• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 11 : Tabernaklet

[11-26] Den Åndelige Betydning Af Fodstykkerne af Sølv Anvendt I Tabernaklet (2 Mos 26:15-30) 

Den Åndelige Betydning Af Fodstykkerne af Sølv Anvendt I Tabernaklet(2 Mos 26:15-30)
”Du skal lave plankerne til boligen, lodrette planker af akacietræ; hver planke skal være 10 alen lang og halvanden alen bred. Der skal være to tappe på hver planke, og de skal være forbundet med hinanden; sådan skal du lave alle plankerne til boligen. Du skal lave plankerne til boligen, tyve planker til sydsiden, mod syd, og du skal lave fyrre fodstykker af sølv under de tyve planker; to fodstykker under hver planke til dens to tappe. Til boligens anden side, nordsiden, tyve planker og deres fyrre fodstykker af sølv, to fodstykker under hver planke. Til boligens bagvæg, mod vest, skal du lave seks planker, og de skal være ”tvillinger” i samme ring forneden og ligeledes foroven; sådan skal det være med dem begge, de skal være til de to hjørner. Der skal være otte planker med fodstykker af sølv, seksten fodstykker, to fodstykker under hver planke. 
Du skal lave tværlægter af akacietræ, fem til plankerne i den ene af boligens sider og fem til plankerne i den anden af boligens sider og fem tværlægter til plankerne i boligens bagvæg, mod vest. Den midterste tværlægte, midt på plankerne, skal gå fra den ene ende af væggen til den anden. Du skal beklæde plankerne med guld, og ringene til dem skal du lave af guld til holdere for tværlægterne, og du skal beklæde tværlægterne med guld. Så skal du rejse boligen, sådan som du fik det at se på bjerget.” 
 
 
Stolperne til Tabernaklet, hvor Gud boede, var alle belagt med guld. For at hver eneste stolpe i Tabernaklet kunne stå oprejst, sagde Gud til Moses, at han skulle lave to fodstykker af sølv. Den åndelige betydning af at placere to fodstykker af sølv under hver stolpe er som følger. I Bibelen symboliserer guld til troen, som ikke forandrer sig med tiden. At disse fodstykker af sølv blev placeret under stolperne belagt med guld betyder, at Gud har givet os to gaver, som garanterer vores frelse. Med andre ord betyder det, at Jesus fuldendte vores frelse fra synd ved at blive døbt og ved at udgyde Sit blod. 
Det, som er absolut nødvendigt for os, for at vi kan modtage denne tro som det pure guld, og som gør i stand til at blive Guds folk og del af Hans Kongerige, er troen, som tror på Jesu dåb og Hans blod på Korset. Evangeliet om vandet og Ånden, som Gud har givet os for at rense alle vores synder bort, er troens gave, som er absolut nødvendig for os. Fordi vi ikke kan lade være med at synde hver dag og er dømt til at komme i helvede, kan vi ikke få vores synder til at forsvinde gennem vores egne anstrengelser eller vilje.
For at vi kan rense alle vores synder bort, så må vi kun tro på evangeliet om vandet og Ånden, i stedet for at stole på vores egen styrke, og først da kan vi blive frelst fra vores synder. Det er rigtigt for os at tro, med taknemmelighed, på, at Herren har givet os denne frelsegave gennem den evangeliske Sandhed om vandet og Ånden. Når vi tror på frelsegaven skabt af disse to komponenter i evangeliet, så gør Gud os til Sit fuldendte folk, når Han ser vores tro. Så hvis I stadig har synd tilbage i hjertet, så skal I frelses helt ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, som Gud har givet os som Sin gave for at frelse os.
Mange mennesker, som lever i denne verden, ønsker at blive Guds eget folk. For at blive Guds eget folk må vi først reflektere over os selv i lyset af Guds Ord og undersøge os selv i overensstemmelse med det. Så vil vi finde ud af, at vi alle er syndere, som intet har at protestere over, selvom vi skulle blive dømt for vores synder. Vi er dem, som hver dag synder imod Loven. Vores sande jeg er sådan, at vi ikke kan lade være med at leve vores liv fortabt i uretfærdighed og synd, imens vi venter på vores dom. I lyset af dette hvordan kan vi så nogensinde blive Guds eget folk? Vi har således indset behovet for at modtage de to frelsegaver, som Gud har givet os, for at vi kan blive Hans eget folk. 
