• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 11 : Tabernaklet

[11-27] Sonedækket (2 Mos 25:10-22) 

2021.05.18 77
Sonedækket(2 Mos 25:10-22)
”Du skal lave en ark af akacietræ, to og en halv alen lang, halvanden alen bred og halvanden alen høj. Du skal beklæde den med rent guld; både på indersiden og på ydersiden skal du beklæde den, og du skal lave en kant af guld hele vejen rundt på den. Du skal støbe fire guldringe til den og anbringe dem på dens fire fødder, de to ringe på den ene side og de to på den anden side. Du skal lave bærestænger af akacietræ og beklæde dem med guld, og du skal stikke bærestængerne ind igennem ringene på siderne af arken, så man kan bære arken med dem. Bærestængerne skal sidde i ringene på arken, de må ikke tages ud. Og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. 
Du skal lave et sonedække af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt, og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem. Lav en kerub til den ene ende og en kerub til den anden ende; i begge ender skal I lave keruberne i ét med sonedækket. Keruberne skal brede vingerne opad, så de med deres vinger dækker over sonedækket, idet de står over for hinanden; kerubernes ansigter skal være vendt mod sonedækket. Du skal lægge sonedækket oven på arken, og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne.”
 
 
Tabernaklet var indeni delt i to hovedafsnit: det Hellige og det Allerhelligste. Et forhæng hang mellem dem og adskilte rummene, og Vidnesbyrdets Ark befandt sig bag dette forhæng inde i det Allerhelligste. Dækket på Arken kendes også som sonedækket. 
 
 
Sonedækket Målte 2,5 Alen 
 
I Bibelen er en cubit (alen) afstanden mellem det yderste af hånden og albuen. Så generelt anses en cubit (alen) i det Gamle Testamente for at være omkring 500 mm i nutidens målestok. Så to en halv cubit (alen) ville i dag udgøre 1 m i nutidens mål, så det var længden på sonedækket; dens bredde og højde ville svare til 750 mm, altså en cubit og en halv. Under dette sonedække befandt Vidnesbyrdets Ark sig, og Arken var også lavet af akacietræ og belagt med det pure guld. Ved begge ender af sonedækket strakte to keruber vingerne ud og dækkede sonedækket med deres vinger, og deres ansigter vendte ind mod sonedækket og var over for hinanden. Som navnet sonedække antyder, var det her, at Gud skænkede Sin nåde.
Gud sagde til os, at Han ville møde os på sonedækket. Inde i Vidnesbyrdets Ark var Arons stav, som blomstrede, en gylden krukke med manna og de ti stentavler med de Ti Bud. Ved de fire hjørner af sonedækket var der fire ringe, så Vidnesbyrdets Ark kunne bæres. To stænger blev lavet af akacietræ og belagt med guld, og disse stænger kunne stikkes ind igennem ringene, så Arken kunne bæres.
Én gang om året bragte ypperstepræsten blodet fra et offerdyr ind i det Allerhelligste og stænkede det over sonedækket. Han gjorde dette, fordi gennem håndspålæggelsen blev alle israelitternes årlige synder overført til offerdyret. Det er derfor, at Herren sagde: ”Dér vil jeg åbenbare mig for dig, og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne” (2 Mos 25:22). Dette var Herrens løfte, at Han ville give menneskeheden syndernes forladelse. Så når vi hævder, at vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, så er det meget vigtigt, at vi har en detaljeret viden om det Gamle Testamentes offersystem.
Gud befalede, at når præsterne flyttede Vidnesbyrdets Ark, så skulle de løfte det med stænger ved begge sider af Arken. Hvad indikerer dette? Det indikerer, at Gud vil have os til at tjene og prædike Sandheden om Hans frelse med hele vores krop og sjæl. Det indikerer også, at Gud ønsker, at vi skal tjene Herren i forening og ikke individuelt. Det er derfor, at Gud beordrede, at ikke blot sonedækket, men også Skuebrødsbordet og røgelsesofferalteret skulle bæres ved disse stænger, som blev stukket igennem ringe på begge sider. Dette betyder, at vi bør overgive vores kroppe og hjerter til at udbrede Guds evangelium. Med andre ord befaler Gud os her at hengive vores kroppe og vores hjerter til at udbrede Sandheden om frelsen, at prædike for alle, at Vorherre har renset alle vores synder bort med evangeliet om vandet og Ånden og gjort os fuldstændig retfærdige. Det er derfor, at Gud beordrede, at israelitterne skulle bære Vidnesbyrdets Ark med disse stænger.
Vi har modtaget syndernes forladelse i vores hjerter ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Inden i Vidnesbyrdets Ark var en gylden krukke, som indeholdt manna. Åndeligt talt betyder manna Guds Ord. Arken indeholdt også Arons blomstrende stav. Arons blomstrende stav hentyder til Jesu genopstandelse, livets Herre. Endelig indeholdt Arken to stentavler, hvor pagten var indgraveret, Guds Ti Bud. Dette viser os, at vi må tjene Gud af hele vores hjerte ved at stole på Hans Ord af hele vores hjerte.
 
