- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 11 : Tabernaklet
[11-22] De Fire Mysterier Gemt I Tabernaklets Dækkener (2 Mos 26:1-14)
”Boligen skal du lave af ti teltduge; dem skal du fremstille af tvundet, fint linned og purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof med kunstfærdigt indvævede keruber. Hver teltdug skal være 28 alen lang og 4 alen bred; alle teltdugene skal have samme mål. De fem teltduge skal være syet sammen til ét stykke, og de fem andre til ét stykke. Du skal lave løkker af purpurblåt garn i kanten af den ene teltdug for enden af de sammensyede teltduge, og ligesådan skal du gøre i kanten af den sidste teltdug i det andet sammensyede stykke. Halvtreds løkker skal du lave på den ene teltdug, og halvtreds løkker skal du lave for enden af teltdugen i det andet sammensyede stykke; løkkerne skal sidde over for hinanden. Så skal du lave halvtreds guldhager, og med hagerne skal du føje teltdugene sammen, så boligen bliver en helhed.
Du skal lave teltduge af gedeuld til et telt over boligen; du skal lave det af elleve teltduge. Hver teltdug skal være 30 alen lang og 4 alen bred; de elleve teltduge skal have samme mål. Du skal sy de fem teltduge sammen for sig og de seks teltduge for sig; den sjette, den ved teltets forside, skal du lægge dobbelt. Du skal lave halvtreds løkker i kanten af den sidste teltdug i det sammensyede stykke og halvtreds lækker i kanten af teltdugen i det andet sammensyede stykke. Så skal du lave halvtreds bronzehager og sætte hagerne ind i løkkerne og føje teltet sammen, så det bliver en helhed. Det overskydende nedhæng af teltdugene, halvdelen af den overskydende teltdug, skal du lade hænge ned over bagsiden af boligen, og den alen på hver side, som teltdugene er længere, skal hænge ned over begge sider af boligen for at dække den. Du skal lave et dække over teltet af rødindfarvede vædderskind og et dække ovenover igen af delfinskind”.
Tabernaklets Teltduge
Nu vender vi os mod teltdugene i Tabernaklet. Tabernaklets teltduge var lavet i fire lag. Da Gud befalede Moses at bygge Tabernaklet, gav han ham detaljerede instruktioner. Den første dug kunne kun ses inde fra Tabernaklet og dækkede stolperne i Tabernaklet og alle redskaberne inden i. Denne dug dækkede stolperne i Tabernaklet, Helligstedet og det Allerhelligste hele vejen ned til jorden. Og det var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned, og smukke billeder af keruber var også vævet ind i det.
Det første dække var lavet at to sæt duge forbundet med hinanden, og hver var lavet ved at sætte fem mindre duge sammen med hinanden. For at sætte disse to sæt duge sammen blev der lavet halvtreds løkker af purpurblåt garn ved kanten af hver dug. Halvtreds guldhager føjede løkkerne sammen og forbandt de to sæt duge, så de dannede ét stort dækken.
Det første dækken til Tabernaklet var lavet af ti duge, som blev lavet om til to sæt bredere duge. Dens længde var 28 alen. En alen er ca. 45 cm (1,5 fod), så længden var omtrent 12,6 m (41,6 fod) i nutidens mål, mens bredden på hver dug var 4 alen, 1,8 m (5,9 fod). Først blev fem duge sat sammen, så de dannede to sæt duge, og så blev disse to duge forbundet med hinanden med halvtreds løkker af blåt garn og halvtreds guldhager. Således blev det første dækken til Tabernaklet konstrueret. Men der var yderligere tre dækkener. Det første dækken til Tabernaklet blev lavet ved at væve duge med kunstneriske billeder af keruber med purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned.
Det var for at vise os vejen til Himmerige. For eksempel henviser den purpurblå tråd brugt til det første dækken i Tabernaklet til dåben, som Jesus modtog af Johannes Døberen for at tage verdens synd på sig. Ved at blive døbt tog Jesus hele verdens synd på sig (Matt 3:15). Fordi Jesus tog hele verdens synd på sin egen krop gennem sin dåb, er denne dåb nu blevet et billede på frelsen (1 Pet 3:21).
Det andet dækken til Tabernaklet var lavet af gedeuld (2 Mos 26:7). Dets længde var 90 cm længere end det første dækken. Det målte 30 alen; længden var 13,5 m (45 fod), og 4 alen i bredden 1,8 m (5,9 fod). Dækkenet var lavet af elleve duge forbundet med hinanden, så de dannede to sæt duge; et med fem og et med seks duge. Disse to sæt hang sammen med hinanden gennem bronzehager.
Det andet dækken til Tabernaklet lavet af gedeuld fortæller os, at Jesus har gjort os hellige med Guds retfærdighed. Da Vorherre blev 30, kom han til denne jord, blev døbt af Johannes Døberen af egen fri vilje og accepterede, at al verdens synd blev overført til ham. Som et resultat at dette bar Herren synden til korset, blev korsfæstet, rensede vores synder bort én gang for alle og er derved blevet vores Frelser. Derfor fortæller det andet dækken, det hvide dækken af gedeuld, os, at Jesus Kristus, som blev syndebukken, gjorde os syndfrie med sin dåb og blod.
Det tredje dækken til Tabernaklet var lavet af rødindfarvede vædderskind, som fortæller os, at Jesus bar synden på sine skuldre ved at blive døbt, bar dem til korset, udgød sit blod og blev dømt og har derved udfriet os fra alle vores synder.
Det fjerde dækken til Tabernaklet var lavet af delfinskind. Betydningen af delfinskindene er, at Jesus Kristus, når man umiddelbart så på ham, ikke havde noget at byde på. Men han var faktisk Gud selv. Delfinskindene viser os et portræt af Jesus Kristus, som kom hele vejen ned til menneskenes niveau for at frelse os fra al verdens synd.
Lad os nu kigge nærmere på disse fire dækkener til Tabernaklet i detaljer.
Den Åndelige Betydning I Det Første Dækken i Tabernaklet
Materialerne anvendt til det første af de fire dækkener i Tabernaklet var purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Det var lavet på en sådan måde, at de fire farver tydeligt kunne ses inde fra Tabernaklet. Og kunstneriske billeder af keruber var også vævet ind i det, således at de ville se ned på Tabernaklet oven fra. Den åndelige betydning indeholdt i hver af de fire tråde er som følger.
Mysteriet om den purpurblå tråd manifesteret i materialerne i det første dækken til Tabernaklet er, at Messias, én gang for alle, accepterede hele verdens synd gennem sin dåb. Han kom til denne jord og blev døbt af Johannes Døberen, menneskehedens repræsentant, for at bære hele verdens synd, ligesom de hellige ofre i det Gamle Testamente havde accepteret syndernes overtrædelser overført til dem gennem håndspålæggelsen. Og det fortæller os også om sandheden, at Jesus vaskede al verdens synd bort ved at bære fordømmelsen for alle disse synder på én gang.
Den purpurrøde tråd derimod fortæller os, at Jesus Kristus, som kom til denne jord, er Kongernes Konge og den absolutte Gud selv for os. Den fortæller os, at Jesus er Gud selv, indbegrebet af Gud. Den karminrøde tråd manifesteret i Tabernaklet fortæller os, at Jesus, da han havde accepteret alle vores synder på én gang gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, udgød sit blod på korset og bar derfor syndens offer og fordømmelse for synden i vort sted.
Jesu dåb og hans død på korset var det samme som offersystemet på det Gamle Testamentes tid, hvor lydefri syndofre accepterede syndernes overtrædelser gennem håndspålæggelsen og blødte til døde for at bære fordømmelsen for disse synder. På samme måde i det Nye Testamente blev Jesus døbt, gik til korset og udgød sit blod og døde på det.
Bibelen henviser til Jesus Kristus som syndofferet. Navnet ”Jesus” betyder ”Han skal frelse sit folk fra deres synder”, (Matt 1:21). Og navnet ”Kristus” betyder ”Den Salvede”. I det Gamle Testamente kunne tre slags personer salves: konger, profeter og præster. Derfor betyder navnet ”Jesus Kristus”, at han er Frelseren, Gud selv, Himmeriges ypperstepræst og Herren over den evige sandhed. Ved at komme til denne jord, blive døbt af Johannes Døberen og ved at udgyde sit blod er han blevet vores sande Frelser.
På den måde åbenbarer det første dækken i Tabernaklet, at Messias ville komme gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned og derved frelse alle dem, som tror på ham, fra deres synder og fordømmelsen. Disse gerninger er ingen andre end Jesu dåb og blodet på korset. Frelsens mysterium manifesteret i dette firefarvede dækken er, at Messias kom til denne jord, tog menneskehedens synd på sig ved at blive døbt, blev korsfæstet til døden og genopstod fra de døde.