For os er Herren Frelseren, som har renset alle vores synder bort med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Dåben, som Jesus Kristus modtog af Johannes Døberen og blodet, som Han udgød på Korset, har fuldstændigt frelst os fra alle vores synder. Disse to elementer er uerstattelige for vores frelse. Derfor kan ingen blive Guds folk uden at tro på denne Sandhed. 
Gennem disse to frelsegaver, som Gud har givet os, kan vi vitterligt blive Hans folk. At vi er blevet Guds børn har absolut intet at gøre med vores egne gode gerninger. At vi er blevet frelste og udfriede fra alle vores synder og fordømmelsen for synd er alene muligt på grund af gerningerne i Jesu dåb og blodsudgydelse. Med andre ord er det ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at vi er blevet Guds børn. Vores tro, som er som det pure guld, er blevet bygget op ved at modtage disse gaver fra Gud.
Da Tabernaklet blev bygget, placerede Gud to sølvfødder under hver stolpe. Denne sandhed fortæller os, at Jesus Kristus kom til denne jord, tog al menneskehedens synd på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden og bar fordømmelsen for disse synder ved at bære disse synder til Korset og ved at dø på det. Dåben, som Jesus modtog, og blodet, som Han udgød på Korset, er den endelige syndsforladelses gaver. 
I og jeg, som lever i denne tid, må kende vores egne syndige selv. Og dem, som kender sig selv foran Gud, må indse, at fordi Herren virkelig kom til denne jord, tog deres synder på sig ved at blive døbt af Johannes Døberen og døde på Korset, så har Han frelst dem fra alle deres synder og forbandelsen. Når vi tror på frelsegaven og modtager vores syndsforladelse på denne måde, så bliver vi Guds egne børn foran Ham. Det er fordi, at Herren har frelst os med Sin dåb og blodet på Korset, at vi er blevet udfriet fra synden; hvis ikke Han havde gjort dette, så ville vi aldrig på egen hånd kunne befri os selv fuldstændigt fra synden. Derfor kan vi ikke andet end at tro og indrømme, at det er 100 % ved Guds nåde, at I og jeg er blevet Guds folk og de retfærdige.
Sølvfødderne til stolperne i Tabernaklet viser os, at vores syndsforladelse udelukkende er en gave fra Gud opfyldt gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Det er fordi, at Gud har skænket os frelsens nåde med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, at vi kan blive helt frelste gennem troen. Kun dem, som er fattige i ånden, som indrømmer, at de ikke kan undgå at komme i helvede for deres synder, er kvalificerede til at modtage Guds frelse givet gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Kun dem, som sørger over, at de er dømt til at komme i helvede, er kvalificerede til at modtage frelsegaven givet af Gud. Dem, som tror på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, evangeliet om vandet og Ånden, som Gud Faderen har givet gennem Jesus Kristus, kan blive frelst fra alle deres synder og blive Guds børn. Kun dem, som modtager frelsegaven givet af Herren, er i stand til at nyde alle Guds velsignelser. Det er en kvalificering, som kun kan opnås af dem, som ved, at de er dømt til at komme i helvede for deres synder og som beder Gud om nåde. Sådan er det vitterligt. 
At vi er blevet frelst fra alle vores synder skyldes frelsegaven, som Gud gav til os. Det er derfor, der står i Efeserbrevet 2:8: ”For af den nåde er I frelst ved tro.” At vi er blevet Guds børn skyldes også, at vi har troet på denne frelsegave. Så hvad er der så, at vi kan prale af? Vi skal ikke prale, men blot prise Gud, erkende, at det ikke er os, men Gud, som har frelst os.
Ærligt talt, så kunne vi aldrig være blevet frelst fra alle vores synder, hvis ikke Gud havde frelst os med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Sandheden indeholdt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned er skabt af magten i evangeliet om vandet og Ånden. Det åbenbarer Sandheden om frelsen, at Jesus Kristus blev født på denne jord, tog hele menneskedens synd på sig én gang for alle ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden (Matt 3:13-17), døde på Korset og genopstod fra de døde. Fordi nåden, med hvilken Gud har frelst os, er så perfekt, så er det mere end nok til at gøre os, som er utilstrækkelige i kødet og fyldt med synd, perfekte ved troen, og den rejser os op som stolperne i Guds Kongerige og gør os til Hans Kongeriges folk.
 