 

Herren Sagde At Han Ville Møde Os På Sonedækket 

 
Åndeligt talt betegner sonedækket evangeliet om vandet og Ånden, hvor Vorherre mødes med os. Idet Han ser ned på os mellem keruberne på sonedækket, taler Herren til os om evangeliet om vandet og Ånden. Dette sonedække fortæller os, åndeligt talt, om syndernes forladelse. Herren har frelst os fra alle vores synder ved at blive døbt af Johannes Døberen og ved at udgyde Sit blod. Det er derfor, at vi kan anse sonedækket for det sted, hvor Gud skænker Sin nåde ved frelsen over os. Med andre ord indikerer sonedækket vores soning og viser os, at Vorherre har renset alle vores synder bort én gang for alle med evangeliet om vandet og Ånden.
Men hvad så med Israels folk? Hvordan rensede Herren deres synder bort? Det gjorde Han med blodet, som blev stænket på sonedækket, for det var blevet udgydt af offerdyret, som bar alle Israels folks årlige synder. På Forsoningsdagen lagde ypperstepræsten sine hænder på hovedet af offerdyret for at overføre alle israelitternes årlige synder til det, og først da skar han halsen over på det for at udgyde dets blod. Så blev dette blod stænket på sonedækket for at sone alle de synder, som alle israelitter havde begået i et helt år. Dette offersystem, som blev praktiseret på det Gamle Testamentes tid, taler om Guds retfærdighed opfyldt af evangeliet om vandet og Ånden i det Nye Testamentes tid. Eftersom den himmelske ypperstepræst, Jesus Kristus, har frelst os fra alle vores synder ved at tilbyde Sin egen krop som stedfortræder for hele menneskeheden. 
Forhænget til Tabernaklet var også lavet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned ligesom indgangen til Tabernaklets gård. Den åndelige betydning af den purpurblå tråd, som blev anvendt her, er, at Jesus bar alle jeres og mine synder ved at blive døbt af Johannes Døberen. Med andre ord henviser den purpurblå tråd til den kendsgerning, at Jesus tog hele verdens synd på Sig én gang for alle ved at blive døbt af Johannes Døberen. Det er fordi, at Jesus Kristus accepterede hele verdens synd gennem Sin dåb, at Han kunne blive korsfæstet og dømt for hele den menneskelige races synd. Det er sandheden om mysteriet gemt i indgangen til Tabernaklet. Vorherre tog al vores synd på Sig gennem Sin dåb og bar hele fordømmelsen på Korset. Derfor ønsker Gud Faderen nu, at alle af hele deres hjerte skal tro på denne Sandhed, at Hans Søn Jesus har renset al synd i verden bort ved at blive døbt af Johannes Døberen. Gud ønsker, at alle helgenerne, som er blevet Hans eget folk, skal tjene evangeliet om vandet og Ånden. Derfor bør vi alle indse, at dette er Guds vilje og følge denne vej. Nu hvor vi er blevet retfærdige, bør vi indse, hvad det er Gud ønsker af os alle. 
 
