(2 Mosebog 38:1-7)
”Han lavede brændofferalteret af akacietræ; det var kvadratisk, 5 alen langt og 5 alen bredt og 3 alen højt. Han lavede horn på dets fire hjørner; hornene gik i ét med alteret, og han beklædte det med bronze. Han lavede alle redskaberne til alteret: askespandene, skovlene, stænkeskålene, gaflerne og fyrbækkenerne, alle redskaberne til det lavede han af bronze. Han lavede et bronzegitter i fletværk til alteret forneden, halvt op under indfatningen på alteret. Han støbte fire ringe i de fire hjørner af bronzegitteret til holdere for bærestængerne, og han lavede bærestængerne af akacietræ og beklædte dem med bronze. Så stak han bærestængerne ind i ringene på siderne af alteret, så man kunne bære det med dem. Han lavede det af brædder, og det var hult.”
Enhver Synder skulle Bringe et Syndoffer til Brændofferalteret
For at hver eneste synder blandt Israels folk kunne tilgives for sine synder, måtte vedkommende bringe et offerdyr til Tabernaklet, overføre sin synd til det ved at lægge sine hænder på dets hoved, udgyde dets blod og derefter give dette blod til præsten. Præsten, som var til tjeneste, smurte dernæst blodet fra offerdyret på brændofferalterets horn, lagde dets fedt og kød på alteret og brændte det med ild som en sød duft til Gud Herren. Selv ypperstepræsten måtte lægge sine hænder på offerdyret og overføre sine synder til dyret foran brændofferalteret for at modtage tilgivelsen for synden. Således foregik soningsofferet ved brændofferalteret, som var lavet af akacietræ og belagt med bronze, og dette offer for tilgivelsen for synd skete kun gennem håndspålæggelsen og gennem udgydelsen af blod.
Selv før verdens grundlæggelse havde Gud allerede planlagt vejen til frelse for at udfri enhver for sin synd gennem håndspålæggelse og udgydelse af blod. Efter at have planlagt vores frelse måtte Gud Faderen sende Sin enbårne Søn til denne jord, få Ham døbt af Johannes Døberen og få Ham til at udgyde Sit blod på Korset. Det er derfor, at Jesus accepterede alle syndernes synder gennem Sin dåb, som var den samme som det Gamle Testamentes håndspålæggelse. Og for at bære al fordømmelse for al synd i verden bar Jesus disse synder og udgød Sit eget blod på Korset i vort sted.
Brændofferalteret belagt med bronze lærer os, at Gud helt sikkert vil dømme enhver synd, som står skrevet på tavlen i hvert eneste menneskes hjerte. Derfor måtte hver enkelt synder overføre sine synder til et offerdyr ved at lægge sine hænder på dets hoved og dernæst skære halsen over på det, udgyde dets blod, og præsten måtte smøre blodet fra dyret på brændofferalterets horn. På denne måde gør brændofferalteret belagt med bronze os alle bekendt med, at Jesus bar alle vores synder, og Han blev dømt på Korset for alle disse synder i vort sted.
Betydningen af Brændofferalteret
Når et offerdyr blev ofret til Gud, så blev dets kød skåret i stykker og lagt på brændofferalteret, for at det skulle brændes med ild og blive ofret som en sød duft til Gud. Gud Faderen var meget tilfreds med at se, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen og korsfæstet til døden i vort sted for alle vores synder. Gud Faderen var glad for, at denne ubesmittede Jesus ofrede sig selv som det evige offer for alle synderne.
Ofrene, som blev ofret på brændofferalteret, viser os, hvordan Gud har frelst hver eneste synder fra synden, og på samme tid viser de også, hvordan Gud dømmer hver og en for synden. Sagt på en anden måde så åbenbarer brændofferalteret frelsen af den menneskelige race fra alle dens synder og forbandelsen for disse. Det viser os, at alle syndere skal kastes ned i søen af ild og svovl i helvede; og det viser os også, hvordan enhver synder kan blive udfriet fra alle sine synder. På denne måde skal alle, som er syndige, kastes ned i helvedes flammer, og derfor må enhver synder finde Guds nåde.
