- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our âFree Print Book serviceâ.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 11 : Tabernaklet
[11-20] ï»żRĂžgelsesofferalteret (2 Mos 30:1-10)
âDu skal lave et alter til at brĂŠnde rĂžgelse pĂ„; du skal lave det af akacietrĂŠ. Det skal vĂŠre kvadratisk, en alen langt og en alen bredt og to alen hĂžjt; hornene pĂ„ det skal gĂ„ i Ă©t med det. Du skal beklĂŠde det med rent guld, bĂ„de ovenpĂ„, hele vejen rundt pĂ„ siderne og pĂ„ hornene, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt. Du skal lave to guldringe til det under kanten pĂ„ to af siderne; du skal lave dem pĂ„ dens to sider som holdere for bĂŠrestĂŠnger, sĂ„ man kan bĂŠre det med dem. Du skal lave bĂŠrestĂŠngerne af akacietrĂŠ og beklĂŠde dem med guld. Du skal stille alteret foran forhĂŠnget foran Vidnesbyrdets Ark, foran sonedĂŠkket oven pĂ„ Vidnesbyrdet, hvor jeg vil Ă„benbare mig for dig. Aron skal brĂŠnde velduftende rĂžgelse pĂ„ det; hver morgen, nĂ„r han gĂžr lamperne i orden, skal han brĂŠnde det, og nĂ„r Aron sĂŠtter lamperne pĂ„, lige inden mĂžrket falder pĂ„, skal han brĂŠnde det, et dagligt rĂžgelsesoffer for Herrens ansigt, slĂŠgt efter slĂŠgt. Du mĂ„ ikke ofre uhellig rĂžgelse pĂ„ det, heller ikke brĂŠndoffer eller afgrĂždeoffer, og du mĂ„ ikke udgyde drikoffer pĂ„ det. Ăn gang om Ă„ret skal Aron skaffe dets horn soning; med blodet fra soningssyndofferet skal han Ă©n gang om Ă„ret skaffe det soning, slĂŠgt efter slĂŠgt. Det er hĂžjhelligt for Herrenâ.Â
Â
Â
Â
RĂžgelsesofferalteret Var Et Sted For BĂžnÂ
Â
RÞgelsesofferalteret var lavet af akacietrÊ, og det var kvadratisk og mÄlte en alen (45 cm; 1,5 fod) bÄde i lÊngden og bredden og 2 alen i hÞjden. Det var placeret inden i Helligstedet, og rÞgelsesofferalteret var helt belagt med guld med en kant af guld hele vejen rundt om det. Fire ringe af guld var anbragt under kanten for at holde bÊrestÊngerne, som blev brugt til at bÊre det. PÄ dette rÞgelsesofferalter mÄtte man kun anvende den hellige salvningsolie og sÞd rÞgelse og intet andet (2 Mos 30:22-25).
RĂžgelsesofferalteret var der, hvor rĂžgelsesbĂžnnen blev ofret til Gud. Men fĂžr vi beder ved rĂžgelsesofferalteret, mĂ„ vi fĂžrst finde ud af, om vi er kvalificerede til art bede til Gud ved dette alter eller ej. Enhver, som Ăžnsker at vĂŠre kvalificeret til at bede til den hellige Gud, mĂ„ fĂžrst blive syndfri ved at vaske alle deres synder vĂŠk med troen. For at gĂžre det mĂ„ man renses fra sine synder ved troen pĂ„ brĂŠndofferet og bĂŠkkenet.Â
Gud hĂžrer ikke syndernes bĂžnner (Es 59:1-3). Hvorfor? Fordi Gud kun godkender dem, som er blevet vasket rene for synden ved at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden. Fordi Gud har vasket alle vores synder bort med sandheden manifesteret i den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd og det fint vÊvede linned. Med andre ord finder Gud kun velbehag i at hÞre de retfÊrdiges bÞnner (Sl 34:15, 1 Pet 3:12).
Â
Â
Alle Menneskelige Skabningers Natur Og Virkelighed
Â
NÄr vi ser godt efter, kan vi se, at alle menneskelige skabninger, ogsÄ du og jeg, var grundlÊggende fÞdt som syndige, og derfor synder de alle. Hver og en er et sÊdekorn fra en, der gÞr ondt. Fordi mennesker oprindeligt var fÞdt med synd, sÄ kan de ikke gÞre andet end leve deres liv, mens de udfÞrer onde gerninger. TÊnk pÄ jer selv, hvem sÄ end I er. Vi kan indrÞmme foran Gud, at vi har vÊret onde, og vi fortjener at blive kastet ned i helvede. FÞrst og fremmest kommer vi til erkendelsen af, at i overensstemmelse med Guds lov, som siger, at syndens dom er dÞden, sÄ kan vi ikke undslippe hans retfÊrdige dom, nÄr vi kigger pÄ vores egne handlinger over for Gud.
Fordi det, der kommer ud af menneskenes hjerter, blot er onde tanker, mord, utroskab, stolthed og dumhed osv., sĂ„ gĂžr de disse ting, sĂ„ ofte de har mulighed for det (Mark 7:21-27). Hvordan kan menneskers hjerter, som grundlĂŠggende er fĂždt som afkom af onde mennesker og ikke kan andet end at synde, sĂ„ snart muligheden og lejligheden til det opstĂ„r, vĂŠre uden skam over for Gud? Det er umuligt gennem menneskeskabte handlinger. Men der er Ă©n tro, som tillader os at vĂŠre uden skam over for Gud, og den er her. Vi mĂ„ alle kende og tro pĂ„ sandheden lavet af den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d og det fint vĂŠvede linned, sandheden, som gĂžr os i stand til at blive rensede for alle vores synder og derfor kan stĂ„ foran Gud uden skam. SĂ„ derfor har vi alle helt klart brug for evangeliet om vandet og Ă
nden.