 
Ved I Stadig Ikke Hvem I Virkelig Er Selvom I Tror På Jesus? 
 
I dag kan man se hundredevis af tv-kanaler gennem kabel-tv eller via satellitter. De sender 24 timer i døgnet og viser deres egne specialprogrammer og fortsætter med at fascinere deres seere. Blandt disse kanaler er de allermest kommercielle og succesrige kanaler overhovedet de såkaldte voksenkanaler. Der er så mange voksenkanaler, hvor alle mulige former for pornografisk materiale kan ses blot ved at skifte fra kanal til kanal. Så derfor er der rigtig mange mennesker i denne tid, som svælger i sådanne pornografiske film. Og hvad værre er, så betragter sådanne mennesker ikke længere deres vulgære opførsel som en synd. 
Men Bibelen påpeger, at hor, utroskab og liderlighed, som ethvert menneske lider af, helt tydeligt er syndigt (Mark 7:21-23). Er vi så ikke fyldt med synd? Gud siger igen og igen, at vores indre er syndigt, at syndens løn er død, og at synden frembringer døden, når den er fuldt udvokset. Men erkender vi virkelig dette? Hvordan er det? Kan vi undslippe synden, som er i os, når vi lukker vores øjne og dækker vores ører? Vi kan ikke lade være med at begå alle former for synd med vores fantasi og tanker. Ligegyldigt hvor meget vi siger til os selv, at vi skal fjerne os fra sådanne synder, og ligegyldigt hvor ihærdigt vi forsøger at gøre det, så er det hele forgæves. Faktisk er vores kød sådan, at vi aldrig kan blive fuldendte helgener, som ikke begår kødelig synd, og vi har endda en forkærlighed for synden og ikke et ønske om at distancere os fra den. Menneskehedens kød og hjerter er altid fjernt fra alt, som er helligt, og det er sandt, at de ikke blot ønsker at være tættere på synden, de ønsker også at begå endnu større synder. 
Hver og en af os er en bunke synd og overtrædelser. Vi er derfor i vores grundlæggende essens dekadente. Obskøniteterne, som vi måske har fået et glimt af, er brændt ind i vores hukommelse i lang tid, og det, der bliver tilbage, forstyrrer vores sind. Det er fordi, at menneskets hjerte ikke er mere end en klump af synd i dets grundlæggende essens. Derfor må vi ærligt erkende sådanne tilbøjeligheder foran Gud som syndige masser. Og det er klogt af os at anerkende, at vi er dømt til at komme i helvede ved Guds retfærdige dom og bede Ham om vores frelse. Sagde Napoleon ikke, at ”umuligt er et ord, som kun findes i tåbernes ordbog”? Mange kristne forsøger at prale af deres retfærdighed, som om de selv kan undgå at synde. Men det svarer til at kaste en kæmpestor udfordring foran Gud. En sådan forsvarsberedt tro efterlader dem som de onde, som nægter at modtage Guds retfærdighed og som afviser selv frelsens kærlighed, som Han har givet os. 
Anser I jer selv for at være gode? Tænker I ved jer selv, at I har en stærk fornemmelse for retfærdighed, som ikke tolererer nogen former for uretfærdighed overhovedet, under ingen omstændigheder og under ingen former? Tror I, at I på en eller anden måde er retfærdige overfor Gud, blot fordi I overholder Guds bud i jeres hjerter hver dag og forsøger at adlyde dem og handle efter dem i jeres liv? Hvis man ikke kender gaven og nåden ved frelsen, som Gud har givet, og blot forsøger at handle retfærdigt, selvom man er syndig i hjertet, så er alt man gør blot at foregive at være retfærdig med den retfærdighed, som beskidte mennesker besidder. Sådanne menneskers godhed kan ikke gøre dem i stand til at blive stolper i Guds Hus, og de er kun ubrugelige syndige klumper.
I landene i Sydøstasien lærer mange helt fra fødslen om Konfucius, og så forsøger de ihærdigt at praktisere denne lærdom. Men i vesten derimod har katolikker eller protestanter domineret det religiøse landskab, så mange i vesten har ihærdigt forsøgt at overholde Guds Lov. Men ligegyldigt hvor de kommer fra, om det er øst eller vest, så er dem, som forsøger at leve i overensstemmelse med Konfucius’ regler, og dem, som søger at leve efter Guds bud, blot masser af synd og det ondes afkom alle til hobe, når de står foran Gud og står nøgne i deres grundlæggende selv. Mennesker er uretfærdige, fulde af fejl og syndige masser skabt at støv og jord. Selv de gode mennesker, som har gjort gode gerninger ikke for at blive anerkendt, men af oprigtige hjerter, og som faktisk bliver ilde til mode, når de bliver prist for deres gode gerninger, kan ikke undslippe den kendsgerning, at når deres grundlæggende selv bliver afsløret foran Gud, så er de syndige masser og ondskabsfulde. Fordi menneskets uretfærdighed er en stor ondskab i Guds øjne, så kan folk ikke undslippe fra dommen for synden medmindre de anerkender deres dom og accepterer evangeliet om vandet og Ånden, og det vil sige Guds kærlighed. I Guds øjne kan menneskets gerninger ikke oversættes til godhed, og menneskets vilje er blot snavs for Ham. Den grundlæggende menneskelige natur er kun snavs, træ og bronze. Mennesker er en form for træ, som ikke kan rejses ved indgangen til Guds Hus medmindre Han først belægger det med guld. Og uden frelsens nåde, som Gud giver, er de ikke andet end bronze, som ikke kan undgå ildens dom. Hvis vi ikke tror på frelsegaven, at Jesus Kristus, Messias, blev døbt i form af håndspålæggelse og blødte til døden, så vil vi forblive syndere. Så dem, som ikke ved, at de er syndige skabninger foran Gud, og som ikke har modtaget Guds gave om at blive frelst, er ynkelige. 
Før vi kendte til Guds retfærdighed, var vores egen retfærdighed vores standard i livet. Også jeg var sådan, da jeg ikke kendte Guds frelsegave og ikke havde den ægte tro. Faktisk havde jeg ikke min egen retfærdighed, men tænkte alligevel på mig selv som anstændig. Så siden min barndom var der flere gange, hvor jeg ikke kunne tolerere uretfærdighed og kom op at slås med folk, som ikke så mig som nogen udfordring. Min livsfilosofi var at leve retfærdigt og rigtigt, eftersom jeg blev født én gang og ville dø én gang. Jeg tænkte: ”Jeg vil hellere dø end at leve et værdiløst liv som dette og ikke gøre andet end at spise. Hvis det er det her livet handler om, så gør det ingen forskel, om jeg dør nu eller lever i 50 år mere. At leve sådan er kedeligt og afskyeligt. At leve uden mening og formål og ikke være i stand til at begå en retfærdig handling og uden et større formål i livet er helvede. Hvad ellers skulle helvede være? At en mand lever som et svin, æder og propper sig hver eneste dag til han dør, er ydmygelsens helvede.” På den måde, fordi jeg ikke havde set mig selv med Guds øjne, var jeg opfyldt af selvretfærdighed. Så jeg syntes, at jeg var bedre end andre og forsøgte ihærdigt at leve retfærdigt. 
Men jeg var vitterligt ikke andet end en syndig masse foran Guds retfærdighed. Jeg kunne ikke overholde hver eneste af de 613 regler i Loven for slet ikke at tale om De Ti Bud. Den kendsgerning, at jeg havde viljen til at overholde dem, var i sig selv en uretfærdig handling, som gjorde oprør imod Guds Ord, som siger ”I er onde skabninger, som ikke kan lade være med at begå synd, som går imod Gud.” Hele menneskehedens retfærdighed viser sig blot at være uretfærdighed foran Gud. Sandheden er, at mennesker simpelthen ikke kan være retfærdige. Faktisk er denne nuværende æra den sidste tid, hvis bølge skyller ind over en dekadent, degenereret kultur gennemvædet af synd. Det betyder, at vores kød konstant gribes af sådanne depraverede og liderlige synder, og at vi faktisk begår disse synder i vores liv. Faktisk trækkes vores kød altid med disse ubeskrivelige beskidte synder, og der findes ingen godhed overhovedet i dem. 
 