Ethvert sonoffer, som blev lagt på brændofferalteret, bar en synders overtrædelser og blev dømt for dem. Med andre ord havde sonofferet accepteret en eller andens synd gennem håndspålæggelsen og udgød dets blod i synderens sted. Det havde båret fordømmelsen for synden, som synderen ellers skulle haft. Dette brændoffer ofret i Tabernaklet lærer os, at Jesus accepterede al synd i verden gennem Sin dåb og udgød Sit blod i vort sted.
Hvert eneste redskab i Tabernaklet viser os, hvordan Gud har opfyldt syndernes forladelse for os. Så for at I kan trække en klar grænse for jeres frelse, så må I have den rette tro på sandheden åbenbare i redskaberne i Tabernaklet. Hvordan skal I så trække denne grænse for jeres frelse? I må trække en klar grænse for frelsen ved at tro på Sandheden om frelsen, som er skjult i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Kun dem, som har sådan en tro, kan komme ind i Guds retfærdighed og korrekt udleve deres tro.
Gud havde forberedt et syndoffer, som ville sone syndernes synder, så de ville være i stand til at komme ind i det Hellige. Og ypperstepræsten ofrede sonofferet på vegne af alle synderne for at frelse dem for alle deres synder. Gud havde opfyldt Sit løfte om frelse gennem Sin Søn Jesus Kristus i evangeliet om vandet og Ånden. Vi må derfor tro på den evangeliske Sandhed om vandet og Ånden og udleve vores tro. Er jeres tro nu anbragt i evangeliet om vandet og Ånden? For at I kan frelses fra alle jeres synder, må I tro på evangeliet om vandet og Ånden af hele jeres hjerte. Den sande syndsforladelse kan kun modtages, hvis I har troen på det evangeliske Ord om vandet og Ånden som bevidnet ved den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. sandheden om frelsen er vitterligt åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd vist i det Gamle Testamentes Tabernakel, og det hele står i evangeliet om vandet og Ånden åbenbaret i det Nye Testamente. Står I for evangeliet om vandet og Ånden? Eller støtter I evangeliet, som blot lægger vægt på blodet på Korset? Tror I på evangeliet, som hævder, at Jesus Kristus blev døbt og udgød Sit blod for os?
På det Gamle Testamentes tid var offersystemet i Tabernaklet Guds pagt om frelsen, som lovede os, at Han ville frelse os fra al synd i verden. Gud havde åbenbaret Sin detaljerede plan for frelsen gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, som blev anvendt til at væve forhænget til Tabernaklets port. Enhver, som ønskede at træde ind gennem denne port, måtte tro på sandheden åbenbaret i disse materialer. På denne måde tillod Gud Israels folk at blive frelst fra alle deres synder gennem offeret i Tabernaklet ved at lægge deres hænder på offerdyret og således overføre deres synder til det gennem troen og ved at ofre dets blod til Gud. Evangeliet om vandet og Ånden er den standard, som man modtager syndernes forladelse ved, og derfor er kun dem, som forstår og tror korrekt på dette evangelium, Guds eget folk, mens enhver anden endnu ikke er blevet en af Guds folk. Det er fordi, at Sandheden åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned anvendt til porten til Tabernaklets gård, er det Nye Testamentes evangelium om vandet og Ånden.
I Joh kap. 3 sagde Vorherre til Nikodemus: ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.” Det er meget vigtigt, at vi alle forstår, at det vand, der henvises til her, er dåben, som Jesus modtog fra Johannes Døberen. Kun hvis vi forstår evangeliet om vandet og Ånden, kan vi komme ind i Guds arme ved troen.