Ingen af os kan benÊgte den kendsgerning, at vi er alle dÞmt til at komme i helvede for vores synder, men blot indrÞmme denne skÊbne. Og for dem, som foran Gud erkender, at de er dÞmt til helvede, sÄ er det ikke sÄ svÊrt at tro pÄ i deres hjerter pÄ frelsen, som Gud har givet dem. NÄr vi mÞder Gud med oprigtighed og sandfÊrdighed, sÄ kan vi ikke pÄ bedragerisk vis forsÞge at skjule vores hjerter for ham, og sÄ kommer vi til at anerkende Guds retfÊrdige retfÊrdighed. Enhver er placeret i en sÄdan situation, at de ikke kan undgÄ at blive dÞmt for deres synder ved Guds retfÊrdige dom.
Guds retfÊrdige lov, som siger, at syndens lÞn er dÞden, er ikke en lov, som alle syndere kan skalte og valte med baseret pÄ deres egne tanker eller religiÞse overbevisning. Fordi Guds lov er detaljeret, prÊcis og retfÊrdig, tvinger den enhver, som stÄr foran den, til at indrÞmme, at han eller hun er dÞmt til at komme i helvede for sine synder. Alle syndere kommer til den erkendelse, at de ikke kan undslippe Guds dom ikke engang for de mindste synder.
Derfor har vi brug for en Frelser, som udfrier os alle fra synden, og vi mĂ„ finde ud af, hvem denne Frelser er. Det er Jesus Kristus, hele menneskehedens Frelser. Han er Frelseren, som kom til denne jord, som blev dĂžbt af Johannes DĂžberen for at tage verdens synd pĂ„ sig, som bar straffen for alle syndernes overtrĂŠdelser ved at blive korsfĂŠstet og udgyde sit blod, og som derved har frelst os alle fra vores synder.Â
Vi havde alle misforstĂ„et, at det at modtage syndernes forladelse ville blive ekstremt svĂŠrt. Faktisk troede vi, at vi kun kunne blive frelst, hvis vi kendte Bibelen i dens helhed, eller at vores frelse afhang af gode gerninger. Men sandheden om frelsen, som Gud har givet os, var helt anderledes. Denne sandhed om frelsen Ă„bnede og viste vejen for os, sĂ„ vi kunne blive frelst fra alle vores synder ved at undersĂžge vores samvittighed i forhold til Guds lov og erkende alle de synder, som findes i vores hjerter, og tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden. Denne sandhed blev forudsagt i dĂžren til Tabernaklet.
Menneskehedens tilgivelse for synd kommer fra sandheden om den dyrebare frelse opfyldt gennem den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d og det fint vĂŠvede linned. Det er ved at tro pĂ„ denne sandhed, at alle kan modtage den evige tilgivelse for synden Ă©n gang for alle. For at gĂžre dette mĂ„ alle erkende, at de er dĂžmt til at komme i helvede for deres synder og tro pĂ„ evangeliet manifesteret i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d og derved modtage syndernes forladelse for deres synder Ă©n gang for alle. Evangeliet, som Gud har givet os, er evangeliet, som findes i sandhedens evangelium indeholdt i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d og det fint vĂŠvede linned.Â
Alle mĂ„ tro pĂ„ dette sandhedens evangelium, for hvis de ikke tror pĂ„ sandheden indeholdt i evangeliet, sĂ„ kan de ikke blive udfriet fra deres synder. Men dem, som tror pĂ„ denne sandhed om frelsen, som Gud har opfyldt med evangeliet om vandet og Ă
nden er vĂŠrdige nok til at blive frelst fra alle deres synder og blive Guds egne bĂžrn. SĂ„ for at blive dem, som kan trĂŠde frem foran Gud og bede til ham, mĂ„ vi fĂžrst tro pĂ„ sandheden om vandet og Ă
nden, evangeliet om syndernes forladelse. NĂ„r vi er frelst fra al synd ved at kende det sande evangelium og tro pĂ„ det i vores sande hjerter, sĂ„ kan vi blive vĂŠrdige til at bede til Gud. Den tro, som gĂžr os i stand til at bede til Gud, opnĂ„s ved at tro i vores hjerter pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, evangeliet fra Gud.
Det er forkert at forsÞge at bede til Gud uden troen, som kender og tror pÄ sandheden i den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd og det fint vÊvede linned manifesteret i indgangsdÞren til Tabernaklet. SÄdan tro er det samme som blasfemi og hÄn imod Gud. Hvordan kunne vi blive Guds fjender ved at tro i vores hjerter pÄ sandheden manifesteret i Tabernaklet?
NĂ„r I nĂŠgter at tro pĂ„ Jesus Kristus, som kom gennem sandheden i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d, er det en genvej til fjendskabet med Gud. Det er en forfĂŠrdelig handling og udvisning af manglende tro, som gĂ„r imod Gud. SjĂŠlene, som fortsĂŠtter med at begĂ„ synd og foragter Gud pĂ„ trods af Guds hellighed er dem, som ikke tror pĂ„ frelsen, som Gud har opfyldt for dem, og som tror i overensstemmelse med deres egne tanker og handlinger. SĂ„danne sjĂŠle er dem, som dĂŠkker sig selv med figenblade kaldet âhykleriâ, og de foragter Guds kĂŠrlighed og nĂ„de.
Men I mĂ„ indse, at selvom disse mennesker mĂ„ske er i stand til at bedrage deres egne hjerter, sĂ„ kan de ikke undslippe Guds dom. Dem med en sĂ„dan manglende tro vil blive dĂžmt til at lide syndens forfĂŠrdelige dom ved Guds retfĂŠrdige lov. Hvorfor? Fordi de hverken sĂžgte at kende evangeliet om vandet og Ă
nden, med hvilket Herren har renset deres synder bort, eller at tro pÄ dette evangelium.