 
Vi Var Uretfærdige Og Fyldt Med Synd, Men Herren Har Nu Gjort Os Til Sit Eget Folk Ved At Frelse Os Fra Alle Vores Synder Med Evangeliet Om Vandet Og Ånden
 
Vi var alle uretfærdige, men gennem frelsegaven har Herren frelst sådanne skabninger som os fra alle vores synder. Stolperne til Helligestedet, Guds Hus, målte hver 4,5 m i højden og 675 mm i bredden, var belagt med guld og rejst som væggene til Helligstedet. Under hver stolpe var to sølvfodstykker placeret. Disse sølvfodstykker her manifesterer, at Gud har frelst jer og mig fuldstændigt af Sig selv. 
Sandheden er, at Gud har frelst os fra synd på grund af Sin kærlighed. I denne kærlighed kom Jesus Kristus til denne jord og blev døbt for at tage al vores synd på Sig, bar fordømmelsen for vores synder ved at dø på Korset og har derved frelst os fra al synd i verden og fra al forbandelse. Ved at tro på frelsegaven, som Han har givet os, er vi blevet født på ny. Denne gave givet af Herren til frelsen er upåvirkelig som guld, så den forandrer sig aldrig.
Frelsen, som Herren har givet os, er skabt af Jesu dåb og blod, og den har helt og aldeles renset alle vores synder bort. Det er fordi, at Herren har frelst os fra alle vores synder, at I og jeg kan blive helt udfriet fra alle de synder, som vi har begået og vil begå i vores tanker, i vores sind og med vores faktiske handlinger. Ved at tro på frelsegaven, som Gud har givet os, i vores hjerter, er vi blevet Hans dyrebare helgener. Gennem stolperne i Tabernaklet, som både bestod af stolper og udgjorde vægge, fortæller Gud os om frelsen ved vandet og Ånden. Og gennem sølvfodstykkerne til stolperne fortæller Gud os, at det er 100 % Hans nåde og gave, at vi er blevet Hans børn. 
Hvis vi fjerner vores tro på Jesu dåb og blod, så er der ikke noget tilbage i os. Vi ville alle have været skabninger dømt til at blive straffet for synden. Vi ville ikke have været andet end dødelige, som var dømt til at ryste foran vores sikre død i overensstemmelse med Guds Lov, som siger, at syndens løn er døden; og vi skulle erkende og sørge over den retfærdige dom i flammerne, som ventede os. Det er derfor, at vi var intet, hvis vi udelod vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. Når vi lever nu i en tid, som er gennemsyret af synd, må vi aldrig glemme, at vores skæbne ville have været den, hvor vi blot kunne vente på ildens dom. Det er dem, vi virkelig ville have været, og alligevel blev nåden skænket os fuldstændigt, fordi Gud har givet os frelsen i vandet og Ånden. Messias kom til denne jord, blev døbt af Johannes Døberen, udgød Sit blod og døde på Korset, genopstod fra de døde og har derved frelst os fra alle vores synder, al vor uretfærdighed og al vor fordømmelse. Ved at tro på dette fuldendte evangelium om vandet og Ånden er vi nu blevet frelst fra alle vores synder, og vi kan kun takke Gud med vores tro. 
Selvom vi er utilstrækkelige i kødet, så prædiker vores kolleger, præster og jeg dette evangelium om vandet og Ånden over hele verden. Selvom denne tid er depraveret, så har vi været i stand til at tjene Herren rent, fri fra al ondskab, fordi vi tror på evangeliet om vandet og Ånden. At vi har fået dette sind skyldes ikke vor egen vilje, men at Herren har givet os hellighed ved at iklæde os Sin frelses nåde. Det er fordi, at Herren har frelst os fuldstændigt fra synd og forbandelse, at vi er blevet iklædt denne frelses styrke, og det er udelukkende på grund af dette, at vi er i stand til at tjene Herren i renhed. Fordi Herren har frelst os fra alle vores synder med vandet og Ånden, tror jeg på, at vi kan tjene Ham på trods af vores utilstrækkeligheder, ikke længere bundet af vores synd, ufuldstændigheder og forbandelse. 
Vi kan i sandhed ikke prædike evangeliet over hele jorden, hvis ikke det havde været for Vorherres nåde. At udbrede evangeliet om vandet og Ånden over hele jordkloden og tjene evangeliet i renhed ville overhovedet ikke have været muligt, hvis ikke det var for Herrens nåde. Det er 100 % på grund af Guds frelses nåde, at I og jeg er i stand til at leve vores liv i troen og forsvare og tjene dette ægte evangelium. Vi er blevet stolperne i Guds Kongerige og folket i dette Kongerige gennem troen. Fordi Herren har givet os tro som guld, kan vi nu leve i Guds Hus. I denne tid, hvor verden er dækket af synd, i en æra, hvor folk blæst omkuld af synden glemmer eller spotter Gud, er vi vasket rene med klart vand, og derfor er vi i stand til at drikke det rene vand og tjene Herren i åndens renhed. Så ord kan ikke udtrykke, hvor dybt taknemmelig jer er for denne velsignelse. 
Det er i sandhed sådan, at jeg blev retfærdig gennem troen. Hvordan kunne vi være blevet retfærdige? Hvordan ville vi have været i stand til at kalde os selv for retfærdige, når der ingen godhed er i os? Hvordan kunne sådanne syndige skabninger som I og jeg være blevet syndfri? Kunne I være blevet syndfri og retfærdige ved jeres køds retfærdighed? Kødets tanker, jeres egne anstrengelser og jeres egne handlinger – kunne nogle af disse forvandle jer til retfærdige mennesker uden synd overhovedet? Kunne I være blevet retfærdige blot ved troen på evangeliet om vandet og Ånden? Kunne I være blevet retfærdige blot ved jeres tro på Guds frelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned? Kunne I være blevet retfærdige uden at tro på jeres frelse gennem evangeliet om vandet og Ånden, som blev opfyldt af Messias og åbenbaret i Guds Ord? Det kunne I aldrig være blevet! Kort sagt kan I aldrig blive retfærdige ved blot at tro på den karminrøde tråd. 
Fordi Jesus Kristus, vor Frelser og Messias, bar al synd i verden på Sine skuldre, inklusiv alle de synder, som vi har begået i hele vores levetid, gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døberen for at rense alle vores synder bort i vort sted, er vi blevet retfærdige ved troen. Ligesom det hellige offer i det Gamle Testamente accepterede synden, da syndere eller ypperstepræsten lagde sine hænder på dets hoved, accepterede Jesus al synd i verden på Sig selv ved at blive døbt af Johannes Døberen. Jesus tog alle vores synder på Sig gennem Sin dåb (Matt 3:15). Og Johannes Døberen bevidnede denne banebrydende begivenhed ved at udbryde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd!” (Joh 1:29). Efter at have modtaget Sin dåb, levede Jesus de næste tre år for vores frelse, betalte alle vores synder og forbandelse ved at gå til Korset og opgive Sin egen krop til Gud som et stille lam foran sine klippere, og Han har givet os nyt liv.
Det er fordi, at Jesus Kristus tog alle vores synder på Sig gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døberen, at Han stille kunne opgive Sig selv og blev naglet fast gennem hænder og fødder, da Han blev korsfæstet på Korset af romerske soldater. Idet Han hang på Korset, udgød Jesus alt Sit blod, som var i hjertet. Og Han tog imod den sidste stund i Sin menighed for vores frelse og råbte: ”Det er fuldbragt!” (Joh 19:30). Efter således at være død, genopstod Han på tredjedagen, steg til Himlens Rige og er således blevet vores Frelser ved at give os evigt liv. Ved at bære verdens synd på sine skuldre gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døberen, og ved Korset, genopstandelsen og opstigningen til himmels, er Jesus blevet vores fuldendte Frelser. 
 