Enhver må Indse at Han Uundgåeligt vil blive Dømt for sine Synder
Som beskrevet i Mark 7:21 og fremefter så har alle de samme tolv synder, som udspringer fra hjertet. Først og fremmest er onde tanker en synd foran Gud. Og mord, utroskab, tyveri, misundelse, ondskab, hovmod og tåbelighed er også alle synder. De onde tanker, som er i folks hjerter, er syndens virkelige kilder, og de fornærmer Guds hellighed. Selvom Gud skabte Adam i Sit eget billede som en evig skabning, så syndede Adam imod Gud, og som et resultat af dette så er alle os, Adams efterkommere, også født som syndere ude af stand til at undslippe Guds fordømmelse. Fordi vi alle er født som den første mand Adams efterkommere, så ligger det i vores nedarvede natur kun at begå synd og fornærme Guds hellighed både i vores tanker og handlinger; og derfor kan vi ikke lade være med at begå synd til den dag, hvor vi dør. Ja alle mennesker er grundlæggende af natur onde i deres tanker, og de er også skrøbelige væsener, som let narres af Satan, som uophørligt udfordrer Guds hellighed.
Gud sagde, at intet andet end onde tanker kommer fra det menneskelige hjerte. Hvert eneste menneske er vitterligt afsløret som en depraveret synder fyldt med de tolv slags synd opført i Mark kap. 7 fra mord til utroskab, tyveri, misundelse, hor, tåbelighed osv. Enhvers grundlæggende menneskelige natur er fyldt med onde tanker. Og utallige mennesker udfordrer Guds hellighed med deres egen religiøse fromhed. Så vi skulle alle dømmes af Gud for vores synder uden undtagelse. Det er derfor, at offerdyr konstant blev brændt af på brændofferalteret dag efter dag i Tabernaklet. Gården til Tabernaklet var faktisk fyldt med lugten af brændende kød og røgen fra brændet.
Vi må Vaske vores Snavs Bort med Vandet i Bronzevaskefadet
Det Gamle Testamentes præster måtte omgive sig med den modbydelige lugt af brændende kød og sort røg hver eneste dag. Så det var umuligt for dem at være rene, for deres ansigter var sorte af røgen, og deres kroppe var dækket af snavs. Det er derfor, at de havde brug for bronzevaskefadet i Tabernaklets gård, så de kunne vaske sig selv. Præsterne måtte vaske deres snavs væk med vandet fra bronzevaskefadet hver eneste dag.
Dette vaskefad af bronze i Tabernaklet indikerer, at på det Nye Testamentes tid vaskede Jesus alle denne verdens synder bort ved at blive døbt af Johannes Døberen. Den kendsgerning, at præsterne i det Gamle Testamente vaskede deres kroppe med vandet fra vaskefadet af bronze i Tabernaklet, henviser til Jesu Kristi dåb, som var lige så vigtig for Hans frelsearbejde som det blod, som Han udgød på Korset. Den dåb, som Jesus modtog af Johannes Døberen, var et absolut uerstatteligt skridt for at vaske alle vores synder bort, og uden det kunne ingen blive renset. Faktisk kunne præsterne kun bevare deres hellighed, fordi de kunne gå hen til Tabernaklets bronzevaskefad og vaske al snavset væk, som havde samlet sig, mens de udførte deres præstegerning i Tabernaklet.
At præsterne vaskede deres snavs af i vaskefadet af bronze indikerer, at man skal erkende, at man er syndige og indse, at alle vil blive dømt og ødelagt af Gud på grund af synden. Vejen til frelsen åbnes for jer, når I erkender overfor Gud, at I vil blive dømt og kastet i helvedes ild for at lide for altid på grund af synden. Den eneste måde, hvorpå I kan komme ind i Guds nærvær, er ved at erkende jeres synder og tro på den virkelige Sandhed om frelsen, som Jesus opfyldte for jer. Messias kom rent faktisk til denne jord for at frelse jer og mig fra al synd i verden; Han bar virkelig alle vores synder ved at blive døbt af Johannes Døberen; og Han blev faktisk dømt på Korset i vort sted. Det er den evangeliske Sandhed om vandet og Ånden, og det er den absolutte uerstattelige Sandhed om frelsen, som vi må tro på.