NĂ„r vores samvittighed selv i vores egne Ăžjne er beskidt, hvordan kan vi sĂ„ skjule vores synder fra den hellige Gud? Det er simpelthen umuligt! Enhver, som forsĂžger at gemme sine synder, vil blive udeladt fra Guds kĂŠrlighed og nĂ„de. Dem, som bedrager deres egne hjerter, vil blive djĂŠvelens onde tjenere, som bedrager Gud og deres medmennesker. Den blotte tanke, at de pĂ„ en eller anden mĂ„de kan bedrage Gud blot ved at stikke sig selv blĂ„r i Ăžjnene, reflekterer deres arrogance, som kommer fra deres bedrageriske tanker. Dem, som stoler pĂ„ deres egne tanker, er faktisk dem, som udfordrer evangeliet om vandet og Ă
nden, og som sĂžger at blive Satans tjenere af deres egen fri vilje.Â
Folk mĂ„ indse, at selvom de er i stand til at bedrage deres egne hjerter, sĂ„ kan de aldrig narre Gud. Og de mĂ„ ĂŠndre deres tanker til at tro ifĂžlge Guds Ord. Hvordan kan nogen vaske deres synder bort uden at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden? Som der stÄr skrevet, er syndens lÞn dÞden, og derfor kan en synder, som bedrager sit eget hjerte foran Gud, aldrig undslippe Guds dom. Hvis vi anerkender Guds dom, sÄ er det klart, at vi alle vil komme i helvede for vores synder. Alle dem, som sÞger at komme til Gud, mÄ blive frelst ved at tro pÄ sandheden i evangeliet manifesteret i indgangen til Tabernaklet.
Men fordi mange ikke har indset den kendsgerning, at de skal dĂžmmes for deres synder, har de heller ikke accepteret evangeliet om frelsen, som er kommet gennem sandheden i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d, i deres hjerter, og derfor styrer de mod helvede. Uanset om de allerede er kristne eller ej, sĂ„ vil dem, som ikke tror pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, se den samme skĂŠbne i Ăžjnene. SĂ„ derfor mĂ„ vi ikke bedrage vores samvittighed foran vor Gud, men i vores hjerter give efter for evangeliet om vandet og Ă
nden og anerkende og tro pÄ dette evangelium om sandheden.
Â
Â
Vi MĂ„ Rense Vores Synder Bort Ved At Tro PĂ„ Sandhedens OrdÂ
Â
Folk har to former for samvittighed: den ene er kĂždets samvittighed, og den anden er troens samvittighed, som respekterer evangeliet om vandet og Ă
nden. Vi mÄ vÊre Êrlige overfor disse to domÊner, men af de to, kan vi i sÊrdeleshed ikke undvÊre troens samvittighed, som anerkender sandhedens evangelium. Vi mÄ undersÞge troens samvittighed foran Guds Ord; tro pÄ, at Jesus accepterede vores synder ved at blive dÞbt, blev dÞmt pÄ korset og har derved frelst os; og vask ved denne tro vores samvittigheds synder bort. Det gÞr mig vred, at selv nÄr dette er sandheden, som umuligt kan vÊre mere definitiv, sÄ er der stadig folk, som ikke tror pÄ dette evangelium om sandheden.
Der er en rangorden i troen, som renser vores samvittighed. FĂžrst mĂ„ vi anerkende og bekrĂŠfte den kendsgerning, at vi er dĂžmt til at komme i helvede, og for det andet mĂ„ vi tro i vores hjerter pĂ„, at vor Frelser kom til denne verden, blev dĂžbt af Johannes DĂžberen for vores synder, dĂžde pĂ„ korset, genopstod fra de dĂžde og har derved frelst os fra alle synder. Syndere mĂ„ frelses fra deres overtrĂŠdelser og modtage evigt liv ved deres tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, som sĂ„ledes er manifesteret i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d.Â
PÄ trods af det faktum, at vi skal frelses fra vores synder, sÄ tror nogle mennesker stadig ikke, selvom de kender til syndernes forladelse opfyldt gennem den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd. Hvordan kan de gÞre det? De mÄ da vÊre ansvarlige for konsekvenserne af deres egen manglende tro. Hvis vi blot havde kendt til sandheden manifesteret i den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd, men ikke havde troet, sÄ ville vi stadig vÊre syndige, og hvis vi stadig er syndige, ville vi sÄ ikke skulle dÞmmes for vores synder i overensstemmelse med Guds lov? Enhver af os, mand eller kvinde, mÄtte alle frelses fra synden ved at tro pÄ hjertet i sandheden om frelsen, som Gud opfyldte gennem den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd.
Folk mĂ„ have den tro, som frelser dem fra deres synder. De mĂ„ have den tro, som kun tror pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden. Tror I pÄ evangeliet manifesteret i den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd, pÄ at Herren bar alle vores synder ved at blive dÞbt og har frelst jer med sin blodsudgydelse pÄ korset? NÄr I fÞrst tÊnker pÄ jer selv, indrÞmmer I sÄ den kendsgerning, at I i sandhed var dÞmt til at komme i helvede? Indser I, at selvom vi var dÞmt til at komme i helvede, sÄ har Herren ikke desto mindre frelst os fra vores synder med sandheden manifesteret i den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd?
I mĂ„ indse, at det var for at tage alle vores synder pĂ„ sig, at Herren kom til denne jord, blev dĂžbt og udgĂžd sit blod. For at rense jeres og mine synder bort kom Vorherre til denne jord i menneskeskikkelse, accepterede pĂ„ Ă©n gang hele menneskehedens synd pĂ„ sin egen krop ved at blive dĂžbt af Johannes DĂžberen i Jordanfloden, da han var 30 Ă„r gammel, og bar fordĂžmmelsen for synden Ă©n gang for alle ved at blive korsfĂŠstet og udgyde sit blod. PĂ„ Ă©n gang har Gud elimineret al synd hos dem, der tror.Â
Vi kan blive frelst fra alle vores synder ved at tro pĂ„ sandheden manifesteret i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d. Vi mĂ„ undersĂžge og bekrĂŠfte, om vi virkelig er blevet frelst fra alle vores synder ved denne sandhed eller ej. Vi mĂ„ have den tro, som tror pĂ„ Jesus Kristus, som kom gennem den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d som Frelseren. Som Bibelen siger: âFor med hjertet tror man til retfĂŠrdighed, med munden bekender man til frelseâ, (Rom 10:10). I Romerbrevet 10:17 stĂ„r der ogsĂ„: âTroen kommer altsĂ„ af det, der hĂžres, og det, der hĂžres, kommer i kraft af Kristi ordâ.Â
Dette Ord fra Kristi fortĂŠller os, at vi frelses ved at tro pĂ„ frelsen opfyldt med den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d. Syndernes forladelse er ikke noget, som opnĂ„s ved at tro pĂ„ vores egne tanker, men det er noget, man kan tage ved i vores hjerter at tro pĂ„ frelsen, som er kommet gennem den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d. Den tro, som virkelig kan udfri os fra synden, er troen pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden.