 

Den Purpurrøde Tråd Anvendt Til Tabernaklets Dør Indikerer, At Jesus Er Kongernes Konge 

 
Jesus Kristus er Gud selv og Herren over evigt liv (1 Joh 5:20). Med andre ord blev Gud selv født som et menneske for at udfri os fra al synd i verden. Gud lovede os dette gennem profeten Esajas: ”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” – det betyder: Gud med os” (Matt 1:23, Es 7:14). For at frelse alle os syndere fra alle vores synder forsagede Jesus Kristus Himlens ærværdige trone og kom til denne jord gennem Jomfru Marias krop, ligesom Gud havde lovet profeten Esajas det over 700 år før, at Herren rent faktisk blev født på denne jord. Eftersom Gud på denne måde blev et menneske og bar hvert eneste menneskes synder ved at blive døbt, har Han iklædt os Sin retfærdighed – alle os, som tror på denne Sandhed. 
 
 

Den Karminrøde Tråd Anvendt Til Forhænget Til Tabernaklet Henviser Til Det Nye Liv, Som Jesus Har Skaffet Os Gennem Sit Offer 

 
Efter at have båret hele menneskehedens synd én gang for alle ved at blive døbt af Johannes Døberen blev Jesus korsfæstet for os. Han blev naglet fast gennem hænder og fødder, og denne straf, som Herren undergik, var straffen, som hver eneste synder som I og jeg skulle have lidt. Med andre ord blev Herren Selv korsfæstet i stedet for os, og derved bar Han fordømmelsen for alle vores synder i vort sted. Gennem disse tre frelsegerninger forudsagt gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd i forhænget til Tabernaklet kan vi alle korrekt forstå den sande frelsegerning. Vi kan tydeligt se det som Hans frelsegerning, og at Han bar hele menneskehedens synd én gang for alle, og at Han blev dømt for disse synder. Det er derfor, at Herren beordrer os til at prædike dette smukke evangelium om vandet og Ånden til alle over hele jorden. Han beder os om at tjene evangeliet. 
Vidnesbyrdets Ark i Tabernaklet var dækket med sonedækket. Hvem er det så, at Gud møder på dette sonedække, som dækker Vidnesbyrdets Ark? Han mødes kun med dem, som tror på, at alle deres synder blev overført til Jesus, Guds Lam, og på at Han blev dømt for alle deres synder. Åndeligt talt, med andre ord, møder Gud kun dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Da Forsoningsdagen oprandt, overførte ypperstepræsten hele Israels befolknings årlige synd til den første af de helliggjorte geder veda lægge sine hænder på dets hoved og ved at bekende alle israelitternes synder i deres sted. Ved således at have overført hver eneste israelits årlige synd til denne offerged ved at lægge sine hænder på dets hoved udgød ypperstepræsten dens blod, tog blodet ind i det Allerhelligste og stænkede det syv gange på Guds Vidnesbyrds Ark.
Det er sådan, at Gud mødte Israels folk på det Gamle Testamentes tid. I dag møder Gud dem, der tror på evangeliet om vandet og Ånden, som proklamerer, at Jesus har renset alle vores synder bort ved at blive døbt af Johannes Døberen for vores skyld. Herren siger derfor til dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden: ”I har ingen synd. Jeg har renset alle jeres synder bort. Jeg har frelst jer fra hver eneste af jeres synder.” Sagt på en anden mådeskænker Herren Sin nåde til dem, som tror på Guds retfærdighed. Guds nåde henviser til Hans gave. Den henviser til den kendsgerning, at Gud Faderen har opfyldt Sin retfærdighed ved at overføre al synd i verden til Sin egen Søn. Det betyder, at eftersom Jesus blev korsfæstet, mens Han bar al synd i denne verden, bar Han fordømmelsen for vores synder i vort sted. Det er Guds sande kærlighed åbenbaret på sonedækket.
Vorherre, Guds Søn, kom til denne jord i menneskeskikkelse, accepterede alle synderne i denne verden gennem Sin dåb, døde på Korset i vort sted, genopstod fra de døde på tredjedagen og steg til Himmels for at sidde på tronen ved Gud Faderens højre hånd. Guds retfærdighed er, at Han har frelst os fra alle synder i denne verden, og Guds nåde skænkes til dem, som tror på Guds retfærdighed. Vor Gud siger til alle os, som tror på Hans retfærdighed: ”I er Mit folk. I er ikke længere syndere. Jeg har frelst jer alle. Min kærlighed til jer er så stor, at Jeg af egen vilje har frelst jer betingelsesløst. Ikke blot elsker Jeg jer, men jeg har faktisk vist jer Min kærlighed til jer ved at bære alle jeres synder og give Mit liv for jer. Det er beviset på Min kærlighed, og jeg har vist det til jer alle.” 
 