Ethvert menneske indeholder onde tanker, og derfor har alle ondskabsfulde ønsker om at såre andre, give dem smerte og endda myrde dem. I må erkende, hvor onde og depraverede mennesker faktisk er. Hvorfor er mennesker da så onde? Det er fordi, at de fra naturens side er en ondskabsfuld slægt, som altid tænker onde tanker og altid begår synd. Fordi mennesker begår alle tolv slags synd hele tiden, er de som en bombe, der kan gå af når som helst. Ja, de praktiserer ondskab hele tiden, lyver konstant for hinanden, stjæler fra hinanden, begår utroskab og horer, er blasfemiske overfor Guds ære og elsker tåbelighed og sindssyge. Som en slægt der fra naturens side er ond udtænker mennesker altid onde planer og udfordrer Guds hellighed gennem hele deres liv.
Hvor Onde er Vi i Guds Øjne?
Det er i alles nedarvede natur at være selviske. Forskere siger, at et menneske har over en milliard celler, og hver af disse utallige celler er så selvisk, at den aldrig giver nogle indrømmelser til en anden celle. Det er derfor, at et menneskeligt væsen er så gennemgående et selvisk væsen. Fordi alle og enhver på denne måde er genetisk programmerede til at være selviske, så kan ingen overleve i denne verden, medmindre der er sociale normer og regler, der regulerer menneskers opførsel. Mennesker er så selviske, at uden sådanne normer så ville de dræbe hinanden. Det er for deres gensidige overlevelses skyld, at der er etableret regler for sameksistens. Det er sådan, at sociale normer og regler blev opfundet. Sociale normer blev etableret for at begrænse menneskets destruktive tilbøjelighed og for at pleje et mere samarbejdsvilligt miljø. Kort sagt er det fordi, at mennesker er så onde, at det var nødvendigt at etablere sociale normer og love for at kontrollere deres opførsel og begrænse deres onde tendenser. Jo mere dominerende ondskaben blev i denne verden, jo mere nødvendigt var det at opfinde sociale normer og love.
Hvis I virkelig ønsker at tro på Jesus Kristus som jeres Frelser og komme ind i Gud Faderens nærvær, så må I først helt klart tro på, at I grundlæggende er onde af natur, indrømme, at I er fuldstændigt depraverede syndere, som skal i helvede, og så tro på evangeliet om vandet og Ånden. I må tro på Jesu Kristi retfærdighed og således modtage tilgivelsen for alle jeres synder. Selvom Gud er hellig, er mennesker absolut onde, og derfor kan de ikke lade være med at synde hele tiden. Selvom de blev skabt i Guds billede, så er de blasfemiske overfor Hans hellighed. Det er derfor, at mennesker kun kan frelses, hvis de fuldt og helt tror på evangeliet om vandet og Ånden givet af Jesus Kristus. I kan kun opnå jeres frelse, hvis I kigger efter Jesu Kristi retfærdighed, forstår den og tror på den. I må stræbe efter Guds retfærdighed og tro på Hans nåde og sige til Ham: ”Herre, jeg indrømmer, at jeg altid er ond. Jeg er fuld af utilstrækkeligheder hele tiden. Jeg begår synd konstant, og derfor fortjener jeg at komme i helvede som straf. Det er derfor, at frelsen, som Du tilbyder mig gennem evangeliet om vandet og Ånden, er så absolut uerstatteligt for mig. Jeg tror på, at Du har frelst mig gennem evangeliet om vandet og Ånden.” Kun dem, som indrømmer deres svaghed og ondskab, kan tro på Jesu Kristi retfærdighed.
Det siges, at Sokrates blev inspireret af nogle ord, som stod på en væg i et vaskerum: ”Kend dig selv!” Dette simple udsagn gjorde et uforglemmeligt indtryk på Sokrates, eftersom det udpenslede det han havde i tankerne. Så når Sokrates så en, der var selvretfærdig og foregav at være dydig og vidende, så rådede han denne person ved at sige: ”Kend dig selv først!” Dette simple udsagn var nok til at gøre Sokrates til en stor filosof, som huskes selv i dag.
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at I erkender, at I er syndige, at I ved, at I vil blive kastet ned i helvede, for syndens løn er døden, og at I erkender dette af hele jeres hjerte. I kan ikke virkelig forstå Guds retfærdighed, medmindre I først indser, hvilke depraverede syndere I er foran Gud, og hvor sikkert det er, at I er på vej direkte ned i helvede. På denne måde må alle indrømme konsekvenserne af egen synd først. Brændofferalteret var lavet af akacietræ, og dets overflade var dækket af bronze. Dette indikerer, at enhver skal dømmes for sine synder, og enhver synder er hjælpeløs og kan ikke undslippe vejen til helvede. Men dem som ved, hvor fuldstændigt hjælpeløse de er på egen hånd, kan nyde Jesu retfærdighed og tro på Hans kærlighed.