Skal vi sĂ„ bede til Gud ved at anbringe vores tro i denne sandhed? SelvfĂžlgelig! Vi skal altid give alle bĂžnner i Ă
nden, idet vi har spĂŠndt sandheden fast om livet (Ef 6:14, 18). Men hvad er sĂ„ denne sandhed?Â
Det er evangeliet, som fortÊller os, at Vorherre kom til denne jord for at frelse os, blev dÞbt af Johannes DÞberen, da han var 30 Är, bar al synd i verden, blev korsfÊstet pÄ begge hÊnder og fÞdder, blev spyttet pÄ, udgÞd sit blod og har derved vasket alle vores synder bort. Vi mÄ indrÞmme, at det er ved vores tro pÄ denne sandhed, at syndernes forladelse er blevet opfyldt. Vorherre har frelst os fra vores synder ved at blive dÞmt for verdens synd gennem sin dÄb og blodet pÄ korset.
âHerre, du elskede mig sĂ„ hĂžjt, at du har gjort mig til Guds eget barnâ. Det er sĂ„dan, vi skal bekende vores tro. Da alt vi havde blot var synd, har Herren alligevel kvalificeret os til at trĂŠde ind i Himmerige ved at rense alle vores synder bort gennem hans dĂ„b og korsfĂŠstelse. Vi mĂ„ alle tro pĂ„ denne sandhed og modtage evigt liv.Â
Hvilken grund har vi til ikke at tro pĂ„ denne sandhed? For mit vedkommende ville jeg ikke have haft noget at sige, selv hvis Herren ikke sĂ„ledes var blevet dĂžbt for at frelse mig for mine synder, og alligevel blev han dĂžbt for min skyld, udgĂžd sit blod og har derved frelst mig fra mine synder. SĂ„ derfor tror jeg! Der er ingen grund til, at vi alle ikke skulle tro pĂ„ dette evangelium. Det er klart, at hvis syndere ikke tror pĂ„ sandheden i evangeliet om vandet og Ă
nden, sĂ„ vil de helt sikkert komme i helvede. Men jeg Ăžnsker, at hver og en af jer skal frelses nu fra synden ved at tro pĂ„ evangeliet om den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d.Â
Der var engang, hvor jeg forblev syndig, selvom jeg hÊvede at tro pÄ Jesus. Idet jeg Þnskede at vÊre en god kristen, forsÞgte jeg meget hÄrdt pÄ ikke at have skam under himlen. Men stik imod mine Þnsker blev jeg ved med at synde gang pÄ gang; den eneste trÞst, jeg fik, var, nÄr jeg sammenlignede mig selv med andre, sÄ synes jeg, at jeg i det mindste var bedre end dem. men min samvittighed blev ved med at fortÊlle mig, at jeg stadig var syndig, og eftersom syndens lÞn er dÞd ifÞlge Guds lov, sÄ var jeg dÞmt til at komme i helvede for mine overtrÊdelser.
Efter nÊsten 10 Är i mit trÊttende og lovlydige lov var jeg nÊsten Ändelig dÞd. Men Gud vÊkkede mig med nÄden, at Jesus Kristus blev dÞbt for mig og tog mine synder pÄ sig. Han tog ikke blot mine synder pÄ sig, men ogsÄ alles synder i hele verden. Derefter bar han fordÞmmelsen for disse synder ved at bÊre dem til korset og ved at blive korsfÊstet og dÞ pÄ korset, genopstod fra de dÞde og er derved blevet min sande Frelser, som lever selv nu. Da jeg lÊrte dette evangelium om sandheden at kende, kunne jeg ikke andet end tro pÄ det. Og ved at tro pÄ, at Jesus Kristus er blevet min frelses Gud gennem sin dÄb og sin blodsudgydelse pÄ korset, er alle mine synder blevet vasket bort. Jeg har modtaget syndernes forladelse i mit hjerte ved troen.
Det er ikke fordi, at jeg kendte meget til Guds Ord, at jeg modtog syndernes forladelse, men jeg blev tilgivet for mine synder, fordi jeg kendte min samvittigheds synder, overfÞrte disse synder til Jesus Kristus gennem hans dÄb og troede i mit hjerte pÄ, at Jesus blev dÞmt pÄ korset for at betale lÞnnen for mine synder. Det er fordi, jeg har modtaget tilgivelsen for synden, at jeg nu lever mit liv ved at prÊdike evangeliet. Du og jeg er ens: i virkeligheden er der ingen forskel pÄ os.
Ligesom dig var jeg pĂ„ vej i helvede, og ligesom dig har jeg ogsĂ„ modtaget syndernes forladelse ved at tro pĂ„ det samme evangelium om vandet og Ă
nden. Ved at tro pĂ„ evangeliet, med hvilket Herren har fjernet alle vores synder, er du og jeg, begge to, blevet frelst ved troen. SĂ„ jeg retter min tak til Herren. Det er fordi, at pĂ„ denne mĂ„de har vi nu troens samvittighed ved at have modtaget den fuldendte tilgivelse for synden gennem vandet og Ă
nden, og nu er vi i stand til at gÄ til Gud og bede til ham som hans egne bÞrn, og vi har modtaget syndernes forladelse.
Som Bibelen fortÊller os, var rÞgelsen til rÞgelsesofferalteret lavet af hellig salvningsolie og velduftende rÞgelse, sÄ har Jesus gjort os rene ved at vaske alle vores synder bort med sandhedens hellige evangelium. PÄ det Gamle Testamentes tid, i meget gamle dage, mÄtte Israels folk fremstille denne rÞgelse og brÊnde den pÄ alteret, prÊcist som Gud havde befalet det. SÄ inden i Helligstedet blev rÞgelsen brÊndt, og duften steg op hver dag. Denne rÞgelse betyder at bede til Gud.
