende røgelse, så har Jesus gjort os rene ved at vaske alle vores synder bort med sandhedens hellige evangelium. På det Gamle Testamentes tid, i meget gamle dage, måtte Israels folk fremstille denne røgelse og brænde den på alteret, præcist som Gud havde befalet det. Så inden i Helligstedet blev røgelsen brændt, og duften steg op hver dag. Denne røgelse betyder at bede til Gud.
For at du kan brænde denne røgelse i Helligstedet nu på det Nye Testamentes tid, må du først tro på evangeliet om sandheden og modtage syndernes forladelse i dit hjerte. Med andre ord er det ved at tro på sandhedens evangelium, at man kan brænde bønnens røgelse. Hvordan kunne vi ellers brænde røgelse på samme måde, som det blev brændt på det Gamle Testamentes tid? Når sådanne redskaber i Tabernaklet såsom brændofferalteret og røgelsesofferalteret ikke forefindes nu, hvordan kan vi så brænde røgelse af på alteret? Vi kan brænde bønnens røgelse ved troen, for Jesus Kristus har renset alle vores synder bort og frelst os. Fordi vores hjerter er blevet rensede ved troen, da vi modtog syndernes forladelse, kan vi nu brænde røgelsen, som stiger op til Gud, med vores inderlige bønner.
Vi tror, at ved vores helhjertede tro på evangeliet om vandet og Ånden, blev alle vores synder overført til Jesus Kristus, og på at Jesus Kristus som stedfortræder bar fordømmelsen for vores synder i vort sted. Jeres hjerter og mit hjerte er derved blevet helt rene. Eftersom al synden i vores hjerter blev overført til Jesus, er vores hjerter ved troen blevet fuldstændigt rene på én gang. Hvis alle jeres synder blev overført til Jesus, da han blev døbt af Johannes Døberen, så blev alle jeres synder vasket væk og renset bort én gang for alle. Der er ikke længere synd i jeres hjerter. Fordi vores synder blev renset bort og vasket væk ved at tro på evangeliet, kan vi nu gå til den hellige Gud og bede om hans hjælp. At vi er i stand til at bede til Gud er betinget af vores tro på, at vi har modtaget syndernes forladelse ved definitivt at tro på evangeliet, som nu danner baggrund for vores oprigtige hjerter.
Brødre og søstre, gå til røgelsesofferalteret og bed uophørligt: ”Fader, vær venlig og hjælp mig. Det er denne situation, jeg står i, og det er det her, jeg har brug for. Jeg ønsker at udbrede det sande evangelium og leve et retfærdigt liv. Fader, jeg ønsker at leve et ærbart liv, som passer sig for én, som er blevet tilgivet for al synd. Og jeg ønsker at bære retfærdighedens frugter. Giv mig troen på Dig. Jeg ønsker at leve mit liv i overensstemmelse med din vilje”. At bede om hjælp til éns behov er det, bøn handler om. Det handler om at bede om Guds hjælp i overensstemmelse med Hans retfærdighed.
I har sikkert også forskellige lidenskaber og behov. Fordi vi er blevet retfærdiggjorte ved vores tro på evangeliet om vandet og Ånden, som har retfærdiggjort os, er det nu blevet muligt for os at bede Gud om alt muligt med vores bøn. Dem, som er i stand til at bede til Gud om hans hjælp, er de lykkelige. Nu da vi alle har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, er der ingen tvivl om, at vi alle kan bede til Gud.
Dem som, ved deres tro på Gud og evangeliet om vandet og Ånden, har modtaget syndernes forladelse i deres hjerter, er som minimum blevet i stand til at gå til den hellige Gud og bede om hans hjælp. Og alle de genfødte troende vil instinktivt og uundgåeligt komme for at bede om hjælp i deres liv hos Faderen, som et barn græder på hjælp hos dets forældre, når det er i nød. Deres tro, som har medført deres tilgivelse for synd, er ikke blot troen, som gør dem i stand til at kalde Gud Fader, men det er også troen, som gør dem i stand til at bede om Faderens hjælp, når de har brug for den, som Hans sønner og døtre. Fordi Gud vitterligt er blevet vores egen Fader ved vores tro, er vi nu i stand til at bede om Hans hjælp gennem vores bøn i forhold til vores behov.