Lad os her kigge på Luk 18:10-14: ”To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Farisæerne på Jesu tid var meget fromme udadtil og belærte enhver om, at de skulle leve fromt. Men var de aldrig selv tyvagtige eller utro? Selvfølgelig var de det! Selvom farisæerne udadtil foregav at være gode, så begik de endnu værre synder end andre, når ingen kiggede på dem. Men på trods af dette hypnotiserede de sig selv til at tro, at de var uden synd, og de foregav også at være gode overfor dem omkring dem. Det er netop sådanne mennesker, som er de allermest fordærvede syndere, og de udfordrer Guds hellighed.
Tolderens bøn var anderledes end farisæerens bøn. Det var tydeligt for alle, at tolderen var syndig. Ja, da han kom ud foran Gud, kunne han ikke engang løfte sit hoved mod himlen, men i stedet slog han sig for brystet og bekendte: ”Gud vis mig nåde, for jeg er syndig!” Gud lyttede da til tolderens bøn om nåde, og Han frelste ham fra alle synderne, fordi han troede på Sandheden om vandet og Ånden. Farisæeren derimod blev afsløret som ondskabsfuld i Guds øjne. Det var tolderen, som blev accepteret af Gud for sin retfærdighed og ikke farisæeren.
Det er kun ved at tro på Guds retfærdighed af vores hjerter, at vi har modtaget syndernes forladelse og ikke ved at stole på vores egne gerninger. Fordi vores gerninger altid bliver mangelfulde på grund af Guds hellighed, så kan vi ikke lade være med at begå synd hele tiden, og derfor fortjener vi alle at blive dømt med ild for vores synder, ligesom offerdyrene konstant blev slået ihjel og blev brændt på brændofferalteret for Israels folks synders skyld. Vi må derfor bekende overfor Gud nøjagtigt hvor syndige vi er og blive frelst fra alle vores synder og fordømmelsen ved kun at tro på Jesus Kristus.
Når vi ser på ilden og røgen, der stiger op fra brændofferalteret belagt med bronze, så kan vi se, at i Guds øjne er vi syndere dømt til at blive straffet i helvede for vores synder. Hver og en af jer må erkende dette. Først da kan I blive fuldstændigt udfriede fra alle jeres synder og fordømmelsen for jeres synder ved at tro på Jesu Kristi dåb og Hans offerblod på Korset. Jesus Kristus tilbyder jer frelse fra alle jeres synder, men I kan ikke oprigtigt og ivrigt søge denne frelse, medmindre I indrømmer overfor Gud først, at I er fuldstændigt onde, og at I ikke kan undgå at blive dømt for jeres synder. Og det er først, når I tror på denne Sandhed om frelsen af hele jeres hjerte, at I kan opnå jeres frelse, blive fri fra alle jeres synder og alle deres fordømmelser og acceptere Guds kærlighed. Men som nævnt tidligere så må I først erkende jeres sande jeg og ærligt erkende jeres syndige natur og utilstrækkeligheder foran Gud, før I kan tro på Sandheden om frelsen. Kun en, som indrømmer sit syndige jeg, er en, som i sandhed erkender Guds hellighed og Hans retfærdighed. Med andre ord kan I kun modtage syndernes forladelse ved at tro på Jesu dåb og Hans blod, hvis I først erkender, at mens Gud er absolut retfærdig, ærlig og sand, så er I absolut uretfærdige, beskidte og onde i Hans åsyn.
Hvis I i stedet er selvretfærdige som farisæeren, som betragtede sig selv som overordentlig from overfor Gud, så bør I indse, at I er på meget tynd is. I vil blive forladt af Gud og slet ikke finde Hans nåde. Men hvis I derimod er som tolderen, så kan I indrømme, at I er syndige dømt til at komme i helvede for jeres synder og finde nåde fra Gud på grund af denne ydmyge indrømmelse. Ja Gud Faderen har vitterligt renset alle dem, som er ydmyge som tolderen, for deres synder med evangeliet om vandet og Ånden og frelst dem ved at sende Sin enbårne Søn Jesus Kristus.