Med disse fire gerninger har Jesus Kristus frelst dem, som tror på ham, fra deres synder og har gjort dem til Guds folk. Jesus Kristus er Kongernes Konge og det hellige offer, som har renset alle syndernes overtrædelser bort, og han har udfriet dem, som tror, fra alle deres synder og fordømmelsen.
Den Åndelige Betydning I Det Andet Dækken i Tabernaklet
Materialerne anvendt til det andet dækken til Tabernaklet var gedeuld. Det fortæller os, at Messias, som vil komme, vil retfærdiggøre menneskeheden ved at udfri dem fra deres synder og fordømmelsen for disse synder. Det viser os med andre ord, at for at mennesker kan modtage Guds retfærdighed, er det absolut nødvendigt for dem at tro på evangeliet om vandet, blodet og Ånden. Guds retfærdighed har vasket vores hjerter så hvide som sne, og den har derved gjort os i stand til at modtage syndernes forladelse.
Den Åndelige Betydning I Det Tredje Dækken i Tabernaklet
Materialerne, som blev brugt til det tredje dækken i Tabernaklet, er rødindfarvede vædderskind. Dette manifesterer, at Messias ville komme til denne jord, tage verdens synd på sig ved at blive døbt, blive korsfæstet og er derved blevet syndofferet for sit folks synder. Blodet, som Jesus Kristus udgød på korset, betalte dødens løn for verdens synder. Med andre ord fortæller det os, at Jesus Kristus selv blev syndofferet og har derved frelst sit folk fra deres synder (3 Mos 16).
På Forsoningsdagen blev to gedebukke gjort klar til at tage hele Israels synd på sig. En af dem var et syndoffer for forsoning, som blev givet til Gud for deres synders skyld. På den tid lagde ypperstepræsten sine hænder på hovedet af denne første offerged og overførte med det samme alle sine folks synder til den. Dernæst tog han dets blod, stænkede det på østsiden af sonedækket og stænkede det syv gange foran sonedækket. Det er sådan, at forsoningsofferet for Israels folk blev givet til Gud.
Dernæst i alle israelitternes påsyn lagde ypperstepræsten sine hænder på hovedet af den anden syndebuk og overførte et helt års synd begået af Israels folk til den. Det var for at overbevise Israels folk om, at alle deres synder i det forgangne år blev fjernet fra dem gennem ypperstepræstens håndspålæggelse. Denne syndebuk blev dernæst sendt ud i ørkenen til dens død og bar alle synderne med sig (3 Mos 16:21-22). Dette var Guds løfte, at Messias ville komme til denne jord, tage al verdens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, menneskehedens repræsentant (Matt 11:11-13, 3:13-17), bære fordømmelsen for disse synder ved villigt at blive korsfæstet og derved frelse sit folk fra alle deres synder.
Den Åndelige Betydning I Det Fjerde Dækken i Tabernaklet
Delfinskind viser vort eget billede såvel som billedet af Herren, da han kom til denne jord. Vorherre kom til denne jord i menneskeskikkelse for at kalde synderne til sig og gøre dem retfærdige. Delfinskind fortæller os også, at Jesus Kristus ikke satte sig selv højt, da han kom til denne verden, men at han tværtimod kom fra lavere klasser, som en mand af ydmyg herkomst.
På det Gamle Testamentes tid sagde Gud gennem sine profeter, at Messias ville komme og udfri synderne på denne jord fra deres overtrædelser. Vi kan se, at Gud opfyldte ordene i profetien, formuleret af hans tjenere, med Jesu Kristi dåb og hans blod på korset. Løftet i denne profeti er pagtens ord, at Messias ville bære ikke blot Israels folks synd, men også synderne og fordømmelserne hos enhver i denne verden, og at han ville frelse de troende og gøre dem til sit eget folk.
2 Mosebog kapitel 25 taler om materialerne, som blev brugt til at bygge Tabernaklet. Disse materialer i Tabernaklet inkluderede purpurblå, purpurrød og karminrød tråd, fint vævet linned, gedeuld, rødindfarvede vædderskind, delfinskind, guld, sølv, bronze, krydderier, olie og ædelstene. Alle disse materialer manifesterer, at Messias ville komme til denne jord og frelse sit folk fra dets synder gennem dåben og blodsudgydelsen. Så gemt i Tabernaklets dækkener er den dybsindige plan for frelsen, som Gud skabte for at frelse sit folk fra dets synder.
Hvorfor befalede Gud, at den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd skulle bruges som materialer til dækkenerne i Tabernaklet? Og hvorfor befalede han, at der skulle bruges gedeuld, vædderskind og delfinskind? Vi må være meget opmærksomme på den plan, som Gud lavede for at frelse os fra verdens synd. Vi må tro på gerningerne manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, gennem hvilke Jesus har frelst sit folk fra dets synder, som de er, og vi må derved frelses fra vores synder og blive Guds folk. Med andre ord må vi kende og tro på Guds plan manifesteret i Tabernaklets dækkener.
Ved Fire Metoder
De fire dækkener til Tabernaklet fortæller os i detaljer om måden, hvorpå Gud har udfriet os fra vores synder: Messias ville komme til denne jord i menneskeskikkelse, tage al synd i verden på sig med sin dåb, som han modtog af Johannes Døberen, blive korsfæstet som dommen over disse synder og udfri sit folks synder og frelse dem fra deres synder med sit eget blod. Men denne frelse opfyldes kun for dem, som tror på Messias som deres Frelser. Vi må alle tro på, at Jesus Kristus, som manifesteret i materialerne til dækkenerne i Tabernaklet, virkelig kom ved sin dåb og korset og har derved frelst os én gang for alle fra alle vores synder.
I overensstemmelse med profetierne i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd manifesteret i dækkenerne til Tabernaklet kom Guds Søn til os som det hellige offer på det Nye Testamentes tid, blev døbt, udgød sit blod korsfæstet til korset. Og derudover kan vi kan vi tilbyde Gud troens offer, som frelser os, ved at tro på den Messias, som blev åbenbaret i Tabernaklets dækkener.
Derfor må vi tro på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Hvis nogen ikke træder frem foran Gud og undlader at give troens offer ved at tro på Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så vil han eller hun helt sikkert gå til grunde på grund af sine synder. Men hvis man tror på denne sandhed, så kan man gennem frelsens tro træde frem foran Gud til alle tider som hans barn. Tabernaklet viser os, at den, som ikke tror på Jesus Kristus, som blev det hellige offer og som var manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, aldrig kan træde ind i Guds rige.
Således viser dækkenerne i Tabernaklet os vejen til himlen. Vi må finde vejen til at træde ind i Guds rige ved at tro på sandheden åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Enhver, som ønsker at træde ind i Guds rige, må først løse sine problemer med synden, og de løses ved at tro på sandheden om syndernes forladelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Om folk træder ind i Guds kirke ved at tro på denne sandhed eller om de afvises af Gud, fordi de ikke tror, er et valg, som de selv må tage.
Selvfølgelig står det vores samvittighed frit for, om vi vil tro eller ej på sandheden om frelsen åbenbaret i dækkenerne til Tabernaklet. Men I bør også anerkende, at resultatet af ikke at tro på denne sandhed vil være for katastrofalt at udholde. Men for at vi kan træde ind i Guds skinnende Hus ifølge hans vilje, så må vi for altid frelses fra vores synder ved at tro på den dåb, som Messias modtog fra Johannes Døberen og blodet på korset. Alle må acceptere og i deres hjerter tro på, at Messias’ dåb og hans blod på korset har udfriet dem fra deres synder. Kun når de tror på denne måde, kan de modtage den evige tilgivelse for synden og træde ind i Guds nåde.
Det første dækken til Tabernaklet var vævet af fire forskellige tråde, og det blev lagt under det andet dække lavet af gedeuld. Det viser os den kendsgerning, at vi var i stand til at modtage syndernes forladelse, er baseret på Jesu gerninger: hans dåb og hans eget blod. Så derfor er syndernes forladelse, som vi har modtaget ved at tro på Guds retfærdighed, baseret på vores tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned manifesteret i det første dækken. For at se, hvor præcis denne kendsgerning er, lad os kigge på Bibelens Ord neden for.