 
Hvad Har Gud Vist Os Gennem Sit Ord? 
 
Når vi ser på Guds Ord, kan vi se, at selvom Gud taler om vores synder, taler Han også endnu mere om, hvordan Han har frelst os fra verdens synd gennem evangeliet om vandet og Ånden. Efter at have lovet os vores frelse har Gud vitterligt renset alle vores synder bort én gang for alle, præcist som Han lovede det, og resultatet af denne opfyldelse er ingen anden end evangeliet om vandet og Ånden. Evangeliet om vandet og Ånden er beviset på vores frelse skrevet i Bibelen. Det er på grund af vores tro på evangeliet om vandet og Ånden beskrevet i Guds Ord, at vi kan blive frelst fra alle vores synder. Så når vi kommer ind i vores hellige Herres nærvær, kan vi møde Ham gennem evangeliet om vandet og Ånden ved at stole på Hans frelse åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned til forhænget i Tabernaklets indgang. 
Evangeliet om vandet og Ånden er Herrens gave til os, og så længe vi tror på dette sande evangelium, vil Vorherre mødes med os. Dette betyder, at Herren kun mødes med dem, som tror på, at Han kom til denne jord for at frelse alle fra verdens synd og på, at Han bar alle deres synder ved at blive døbt af Johannes Døberen og på, at Han blev dømt på Korset i deres sted og på, at Han genopstod fra de døde for at give dem evigt liv. Derfor skænker Gud kun Sin nåde til dem, som tror på Hans retfærdighed. Gud siger til os: ”Selvom I blot var skabninger, har Jeg adopteret jer alle som Mine sønner og døtre. I er nu Mine børn. I er ikke længere Djævelens børn og heller ikke blot skabninger. I er nu Mit eget folk. Jeg har tilgivet jer alle jeres synder gennem Min Søn Jesu retfærdighed. Jeg har derfor adopteret jer ind i Min egen familie, og på grund af jeres tro på Mig er I nu alle blevet Mine egne børn.” På denne måde har Gud skænket Sin frelses nåde til os alle. 
 