 

Tro På Blodet På Korset Alene Og På Doktrinen Om Gradvis Helliggørelse Har Overhovedet Ikke Frelst Jer Fra Jeres Synder 

 
Kristne kan ikke blive frelst fuldstændigt fra deres synder ved kun at tro på Jesu blod på Korset. Fordi folk med deres øjne og gerninger begår synd dagligt, kan de ikke rense nogle af deres synder bort ved blot at tro på blodet på Korset. En af de mest omsiggribende overtrædelser begået i folks lov er seksuel umoral. Efterhånden som en kultur hvor udtalt og obskøn seksualitet dominerer denne verden, er denne synd i særdeleshed integreret i vores kød. Bibelen befaler os, at vi ikke må begå utroskab, men dagens virkelighed er, at på grund af de omstændigheder, der omgiver os, så ender mange mennesker med at begå denne synd, selvom de ikke ønsker det. Gud siger, at blot det at have sådanne tanker er i sig selv en synd, hvor vi begår utroskab, og alligevel er det, vi ser med vores øjne hver eneste dag, obskønt. Så folk begår sådanne utugtige synder hvert minut og hvert sekund. Hvis dette er tilfældet, hvordan kan de så blive helliggjorte, så de kan træde ind i Guds Kongerige ved at bede angrende bønner? Hvordan kan de blive retfærdige? Bliver deres hjerter retfærdiggjorte, når de lægger bånd på sig selv igennem længere tid og på en eller anden måde bliver helliggjorte, når de bliver gamle? Kan deres personligheder blive mere ydmyge? Bliver de mere tålmodige? Selvfølgelig ikke! Det, der sker, er nøjagtigt det modsatte. 
Når folk bliver gamle, bliver de temperamentsfulde og utålmodige. Med alderen kommer hormonelle forandringer, og selv dem, som førhen var meget tålmodige, finder det svært at kontrollere deres vrede og frustration. Og de tænker mere og mere på sig selv end på andre. Samtidig med, at deres kropsfunktioner bliver dårligere, bliver deres instinkt for selvopretholdelse stærkere. Så når vi bliver ældre, bliver vi som børn. Som ordsproget lyder, så er det, som kravler på fire fødder, når det er et barn; står på to fødder som ung og går på tre ben som gammel, intet andet end et menneske, og alle er sådan. 
Blandt kristne doktriner er der en doktrin, som kaldes ”doktrinen om gradvis helliggørelse.” Denne doktrin hævder, at når kristne tror på Jesu død på Korset igennem længere tid, dagligt beder angrende bønner og tjener Herren dagligt, så bliver de gradvist hellige. Den påstår, at jo længere tid, der går, siden vi begyndte at tro på Jesus, jo mere bliver vi til nogen, som intet har at gøre med synd, og hvis gerninger er gode, og ved den tid, hvor døden nærmer sig, så er vi blevet fuldstændig helliggjorte og derfor fuldstændig syndfrie. Og den lærer også, at fordi vi hele tiden har bedt angrende bønner, så bliver vi helt sikkert vasket rene for synden hver dag, ligesom vores tøj bliver vasket. Så når vi til sidst dør, så vil vi gå til Gud, som nogen, der er blevet fuldstændigt retfærdiggjorte. Der er mange kristne, som tror på dette. Men det er kun en hypotetisk spekulation udtænkt af menneskeskabte tanker.
Rom 5:19 lyder: ”For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.” Dette afsnit fortæller os, at vi alle er blevet syndfrie ved et Menneskes lydighed. Jesus Kristus opnåede, hvad I og jeg ikke kunne, da Han personligt kom til denne jord. Idet Han godt vidste, at I og jeg ikke kunne befri os selv fra synden, sonede Jesus alle vores synder i vort sted, noget, som hverken I eller jeg kunne gøre. Ved at komme til denne jord, blive døbt, blive korsfæstet og genopstå fra de døde, har Han frelst jer og mig og renset os fra alle vores synder én gang for alle.
Ved at adlyde Gud Faderens vilje kunne Jesus Kristus personligt opfylde vores frelse, som også er kendt som vores synders forladelse. Ved at adlyde Guds vilje som Messias har Jesus Kristus skænket os frelsens nåde gennem Sin dåb, døden på Korset og genopstandelsen. Ved således at have givet os denne frelsegave har Jesus opfyldt syndernes forladelse fuldstændigt. Og nu er vi ved troen blevet iklædt nåden ved denne frelse, for Herren har fuldstændigt opfyldt vores frelse fra synd, som aldrig kunne være opnået gennem vores egne gerninger eller fortjeneste.
Mange mennesker tror ikke på den dåb, som Jesus modtog, men tror i stedet kun på blodet, som Han udgød på Korset og forsøger at blive helliggjort gennem deres egne handlinger. Med andre ord tror folk stadig ikke på Sandheden, selvom Jesus tog hele menneskehedens synd på Sig, da Han blev døbt af Johannes Døberen. Matt kapitel 3 fortæller os, at det første Jesus gjorde i Sit offentlige liv var at blive døbt af Johannes Døberen. Det er Sandheden, som ikke kan benægtes, og som alle fire evangelier bevidner. 
Jesus tog alle vores synder på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, menneskehedens repræsentant og den største af alle født af en kvinde, og alligevel er der mange mennesker, som ignorerer denne kendsgerning og ikke tror på den. Sådanne mennesker tror på Jesus uden at tro på Hans dåb og priser brændende kun det dyrebare blod, som Han udgød på Korset. Idet de har stor medlidenhed med Jesu død på Korset, bruser følelserne i dem, deres pris er fyldt med bevægelse og de synger af deres lungers fulde kraft: 
”Der er styrke, vidunderlig styrke i Lammets blod: 
”Der er styrke, vidunderlig styrke i Lammets blod.”
De forsøger med andre ord at komme til Gud opfyldt af deres egne følelser, energi og styrke. Men I må indse, at jo mere de gør dette, jo mere ender de med at synde og jo mere hykleriske bliver de. 
Når det drejer sig om at tro på Jesus Kristus, er to fromme budskaber fra Jesus absolut nødvendige. Hvad er det? Et af dem er, at Jesus fjernede alle vores synder ved at blive døbt, og det andet er, at Han betalte syndens løn ved at bære verdens synd til Korset og blive korsfæstet på det. Vores tro både på Jesu dåb og Hans blod på Korset, de to højdepunkter i Hans frelsegave, får os til at stå fast i Guds Hus. Ved Guds nåde er vi blevet Hans sande ubesmittede folk. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Jesus modtager vi troen som det rene guld, som aldrig forandres. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned bliver vi helgenerne, som har modtaget frelsen og den fuldendte syndsforladelse. 
 