I Es 53:6 står der: ”Men Herren lod al vor skyld ramme ham”. Hebr 9:28 erklærer: ”Sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder”. Og 2 Kor 5:21 siger: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham”. Alle disse citater fortæller os derfor, at vores frelse er blevet opfyldt baseret på Jesu gerninger for frelsen manifesteret i det fint vævede linned og den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd anvendt til det første dækken i Tabernaklet. At Kristus selv blev hængt op på et stykke træ, og i vort sted bar dommen for vores synder på sin egen krop, var muligt på grund af den kendsgerning, at han først havde taget vores synder på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, og det var ikke kun på korset, at han bar al verdens synd.
Da Jesus påtog sig hele verdens synd ved at blive døbt og derved bar de dødbringende lidelser på korset for at sone dem, var han ikke bange. Tværtimod glædede han sig! Hvorfor? Fordi det var det øjeblik, hvor han skulle ”opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:15). For at udfri os fra vores synder blev Jesus døbt og udgød sit blod på korset. Det gjorde han, fordi han elskede os. Det er derfor, at han kom til denne verden, blev døbt af Johannes Døberen og frivilligt drak af offerets bæger. Det er fordi, at Herren tog vores synder og overtrædelser på sig gennem sin dåb, at han kunne udgyde sit blod på Golgata og i vort sted bar dommen for vores egne synder.
Hagerne Som Forbandt Det Første Dækken I Tabernaklet Var Lavet Af Guld
Tabernaklets første dækken var lavet af to sæt med fem duge i hver, og de blev forbundet med hinanden med guldhager. Det viser os faktisk, at vi kun kan træde ind i Himlens rige, når vi tror på sandheden om syndernes forladelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. at de to sæt med fem duge i hver blev forbundet med hinanden ved halvtreds guldhager viser os, at vi kun kan blive frelst fra alle vores synder, når vi nærer en dyb tro på hans frelse. I Bibelen henviser guld til den sande tro, som tror på Guds ord.
Derfor må hver og en af os helt sikkert tro på alle Guds Ord. Det er specielt vigtigt for os at tro på sandheden manifesteret i den purpurblå tråd. Jesu korsfæstelse har i sig selv ingen indflydelse på vores frelse overhovedet. Hvorfor? Fordi før hans korsfæstelse gennemgik Jesus dåbsprocessen ved hvilken syndere kunne overføre deres synder til Jesus Kristus. Korset er kun effektivt for vores frelse, når vi tror på, at Gud Faderen fik Jesus Kristus til at acceptere hele verdens synd ved at blive døbt.
Hvad Fortæller Det Fint Vævede Linned Os I Tabernaklet?
Det fortæller os, at Gud har arbejdet blandt os i overensstemmelse med hans ord om sandheden. Messias kom faktisk til denne jord og var vores synder og dommen for dem gennem dåben, som han modtog fra Johannes Døberen og blodet på korset. Og det fortæller os, at hans frelse allerede er blevet opfyldt, ligesom han lovede det med sit Ord.
På det Nye Testamentes tid kom Vorherre faktisk til denne jord, tog vores synder på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, blødte til døden, bar fordømmelsen for alle vores synder og har derved overholdt alle løfterne om frelsen. Ved at blive døbt af Johannes Døberen og korsfæstet fuldendte og opfyldte Vorherre Gud Faderens vilje. Pagten, som Gud lavede med Israels folk, blev helt opfyldt gennem hans Søn Jesus.
Hvem skal så være specielt opmærksom på denne sandhed? Er det kun Israels folk? Eller er det mig og jer?
Den kendsgerning, at det første dækken i Tabernaklet var forbundet med halvtreds guldhager, forlanger den rette tro af os. Det viser os, at vi kun kan træde ind i Guds kongerige, når vi kender og tror på, at Jesus vaskede alle vores synder væk gennem hans gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned anvendt til det første dækken i Tabernaklet.
Med andre ord viser det os, at syndernes forladelse kun modtages ved at tro på Ordet om sandheden. Gennem Ordet i det Gamle og det Nye Testamente viser Gud os faktisk i detaljer, at vi kun kan opnå vores sande frelse ved at tro på, at dåben og blodet på korset manifesteret i dækkenerne til Tabernaklet har frelst os fra alle vores synder.
Gud har virkelig gjort os i stand til at blive vasket rene for synden og blive så hvide som sne ved at tro på sandheden åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned anvendt til Tabernaklets første dækken. Og Gud har kun tilladt dem, som har denne tro, at træde ind i hans rige. Vi må kende til dækkenerne i Tabernaklet og tro på dem. Ved at tro på Jesus Kristus, som er kommet til os gennem gerningerne i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, kan vi faktisk opnå kvalifikationerne til at blive Guds børn og modtage nåden at træde ind i hans rige.
Da Messias frelste os fra alle vores synder gennem sine gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, hvordan skulle vi så ikke tro på Guds dybe og uendelige kærlighed til frelsen og afvise den? Hvordan kunne vi afvise syndernes forladelse og himmeriget, som kun kan opnås gennem troen? Vi må alle tro på Jesus Kristus som vores egen Frelser, som har frelst os fra verdens synder ved at blive døbt og udgyde sit blod på korset. Først da kan vi blive Guds folk.
Dem, som ikke tror på sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd manifesteret i det første dækken til Tabernaklet, kan faktisk ikke vaske deres synder væk gennem troen. Dem, som ikke tror på denne sandhed, kan ikke blive Guds børn. Det er derfor, at vi må tro på sandheden om frelsen åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd anvendt til Tabernaklets dækkener, og vi må derved modtage evigt liv.
Dækkenet Af Gedeuld Var Større End Det Første Dækken I Tabernaklet
Det andet dækken lavet af gedeuld var større end det første dækken til Tabernaklet. Det betyder, at dem, der går imod Gud, ikke engang kan se en del af sandheden åbenbaret i Tabernaklets første dækken. Der var faktisk et behov for at skjule mysteriet om syndernes forladelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i det første dækken i Tabernaklet. Det var fordi, at Gud havde besluttet, at kun dem, som tilbeder og frygter ham, kan træde ind i hans rige ved at tro på Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Det er også derfor, at Gud placerede keruber øst for Paradisets Have, og et flammende sværd, som vendte alle veje for at beskytte vejen til Livets Træ, efter han havde jaget manden, som var blevet syndig ud (1 Mos 3:24). Sandheden, som gør én i stand til at træde ind i himmerige, er ikke tilladt for enhver uden først at tro på Gud. Det er derfor, at Gud gjorde det andet dækken af gedeuld en smule større end det første dækken til Tabernaklet.
Det andet dækken til Tabernaklet viser os, at vi kun kan blive retfærdige, når de modtager syndernes forladelse manifesteret i det første dækken. Sagt på en anden måde har Gud kun tilladt dem, som tror på hans Ord med frygt og ærbødighed, og som derved holder ved sandhedens evangelium, at blive hans folk. Fordi det er sådan, at Gud har besluttet, at det skal være, tillader han ikke alle og enhver at blive hans barn uden først at tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde sandhed om syndernes forladelse etableret af ham selv. Guds vilje er, at dem, hvis hjerter er onde, aldrig kan indse selv den mindste del af mysteriet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Det Andet Dækken Til Tabernaklet Var Lavet Af Gedeuld Og Dets Hager Af Bronze
Den åndelige betydning af bronzehagerne signalerer folks synders dom. Bronzehagerne fortæller os, at alle syndere kræver den rette betaling. Så derfor indeholder bronzehagerne sandheden, at Messias måtte udgyde sit blod på korset, fordi han var kommet til denne jord og taget verdens synd på sig på én gang ved at blive døbt. Fordi Messias først havde taget al synd i verden på sig gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, kunne han bære fordømmelsen for disse synder med blodet, som han udgød på korset.
Af bronzehagerne kan vi uddrage, at vi kan opdage Guds lov, som fortæller os, at syndens løn er død (Rom 6:23). Derfor må vi erkende, at Gud opfyldte dommen for vores synder gennem Messias. Eftersom Jesus Kristus blev døbt af Johannes Døberen og blødte til døden på korset, blev dommen for hele menneskehedens synd fuldstændigt fuldendt.
Når vi træder frem foran Gud, må vi søge i vores samvittighed for at finde ud af, hvad sandheden er. Vi lever i denne verden og begår hver dag synd med vores hjerter, tanker og handlinger. Ikke desto mindre accepterede Messias alle disse aktuelle synder, som vi begår hver dag, betalte lønnen for disse synder, og prisen var hans eget liv, og derved har han fuldendt vores frelse for os. Vores samvittighed foran Gud er dømt til at sygne hen og dø, hvis ikke vi tror på hans sandhed. Derfor må vi alle nu tro på denne sandhed, så vores døende sjæle kan blive frelst og leve igen.