 
Stængerne Som Blev Sat Ind i Ringene Til Sonedækket Bør Ikke Tages Ud 
 
Det er meget vigtigt for os at huske, at sonedækket har to stænger på siden, så den kan bæres. Og de må under ingen omstændigheder fjernes fra Arken. Dette indikerer, at hver eneste troende skal bevare sin tro på evangeliet om vandet og Ånden, mens man tjener det med sin krop og sjæl. Men problemet er, at mange kristne i dag ikke blot nægter at tjene evangeliet om vandet og Ånden af hele deres krop og sjæl, men de tror ikke engang på dette sande evangelium. Selvom utallige kristne hævder, at de tror på Jesus, og mange af dem påstår, at de er blevet født på ny, anser de sig selv for så kloge, at de ikke er villige til at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Gud råder alle sådanne vildledte kristne til at tro på evangeliet om vandet og Ånden.
2 Mos 25:15 lyder: ”Bærestængerne skal sidde i ringene på arken, de må ikke tages ud.” Dette afsnit lærer os, at vi skal prædike evangeliet om vandet og Ånden, som det er. Med andre ord bør vi prædike for hver eneste synder mysteriet i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til Tabernaklets forhæng manifesteret i evangeliet om vandet og Ånden, som har frelst os fra verdens synd. Gud beordrede Moses til at bygge Tabernaklet præcist, som det var blevet vist ham, og dette indikerer, at vi må tro på Jesus præcist, som det vises i Guds Ord. På trods af dette er der mange kristne i dag, som hævder, at de tror på Jesus på deres egen måde, og de udelader Hans dåb fra deres tro. 
Forhænget til Tabernaklets indgang var lavet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Denne indgang henviser til frelsens indgang, som blev forberedt af Herren, og vi må alle træde ind igennem den blot ved at stole på evangeliet om vandet og Ånden. Det fint vævede linned referer her til Guds Ord. Guds Ord blev talt til omkring 40 af Hans tjenere. Gud har givet Sit profetiske Ord til Sine tjenere i mere end 1500 år, og Han har opfyldt hver eneste profeti med Sin Krop på Sin tid. Med andre ord har Herren opfyldt vores frelse én gang for alle gennem evangeliet om vandet og Ånden. 
Men det er trist, at der er for mange kristne i denne verden, som hverken tror på Guds Ord eller prædiker det præcist, som det er. Hvad med jer? Har I modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden? Hvis I virkelig har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, så bør I prædike dette evangelium præcist, som der står skrevet i Guds Ord. 
 
 

Frelsens Nåde Som Vorherre Har Givet Os Er Større End Alle Vores Overtrædelser 

 
Bibelen siger, at ligesom så mange blev syndere på grund af én mands overtrædelser, så er mange blevet retfærdige på grund af én Mands retfærdighed, Jesus Kristus Vorherre. Det er på grund af én mands overtrædelser, Adam, at I er blevet syndere. Med andre ord blev I automatisk syndige, fordi I blev født som Adams efterkommere. Fordi Adam og Eva syndede imod Gud, er vi alle af natur blevet syndige. 
Men Guds nåde, som Jesus Kristus har skænket os, er langt større end alle vores overtrædelser tilsammen. Selvom vi har begået utallige synder på denne jord og vil fortsætte med at gøre det, indtil den dag vi dør, så har Herren fuldstændigt renset alle disse synder bort én gang for alle med Guds retfærdighed, som Han har opfyldt. Idet Han forsagede ærens trone i Himlen, kom Vorherre til denne jord i menneskeskikkelse; Han bar al synd i verden én gang for alle gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døberen; Han udgød Sit eget blod på Korset i vort sted; og gennem dette frelsearbejde har Vorherre renset alle de synder, som vi har begået og nogensinde vil begå. Han har udraderet hver eneste tænkelige synd selv synden hos dem, som endnu ikke er født ind i denne verden, og de utallige synder, som endnu ikke er blevet begået. Ved at komme til denne jord har Herren gjort os fuldendte ved at rense alle vores synder bort med Sin frelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til Tabernaklets indgang. Derfor er denne frelse, som Jesus Kristus har givet os ved at rense alle vores synder på denne jord bort, meget større end alle de synder og overtrædelser, som vi har begået og vil begå på grund af ét menneskets overgreb. Det er derfor, at vi er blevet retfærdige ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Vi er blevet fuldstændigt syndfri gennem vores tro på evangeliet om vandet og Ånden.
 