 
Teologiens Tid Versus Evangeliet Om Vandet Og Åndens Tid 
 
Hvis vi udelader den Tidlige Kirkes tid, så har kristendommen siden proklamationen af det romerske Milano-edikt i 313 e.Kr. kun udbredt evangeliet om Korset, som udelader Jesu dåb. Fra den Tidlige Kirkes tid til 313 e.Kr., før kristendommen blev nedbrudt som blot en religion, havde kirken ivrigt prædiket evangeliet om vandet og Ånden, men efterfølgende kom den romersk-katolske kirke til at dominere det religiøse rige i den vestlige verden. Så fra det tidlige 14. århundrede kom en kultur fra Italien, som centrerede alt omkring menneskeskabte tanker og som påkaldte sig menneskehedens genoprettelse. Dette blev kaldt renæssancen. 
I det 16. århundrede begyndte understrømmen fra denne humanistiske kultur, som udsprang i Italien, at brede sig over hele den vestlige verden, og akademikere, som studerede humanistisk menneskeskabt filosofi begyndte at studere teologi. Idet de fortolkede Bibelen med deres egen logik og egne perspektiver, begyndte de at etablere forskellige kristne doktriner. Men fordi de ikke kendte Sandheden, kunne de ikke forstå Bibelen rigtigt. Der var så mange vanskelige afsnit i Bibelen, og det fik dem til at fabrikere deres egne kristne doktriner ved at inkorporere deres sekulære viden med deres filosofiske perspektiver. Det er sådan, at Calvinisme, Arminianisme, fundamentalisme, liberalisme, Ny Teologi, konservatisme, rationalisme, Højere Kritik, Mystisk Teologi, Religiøs Pluralisme, Frihedsteologi og selv teologien om Guds Død opstod. 
Kristendommens historie virker måske meget lang, men den er faktisk ikke så lang. I 300 år efter den Tidlige Kirkes tid kunne folk lære om Bibelen, men dette blev snart efterfulgt af Middelalderen, kristendommens mørke. I denne æra var selv det at læse Bibelen en forbrydelse, som blev straffet med halshugning. Det var ikke før 1700-tallet, at teologiens vinde begyndte at blæse, og kristendommen syntes at blomstre i 1800 og 1900-tallet, eftersom teologien voksede sig stor og aktiv, men på det tidspunkt var mange mennesker begyndt at tro på mystiske ting i deres tro og troede kun på Gud baseret på deres egne personlige oplevelser. 
Men er det sandheden? Når man troede på denne måde, forsvandt synderne så faktisk? I synder hver dag. I synder hver dag med jeres tanker, handlinger og utilstrækkeligheder. Kan I så blive frelst fra disse synder blot ved kun at tro på blodet, som Jesus udgød på Korset? At Jesus bar alle vores synder ved at blive døbt og døde på Korset er Sandheden. Og alligevel er der mange mennesker, som siger, at deres synder er blevet udfriede ved kun at tro på blodet på Korset og ved at bede deres angrende bønner. Blev jeres synder i jeres hjerter og samvittighed renset bort ved at bede angrende bønner? Det er umuligt.
Hvis I er kristne, så må I kende og tro på frelsen i denne sandhed, at Jesus Kristus kom til denne jord og tog al synd i verden på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen. På trods af dette bevis, som ligger foran jer, ignorerer I så stadig denne Sandhed og forsøger ikke engang at kende til den eller tro på den? Hvis det er tilfældet, så kan I ikke sige, at I virkelig tror på Jesus som jeres Frelser. Hvis dette er tilfældet, så begår I den synd at spotte Jesus, I nedgør Hans navn og foragter det. I begår med andre ord den synd, at I bespotter Jesu navn og håner Gud af egen fri vilje. Jesus kom til denne jord for at få vores synder til at forsvinde, og i overensstemmelse med dette formål med Hans komme blev Han døbt for at tage al vores synd på Sig og ved at bære verdens synd og ved at blive korsfæstet bar Han fordømmelsen for alle disse synder.
Men på trods af denne himmelske Sandhed er der stadig mange mennesker, som ikke tror på Jesu Kristi frelse og som et resultat af dette begår en utilgivelig synd imod Gud. Ved at udelade Jesu dåb fra denne frelseplan, som blev opfyldt af Jesus Kristus, og ved at tro på Ham på enhver måde, som lige passer dem, så kan de aldrig blive iklædt frelsens nåde. Men på trods af alle disse sandheder er der mange kristne, som ikke tror på sandheden, som den er, nemlig at Jesus rensede alle deres synder bort, men i stedet følger de deres egne tanker og tror på alle mulige fordrejede sandheder, som de ønsker at tro på. I vore dage er folks hjerter blevet forhærdede af deres misforståede doktrinære tro, og de tror, at deres synder kan renses bort blot ved udelukkende at tro på blodet på Korset.
Men svaret på frelsen, som Gud har planlagt, er som følger: Den evige syndsforladelse opnås ved at tro på Jesu dåb, Korset og Hans genopstandelse. Men alligevel er der kommet en hel del mennesker, som tror på Jesus ved at tage dåben, som Han modtog, ud af denne sandhed om frelsen, og de misforstår og tror fejlagtigt på, at denne ligning holder stik: ”Tro på Jesus (Korset og Hans genopstandelse) + angrende bønner + fromme handlinger = frelsen opnået gennem helliggørelse.” Dem, som tror på denne måde, siger kun med deres ord, at de har modtaget syndernes forladelse, men sandheden er, at deres hjerter faktisk er fyldt med dynger af synd, som stadig forbliver uløste. 