Ønsker vores hjerter at tro på sandheden manifesteret i disse bronzehager? Sandheden, som bronzehagerne fortæller os, er, at mens vi ikke kunne undgå andet end at blive dømt for vores synder, så tog Messias vores synder på sig ved at blive døbt og blev dømt i vort sted for synden på én gang med sin dåb og blodet på korset. Ved at gøre dette har Jesus Kristus givet os tro og gjort os i stand til at træde ind i Guds Kongerige.
Når nogen har synd i hjertet foran Gud, så må han eller hun kastes i helvede. På grund af vores synd fortjente vi kun at modtage den evige død. Men Messias blev det stedfortrædende offer for vores synder og har derved frelst os fra syndens fordømmelse. Vi skulle egentlig straffes i helvede for vores synder, men ved at tro på at Messias blev dømt i vort sted, kan vi nu træde ind i Guds Kongerige.
Ved at tro på denne sandhed i vores hjerter må vi udfries fra vores synder i verden og undslippe fordømmelsen for vores synder. Det var for at gøre dette frelsearbejde, at Messias accepterede verdens synd ved at blive dømt af Johannes Døberen og blev korsfæstet for disse synder i verden. Ved at kende og tro på denne sandhed må vi ikke blot modtage syndernes forladelse, men vi må også blive frelst fra syndens fordømmelse.
Vi må tro på, at Messias kunne acceptere vores synd og tage den på sig selv og kun kunne bære fordømmelsen for disse synder ved at komme til denne jord og først modtage dåben i form af håndspålæggelsen. Hvis Messias tog hele verdens synd på sig gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen, og hvis han blev korsfæstet for at betale syndens løn, så må vi også tro på dette. Til dem, som tror på denne måde, giver Gud nyt liv.
Fordi vi var dømt til at komme i helvede for vores synder, accepterede Messias vores synder og døde i vort sted og bar derved fordømmelsen for vores egne synder. For os, som var dømt til at dø på grund af syndens fordømmelse, bar Vorherre i stedet denne fordømmelse for vores skyld. Hvis Herren blev korsfæstet til døden for at frelse os fra syndens dom, så må vi også tro på dette.
I vores sjæl må vi acceptere Herrens frelse, i vores hjerters dyb, ikke gennem et kødeligt ønske, men ved vores åndelige tro på hans Ord. Hver og en af os, som nu har hørt dette budskab, må tro på sandheden i vores hjerter. Fordi Messias har frelst os med sin dåb og blodsudgydelse, kan dem, som tror, virkelig blive frelst.
Hvis folk ikke tror, at de er dømt til at komme i helvede, så vil de ikke se, at de har et behov for at blive frelst ved at tro på Messias, som kom gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Men hvis folk tror, at de vitterligt er dømt til at komme i helvede, så vil de helt klart se et behov for at tro på Messias, som kom gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. det er derfor, at Jesus siger: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere”, (Mark 2:17). Når de således tror på denne sandhed i deres hjerter, så vil de modtage syndernes forladelse i deres hjerter.
Hvis vi ser på os selv målt med Guds lovs målestok, så ville vi ikke være i stand til at benægte, at vi er helt og aldeles syndige, og at vi skal forbandes for altid for vores synd. Vi må ikke blot indrømme over for os selv, at vi er dømt til at komme i helvede på grund af vores synder, men vi må også have et oprigtigt ønske om at undgå en sådan fordømmelse, så vi kan blive vasket rene for synden ved at tro på dette budskab. Det er den eneste vej i livet, hvor vi kan bære den rette dom for alle vores synder igennem troen.
Uden troen på Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd anvendt til det første dækken i Tabernaklet, ville vi helt sikkert nu være på vej i helvede. Dåben, som Messias modtog og blodet, som han udgød på korset, er tæt knyttet til vores sjæles frelse.
Fordi vi var født som Adams efterkommere og derfor syndige, er vi dømt til at komme i helvede. Vi må derfor indrømme over for Gud, at vi er syndere direkte på vej i helvede, men erkender I dette? Når Gud ser på os, ser han, at vi var dømt til helvede, og når vi ser på os selv med Guds øjne, ser vi også, at vi er dømt til hevede. Det er fordi, at I og jeg var dømt til at komme i helvede, at vor Frelser kom til denne verden for at frelse os fra vores synder.
Ved at komme til denne jord, blive døbt og udgyde sit blod og dø har Vorherre opfyldt sit arbejde med at frelse os. Havde vi ikke været grundlæggende dømt til helvede, havde der ikke været nogen grund til, at Vorherre skulle udføre sit frelsearbejde. Men det er klart, at selvom vi de genfødte ikke har nogen synd i vores hjerter nu, så har også vi været syndige før.
Enhver, som er syndig, må komme i helvede. Syndens løn er død. Det betyder, at syndere helt sikkert kastes ned i helvede. Men dem, som ved troen, modtager gaven i syndernes forladelse givet til os af Vorherre Jesus Kristus, opnår evigt liv. Da I og jeg troede på Jesus, Messias, som vores Frelser, frelste Herren os fra alle vores synders fordømmelse med sin kærlighed til os. Amen! Halleluja!
Vi Må Kigge På Os Selv Og Se Om Vi Har Den Sande Tro I Vores Hjerter Som Vorherre Gav Os
Lad os se på os selv. Har I og jeg troet i overensstemmelse med ordet i Guds lov? Hvis ja, hvad ville der så være sket med os før Gud? Skulle vi ikke dømmes foran Gud for vores synder? Vores Gud er ikke en uretfærdig Gud, som ikke dømmer de syndfrie. Fordi Gud er hellig og retfærdig, tolererer han ikke de syndige. Gud har sagt til os, at han helt sikkert ville kaste dem, som er syndige i hans øjne, i helvede, fordi de ikke tror.
Han har sagt til os, at han ville kaste dem ned i det frådende helvede, som brænder med ild og svovl, og hvor selv ormene ikke dør. Gud vil kaste alle dem i helvede, som på egen hånd forsøger at vaske synden bort og selv trøster deres hjerter. Det er derfor, at Herren sagde til sådanne mennesker: ”Bort fra mig, I som begår lovbrud!”, (Matt 7:23). Derfor må vi tro på Messias, og vi må tro på dåben, som han modtog, da han kom til denne jord, på blodet på korset og på hans genopstandelse fra de døde. Hvorfor? Fordi helt grundlæggende var vi alle syndige i Guds øjne og var derfor dømt til at komme i helvede. Det er derfor, at Messias kom gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, gav frelsens syndoffer med sin egen krop og har derved renset alle vores synder bort. Vi må derfor tro på, at Herren blev døbt og ofret for vores skyld. Hvis vi ikke selv kan erkende, at vi alle er dømt til helvede, så har vi intet at gøre med Herren.
Men så mange mennesker ser ikke dem selv som dømt til at komme i helvede. De tror, at de er for raske til at gå til lægen. Sådanne mennesker er dem, som betragter Jesus blot som en venlig og ordentlig mand, en mand, man respekterer, og en lærer, og det er også dem, som tror på Jesus blot for at foregive, at de selv er ordentlige mennesker. Vorherre sagde til sådanne mennesker: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge”, (Matt 9:12). De må undersøger deres hjerter grundigt ud fra et bibelsk standpunkt lige nu, ellers ender de i helvede.
Grunden til, at vi tror på Messias, er for at blive udfriet fra vores synder ved at tro på ham som vores Frelser. Det er ikke for at opbygge vores egen dydighed, at vi tror på Messias, men snarere er det på grund af vores synder, at det er absolut nødvendigt for jer og mig at tro på Messias. Det er derfor, at vi tror: At Jesus, Messias, blev født på denne jord; at han blev døbt af Johannes Døberen, da han var 30; at han bar verdens synd og udgød sit blod med sin korsfæstelse; at han genopstod fra de døde igen på tredjedagen; at han steg til himmels; og at han nu sidder ved Gud Faderens højre hånd – alt dette bevidner vores tilgivelse for synden. Fordi alle disse ting var Frelserens arbejde, som har udfriet os fra alle vores synder, har vi helt sikkert brug for at tro på det hele og ikke udelade noget.
I vores egne tanker virker det måske helt i orden blot at fremstille dækkenerne til Tabernaklet ved at væve noget tråd sammen, men i Bibelen giver Gud specifikke instruktioner til, hvordan de skulle laves, hvordan nogle hager skulle laves af guld og nogle af bronze. Hvorfor tror I, at Gud beordrede dette? Det gjorde han, fordi alle disse ting skulle åbenbare deres åndelige betydning for os. Det er derfor, at vi ikke kan ignorere noget af det.