Selvom der er utallige mennesker i denne verden, kan de alle blive delt op i to bestemte typer: dem, der har modtaget syndernes forladelse og dem, som endnu ikke har modtaget den. Den første gruppe er dem, som har erkendt deres fuldstændige fordærv og deres ultimative skæbne, og som derfor længes efter Guds nåde. Sådanne mennesker har modtaget syndernes forladelse ved at tro på frelsen i Jesus Kristus. De anerkender virkelig Gud og stoler på Hans hellighed, retfærdighed og trofasthed. Den anden grupper derimod nægter ikke blot at modtage deres synders forladelse, men går også imod Gud, for de hverken tror på, at Jesus Kristus er deres Frelser eller indrømmer, at de selv er syndere. I må tro på, at Gud fuldstændigt har vasket alle jeres synder væk med sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Kun dem, som har denne sikre tro, har vitterligt opnået deres frelse.
Brændofferalteret belagt med bronze viser os, at selvom vi alle har som skæbne at blive dømt af Gud for vores synder, så er vi blevet vasket rene for vores synder ved at tro på Vorherres dåb og Hans korsfæstelse. Men før I hævder, at I tror på Jesus som jeres Frelser og bekender jeres tro, så må I først indrømme, at I selv fortjener at blive dømt af Gud for de utallige synder, som I har begået, ligesom offerdyret, som blev brændt på brændofferalteret, som var belagt med bronze. Kun hvis I erkender jeres syndige selv kan I virkelig forstå og tro på Jesu Kristi dåb og Hans blod på Korset som jeres frelse, og først da kan I blive Guds folk.
Troen på Jesu Blod Alene er ikke Nok
Nogle af jer tænker måske: ”Hvorfor bliver Pastor Jong ved med at sige, at jeg skal erkende mit syndige jeg, når jeg allerede tror på Jesu blod? Det er sandt, at jeg har nogle få fejl, men jeg er ikke så syndig, at jeg fortjener at blive dømt af Gud for mine synder. Jeg tror ikke engang, at mine tanker, hver intention og hver handling er så syndig, at jeg fortjener at blive dømt.” Hvis det er det, I tænker nu, så bør I indse, at I tager grueligt fejl – ligesom farisæeren. I begår en stor fejl ved at vurdere jer selv så generøst.
Bibelen siger helt klart, at syndens løn er død. I Guds øjne er alle synder ens, om den er stor eller lille. Enhver, som i Guds øjne er syndig, selvom man har begået en lillebitte synd, så vil man blive dømt for sin synd og blive kastet ned i helvedes flammer. Det er ligegyldigt, hvor store eller små jeres synder er: så længe I overhovedet er syndige, så er I sidestillet med alle andre syndere i Guds hellige øjne.
Hvorfor er det sådan? Det er fordi, at Gud Selv er hellig, og derfor kan Han overhovedet ikke tolerere nogen form for synd, uanset hvor alvorlig eller banal I måske tror jeres synd er. Det er fordi, at Gud må dømme hver eneste synd uden undtagelse.
Når vi ærligt fremviser vores liv for Gud, så kan ingen af os hævde, at vi blot har begået nogle få synder. Hvis I siger, at I blot har begået nogle få synder, så anser I måske jer selv for fromme, i hvert fald ifølge verdens standarder. Men det siger I kun, fordi jeres opfattelse af Guds dom og fordømmelse for synden er helt forkert, for I har ingen anelse om, hvor streng Gud er. Med andre ord vurderer I jer selv på baggrund af jeres egne kriterier og selvopfattelse og ikke efter Guds standarder, og det er derfor, at I tager grueligt fejl. I må derfor undersøge jer selv igen objektivt og i overensstemmelse med Guds Lov og spørge jer selv: ”Hvordan ser jeg ud i Guds øjne? Når Gud kigger på mig, virker jeg så ikke som en, der bør straffes? Har jeg ikke begået utallige synder, som helt sikkert med tiden vil sende mig i helvede?” På denne måde bør I undersøge jer selv objektivt foran Gud og klart indse, at I er syndere, som er dømt til at blive kastet ned i helvedes flammer, for syndens løn er død.