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeres personlige bønner har lydt, eller hvordan Gud har modtaget dem, efter I har modtaget syndernes forladelse. Men det, jeg ved, er, at når vi beder til Gud om at gøre os i stand til at forene os med hans kirke og udbrede evangeliet, så svarer Han helt sikkert på vores bønner. Det er i denne proces, at vi beder for andre. Til at begynde med beder alle for sine egne behov. Men ved Helligåndens gerninger kommer vi til at indse, at vi har et stærkt behov for at bede for andre, og derfor kommer vi til at hengive os til at bede for andre sjæles frelse og udbredelsen af evangeliet om vandet og Ånden over hele verden. Hvorfor? Fordi de genfødte helgeners bønner ledes af Helligånden. Herren har sagt til os: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed”, (Matt 6:33).
Men blandt de genfødte er der dem, som endnu er åndeligt umodne, og de ved ikke, hvordan de skal bede om de rigtige ting, for de har endnu ikke oplevet Guds svar på deres bønner. Det er fordi, de endnu ikke ved, hvor magtfuld troen på Guds retfærdighed er. Dem med lidt tro ved ikke, om deres bønner vil blive besvaret eller ej, og oven i det plages de af tvivl.
Derfor må de bede sammen med dem, som troede før dem. Dem, hvis tro er ung, tøver med at bede til Gud. Og når de beder, beder de kun om det, som de ønsker – ”giv mig, giv mig, giv mig” -. Men hvis dem, som er unge i troen, forener sig med kirken, selv uden den store tro på Gud, så kan de stadig lære, hvad en rigtig bøn er, for deres ældre trosfæller i kirken beder om Guds retfærdighed. Og fordi Helligånden giver bønnens tro til dem, som er forenet med kirken, så kommer de mere og mere til at bede om Guds retfærdighed. ”En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er”, (Jak 5:16).
De genfødtes, som har ret til at bede til Gud, og deres trofaste bønner formår meget. Bønnerne fra dem, som har troen på Gud, svarer han faktisk på. Når folk beder til Gud, må de først tro på, at Gud er deres egen fader, og at han svarer på deres bønner præcist i overensstemmelse med hans lov, hvis deres bønner skal besvares. Når dem, der går foran i troen forener sig og beder for dem, som følger i deres fodspor og for det retfærdige arbejde med at udbrede evangeliet, så vil de opleve store undere. Hvis I står ved siden af dem, der går foran jer i troen, og som tror på Gud, vil I opleve stor hjælp i jeres tro. Fordi Gud ved, at vi har brug for meget hjælp ikke blot med frelsens nåde, men også i andre aspekter af livet, så besvarer han vores bønner. Det er derfor, at vi alle har brug for troen, som forenes med Guds kirke.
Når vi beder om de ting, som Gud finder behag i, bliver vi stærke i troen. Som åndelige børn, der lærer at bede, kommer man til sidst til at tage bønnerne til sig og modnes, og vi kan også senere bede til Gud Faderen om at løse vores egne problemer. Dem, som ved at gøre dette, virkelig tror på Gud, kommer til at vandre i troen på vejen, som følger den virkelige sandhed. Som Bibelen fortæller os, at de retfærdige skal leve ved troen alene, så kommer de til ikke kun at leve for dem selv, men for andre sjæles frelse.
Hvordan gjorde vi os fortjente til at bede til Gud? Vi gjorde os fortjente til det ved at blive født på ny gennem vores tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Gud. Det er kun for dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at modet i troen, som gør os i stand til at bede til Gud Faderen, gives. Tro er en gave fra Gud. At optjene kvalifikationerne til at bede er at modtage velsignelsen i troen fra Gud.