For at du kan brÊnde denne rÞgelse i Helligstedet nu pÄ det Nye Testamentes tid, mÄ du fÞrst tro pÄ evangeliet om sandheden og modtage syndernes forladelse i dit hjerte. Med andre ord er det ved at tro pÄ sandhedens evangelium, at man kan brÊnde bÞnnens rÞgelse. Hvordan kunne vi ellers brÊnde rÞgelse pÄ samme mÄde, som det blev brÊndt pÄ det Gamle Testamentes tid? NÄr sÄdanne redskaber i Tabernaklet sÄsom brÊndofferalteret og rÞgelsesofferalteret ikke forefindes nu, hvordan kan vi sÄ brÊnde rÞgelse af pÄ alteret? Vi kan brÊnde bÞnnens rÞgelse ved troen, for Jesus Kristus har renset alle vores synder bort og frelst os. Fordi vores hjerter er blevet rensede ved troen, da vi modtog syndernes forladelse, kan vi nu brÊnde rÞgelsen, som stiger op til Gud, med vores inderlige bÞnner.
Vi tror, at ved vores helhjertede tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, blev alle vores synder overfÞrt til Jesus Kristus, og pÄ at Jesus Kristus som stedfortrÊder bar fordÞmmelsen for vores synder i vort sted. Jeres hjerter og mit hjerte er derved blevet helt rene. Eftersom al synden i vores hjerter blev overfÞrt til Jesus, er vores hjerter ved troen blevet fuldstÊndigt rene pÄ én gang. Hvis alle jeres synder blev overfÞrt til Jesus, da han blev dÞbt af Johannes DÞberen, sÄ blev alle jeres synder vasket vÊk og renset bort én gang for alle. Der er ikke lÊngere synd i jeres hjerter. Fordi vores synder blev renset bort og vasket vÊk ved at tro pÄ evangeliet, kan vi nu gÄ til den hellige Gud og bede om hans hjÊlp. At vi er i stand til at bede til Gud er betinget af vores tro pÄ, at vi har modtaget syndernes forladelse ved definitivt at tro pÄ evangeliet, som nu danner baggrund for vores oprigtige hjerter.
BrĂždre og sĂžstre, gĂ„ til rĂžgelsesofferalteret og bed uophĂžrligt: âFader, vĂŠr venlig og hjĂŠlp mig. Det er denne situation, jeg stĂ„r i, og det er det her, jeg har brug for. Jeg Ăžnsker at udbrede det sande evangelium og leve et retfĂŠrdigt liv. Fader, jeg Ăžnsker at leve et ĂŠrbart liv, som passer sig for Ă©n, som er blevet tilgivet for al synd. Og jeg Ăžnsker at bĂŠre retfĂŠrdighedens frugter. Giv mig troen pĂ„ Dig. Jeg Ăžnsker at leve mit liv i overensstemmelse med din viljeâ. At bede om hjĂŠlp til Ă©ns behov er det, bĂžn handler om. Det handler om at bede om Guds hjĂŠlp i overensstemmelse med Hans retfĂŠrdighed.
I har sikkert ogsĂ„ forskellige lidenskaber og behov. Fordi vi er blevet retfĂŠrdiggjorte ved vores tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, som har retfĂŠrdiggjort os, er det nu blevet muligt for os at bede Gud om alt muligt med vores bĂžn. Dem, som er i stand til at bede til Gud om hans hjĂŠlp, er de lykkelige. Nu da vi alle har modtaget syndernes forladelse ved at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, er der ingen tvivl om, at vi alle kan bede til Gud.
Dem som, ved deres tro pĂ„ Gud og evangeliet om vandet og Ă
nden, har modtaget syndernes forladelse i deres hjerter, er som minimum blevet i stand til at gÄ til den hellige Gud og bede om hans hjÊlp. Og alle de genfÞdte troende vil instinktivt og uundgÄeligt komme for at bede om hjÊlp i deres liv hos Faderen, som et barn grÊder pÄ hjÊlp hos dets forÊldre, nÄr det er i nÞd. Deres tro, som har medfÞrt deres tilgivelse for synd, er ikke blot troen, som gÞr dem i stand til at kalde Gud Fader, men det er ogsÄ troen, som gÞr dem i stand til at bede om Faderens hjÊlp, nÄr de har brug for den, som Hans sÞnner og dÞtre. Fordi Gud vitterligt er blevet vores egen Fader ved vores tro, er vi nu i stand til at bede om Hans hjÊlp gennem vores bÞn i forhold til vores behov.
Jeg ved selvfĂžlgelig ikke, hvordan jeres personlige bĂžnner har lydt, eller hvordan Gud har modtaget dem, efter I har modtaget syndernes forladelse. Men det, jeg ved, er, at nĂ„r vi beder til Gud om at gĂžre os i stand til at forene os med hans kirke og udbrede evangeliet, sĂ„ svarer Han helt sikkert pĂ„ vores bĂžnner. Det er i denne proces, at vi beder for andre. Til at begynde med beder alle for sine egne behov. Men ved HelligĂ„ndens gerninger kommer vi til at indse, at vi har et stĂŠrkt behov for at bede for andre, og derfor kommer vi til at hengive os til at bede for andre sjĂŠles frelse og udbredelsen af evangeliet om vandet og Ă
nden over hele verden. Hvorfor? Fordi de genfĂždte helgeners bĂžnner ledes af HelligĂ„nden. Herren har sagt til os: âMen sĂžg fĂžrst Guds rige og hans retfĂŠrdighedâ, (Matt 6:33).