 

Gud Lovede At Møde Os På Sonedækket 

 
Vidnesbyrdets Ark lokaliseret inden i det Allerhelligste havde to keruber, som strakte deres vinger ud og så ned på sonedækket. Hvad kan vi se her? Vi kan se blod. Hvis blod er det? På det Gamle Testamentes tid var det soningsblod fra offerdyret. På det Nye Testamentes tid var det Jesu Kristi blod. Med andre ord er det blod vi ser på sonedækket blodet fra Gud Faderens Søn. Det er offerblodet, som Jesus udgød, da Han havde båret vores synder gennem Sin dåb. Og på grund af dette offer kan enhver, som tror på Guds Søns dåb og på Hans blod, modtage syndernes forladelse. Gud kan deklarere, at alle dem, som forstår og tror på evangeliet om vandet og Ånden, ingen synd har. Han kan også gøre dem til Sit eget folk. Det er sandheden åbenbaret på sonedækket. 
Når som helst vi prædiker evangeliet om vandet og Ånden, må vi prædike det præcist, som det står skrevet i Bibelen. Ingen af os bør nogensinde prædike eller tjene Guds evangelium om vandet og Ånden på en vildledt måde. Enhver kan blive frelst, hvis de blot lytter til evangeliet om vandet og Ånden prædiket af os, og tror på det af hele deres hjerte. Men på trods af dette er der nogle kristne, som håner os og siger, at enhver, som tror på Jesus, er syndfri ligegyldigt, hvordan de tror. Så de hævder, at der virkelig ikke er brug for at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden.
Men bliver man virkelig syndfri blot ved på en eller anden måde at tro på Jesu navn? Forsvinder jeres synder virkelig blot ved blindt at tro på, at Jesus blev korsfæstet og dømt til døden i vort sted? Nej selvfølgelig ikke! Men alligevel tror mange kristne i dag blindt på Jesus på denne måde, fordi de er lykkelige ved at høre, at de er blevet syndfri, selvom dette faktisk ikke er sandt. Det er forståeligt, hvorfor så mange kristne er tiltrukket af denne falske tryghedsfornemmelse; hvis I var i fængsel, og regeringen benådede jer, så ville I også være lykkelige. Problemet er selvfølgelig, at denne benådning ikke er virkelig. 
Bibelen siger helt tydeligt: ”Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie” (Joh 8:32). Hvilken vej skal kristne følge for at sone deres synder? Hvordan kan de modtage evigt liv? De kan modtage syndernes forladelse og opnå evigt liv, men kun hvis de tror på Sandheden om frelsen manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til Tabernaklets indgang dvs. på evangeliet om vandet og Ånden. Kun dem, som tror på dette sande evangelium, kan blive Guds børn.
Evangeliet om vandet og Ånden er Guds sande evangelium, og vi har alle pligt til at prædike og udbrede dette sande evangelium ved troen. Nu er vi blevet de åndelige israelitter ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Dette evangelium om vandet og Ånden må tjenes af minimum to mennesker eller flere i samhørighed. Når som helst vi prædiker evangeliet om vandet og Ånden, må vi prædike Sandheden om frelsen åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til Tabernaklets indgang. Herren har opfyldt Guds retfærdighed præcist, som Han lovede os det. Denne retfærdighed er den kendsgerning, at Jesus har renset alle vores synder bort og frelst os, Hans troende, ved at komme til denne jord, blive døbt af Johannes Døberen, ved at dø på Korset, genopstå fra de døde og stige til Himmels. Vi må prædike dette evangelium om vandet og Ånden som det er, og dem, som hører dette evangelium, må tro på det som det er for at opnå deres frelse. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for os alle at prædike evangeliet om vandet og Ånden. Det er, når vi prædiker dette sande evangelium, at Helligånden arbejder for at give frelse til dem, der lytter til os.