Det er absolut afgørende, at I indser, at noget, som ikke udspringer af troen, er en synd i Guds øjne (Rom 14:23), at I begår synd hele tiden, og at I vil blive dømt for disse synder. Først derefter kan I forstå Sandheden om frelsen og forstå, at Herren har frelst sådanne fordærvede syndere som jer fra alle jeres synder gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, og det er i det øjeblik, at I kan modtage tilgivelsen for jeres synder.
Når vi ser på Guds Ord, som forklarer detaljeret om Tabernaklet, så kan vi ikke lade være med at bekende på følgende måde: ”Herre, vi var vitterligt dømt til at blive dømt for vores synder, for vi kan ikke lade være med at synde hele tiden. Og alligevel har Du fuldstændigt udfriet os fra alle vores synder og forbandelsen ved at blive døbt og ved at udgyde Dit blod for at frelse os. Blot ved at tro på Din evangeliske Sandhed om vandet og Ånden, er vi alle blevet frelst fra alle vores synder og fordømmelsen. Vi skulle faktisk alle være kastet ned i helvede. Men takket være Dig er vi alle blevet frelst fra vores synder ved at tro på offersystemet, som blev etableret af Dig. Vi tror på, at det er frelsegaven, som Du har givet os. Alt, vi kan gøre, foran en sådan enestående nåde, er at tro på evangeliet om vandet og Ånden og takke Dig igen og igen.”
Der er utallige mennesker i denne verden, som endnu ikke er en del af Kristi retfærdighed. Alt for mange mennesker er stadig uvidende om Sandheden om frelsen og indser ikke, at Herren har frelst hver eneste synder fra al synd i verden gennem Sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Disse mennesker har ingen anelse om, hvor onde de er, og om hvordan de er dømt til at blive dømt for deres synder. Selvom de begår utallige synder hele tiden, og de vil blive dømt for disse synder, så indser de ikke, at de er fordærvede syndere, og de bedrager blot sig selv. Og hvad, der er værre, er, at de fejlagtigt tror, at de udfører gode gerninger i Guds øjne, og de er meget ivrige efter at prale af deres egne dyder. Når de går hen til Gud, tøver de ikke med at fremvise deres egen retfærdighed i stedet for Guds retfærdighed. I deres selvretfærdige arrogance tror de ikke på, at de vil komme i helvede, selvom de er syndige. De er absolut overbevist om, at de aldrig vil komme i helvede og tænker ved sig selv, at eftersom de kun er meget lidt syndige, så har de kun brug for at opnå tilgivelse for disse synder.
Der er faktisk mange kristne over hele verden, som tror, at de, selvom de tror på Jesus, stadig har nogle få synder i sig, og at disse synder let kan vaskes bort blot ved at bede nogle få angrende bønner; og at de til sidst på en eller anden måde vil blive hellige; og at de til sidst vil træde ind i Himlens Rige. Mange kristne er overbeviste om, at selvom de forbliver syndige, så vil Gud ikke dømme dem, fordi de tror på Jesus. Men ligegyldigt hvor mange mennesker, der er helt overbeviste om dette, så er de alle dømt til at komme ned i helvedes brændende ild. Hvis I tror, at I ikke vil komme i helvede, selvom I faktisk ikke kender mysteriet om frelsen, som er åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned i Tabernaklet, eller hvis I blot tror på, at Jesus Kristus blev korsfæstet for jer uden at tro på Hans dåb, så er jeres tro mangelfuld og ufuldstændig. Så hvis I således tror, at I ikke vil komme i helvede, selvom jeres hjerter forbliver syndige, så udfordrer I Guds hellighed, fordi I på en eller anden måde tror på Jesus Kristus som jeres Frelser, men I forbliver syndige i hjertet. Helvede er det sted, som er klar til at modtage sådanne arrogante mennesker som jer, som ikke tror på, at de vil se Guds fordømmelse i øjnene.