Dem, som kun tror på Jesu Kors, ender faktisk med at være mere syndige. Hvorfor tror I ikke på denne sandhed, som den siges, at Jesus har renset alle jeres synder bort ved at blive døbt af Johannes Døberen; men i stedet tror I på menneskeskabte falske doktriner, selvom I hævder at tro på Jesus? I må erkende den kendsgerning, at hver stolpe i Tabernaklet lavet af akacietræ havde to tappe, som stak ud, og at nederst var der to fødder af sølv, som var anbragt for at holde stolperne på plads. Evangeliet om vandet og Ånden (dåben, som Jesus modtog og blodet på Korset) er den absolutte Sandhed.
Når vi åbner porten ind til Tabernaklet og går ind i gården, vil vi først se brændofferalteret og dernæst vaskefadet af bronze. Hvilket sted er brændofferalteret? Det er et sted, hvor der gives brændofre. Det er det sted, hvor de hellige ofre, som bar israelitternes synder, bliver dømt for dem. Hvilket sted er vaskefadet af bronze? Det er det sted, hvor kroppe vaskes og renses. Det er med andre ord det sted, hvor de beskidte hjerter, urene af synd, vaskes rene. Kun når vi går gennem denne proces ved vores tro, kan vi åbne forhænget til Tabernaklet og træde ind i Guds Hus og ikke før. 
Forhænget til indgangen til Tabernaklet var lavet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Det var vævet ved at brodere med fint vævet linned og purpurblå, purpurrød og karminrød tråd. For at træde ind i Guds Kongerige må vi tro på denne sandhed. Vi kan kun træde ind i Guds Kongerige, når vi har troen på Jesu mission manifesteret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd. Jesus kom til denne jord og blev opfyldelsen af den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd. Den blå tråd henviser til dåben, som Jesus modtog, og den purpurrøde tråd fortæller os, at Jesus Kristus er Gud selv. Den karminrøde tråd fortæller os, at Jesus bar fordømmelsen for alle vores synder med blodet, som Han udgød på Korset. 
Har I stadig synd i jeres hjerter? Har I med andre ord synd i centeret af jeres hjerter? Hvis I har synd i jeres hjerter selv nu, hvor I tror på Jesus, så er der helt tydeligt et alvorligt problem med jeres tro. Det skyldes, at I kun tror på Jesus som et spørgsmål om religion, at jeres samvittighed ikke er ren, og at I stadig er syndige. Med ved at tro på Gud gennem sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned kan I også gøre jeres samvittighed ren. 
Alene kendsgerningen, at I nu kan se, at I er syndige på grund af jeres vildledte tro på Jesus, er ekstremt heldigt i sig selv. Hvorfor? Fordi dem, som virkelig indser, at de stadig er syndige, vil erkende, at de ikke kan undgå at komme i helvede på grund af synden, og når de gør det, kan de endelig blive fattige i ånden og derved blive i stand til at høre Ordet om den sande frelse.
Hvis I virkelig ønsker at modtage syndernes forladelse fra Gud nu, så må jeres hjerter være forberedte. Dem, hvis jeres hjerter er forberedte foran Gud, vil overfor Ham erkende på følgende måde: ”Jeg har i lang tid troet på Jesus, men jeg har stadig synd i hjertet. Fordi syndens løn er død, kan jeg ikke undgå at blive smidt i helvede. Gud, jeg ønsker at modtage syndernes forladelse.” På denne måde anerkender de sig selv som syndige skabninger foran Gud. Dem, som genkender Guds Ord, dem, som tror på, at Guds Ord helt sikkert blev opfyldt præcist som det beskrives – ingen andre end dem er dem, hvis hjerter er rede. Sådanne mennesker vil høre dette Ord, se Ordet med deres egne øjne og bekræfte det, og når de har gjort dette, vil de indse: ”Åh, jeg har troet på den forkerte måde hele tiden. Og et utal af mennesker begår samme fejl lige nu.” Og ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden på trods af, hvad andre måske siger eller gør, vil de helt sikkert modtage tilgivelsen for alle deres synder. 
Når jeg tænker over, hvor mange i denne verden, som tror på den forkerte måde, og på hvor mange der går langs den forkerte sti, så gør mit hjerte rigtig ondt. Brødre og søstre, evangeliet med hvilket Herren har frelst os fra vores synder blev opfyldt af dåben, som Jesus modtog og af blodet, som Han udgød på Korset. Jesus tog alle vores synder på Sig med Sin dåb, bar al fordømmelsen for synden med blodet på Korset og har derved frelst os. Så derfor må vi helt tydeligt tro på, at Gud har frelst os ved at give os den tro, som tror på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Jeg er så taknemmelig for den kendsgerning, at Jesus Kristus personligt har frelst jer og mig på denne måde. I og jeg, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, kan derfor altid hvile, og vores hjerter vil aldrig vakle.
 