Men blandt de genfĂždte er der dem, som endnu er Ă„ndeligt umodne, og de ved ikke, hvordan de skal bede om de rigtige ting, for de har endnu ikke oplevet Guds svar pĂ„ deres bĂžnner. Det er fordi, de endnu ikke ved, hvor magtfuld troen pĂ„ Guds retfĂŠrdighed er. Dem med lidt tro ved ikke, om deres bĂžnner vil blive besvaret eller ej, og oven i det plages de af tvivl.Â
Derfor mĂ„ de bede sammen med dem, som troede fĂžr dem. Dem, hvis tro er ung, tĂžver med at bede til Gud. Og nĂ„r de beder, beder de kun om det, som de Ăžnsker â âgiv mig, giv mig, giv migâ -. Men hvis dem, som er unge i troen, forener sig med kirken, selv uden den store tro pĂ„ Gud, sĂ„ kan de stadig lĂŠre, hvad en rigtig bĂžn er, for deres ĂŠldre trosfĂŠller i kirken beder om Guds retfĂŠrdighed. Og fordi HelligĂ„nden giver bĂžnnens tro til dem, som er forenet med kirken, sĂ„ kommer de mere og mere til at bede om Guds retfĂŠrdighed. âEn retfĂŠrdigs bĂžn formĂ„r meget, stĂŠrk som den erâ, (Jak 5:16).
De genfÞdtes, som har ret til at bede til Gud, og deres trofaste bÞnner formÄr meget. BÞnnerne fra dem, som har troen pÄ Gud, svarer han faktisk pÄ. NÄr folk beder til Gud, mÄ de fÞrst tro pÄ, at Gud er deres egen fader, og at han svarer pÄ deres bÞnner prÊcist i overensstemmelse med hans lov, hvis deres bÞnner skal besvares. NÄr dem, der gÄr foran i troen forener sig og beder for dem, som fÞlger i deres fodspor og for det retfÊrdige arbejde med at udbrede evangeliet, sÄ vil de opleve store undere. Hvis I stÄr ved siden af dem, der gÄr foran jer i troen, og som tror pÄ Gud, vil I opleve stor hjÊlp i jeres tro. Fordi Gud ved, at vi har brug for meget hjÊlp ikke blot med frelsens nÄde, men ogsÄ i andre aspekter af livet, sÄ besvarer han vores bÞnner. Det er derfor, at vi alle har brug for troen, som forenes med Guds kirke.
NÄr vi beder om de ting, som Gud finder behag i, bliver vi stÊrke i troen. Som Ändelige bÞrn, der lÊrer at bede, kommer man til sidst til at tage bÞnnerne til sig og modnes, og vi kan ogsÄ senere bede til Gud Faderen om at lÞse vores egne problemer. Dem, som ved at gÞre dette, virkelig tror pÄ Gud, kommer til at vandre i troen pÄ vejen, som fÞlger den virkelige sandhed. Som Bibelen fortÊller os, at de retfÊrdige skal leve ved troen alene, sÄ kommer de til ikke kun at leve for dem selv, men for andre sjÊles frelse.
Hvordan gjorde vi os fortjente til at bede til Gud? Vi gjorde os fortjente til det ved at blive fĂždt pĂ„ ny gennem vores tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden givet af Gud. Det er kun for dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, at modet i troen, som gĂžr os i stand til at bede til Gud Faderen, gives. Tro er en gave fra Gud. At optjene kvalifikationerne til at bede er at modtage velsignelsen i troen fra Gud.
Blandt de mange kristne troende pĂ„ denne planet hvor mange af dem tror I, der er kvalificerede til at bede med en sĂ„dan tro? Ikke mange! FĂžrst og fremmest er en af de mest velsignede gaver fra Gud, at vi har fĂ„et troen, som har frelst os fra synden med sandheden manifesteret i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d. For det andet har vi modtaget styrken og kvalifikationerne til at bede til Gud som hans egne bĂžrn; og for det tredje sĂ„ har vi fĂ„et troen, som tillader os at leve som Guds arbejdere.Â
Â
Â
Gud Besvarer Ikke Synderes BĂžnnerÂ
Â
Selv mens de hÊvder at tro pÄ Jesus, beder nogle syndere til Gud for at rense deres synder bort ved at klatre op pÄ et bjerg og ustandseligt rÄbe Herrens navn. Selv pÄ kolde og blÊsende aftener klatrer de op pÄ bjerget, dÊkker deres kroppe i plastiklagener, og selvom de ofte er bange, sÄ beder de indÊdt med al deres hengivenhed. Men deres bÞnner lyder hult pÄ dette tomme sted.
Selvom de beder hele natten lang, sÄ har de ingen tro overhovedet pÄ, at Gud virkelig vil besvare deres bÞnner. Grunden til, at de beder sÄ hengivent pÄ trods af den manglende tro, er, at de beder for at prale over for andre, blot som en udstilling af dem selv. Deres bÞnner er bÞnner uden svar. Faktisk ved de med deres samvittighed, at deres bÞnner ikke nÄr Gud, for de har stadig synd i deres hjerter. Fordi de endnu ikke har modtaget syndernes forladelse, er der intet svar pÄ deres mange bÞnner, ligegyldigt hvor meget de beder, grÊder og hulker, skriger af deres lungers fulde kraft og gÞr alt muligt for at bede Gud om det, de Þnsker.
Det, de har brug for, er at erkende, at forudsĂŠtningen for at bede til Gud kun opnĂ„s, nĂ„r de fĂ„r syndernes forladelse. Men fordi mange syndere ikke har noget alternativ, indtil de kommer til at kende evangeliet om vandet og Ă
nden, sĂ„ kan de ikke andet end fortsĂŠtte med at leve deres liv i troen som syndere. NĂ„r folk ikke renses Ă©n gang for alle ved i deres hjerter at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden givet af Herren, sĂ„ er deres bĂžnner faktisk overflĂždige. NĂ„r syndere forsĂžger at bede til Gud, rĂ„ber deres samvittighed: âTror I, at jeres bĂžnner vil nĂ„ Gud? DrĂžm videre! Det er forgĂŠves!â SĂ„ selv mens de bliver ved med at bede til Gud âGiv mig dit, giv mig datâ, sĂ„ er deres bĂžnner frugteslĂžse.Â
âFĂžr I beder til mig, skal I fĂžrst modtage tilgivelsen for jeres synderâ. Det er Guds vilje. NĂ„r dem, som ikke har modtaget syndernes forladelse, beder til Gud, indser de ud fra deres egen erfaring, at deres samvittighed ikke bifalder dette. NĂ„r syndere beder, bliver de ved med at sige: âGiv mig det Herre og giv mig ogsĂ„ detâ, men der er intet svar pĂ„ deres bĂžnner. Snarere tvĂŠrtimod for deres samvittighed vil sige til dem: âAldrig i livet! Jeres bĂžnner forbliver ubesvarede, fordi I er syndere!â NĂ„r selv deres egen samvittighed ikke kan tolerere deres tro, hvordan skulle de sĂ„ kunne bedrage Gud, hvordan skulle Han kunne bifalde dem, og hvordan skulle deres bĂžnner kunne blive besvaret? Syndere er simpelthen ikke kvalificerede til at bede til Gud. TvĂŠrtimod sĂ„ stoler deres egne hjerter ikke engang pĂ„ deres bĂžnner.