Blandt de mange kristne troende på denne planet hvor mange af dem tror I, der er kvalificerede til at bede med en sådan tro? Ikke mange! Først og fremmest er en af de mest velsignede gaver fra Gud, at vi har fået troen, som har frelst os fra synden med sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. For det andet har vi modtaget styrken og kvalifikationerne til at bede til Gud som hans egne børn; og for det tredje så har vi fået troen, som tillader os at leve som Guds arbejdere.
Gud Besvarer Ikke Synderes Bønner
Selv mens de hævder at tro på Jesus, beder nogle syndere til Gud for at rense deres synder bort ved at klatre op på et bjerg og ustandseligt råbe Herrens navn. Selv på kolde og blæsende aftener klatrer de op på bjerget, dækker deres kroppe i plastiklagener, og selvom de ofte er bange, så beder de indædt med al deres hengivenhed. Men deres bønner lyder hult på dette tomme sted.
Selvom de beder hele natten lang, så har de ingen tro overhovedet på, at Gud virkelig vil besvare deres bønner. Grunden til, at de beder så hengivent på trods af den manglende tro, er, at de beder for at prale over for andre, blot som en udstilling af dem selv. Deres bønner er bønner uden svar. Faktisk ved de med deres samvittighed, at deres bønner ikke når Gud, for de har stadig synd i deres hjerter. Fordi de endnu ikke har modtaget syndernes forladelse, er der intet svar på deres mange bønner, ligegyldigt hvor meget de beder, græder og hulker, skriger af deres lungers fulde kraft og gør alt muligt for at bede Gud om det, de ønsker.
Det, de har brug for, er at erkende, at forudsætningen for at bede til Gud kun opnås, når de får syndernes forladelse. Men fordi mange syndere ikke har noget alternativ, indtil de kommer til at kende evangeliet om vandet og Ånden, så kan de ikke andet end fortsætte med at leve deres liv i troen som syndere. Når folk ikke renses én gang for alle ved i deres hjerter at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren, så er deres bønner faktisk overflødige. Når syndere forsøger at bede til Gud, råber deres samvittighed: ”Tror I, at jeres bønner vil nå Gud? Drøm videre! Det er forgæves!” Så selv mens de bliver ved med at bede til Gud ”Giv mig dit, giv mig dat”, så er deres bønner frugtesløse.
”Før I beder til mig, skal I først modtage tilgivelsen for jeres synder”. Det er Guds vilje. Når dem, som ikke har modtaget syndernes forladelse, beder til Gud, indser de ud fra deres egen erfaring, at deres samvittighed ikke bifalder dette. Når syndere beder, bliver de ved med at sige: ”Giv mig det Herre og giv mig også det”, men der er intet svar på deres bønner. Snarere tværtimod for deres samvittighed vil sige til dem: ”Aldrig i livet! Jeres bønner forbliver ubesvarede, fordi I er syndere!” Når selv deres egen samvittighed ikke kan tolerere deres tro, hvordan skulle de så kunne bedrage Gud, hvordan skulle Han kunne bifalde dem, og hvordan skulle deres bønner kunne blive besvaret? Syndere er simpelthen ikke kvalificerede til at bede til Gud. Tværtimod så stoler deres egne hjerter ikke engang på deres bønner.
Vores Bønner Begynder At Blive Besvaret Når Vi Bliver Retfærdige Ved Troen
Men bønnerne fra de mange, som før var syndere, begynder at blive besvarede, når de modtager syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i Tabernaklet. Dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden i kernen af deres hjerter, er måske på egen hånd utilstrækkelige, men de kan gå ti Gud ved troen, og ved troen kan de modigt bede til ham og bede ham opfylde deres ønsker. Når dem, som har modtaget syndernes forladelse, beder til Gud i overensstemmelse med hans vilje, så kommer de at bede og være modige.
Men når de beder for deres eget køds skyld, føler de sig nogle gange upassende. Vi de retfærdige er de lykkeligst, når vi beder for at udbrede evangeliet om vandet og Ånden til andres sjæle. Når vi beder om den dynamiske udbredelse af evangeliet, uhindret af kødets behov, så kan vi overkomme vores egne begrænsningers forhindringer gennem troens bønner. Men nogle gange føler vi os frustrerede, når vi ikke er i stand til at overvinde sådanne forhindringer i troen. I tider som disse er alt, vi kan gøre, at bede og tro på, at Gud til sidst vil svare os. Og det er helt sikkert, at vi med tiden vil bevidne, at denne bøn vitterligt besvares af Gud.