 

Dem Som Er Blevet Frelst Fra Deres Synder Må Forsvare Deres Tro Ved At Tro På Evangeliet Om Vandet Og Ånden

 
Denne verden er så fuld af onde doktriner, at selv de genfødtes hjerter kan blive fristet og gjort smudsige. Det er derfor, at Jesus Kristus sagde: ”Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej” (Mark 8:15). Vi kan ikke engang tælle, hvor mange fornedrede lærdomme der er, som gør folks hjerter beskidte blot ved, at de hører det en eneste gang. Vi må erkende, hvordan denne verden er oversvømmet af seksuel umoral. Vi, som tror, må vide præcist, hvilken tid vi befinder os i for at kunne forsvare vores tro. Men selv mens vi lever i en sådan syndig verden, så befinder den usårlige sandhed sig i vores hjerter, at Herren har udfriet os fra alle vores synder. Vidnesbyrdets Ord, som bevidner, at vores uforanderlige frelse er evangeliet om vandet og Ånden. Vi må tro på Sandheden, som hverken rystes af verden eller trækkes afsted af den.
Denne verden er ikke om sandheden. Den er snarere fyldt med Satans løgnere. Men Gud har fortalt os, at de retfærdige kan overvinde verden. Det er ved deres tro på evangeliet om denne uforanderlige sandhed, at de retfærdige overvinder Djævelen og sejrer over verden. Selvom vi er utilstrækkelige, så vil vores hjerter, vores tanker og vores kroppe stadig være i Guds Hus og vil stå fast på evangeliet om frelsen med troen. Vi står helt fast på evangeliet om vandet og Ånden med hvilket Herren har frelst os fuldstændigt.
Stolperne af akacietræ, som blev rejst både som stolper og vægge i Tabernaklet, blev belagt med guld. Og fordi stolperne stod fast i fodstykker af sølv, flyttede de sig ikke og vaklede ikke. På samme måde er troen hos dem af os, som er blevet født igen af vandet og Ånden, uforanderlig for altid. Ligesom bladguldet, som stolperne af akacietræ var belagt med, ikke forandrede sig, således forandrer vores tro sig heller ikke som det pure guld, for I og jeg, akacietræerne, som ikke kunne brændes end ikke med ild, er blevet fuldstændigt frelste på denne måde. 
På grund af dette er vi så taknemmelige overfor Gud. Ligegyldigt hvor meget synden raserer i denne verden, så har i det mindste vi, de retfærdige, i sandhed pletfri samvittigheder og tro, som skinner som guld i vores hjerter. Vi, de retfærdige, vil føre et liv, som overvinder verden med denne tro. Indtil den dag, hvor Herren vender tilbage, og selv efter at vi er trådt ind i Hans Kongerige, så vil vi alle prise denne tro. Vi vil for altid prise Herren, som har frelst os, og prise vor Gud, som har givet os denne tro.
Vores sandfærdige tro vil under ingen omstændigheder rystes, fordi den er bygget på en klippe. Så ligegyldigt hvad der fremover sker med os på denne jord, indtil dagen hvor vi står foran Herren, vil vi forsvare vores hjerter med troen. Selv hvis alt i denne verden bliver ødelagt, selv hvis denne verden drukner i synd, og selv hvis denne verden bliver værre end Sodoma og Gomorra i gamle dage, så vil vi ikke følge denne verden, men vil uforanderligt tro på Gud, og vi vil søge Hans retfærdighed, og vi vil fortsætte med at udbrede Jesu to præstegerninger (Jesu dåb og Hans død på Korset) for frelsen, Guds sande nåde. 
Jeg er helt lamslået over Guds nåde og over, hvordan vi kom til at tro på dette evangelium om vandet og Ånden. Jeg kan kun være uendelig taknemmelig over, hvordan vi er kommet til at kende og tro på dette evangelium, og over hvordan vi er kommet til at udføre Guds gode gerninger. Eftersom evangeliet om vandet og Ånden er Guds nåde, som Han har skænket os helt frivilligt, så er alt vi kan gøre blot at takke Vorherre med vores tro og udbrede Sandheden om dette evangelium, indtil den dag hvor Han vender tilbage.
Jeg takker Gud for at have givet os denne sandhed.