Â
Â
Vores BĂžnner Begynder At Blive Besvaret NĂ„r Vi Bliver RetfĂŠrdige Ved TroenÂ
Â
Men bĂžnnerne fra de mange, som fĂžr var syndere, begynder at blive besvarede, nĂ„r de modtager syndernes forladelse ved at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden manifesteret i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d i Tabernaklet. Dem, som tror pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden i kernen af deres hjerter, er mĂ„ske pĂ„ egen hĂ„nd utilstrĂŠkkelige, men de kan gĂ„ ti Gud ved troen, og ved troen kan de modigt bede til ham og bede ham opfylde deres Ăžnsker. NĂ„r dem, som har modtaget syndernes forladelse, beder til Gud i overensstemmelse med hans vilje, sĂ„ kommer de at bede og vĂŠre modige.Â
Men nĂ„r de beder for deres eget kĂžds skyld, fĂžler de sig nogle gange upassende. Vi de retfĂŠrdige er de lykkeligst, nĂ„r vi beder for at udbrede evangeliet om vandet og Ă
nden til andres sjÊle. NÄr vi beder om den dynamiske udbredelse af evangeliet, uhindret af kÞdets behov, sÄ kan vi overkomme vores egne begrÊnsningers forhindringer gennem troens bÞnner. Men nogle gange fÞler vi os frustrerede, nÄr vi ikke er i stand til at overvinde sÄdanne forhindringer i troen. I tider som disse er alt, vi kan gÞre, at bede og tro pÄ, at Gud til sidst vil svare os. Og det er helt sikkert, at vi med tiden vil bevidne, at denne bÞn vitterligt besvares af Gud.
Det vi skal gÞre er at bede og vente, ikke utÄlmodigt spekulere over, hvorfor vores bÞnner ikke besvares med det samme. Gud Þnsker, at vi skal bede i troen, og vi tror pÄ, at hvis vores bÞnner er i harmoni med Guds vilje, sÄ vil han besvare dem, nÄr tiden er inde. Og nÄr vi modtager syndernes forladelse i troen, og nÄr vi i troen beder i vores liv, sÄ vil vi ogsÄ fÄ en fÞrstehÄnds oplevelse af, at mange af vores bÞnner virkelig besvares.
Men har I levet ved troen pĂ„ denne mĂ„de? Hvis ja, sĂ„ kan I i sandhed bede til Gud. NĂ„r vi undersĂžger os selv endnu en gang, sĂ„ erkender vi, at vi er dĂžmt til at komme i helvede, og vi indser endnu en gang, at vi kun kan blive kvalificerede til at bede ved at modtage syndernes forladelse gennem vores tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden. SĂ„ derfor mĂ„ vi helt sikkert huske pĂ„, at dem, der kan bede, er dem, der har modtaget syndernes forladelse ved at tro pĂ„, at Herren har renset al synden i hele deres levetid vĂŠk med evangeliet om vandet og Ă
nden.
Blandt dem, der endnu ikke er blevet fÞdt igen, er der mange, som er sÄ stolte af dem selv. Hvad med jer? Har I noget at vÊre stolte af? Er jeres arme stÊrke? Er jeres ben stÊrke? Ligegyldigt hvor stÊrke vores kroppe end mÄ vÊre, sÄ kan de ikke engang stÄ imod en almindelig forkÞlelse, og de kan heller ikke holde igen for moderat fysisk pres i lÊngere tid og afslÞrer dermed deres egen svaghed. Indser I, hvor svage mennesker egentlig er? Vi kan dÞ af et moskitobid eller falde dÞd om ved at fÄ en sten i hovedet, nÄr vi gÄr. Vi er intet. Hvis nogen siger noget, som sÄrer vores stolthed, kan det gÞre sÄ ondt i hjertet, at vi er nÊsten halvdÞde. Er det ikke sÄdan? SelvfÞlgelig er det sÄdan!
Hvor mange mennesker dĂžr, inden de fylder 60? Der er utallige, som dĂžr, selv fĂžr de bliver 30. sĂ„danne svage skabninger er menneskene. Menneskets evige styrke kan ikke findes nogen steder. Skulle sĂ„danne svage skabninger sĂ„ kun forhĂŠrdes i deres hjerter og ikke tro pĂ„ Guds Ord i kernen af deres hjerter? Vi har intet at vĂŠre stolte af, eller foregive at vĂŠre stĂŠrk af â sĂ„dan er mennesker.