Vi Må Helt Sikkert Tro På Jesu Kristi Dåb Og Blod – Han Som Er Blevet Messias
På grund af vores synder skulle vi kastes i helvede, men Jesus Kristus, Messias, kom til denne jord og har frelst os fra alle vores synder. Jesus blev faktisk døbt, korsfæstet og udgød sit blod. Derfor er det lovløst for os blot at sige, at vi er syndfrie uden først at tro af vores hjerter på Jesu dåb og blodet, som han udgød på korset. Jesus, som er blevet Messias, kom virkelig til denne jord for at frelse os, tog virkelig menneskehedens synd på sin egen krop gennem sin dåb, bar vores straf og døde, genopstod fra de døde og er derved blevet vores sande og evige Frelser. Jesus har frelst os på denne måde, fordi kun da kan vi blive udfriet fra alle vores synder ved at tro på denne Jesus.
For at fuldende frelsearbejdet måtte Messias døbes af Johannes Døberen og så dø på korset. Dette betyder, at fra begyndelsen var vi dømt til at blive dømt for vores synder. Men faktisk behøver vi ikke længere bære denne fordømmelse. Hvorfor? Fordi Messias, som var syndfri, og derfor ikke behøvede at blive dømt, faktisk accepterede, at alle synder blev overført til ham, og han blev dømt i vort sted for alle vores synder. Derfor er det ved af hele hjertet at tro på Jesu dåb og hans blod på korset, at vi er blevet udfriet fra fordømmelsen for alle vores synder.
Vi kan se ”Jesus elsker jer!”-klistermærker i bagrunden på mange biler. Er det alt, Jesus ønsker I skal vide? Vorherres frelse blev ikke blot skabt ved sådanne ord. Han ønsker, at I skal vide ”Jeg elsker jer så meget. Derfor har jeg tilgivet jeres synder. Tro blot på mig, og jeg vil gøre jer til mine børn”. Messias blev faktisk døbt og korsfæstet og udgød sit blod og døde, alt for at frelse os fra vores synder. Herren har virkelig frelst os og udfriet os fra dommen, som venter os.
Herren blev vores læge, som helede syndens sygdomme. Da han kom til denne jord, accepterede han faktisk vores synd på sin egen krop ved at blive døbt, blev korsfæstet og blødte til døden, genopstod fra de døde og har derved frelst os. Da vi helt sikkert ville komme i helvede på grund af vores synd, havde Herren allerede helbredt os for alle vores synders sygdomme. Vi må heles fra vores synder gennem den rette tro.
Hvis folk ikke skulle komme i helvede, selvom de var syndige, så var der ingen grund til, at Messias skulle komme til denne verden og udgyde sit blod. Men grunden til, at folk absolut skal tro på Jesus, er, at de faktisk lider af den forfærdelige sygdom, som hedder synd, og som fører dem i helvede. Ja, folk, som lider af denne forfærdelige sygdom, kan ikke undgå at komme i helvede, og det er derfor, at de uden tvivl må tro på Jesu dåb og blod, som er blevet Messias.
Alle, som har synd i hjertet, kan være sikre på at modtage dommen i helvede, for når det handler om Guds lov, er syndens løn døden for alle. For at sige det helt enkelt: hvis man har den mindste synd i hjertet, så vil man komme i helvede. Det er derfor, at Jesus måtte komme til os. Så når vi virkelig tror på Messias, som har renset alle vores synder væk til fuldkommenhed, så kan vi frelses fra alle vores synder. Vi må tro på Jesus som vores Frelser, og vi må tro præcist ifølge det, som han har gjort for os.
Jesus er vitterligt Gud selv. Han er den faktiske Skaber. Men han satte sin guddommelige ære til side og forvandlede sig faktisk til en mand for en stund, alt for at udfri jer og mig, som han elskede, fra den frygtelige dom for synden i helvede, ødelæggelsen og forbandelsen. Og han blev faktisk døbt, korsfæstet, genopstod og steg dernæst til himmels. Det er sandheden. Vi kan ikke tage let på denne skinbarlige sandhed, som om det blot er en vits. At tro på denne faktuelle sandhed er ikke blot en mulighed I kan vælge. Vi må helt sikkert tro på denne faktiske sandhed i vores hjerter, og vi må helt sikkert kende den.
Var lammene og gederne, som blev ofret, syndige? Intet dyr har den fjerneste idé om, hvad synd er. Men fordi disse dyr accepterede Israels folks synd i det Gamle Testamente gennem håndspålæggelsen, måtte de faktisk dø som stedfortrædere for dem. Hvorfor? Fordi syndens løn er død, og det var det, som Gud havde besluttet. Så offerdyret på Forsoningsdagen, som have accepteret hele Israels folks synd, måtte helt sikkert også dø. Så var det af samme grund, at Jesus Kristus måtte dø? For han havde allerede båret verdens synd gennem dåben.
For hvem blev disse gerninger udført? Det var faktisk for jer og for mig. Er det så noget, vi enten kan tro på eller lade være med at tro på? Folk tror ikke, fordi de er fuldstændigt uvidende om alvoren i deres sygdom, som er synden. Men havde de kendt til den kendsgerning, at de vil komme i helvede selv for den mindste synd, så ville de ikke være i stand til at betragte Jesu Kristi, Messias’ frelse, som noget man kan vælge, noget, som enten kan tro på eller ikke tro på uden konsekvenser.
Hvis folk er syndige, selv den mindste synd, så vil de komme i helvede. De vil gå til grunde. Alt, hvad de gør på denne jord, vil til slut munde ud i deres evige forbandelse. Dem, som tror, at det er i orden at være syndig, hallucinerer. Konsekvensen af synd er helt klart døden. Selvfølgelig er der mange mennesker, som tilsyneladende lever et succesfuldt liv, selvom de har synd i deres hjerter. Unge mennesker har en tendens til at tilbede berømtheder og drømmer om engang at møde dem. Men vil deres tilsyneladende perfekte liv vare for evigt? Mange af dem bliver til triste skæbner, når deres fem minutter i rampelyset er ovre.
Der er nogle folk, som uanset hvad de gør, så ender det galt. Før I mødte Herren, var I sikkert lige sådan, og alting gik ikke som I havde regnet med. Som om I levede et forbandet liv, og det, I troede, var helt sikkert, gik alligevel galt, og det I regnede med faldt til jorden. I havde måske drømt om noget stort, men intet skete rent faktisk, og drømmen blev mindre og mindre, indtil den til sidst forsvandt. Da I indså, at selv den mindste af jeres drømme ikke materialiserede sig, så var jeres drøm til sidst slået helt i stykker.
Hvorfor var det sådan? Det var på grund af synden i jeres hjerter. Folk, som har synd i deres hjerter, kan aldrig blive lykkelige. Gud velsigner dem aldrig, ligegyldigt hvor meget de forsøger. Hvis der er nogle mennesker, som virker succesfulde, selvom de er syndige, så må I erkende, at Gud har forladt dem. i bør vide, at selvom deres nuværende liv ser succesrige ud, så har Gud opgivet dem og vil kaste dem i helvede. Hvis denne verden var fyldt kun med de syndfrie, så ville der ikke være brug for helvedes eksistens. Men Gud har faktisk skabt helvede, og han har skabt det til dem, som har synd i deres hjerter.
Gud beordrede, at det første dækken til Tabernaklet skulle laves af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd for at give syndernes forladelse til vores hjerter. Og det åbenbarer også, at når det Nye Testamentes tid kommer, så ville Jesus Kristus tage verdens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, og at han så ville blive korsfæstet til døden for at bære fordømmelsen for disse synder. Vorherre er virkelig blevet syndernes Frelser.
Det er derfor, at han har givet syndernes forladelse til synderne gennem sine gerninger i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Forstår I nu dette? Jesus Kristus blev faktisk døbt i Jordanfloden for at tage vores synder på sig, og han blev korsfæstet og udgød sit blod for at betale syndens løn. At han blev døbt skete for at bære vores synder. Tror I på, at Jesus døde på korset, fordi han først have taget vores synder på sig gennem dåben, som han modtog af Johannes Døberen?
I Vores Kød Var I Og Jeg Som Delfinskind
Det fjerde dækken var lavet af delfinskind. Delfin er en oversættelse af et pattedyr, som på hebraisk hedder ”Tachash” i det Gamle Testamente. Det er blevet oversat til forskellige dyr – for eksempel ”søko” (NIV), ”sæl” (ASV), ”fint gedeskind” (NLT) og ”marsvin” (NASB). Vi kan ikke helt identificere, hvilket dyr der er tale om. Bibelske filologer har konkluderet, at ordets oprindelse sikkert er af fremmed ophav. Men uanset, så var det dyret ”Tachash”, hvis skind blev brugt til det fjerde dækken i Tabernaklet. Og det er sikkert at antage, at dette dækken ikke var smukt eller havde nogle tiltrækkende kvaliteter.