Evangeliet om vandet og Ånden er vores frelse. Det er vores soning. Det er med evangeliet om vandet og Ånden, at Gud har renset alle vores synder bort én gang for alle. Hver eneste af vores synder blev overført til Jesus gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døberen, og det er sådan, at soningen skete for alle vores synder. Men Herren bar ikke blot alle vores synder, men Han blev også korsfæstet i vores sted, udgød Sit blod og fordømmelsen, som vi selv skulle have udgydt og båret. Det er sådan, at Jesus har frelst hver og en af os fra alle vores synder og forbandelser. Det er frelsen, som Gud har bragt os, og det er Hans kærlighed. I bør derfor tro på denne Sandhed om frelsen præcist, som den er og prædike den ved troen.
Vorherre er Frelser for alle dem, som tror på Hans retfærdighed. Det er ved vores tro på evangeliet om vandet og Ånden, at vi bør komme ind i Guds nærvær. Når vi står foran sonedækket og ofrer Vorherres offerblod til Gud, bør vi gå til Ham ved troen og sige til Ham: ”Gud, blodet fra Din Søn, Jesus Kristus, har frelst mig fra alle mine synder.” Det er kun da, at Gud siger: ”Ja, Jeg har virkelig frelst dig. Min kærlighed til dig er så stor, at Jeg Selv har frelst dig.” Herren er vor Frelser. Han har givet Sit nærvær til alle dem, som kommer til Ham ved deres tro på Guds retfærdighed. Og Han har givet retten til at blive Guds egne børn til os og til alle dem, som accepterer evangeliet om vandet og Ånden i deres hjerter. Gud har udfriet os fra alle vores forbandelser, alle vores fordømmelser og hele vores ødelæggelse. Han har gjort os, de troende, fuldstændigt syndfrie. Han har givet os evig lykke. Og det er Guds sande nåde åbenbaret på sonedækket.
Det er fra sonedækket, at Gud har skænket Sin frelsenåde til os. Vi må derfor alle komme til nådens trone ved at stole på Guds retfærdighed. Ligegyldigt hvor syndig og hvor depraverede I end er, så kan I stadig modtage syndernes forladelse ved at tro på Sandheden om frelsen, som er åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til Tabernaklets indgang – det vil sige Jesu dåb, Hans blod og Hans genopstandelse. I må komme ind i Guds nærvær ved troen på denne måde, fuldstændig i overensstemmelse med frelsens lov, som Gud har etableret med evangeliet om vandet og Ånden. I må komme ud til Gud ved at stole på Hans retfærdighed. I må tro på, at Herren kom til denne jord for at frelse alle syndere, på at Han bar hele menneskehedens synd én gang for alle ved at blive døbt af Johannes Døberen, og på at Han blev dømt for alle jeres synder ved at dø på Korset i jeres sted. I må tro på, at Herren tog alle jeres synder på Sig én gang for alle ved at to på Hans dåb af Johannes Døberen og ved at sige til Herren: ”Herre, jeg tror på alt det, som Du har gjort for mig for at frelse mig fra mine synder!” Først når I ved troen kommer ud til Gud ved denne tro, kan I opnå jeres frelse.
Hvis I ønsker at tro på Herrens retfærdighed og modtage syndernes forladelse, så må I tro på Sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned til Tabernaklets indgang. Det er fordi, at syndernes forladelse kun kan opnås, hvis I kender og tror på evangeliet om vandet og Ånden på den korrekte måde. Hvis I ønsker at møde Herren og modtage Hans velsignelser, hvis I ønsker virkelig at være lykkelige, og hvis I ønsker at vende tilbage til Gud og leve med Ham som Hans elskede skabning, så må I tro på, at for at frelse jer og mig fra al synd i verden accepterede Herren hver eneste synd, som hele den menneskelige race har begået, ved at blive døbt af Johannes Døberen, på at Han blev korsfæstet til døden, mens Han bar alle disse synder i verden, og på at Han derved udfriede jer fra alle jeres synder. Hvis I tror på denne Sandhed om frelsen og accepterer Guds frelse, så vil I helt sikkert blive frelst. Det er absolut vigtigt for os at huske dette punkt, når vi prædiker evangeliet om vandet og Ånden.