Det vi skal gøre er at bede og vente, ikke utålmodigt spekulere over, hvorfor vores bønner ikke besvares med det samme. Gud ønsker, at vi skal bede i troen, og vi tror på, at hvis vores bønner er i harmoni med Guds vilje, så vil han besvare dem, når tiden er inde. Og når vi modtager syndernes forladelse i troen, og når vi i troen beder i vores liv, så vil vi også få en førstehånds oplevelse af, at mange af vores bønner virkelig besvares.
Men har I levet ved troen på denne måde? Hvis ja, så kan I i sandhed bede til Gud. Når vi undersøger os selv endnu en gang, så erkender vi, at vi er dømt til at komme i helvede, og vi indser endnu en gang, at vi kun kan blive kvalificerede til at bede ved at modtage syndernes forladelse gennem vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. Så derfor må vi helt sikkert huske på, at dem, der kan bede, er dem, der har modtaget syndernes forladelse ved at tro på, at Herren har renset al synden i hele deres levetid væk med evangeliet om vandet og Ånden.
Blandt dem, der endnu ikke er blevet født igen, er der mange, som er så stolte af dem selv. Hvad med jer? Har I noget at være stolte af? Er jeres arme stærke? Er jeres ben stærke? Ligegyldigt hvor stærke vores kroppe end må være, så kan de ikke engang stå imod en almindelig forkølelse, og de kan heller ikke holde igen for moderat fysisk pres i længere tid og afslører dermed deres egen svaghed. Indser I, hvor svage mennesker egentlig er? Vi kan dø af et moskitobid eller falde død om ved at få en sten i hovedet, når vi går. Vi er intet. Hvis nogen siger noget, som sårer vores stolthed, kan det gøre så ondt i hjertet, at vi er næsten halvdøde. Er det ikke sådan? Selvfølgelig er det sådan!
Hvor mange mennesker dør, inden de fylder 60? Der er utallige, som dør, selv før de bliver 30. sådanne svage skabninger er menneskene. Menneskets evige styrke kan ikke findes nogen steder. Skulle sådanne svage skabninger så kun forhærdes i deres hjerter og ikke tro på Guds Ord i kernen af deres hjerter? Vi har intet at være stolte af, eller foregive at være stærk af – sådan er mennesker.
Derfor må vi erkende vores egen svagheder, anerkende vores utilstrækkeligheder og synder, tro på evangeliet om sandheden opfyldt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i vores hjerter og derved gøre os fortjente til at kunne bede til Gud. Vi må tro på Gud. For at have den tro, der behager Gud i vores hjerters centrum, må folk tro på evangeliet om vandet og Ånden, men der er mange, som stadig ikke tror på det. Kunne I have gjort jer fortjente til retten til at bede til Gud fra noget andet evangelium end dette evangelium om vandet og Ånden? Kunne jeres synder være renset bort, hvis ikke Jesus Kristus, som kom til denne jord, havde taget jeres synder på sig ved at blive døbt for jeres skyld? Kunne I have overført jeres hjerters synder til Jesus og vasket dem væk uden at tro på dåben, som Jesus modtog?
Svarene er nej, nej og absolut nej! Det er fordi, at Jesus bar al verdens synd på sine skuldre med dåben, som han modtog af Johannes Døberen, at han blev korsfæstet og bar fordømmelsen for synden med sit eget blod. Kunne I være blevet frelst uden Jesu dåb og korset? Selvfølgelig ikke! At Jesus blev døbt var for at tage vores synd på sig én gang for alle og vaske dem væk, rense dem bort. Og at han blev korsfæstet var for at bære straffen for vores synder. Det er ved at tro på denne sandhed om evangeliet om vandet og Ånden, at vi er blevet udfriet fra alle vores synder.