Derfor mĂ„ vi erkende vores egen svagheder, anerkende vores utilstrĂŠkkeligheder og synder, tro pĂ„ evangeliet om sandheden opfyldt i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d i vores hjerter og derved gĂžre os fortjente til at kunne bede til Gud. Vi mĂ„ tro pĂ„ Gud. For at have den tro, der behager Gud i vores hjerters centrum, mĂ„ folk tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, men der er mange, som stadig ikke tror pĂ„ det. Kunne I have gjort jer fortjente til retten til at bede til Gud fra noget andet evangelium end dette evangelium om vandet og Ă
nden? Kunne jeres synder vĂŠre renset bort, hvis ikke Jesus Kristus, som kom til denne jord, havde taget jeres synder pĂ„ sig ved at blive dĂžbt for jeres skyld? Kunne I have overfĂžrt jeres hjerters synder til Jesus og vasket dem vĂŠk uden at tro pĂ„ dĂ„ben, som Jesus modtog?Â
Svarene er nej, nej og absolut nej! Det er fordi, at Jesus bar al verdens synd pĂ„ sine skuldre med dĂ„ben, som han modtog af Johannes DĂžberen, at han blev korsfĂŠstet og bar fordĂžmmelsen for synden med sit eget blod. Kunne I vĂŠre blevet frelst uden Jesu dĂ„b og korset? SelvfĂžlgelig ikke! At Jesus blev dĂžbt var for at tage vores synd pĂ„ sig Ă©n gang for alle og vaske dem vĂŠk, rense dem bort. Og at han blev korsfĂŠstet var for at bĂŠre straffen for vores synder. Det er ved at tro pĂ„ denne sandhed om evangeliet om vandet og Ă
nden, at vi er blevet udfriet fra alle vores synder.
SĂ„ derfor kan vi til enhver tid gĂ„ til Gud og modigt indrĂžmme: âHerre, jeg er sĂ„ utilstrĂŠkkelig, men fordi du har frelst mig med dit vand og blod, er jeg nu uden synd. Du kom til denne jord, tog med det samme alle synder pĂ„ dig ved at blive dĂžbt, bar disse synder i verden til korset, blev straffet for dem, og genopstod fra de dĂžde. Og ved at gĂžre dette, Herre, er du virkelig blevet min frelses Gud. Det er med troen pĂ„ denne sandhed, at jeg tror pĂ„ digâ. NĂ„r vi med andre ord overholder vores tro, kan vi altid gĂ„ til Gud og bede til ham pĂ„ trods af vores utilstrĂŠkkeligheder. Vi kan bede for udvidelsen af hans Kongerige, vi kan bede for vores brĂždre og sĂžstre, og vi kan bede for de andre sjĂŠle, som endnu ikke har modtaget syndernes forladelse.
Det er kun, nĂ„r folk tror pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, at de altid kan vĂŠre uden skam under himlene. Men nogle mennesker forsĂžger at fylde tomrummet med noget andet, idet de ikke har troen pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden â I skal erkende, at sĂ„danne anstrengelser er fuldstĂŠndigt frugteslĂžse. Det er derfor, at deres hjerter er fortvivlede og pines, og deres liv er ubĂŠrlige. Om det er pĂ„ sandheden eller pĂ„ lĂžgne, sĂ„ Ăžnsker alle at tro pĂ„ noget. TĂŠnk over jer selv.
UndersĂžg jer selv for at se, om I virkelig tror pĂ„ Herren med troen, som tror pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, eller om I ikke tror pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden. Herren har fjernet alle jeres synder med vandet og blodet â hvis I tror pĂ„ dette, er der sĂ„ stadig synd i jeres hjerter? Hvis I virkelig tror i hjertets dyb og i Ă„nden pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden, sÄ er der helt sikkert ikke nogen synd overhovedet. Med jeres helhjertede tro pÄ denne sandhed modtag nu den sande tilgivelse for synden.
Fordi Gud har givet os syndernes forladelse gennem sandheden manifesteret i den purpurblÄ, den purpurrÞde og den karminrÞde trÄd og det fint vÊvede linned, har vi nu modtaget den evige tilgivelse for synden. Og pÄ grund af dette er dem, som tror pÄ denne sandhed, blevet Guds egne bÞrn, iklÊdt nÄden, som gÞr dem i stand til at trÊde frem foran ham. Derfor skal vi elske hinanden, forstÄ hinandens utilstrÊkkeligheder, tjene Guds gerninger indtil enden og sÄ gÄ til ham og stÄ i hans nÊrvÊr.
Dem, som har modtaget syndernes forladelse, elsker alle syndere. De retfĂŠrdiges hjerter Ăžnsker, at enhver synder skal kende sandheden manifesteret i den purpurblĂ„, den purpurrĂžde og den karminrĂžde trĂ„d og blive fĂždt pĂ„ ny. Men der er en bestemt type mennesker, som ikke kan elske mennesker. Det er de stĂŠdige syndere â kristne, som bedrager deres egen tros samvittighed og narrer sig selv til at tĂŠnke, at de tror pĂ„ Gud, selvom de forbliver syndige.
Ved at tro pĂ„ evangeliet om vandet og Ă
nden og modtage syndernes forladelse i vores hjerter mÄ vi alle forsvare vores tros samvittighed. Lad os fÞlge godt med indtil enden kommer, holde fast i vores tros samvittighed og ikke miste vores tro. Og nÄr nogen ser ud til at gÄ igennem en hÄrd Ändelig tid, sÄ hjÊlp hinanden og hold hinanden godt fast. Ligegyldigt hvad der sker, sÄ mÄ de retfÊrdige ikke forlade kirken. Hvis de retfÊrdige forlader Guds kirke, sÄ vil de med det samme dÞ. At forlade Guds kirke er som at miste jeres eget hjem. At miste jeres hjem er at miste jeres hvilested, og sÄ vil jeres hjerter ikke finde hvile eller trÞst nogen steder, og I vil dÞ til sidst.
Guds kirke er et sted, hvor hans fÄr fodres og finder hvile. NÄr fÄrene mister deres styrke og bliver for trÊtte, hjÊlper Guds kirke deres hjerter med at finde styrke ved at hÞre Ordet. NÄr I accepterer Ordet ved at tro af hele jeres hjerte, sÄ vil HelligÄnden glÊdes i jer, og jeres hjerter vil blive stÊrke og som et resultatet af dette vil I modtage evigt liv.
Alle os retfĂŠrdige takker Gud. Vi takker Herren, for at han har givet os evangeliet om vandet og Ă
nden, som gÞr os i stand til at bede. Halleluja! Jeg beder til den levende Gud om, at han vil gÞre os i stand til at stole pÄ ham og leve ved troen.