Dette fjerde dækken henviser til, at Jesus kom til jorden i menneskeskikkelse. Og der var intet attraktivt i hans udseende. Bibelen beskriver hans udseende med ordene: ”Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet”, (Es 53:2).
At Guds Søn kom til denne jord i menneskeskikkelse som en mand af ydmyge kår skete for at frelse alle os syndere, som ikke kan andet end leve skamfulde liv, indtil den dag vi dør. Når Gud ser os, Adams efterkommere, ser han, at vi er ligeså lidt attraktive som dette dækken af skind. Og hvad mere er, så kan vi kun lide at begå synd. Ligesom dyrene er mennesker kun interesserede i at fylde deres egne maver, helt fra fødslen og til enden. Det er den aktuelle grund til, at Jesus kom i menneskeskikkelse og blev påført lidelsen.
Kun dem, som virkelig kender til alvoren i deres syndige natur, kan tro på Messias og blive frelst fra synden og fordømmelsen. Så derfor er dem, som er uvidende om deres egne synder, og dem, som ikke kender og tror på fordømmelsen for synden, ikke kvalificerede til at modtage syndernes forladelse. Gud fortæller os, at sådanne mennesker ikke er bedre end dyr (Sl 49:20).
Selvom vi er blevet skabt i Guds billede, så accepterer ikke alle Guds kærlighed. Dem, som ikke tror på Guds frelseplan, kan ikke modtage syndernes forladelse i deres hjerter, og derfor skal de gå til grunde som dyr. Det er fordi, at Gud havde en plan for menneskene, at han skabte dem i sit eget billede.
Kig lidt nærmere på, hvad folk gør eller tænker. Jeg henviser ikke specielt til jer, men jeg henviser til hele menneskeheden. De fleste mennesker kender ikke engang deres egen Skaber, som skabte dem. Og hvad værre er, så hævder mange af dem, at de ikke begår synd, og at de er bedre end alle andre. Hvor pralende og tåbelige er mennesker? Dem, som ikke kender Gud, er fulde af arrogance. Når vi sammenligner os selv med andre, hvilke forskelle kan vi så finde? Hvor meget bedre eller værre er vi egentlige? Og alligevel gør folk andre fortræd blot for at forfølge deres egne selviske interesser – hvor forkert er dette?
Vi kan ikke engang begribe, hvor mange synder andre begår imod Gud i en levetid. Jeg siger ikke dette blot for at foragte den menneskelige karakter, men jeg henviser blot til det faktum, at selvom Gud har skabt mennesker som værdifulde, så indser de fleste af dem stadig ikke, at de faktisk vil gå til grunde for deres synder. Folk ved ikke, hvordan de skal passe på deres sjæle; de kan ikke forberede fremtiden for sig selv; de genkender ikke Guds ord; og de ønsker ikke at tro på ham, selvom de ikke har andre muligheder for at undgå deres evige ødelæggelse. Ingen andre end disse folk er dem, som ikke er bedre end dyr, som går til grunde.
Men Gud Overlod Os Ikke Til Vores Ødelæggelse
For at frelse os fra vores synder kom Jesus faktisk til denne jord, og for at rense vores synd bort blev han døbt, udgød sit blod på korset og genopstod fra de døde. Derved er Herren blevet vores sande Frelser. Vi må tro på denne sandhed. Tror I? er det måske sådan, at I på grund af jeres uvidenhed og mangel på bibelsk viden, siger: ”Hvad er det store postyr for? Altså hvis vi på en eller anden måde tror på Jesus, så kommer vi i himlen?” Og der er dem, som også siger: ”hvis vi blot tror på blodet på korset, så er himlen vores”. Men er denne form for tro virkelig rigtig?
Gud er faktisk sandhedens Gud. Han er Den, som talte til os om sin plan, som opfyldte frelsens gerning i overensstemmelse med hans Ord, som har givet os syndernes forladelse, og som møder os gennem denne sandhed. Gud er levende. Gud er her selv nu, med hver og en af os. Folk, som har synd i deres hjerter, skal ikke forsøge at narre Gud. Hvos folk har synd i deres hjerter, og deres samvittighed æder dem op, så må de løse dette problem ved at tro på dåben, som han modtog, og på blodet, som han udgød. De syndige må tro på sandheden, at fordi de var dømt til at komme i helvede, har Herren frelst dem fra alle deres synder gennem sin dåb og hans blod på korset.
Der er absolut ingen, som er ude af stand til at løse problemerne omkring synden, hvis de tror på vandet og blodet. Men selv da Vorherre har frelst os gennem vandet, blodet og Ånden (1 Joh 5:6-8), så er vi helt og aldeles ansvarlige for resultatet, hvis vi på vores side ikke anerkender og tror på denne kendsgerning, og derfor går vi til grunde. Vi må alle bekende foran Gud: ”Jeg er dømt til at komme i helvede, for jeg er syndig. Men jeg tror på evangeliet om vandet, blodet og Ånden”. Denne tro må vi have. Vi må tro i vores hjerter på, at Herren har frelst os fra alle vores synder gennem vandet, blodet og Ånden. Med vores oprigtige hjerter og tro må vi forene os med sandheden manifesteret i evangeliet om vandet og Ånden. Kun da kan vi frelses fra alle vores synder.
Derfor må vi forstå alt dette, og vi må tro på deres sandhed. Uden endda at kende sandheden, som er manifesteret i Tabernaklet og evangeliet om vandet og Ånden, tror nogle mennesker: ”Fordi jeg tror, kommer jeg i himlen, selvom jeg er syndig”. Men Gud sagde, at alle, som er syndige, vil komme i helvede: han sagde ikke, at de ikke ville komme i helvede, selvom de er syndige, fordi de tror på Jesus. Det svarer til at blive det største fjols overhovedet. At sige, at man kommer i himlen, blot fordi man tror på Jesus, når de faktisk tror på hvad som helst, er en afspejling af en tåbelig, uvidende om fuldstændig blind tro.
Andre siger: ”Jeg har ikke set en eneste person, som er kommet i helvede, og jeg har heller aldrig set nogen, som er kommet i himlen. Det finder vi ikke ud af før Dommedag”. Men himmel og helvede findes faktisk. Findes kun de ting, vi kan se, med vores egne øjne i denne verden? Kan I se luften med jeres øjne? Det usetes rige findes helt sikkert. Alle syndere, som ikke tror på Gud, fordi de ikke kan se ham, er som dyrene, der går til grunde.
Derfor må folk erkende, at hvis de har synd i deres hjerter, så vil de gå til grunde, og de må derfor tro på evangeliet om vandet og Ånden og derfor undslippe Guds dom. De kloge er dem, som selv hvis de ikke har begået mange forkerte ting imod andre mennesker omkring dem, ikke desto mindre indser, at de har begået mange forkerte ting imod Gud, og derfor indrømmer, at de helt sikkert vil blive dømt, når de snart står foran ham.
Vi skal ikke forsvinde på grund af vores uvidenhed, og fordi vi sætter Gud og hans sidste dom til side. Han vil helt sikkert dømme hver og en synder til de evige flammer i helvede. Hvis folk ødelægges fordi de ikke tror på sandheden manifesteret i Tabernaklet, selv når de har hørt den, så må de helt sikkert være Satans børn. Det, som Messias ønsker af os, er, at vi alle skal have troen, som gør os i stand til at modtage syndernes forladelse og træde ind i Himlens rige.
Gud Skabte Os Ikke Som Legetøj
Da Gud skabte os mennesker, var hans formål at gøre os i stand til at leve uden at blive pint af synden, men for altid nyde evigt liv, pragt og ære med Gud som hans egne børn. For ikke at sende os i helvede blev Messias døbt, tog verdens synd på sig, udgød sit blod på korset og har derved fjernet alle vores synder. Når Gud har elsket os så meget, så vil vi helt sikkert ikke undslippe Guds vrede, hvis vi ikke anerkender denne kærlighed, men kun halvhjertet tror på frelsen, som han har givet os.
Gud har udfriet os fra vores synder ved at ofre sin egen Søn. Det er fordi, at Messias blev døbt for at bære vores synder på sin egen krop og gav sig selv som offer for vores synder, at han faktisk har frelst os fra alle verdens synder. Det er fordi, at vi var dømt til helvede på grund af vores synder, at Vorherre viste os barmhjertighed, og det er på grund af dette, at han blev døbt, blødte til døden, genopstod fra de døde og gjorde os til Guds børn. Gud skabte os ikke som sit legetøj.