Det er en tragedie, at så mange syndere forbliver så tåbelige, at de ikke engang indser, at de er på vej lige lukt ned i helvede. Men som Bibelen siger: ”For alle har syndet og mistet herligheden fra Gud” (Rom 3:23), så må alle vitterligt kastes ned i helvede, for alle er syndige. Guds herlighed er ingen anden end Jesus Kristus selv, som kom gennem vandet og Ånden. Selvom utallige kristne påstår, at de tror på Jesus, så bliver de fleste af dem ikke frelst, fordi de ikke rigtigt forstår, at Jesus er kommet ved vandet, blodet og Ånden. Hvis I hverken kender eller tror på denne Jesus Kristus, som er kommet ved den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så er I endnu ikke blevet vasket rene for alle jeres synder, og derfor kan I ikke træde ind i Guds skinnende Hus. Og hvis I ikke kan komme ind i Guds Hus, så kan det kun betyde, at I vil blive kastet ned i helvede til sidst og ikke tage del i Guds Kongerige.
Så uanset om I er kristne, som påstår, at I tror på Jesus Kristus som jeres Frelser, eller ej, så må I erkende, at I er dømt til helvede for jeres synder og tro ordentligt på Jesus Kristus fra nu af, hvis ikke I er blevet født på ny. Guds lov siger helt klart, at syndens løn er død, og I må anerkende denne guddommelige lov og tro på den uden modstand. Kun hvis I indrømmer, at I er på vej ned i helvede på grund af jeres synder, kan I tro på det Gudgivne evangelium om vandet og Ånden. Guds frelsegave er syndernes forladelse, og denne gave skænkes kun til dem, som tror på Jesu Kristi dåb, Hans død på Korset og Hans genopstandelse.
Vores frelse og udfrielse fra synd kom ikke fra os selv, men er Guds gave til os. Ingen af os blev født ind i denne verden af egen vilje, men det er Gud, som har tilladt, at vi er blevet født på denne jord for at gøre os til Sine børn. Når vi indser, at Gud har gjort os alle i stand til at nå vores frelse, hvis blot vi tror på Jesu dåb, Hans død på Korset og Hans genopstandelse, så må hver og en af os tro på denne Sandhed.
Efter at have etableret Sin lov, som erklærer, at syndens løn er død, planlagde Gud også at give os evigt liv i Jesus Kristus, Vorherre. Gud beordrede, at brændofferalteret skulle laves af akacietræ, at det skulle belægges med bronze, og at der skulle tændes ild på det. Dette indikerer, at syndens løn er død, og at hver og en af os må være fordømte for evigt. En sådan lov etableret af Gud kan hverken brydes eller forandres af nogen af os. Det er derfor, at vi skal indrømme, at vi selv er hjælpeløse syndere og acceptere frelsens Sandhed i vores hjerter gennem troen. Det er absolut afgørende for os alle at anerkende og tro på hver eneste lov, som Gud har etableret og opfyldt for os.
Hvis I virkelig har en klar forståelse af Tabernaklet og den rette tro, så vil Gud ikke blot frelse jer fra alle jeres synder og fordømmelsen for disse synder, men Han vil også kaste Sin velsignelse over jer. Men hvis I derimod nægter at anerkende jeres synder end ikke en eneste gang, men i stedet stædigt tror på, at I næsten ingen synder har, at I aldrig har begået nogen dødelige synder eller at de få synder, som I har begået, er ingenting i sammenligning med de gode ting, som I har gjort, så vil jeres sjæl blive underlagt Guds vredes lov.
Jesus Kristus er Gud Selv, og I kan blive udfriet fra alle jeres synder, hvis I tror på Jesus Kristus som jeres Frelser og stoler på Guds retfærdighed, som blev opfyldt af Herren; og når I er befriet fra alle jeres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, så vil I helt sikkert komme til at hvile hos Gud for altid.
Jeg takker Jesus Kristus for at have frelst os fra alle vores synder og fra døden gennem Sandheden om Frelsen gemt i offersystemet i Tabernaklet.