Gud fortæller os, at evangeliet om vandet og Ånden, er det eneste sande evangelium skrevet i Bibelen. Kig på skuebrødsbordet i Tabernaklet. Skuebrødsbordet henviser til Guds Ord. Så kun når jeres hjerte tror på evangeliet om vandet og Ånden skrevet med Guds Ord, kan I modtage syndernes forladelse. 
Ikke desto mindre hvordan er det så, at de såkaldte ”kendte prædikanter” prædiker om frelsen i dag? De hævder, at enhver kan frelses, hvis han eller hun blot tror på Jesus som sin Frelser på en eller anden måde. Og de siger, at alle, som tror på Jesu blod på Korset, er frelste. Men hvis I tror blindt på Jesus på denne måde, så vil ingen af jeres synder, som I har begået i jeres liv, faktisk forsvinde. Størstedelen af kristne i dag har stadig synd i deres hjerter. Eftersom disse vildledte kristne tror blindt på Jesus, mens de udelader Jesu dåb, som Han modtog af Johannes Døberen, er det absolut umuligt for deres hjerter at blive fuldstændigt syndfrie. Det er fordi, at de aldrig har overført deres synder til Jesus Kristus. Ligegyldigt hvor inderligt de tror på Jesus, så kan de ikke rense deres hjerters synder bort. Selvom de alle påstår, at de tror på Jesu blod på Korset, så forbliver deres åndelige tilstand den samme som før, for de kender ikke Sandheden om frelsen åbenbaret i den purpurblå tråd i forhænget til Tabernaklet. Med andre ord så forbliver synden i deres hjerter, og de vil fortsætte med at være syndere, fordi disse vildledte kristne er uvidende om Jesu dåb, som Jesus modtog af Johannes Døberen.
Gud har helt tydeligt renset alle vores synder bort med vandet, blodet og Ånden (1 Joh 5:6-8). Ved at opfylde Guds Ord om løftet med Sit rene Ord om Sandheden har Jesus frelst og ufejlbarligt og uomtvisteligt. Sagt på en anden måde har Jesus frelst os fra alle vores synder én gang for alle gennem Sit vand, blod og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til Tabernaklets indgang. Helligånden er vores Gud. Det, som Helligånden bevidner, er, at Jesus, den sande Gud, blev et Menneske, modtog Sin dåb af Johannes Døberen og udgød Sit blod på Korset for at blive dømt for vores synder i vort sted. Han har frelst os på denne måde. Men på trods af den kendsgerning, at Jesus har frelst os alle fra vores synder gennem evangeliet om vandet og Ånden, så forbliver utallige kristne stadig syndere, ligegyldigt hvor inderligt de tror på Jesus som deres Frelser, blot fordi de tror blindt på Herren, imens de udelader dåben, som Han modtog af Johannes Døberen.
Det er derfor absolut uerstatteligt for os alle ikke blot at tro på Jesus Kristus i overensstemmelse med evangeliet om vandet og Ånden, men også at prædike det, som det står skrevet i de Hellige Skrifter til alle med troen, ligesom apostlen Paulus gjorde det. I 1 Kor 15:3-4 sagde Paulus: ”Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vores synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne.” Når Paulus sagde ”At Kristus døde for vores synder efter Skrifterne”, så betyder ”Skrifterne” her det Gamle Testamente, for det Nye Testamente var ikke helt færdigt på denne tid. Så Paulus sagde, at Jesus havde sonet al synd i verden præcist i overensstemmelse med offersystemet i det Gamle Testamente. Det er fordi, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen, at Han udgød Sit blod til døden på Korset.
Det er fordi, at Herren bar alle vores synder gennem Sin dåb, at Han blev korsfæstet til døden, og denne død på Korset skete for at bære hele vores fordømmelse. Det er sådan, at Jesus Kristus blev vores Frelser ved at komme til denne jord. Gud tilgivelse for vores synder vil derfor afhænge af, om man tror på evangeliet om vandet og Ånden eller ej. Denne evige frelse er allerede kommet ind i alle dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden.
Halleluja!