For et stykke tid siden gik en af søstrene på universitetet, og jeg fik mulighed for at deltage i hendes afgangsprøve, som var en udstilling. I dette kunstgalleri stødte jeg på forskellige malerier. Et af værkerne malet af afgangsklassen var et maleri, som portrætterede Adam og Eva, som spiste af Kundskabens Træ, og dets titel var: ”Skabte Gud Mennesker Som Legetøj?” Nogen havde skrevet et svar på dette spørgsmål nedenunder maleriet: ”Gud kedede sig, så han skabte os som sit legetøj”.
Intet kunne være mere forkert end dette svar. Hvorfor skabte Gud så Kundskabens Træ og så sagde til Adam og Eva, at de ikke måtte spise af det? Når alt kom til alt, så vidste han allerede, at de ville spise af det, og alligevel skabte han træet og sagde til dem, at de ikke måtte spise af det. Da de så spiste af det, jog han dem ud af Edens Have, fordi de havde syndet. Så sagde han, at de syndige ville komme direkte i helvede. Hvorfor gjorde Gud dette? Skabte Gud os virkelig, fordi han intet legetøj havde og kedede sig? Skabte han menneskeheden blot fordi han kedede sig og ikke længere kunne holde det ud? Selvfølgelig ikke!
Brødre og søstre, det, som Gud ønskede at gøre, var at gøre os til sit eget folk, at gøre os udødelige og at leve lykkeligt sammen med os for altid. Guds forsyn ved at tillade alt dette for menneskeheden var at gøre os udødelige, som kunne nyde den evige pragt og ære, og som lever for altid i glans og ære. Så når du og jeg, bedraget af Satan, faldt for synden og var dømt til at komme i helvede, sendte Gud sin enbårne Søn til denne jord for at frelse os. Og ved at få Sønnen døbt og tage al synd i verden på sig, udgyde sit blod og genopstå fra de døde har Gud frelst os fra Satan.
Men utallige mennesker nærer denne groteske misforståelse, at Gud på en eller anden måde har skabt os som legetøj for at slå sin kedsomhed ihjel. Blandt dem, som er holdt op med at tro på Jesus, og dem, som aldrig har troet på ham fra begyndelsen, er der dem, som i bitterhed over for Gud, siger: ”Hvorfor skabte Gud mig for dernæst at få mig til at lide? Hvorfor insisterer han på, at jeg skal tro? Hvorfor siger han, at han vil give mig frelse, hvis jeg tror, og ingen frelse, hvis jeg ikke tror?” De siger sådanne ting, fordi de ikke kender til det dybe forsyn bag frelsen, som Gud har givet menneskeheden.
Messias’ vise forsyn var at acceptere os som Guds folk og derved gøre os til sine egne børn og tillade os alle at nyde hele himlens pragt og ære som hans familie. Det er formålet med, at Gud skabte menneskeheden. Også jeg kunne ikke forstå denne sandhed, indtil jeg blev født igen af vandet og Ånden. Men efter jeg havde modtaget syndernes forladelse og blev født på ny, fik jeg erkendelsen, at ”Aha! Så det er derfor, at Herren skabte mig!”
Hvad er det, som Messias faktisk gjorde for at tage vores synd på sig, da han kom til denne jord for over 2000 år siden? Hvad var det, han gjorde, for at bære vores synder? Han modtog dåben og udgød sit blod! Og disse var de retfærdige handlinger og retfærdige ofre, som skulle rense vores synd bort.
Heri ligger grunden til, at vi faktisk skal tro på Gud, og hvorfor vi skal tro på Jesus Kristus som vores Gud, Frelseren. Det er fordi, at I og jeg var dømt til at komme i helvede, at Gud selv måtte komme til jorden for at frelse os. Med andre ord måtte Jesus døbes af Johannes Døberen, måtte dø på korset og måtte genopstå fra de døde igen. Grunden til, at vi faktisk tror på syndernes forladelse åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, er, at så vi kan udfries fra alle vores synder. Det er for at opfylde Guds forsyn for os, at vi må tro. Og når vi tror på Herrens frelse, så gør vi det ikke for andres skyld, men for vores egen.
Nu Er Den Tidligste Tid Hvor Vi Skal Tro På Sandheden I Guds Frelse
Hvis nogen ønsker at nå den følgende erkendelse, må denne person vende ryggen til sin misforståede tro lige nu og tro på evangeliet om vandet og Ånden i sit hjerte: ”Jeg vidste ikke, at jeg var dømt til helvede. Jeg troede bare, fordi jeg blev fortalt, at Jesus vaskede al min synd bort. Men min tro var baseret på en fejlagtig forståelse! Jeg skal nu lære den korrekte tro at kende og basere min tro på forstandig viden. Indtil nu har jeg ikke haft denne erkendelse, men det er endnu ikke for sent. Alt jeg skal gøre er at indse, fra nu af, at jeg er dømt til at komme i helvede for mine synder, tro i mit hjerte på, at Messias har frelst mig gennem sin dåb og blodsudgydelse og så modtage syndernes forladelse. Så jeg var dømt til at komme i helvede!”
Faktisk er det sådan, at kun en håndfuld kristne havde den rette og præcise forståelse af evangeliet om vandet og Ånden, da de først begyndte at tro. For mit eget vedkommende tog det 10 år, siden jeg først blev kristen, helt at erkende, at Jesus tog verdens synd på sig med sin dåb og blev korsfæstet til døden på korset, og først da blev jeg virkelig frelst ved igen at tro på Jesus som min egen Frelser. Så 10 år efter jeg blev kristen, smed jeg min misforståede tro ud og kom til den rette forståelse af evangeliet om vandet og Ånden og til at tro på det på den rigtige måde. Men for andre tager det måske endda 20 år om at lære sandheden at kende og tro igen.
Når sådanne mennesker, selv efter 20 år, kommer til at erkende, at Gud har planlagt at frelse dem gennem vandet og Ånden, så må de tro på, at Jesus blev døbt og korsfæstet for deres synders skyld. Intet kunne være mere ondt i Guds øjne end at kende denne sandhed og alligevel nægte at tro. Men hvis de skulle tro på evangeliet om vandet og Ånden nu, selv efter at have været kristne i 10, 20 år, er det så dårligt? Selvfølgelig ikke! Der er absolut intet forkert eller skamfuldt i det. Når folk faktisk kender og tror på syndernes forladelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så vil de faktisk blive frelst. Tro på evangeliet om vandet og Ånden er det, der behager Gud. Jeg håber, at I alle vil tro på denne frelse, som faktisk er blevet opfyldt, og hvis opfyldelse kom gennem den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Dækkenerne til Tabernaklet blev udført med mange detaljer. Bare ved at se på den kendsgerning, at den rødindfarvede vædderskind var anbragt ovenpå dækkenet af gedeuld, og at delfinskind blev lagt ovenpå dette, kan vi se den tydelige manifestation af sandheden, at vi alle er dømt til helvede, men Vorherre kom til denne jord, tog faktisk vores synder på sig ved at blive døbt og blev det hellige offer for vores synder ved at udgyde sit blod og dø på korset. Vi kan alle tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det, som Herren har frelst os ved, er ved Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Tabernaklets dækkener indeholder mysteriet om denne frelse.
Det, som er vigtigt, er ikke blot at lære om Bibelen. Det, som behager Gud, er ikke blot at lære, men at tro – det vil sige, at hvis Bibelen fortæller os, at Gud besluttede at frelse os gennem Jesu gerninger åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så må I og jeg faktisk acceptere dette i vores hjerter og tro på det. Sådan kan vi behage Gud. Hvis vi i vores hjerter faktisk hører Guds Ord, genkender vores egne synder og tror på Herrens dåb og blodet på korset, så kan vi faktisk også modtage syndernes forladelse. Men hvis vi ikke tror på syndernes forladelse, som Herren har givet os, og i stedet kun tror på ham som et teoretisk anliggende, så vil vi fortsat pines af en skyldig samvittighed.
Hvis vi ikke løser problemet med vores aktuelle synder ved at tro på vandet og Ånden, så vil denne skyldige samvittighed fortsætte med at æde vores hjerter op. Men hvis vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, så vil vi blive befriet fra denne skyldige samvittighed, for når vi bliver syndfri ved at modtage den fuldendte tilgivelse for synden, hvordan skulle vi så kunne pines af synden igen? Det er sådan, at vi skal tro. Vi må tro på evangeliet om vandet og Ånden og løse problemet omkring vores synd. Dem, som undlader at gøre dette, har ikke noget valg end at forblive under syndens åg.