Så derfor kan vi til enhver tid gå til Gud og modigt indrømme: ”Herre, jeg er så utilstrækkelig, men fordi du har frelst mig med dit vand og blod, er jeg nu uden synd. Du kom til denne jord, tog med det samme alle synder på dig ved at blive døbt, bar disse synder i verden til korset, blev straffet for dem, og genopstod fra de døde. Og ved at gøre dette, Herre, er du virkelig blevet min frelses Gud. Det er med troen på denne sandhed, at jeg tror på dig”. Når vi med andre ord overholder vores tro, kan vi altid gå til Gud og bede til ham på trods af vores utilstrækkeligheder. Vi kan bede for udvidelsen af hans Kongerige, vi kan bede for vores brødre og søstre, og vi kan bede for de andre sjæle, som endnu ikke har modtaget syndernes forladelse.
Det er kun, når folk tror på evangeliet om vandet og Ånden, at de altid kan være uden skam under himlene. Men nogle mennesker forsøger at fylde tomrummet med noget andet, idet de ikke har troen på evangeliet om vandet og Ånden – I skal erkende, at sådanne anstrengelser er fuldstændigt frugtesløse. Det er derfor, at deres hjerter er fortvivlede og pines, og deres liv er ubærlige. Om det er på sandheden eller på løgne, så ønsker alle at tro på noget. Tænk over jer selv.
Undersøg jer selv for at se, om I virkelig tror på Herren med troen, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, eller om I ikke tror på evangeliet om vandet og Ånden. Herren har fjernet alle jeres synder med vandet og blodet – hvis I tror på dette, er der så stadig synd i jeres hjerter? Hvis I virkelig tror i hjertets dyb og i ånden på evangeliet om vandet og Ånden, så er der helt sikkert ikke nogen synd overhovedet. Med jeres helhjertede tro på denne sandhed modtag nu den sande tilgivelse for synden.
Fordi Gud har givet os syndernes forladelse gennem sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, har vi nu modtaget den evige tilgivelse for synden. Og på grund af dette er dem, som tror på denne sandhed, blevet Guds egne børn, iklædt nåden, som gør dem i stand til at træde frem foran ham. Derfor skal vi elske hinanden, forstå hinandens utilstrækkeligheder, tjene Guds gerninger indtil enden og så gå til ham og stå i hans nærvær.
Dem, som har modtaget syndernes forladelse, elsker alle syndere. De retfærdiges hjerter ønsker, at enhver synder skal kende sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og blive født på ny. Men der er en bestemt type mennesker, som ikke kan elske mennesker. Det er de stædige syndere – kristne, som bedrager deres egen tros samvittighed og narrer sig selv til at tænke, at de tror på Gud, selvom de forbliver syndige.
Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden og modtage syndernes forladelse i vores hjerter må vi alle forsvare vores tros samvittighed. Lad os følge godt med indtil enden kommer, holde fast i vores tros samvittighed og ikke miste vores tro. Og når nogen ser ud til at gå igennem en hård åndelig tid, så hjælp hinanden og hold hinanden godt fast. Ligegyldigt hvad der sker, så må de retfærdige ikke forlade kirken. Hvis de retfærdige forlader Guds kirke, så vil de med det samme dø. At forlade Guds kirke er som at miste jeres eget hjem. At miste jeres hjem er at miste jeres hvilested, og så vil jeres hjerter ikke finde hvile eller trøst nogen steder, og I vil dø til sidst.
Guds kirke er et sted, hvor hans får fodres og finder hvile. Når fårene mister deres styrke og bliver for trætte, hjælper Guds kirke deres hjerter med at finde styrke ved at høre Ordet. Når I accepterer Ordet ved at tro af hele jeres hjerte, så vil Helligånden glædes i jer, og jeres hjerter vil blive stærke og som et resultatet af dette vil I modtage evigt liv.
Alle os retfærdige takker Gud. Vi takker Herren, for at han har givet os evangeliet om vandet og Ånden, som gør os i stand til at bede. Halleluja! Jeg beder til den levende Gud om, at han vil gøre os i stand til at stole på ham og leve ved troen.