Livet er meget kort og fyldt med mange lidelser. Gud tillader, at alle mennesker skal lide. Hvad er grunden til, at Gud tillader, at vi skal lide? Det er fordi, at gennem vores lidelse i synden, ønsker han, at vi skal erkende, hvor dyrebart evangeliet om vandet og Ånden er, at vi skal tro på dette evangelium og derved blive fuldstændigt udfriet fra vores synder. Han bragte syndens lidelser til jer, så I i jeres hjerter ville komme til at tro på, at Messias har vasket alle jeres synder væk gennem sin dåb og blodet på korset. Ikke at tro på evangeliet om vandet og Ånden som sandheden er det mest tåbelige, man kan gøre. Menneskehedens synd kan kun vaskes bort gennem troen, som faktisk tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Gud beordrer os til at løse problemet omkring vores synder ved at tro på det sande evangelium. Derfor må vi tro på Jesus, den sande Frelser. Også I må rent faktisk tro på Jesus Kristus som jeres egen Frelser i jeres hjerter. I må erkende jeres synder overfor Gud, tro på evangeliet om vandet og Ånden og derved blive frelst. Når I i jeres hjerter tror på Jesu, Frelseren, dåb, og hans blod på korset, så vil I faktisk blive udfriet fra synden. Først når vi tror på Jesu dåb og blodet på korset som sandheden, kan vi blive frelst fra alle vores synder.
Rækkefølgen I Dækkenerne Falder Præcist Sammen Med Rækkefølgen For Vores Frelse
Når det drejer sig om vores frelses rækkefølge, så er prioriteten, at først må vi sandfærdigt erkende, at fra det øjeblik vi blev født ind i denne verden, var vi lige så syndige som delfiner, dyrene, som forsvinder. Og vi må tro på, at vi helt sikkert vil blive slået ihjel og komme i helvede på grund af vores synder. Derudover må vi også tro på, at for at blive udfriet fra vores synder, har vi faktisk brug for et helligt offer, og som sådan må Messias faktisk komme og bære vores synder ved at blive døbt. Vi må tro på, at vores Frelser ikke kan være et menneske, men Gud selv. Og vi må tro på, at Jesus, Frelseren, vitterligt har frelst os fra alle vores synder gennem sin dåb og korset.
Hvis dette ikke var tilfældet, så ville Gud kun have fremstillet to dækkener til Tabernaklet. Hvis frelse kunne opnås ved at udelade Jesu dåb, så ville der ikke have været nogen grund til at lave fire forskellige dækkener til Tabernaklet, og Gud ville kun have dækket det med vædderskind og delfinskind. Men blev der faktisk kun brugt to dækkener? Nej! Tabernaklet måtte dækkes med fire forskellige dækkener: forhængene vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned; et andet dækken af gedeuld; endnu et dækken lavet af vædderskind og det sidste dækken af delfinskind.
Vi må tro på sandheden, som den er – det vil sige, at Jesus accepterede alle vores synder ved at blive døbt, døde på korset og har derved frelst vores beskidte og ynkelige sjæle dømt til helvede for vores synder, og har gjort os til Guds eget folk. Det er mysteriet gemt i de fire dækkener til Tabernaklet, og rækkefølgen med hvilken de fire dækkener blev lagt på Tabernaklet er ingen anden end den selvsamme rækkefølge for vores frelse.
For at forbinde det første og det andet dækken i Tabernaklet med hinanden var der brug for guld- og bronzehager. Og ved kanten af hvert af de to sæt dækkener blev der lavet løkker af blåt garn. Men for dem, som kun tror på blodet på korset, er det umuligt at vide, hvad disse hager af guld og bronze hæftet sammen med de blå garnløkker faktisk betyder. Kun dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan forstå og tro på sandheden gemt i de fire dækkener.
De blå garnløkker henviser til dåben, som Jesus modtog i Jordanfloden. Hvorfor tror folk så ikke på dåben gennem hvilken Jesus accepterede verdens synd, men kun på blodet på korset? Det er fordi, at de ikke tror på Guds Ord, som det er. Når vi hævder, at vi tror på Jesus, så kan vi ikke tro på ham rigtigt, hvis vi lægger til og trækker fra Guds Ord. Vi må tro på Guds Ord præcist, som det er, med et ”ja”.
Blandt de mange mennesker, som påstår, at de tror på Jesus, tror de fleste af dem kun på blodet, som han udgød på korset og udelader dåben, som han modtog. Det er derfor, at så mange kristne ikke kan forstå mysteriet om sandheden manifesteret i Tabernaklets dækkener. Og det er derfor, at nutidens kristne ikke tror på den sande tilgivelse for synden, som Messias fuldstændigt opfyldte. De tror helt forgæves på Jesus, som om han blot er en af grundlæggerne til verdens religioner. Så derfor vandrer mange kristne faktisk ad den forkerte sti. De synder hver dag og hævder alligevel, at de kan komme i himlen blot ved at angre hver dag. Det forklarer, hvorfor de sekulære i denne verden så ofte underkender kristne.
Når vi spørger kristne: ”Hvordan og med hvilken form for tro kan vi virkelig løse problemet med vores synder?” så siger de fleste af dem: ”Vi kan løse dem ved at bede angrende bønner, imens vi tror på Jesu blodsudgydelse på korset”. Når vi så spørger dem: ”Er jeres synder så faktisk blevet løst fra jeres hjerter?” så svarer de: ”Faktisk har vi stadig synd i vores hjerter”. Folk, som stadig har synd i deres hjerter, er endnu ikke Guds folk. Sådanne mennesker er uden for Jesus Kristus. De må komme ind i Jesus Kristus ved snart at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Vi må kende den præcise metode, som Vorherre anvendte for at rense vores synder bort, i detaljer, og som den virkelig er. Det er ved at bære verdens synd til korset gennem dåben, som han faktisk modtog af Johannes Døberen, og ved at udgyde sit blod, at Herren virkelig har renset alle vores synder bort. Hvis vi ønsker at være i Guds nærvær, så må vi gøre det ved at tro på vores egen frelse vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd. Ligegyldigt hvor hengivent man måske har troet på Gud, så er det stadig muligt, at han eller hun har misforstået det hele tiden. For at vi kan træde ind i Himlens rige, må vi acceptere frelsen lavet af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, gennem hvilken Messias faktisk har renset alle vores synder bort, som sandheden og tro på den.
Hvis vores tro i Guds øjne er forkert, så må vi rette den og tro på den rigtige måde, ligegyldigt hvor ofte det skal til. Vi må tro på frelsen, på at Herren faktisk tog vores synder på sig og vaskede dem bort gennem sin dåb som sandheden. Vi må faktisk tro på, at Herren tog alle vores synder på sig én gang for alle med sin dåb, og at han bar fordømmelsen for vores synder gennem blodet på korset.
Med den sande tro på Jesu gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i Tabernaklet kan vi møde Messias. Gennem Tabernaklet er vi nu blevet i stand til at forstå evangeliet om vandet og Ånden mere klart og til at erkende, at den tro er funderet på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Den tro, som er af yderste vigtighed, og som vi alle nu må have, er den, som faktisk tror på frelsens hjerte lavet af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Vi hører nu og lærer om sandheden, som er indeholdt i Tabernaklet, lavet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Messias venter på os nu, idet han faktisk har udfriet os fra alle vores synder gennem sine gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Gud råder jer til at tro på denne sandhed af hele jeres hjerte. Har I stadig synd i jeres hjerter? Så må I alle over for Gud erkende, hvor sort og beskidt synden i jeres hjerte er, tro på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og derved modtage syndernes forladelse. Når I virkelig tror på, at Jesus allerede har tilgivet alle jeres synder, så kan I overføre alle de synder, som I finder i jeres hjerter, til ham og modtage hans fuldendte tilgivelse for synden.
Vi må alle i vores hjerter tro på syndernes forladelse skabt af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, som Gud faktisk har planlagt for os. Gud har givet os evangeliet skabt af Jesu vidunderlige gerninger, af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, og har derved gjort os i stand til at modtage syndernes forladelse og nyde magten og herredømmet som hans egne børn. Herren har gjort os i stand til at blive frelst fra alle vores synder og fordømmelsen og modtage evigt liv ved at tro på gerningerne i frelsen givet til os og manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Jeg takker Herren, fordi han har gjort det muligt for os at blive frelst ved at tro på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Ved at tro på denne sandhed kan vi blive udfriet fra alle vores synder og træde ind I Himmeriget gennem troen. Halleluja!
