• All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
  • Explore multilingual sermons in global languages
  • Two new revised editions in English have been released
  • Check out our website translated into 27 languages
Search

Sermons

Emne 11 : Tabernaklet

[11-28] De Dekorative Vulster Til Evangeliet Om Vandet Og Ånden (2 Mos 25:31-40) 

2021.05.18 76
De Dekorative Vulster Til Evangeliet Om Vandet Og Ånden(2 Mos 25:31-40)
”Du skal lave en lysestage af rent guld; som udhamret arbejde skal lysestagen laves, både dens fod og selve stagen; dens bægre, vulster og blomster skal gå i ét med den. Seks arme skal gå ud fra dens anden side. På den første arm skal der være tre bægre formede som mandelblomster med vulst og blomst, tre bægre formede som mandelblomster med vulst og blomst på den næste arm, og således med alle seks arme, der går ud fra lysestagen. På selve lysestagen skal der være fire bægre formede som mandelblomster med vulst og blomst. Der skal være en vulst under det første par arme på den, en vulst under det næste par arme under den, og en vulst under det sidste par arme under den, altså de seks arme, som går ud fra lysestagen. Vulsterne og armene skal gå i ét med selve stagen. Det hele skal være udhamret arbejde i ét stykke af rent guld. Du skal lave dens syv lamper, og lamperne skal sættes på, så de kan lyse foran den. Tænger og fyrbækkener til den skal være af rent guld. Af en talent rent guld skal du lave den og alle disse redskaber. Sørg for at lave det efter det forbillede, du fik at se på bjerget.”
 
 
Dette afsnit beskriver lysestagen i Tabernaklet. I dag vil jeg gerne forklare den åndelige betydning af dens dekorative vulster, blomster og lamper. Gud beordrede Moses til først at lave lysestagen af en talent rent guld. Så stagen blev formet først, og fra stagen blev armene hamret ud. Disse arme kom ud fra hver side af lysestagen, og på hver arm var der tre skåle som mandelblomster. På denne måde blev syv lamper placeret øverst på armene. Dernæst blev der hældt olie ned i lamperne for, at de kunne tændes. Lysestagen oplyste således klart det indvendige af det Hellige og også alle redskaberne i det. 
For jer og for mig kom Vorherre, Kongen over Himlens Kongerige, til denne jord i skikkelse af et laverestående menneske. Og på denne jord udførte Jesus frelsens gerninger manifesteret i den purpurblå og den karminrøde tråd. Disse frelsegerninger blev opfyldt af Jesus Kristus, som blev født på denne jord og blev døbt af Johannes Døberen, da Han blev 30 år, i Jordanfloden og blev derefter dømt på Korset. Ved ”således” at blive døbt i form af håndspålæggelse tog Jesus hele menneskehedens synd på Sig (Matt 3:15). Fordi Jesus, som var blevet et menneske, tog hele menneskehedens synd på Sig ved at blive døbt, blev Han korsfæstet og udgød Sit blod og udførte derved Sine gerninger for frelsen manifesteret i den purpurblå og den purpurrøde tråd. Det er Sandheden på hvilken Guds Kirke bygger sit fundament.
Vorherre er blevet Kirkens dekorative vulst. Gud blev fundamentet for frelsen for jer og for mig, som har modtaget syndernes forladelse. Derfor er I og jeg blevet del af Guds Kirke ved at tro på, at Herren har frelst os fra alle vores synder med Sin frelsegerning manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Gennem evangeliet om vandet og Ånden er vi blevet iklædt Guds nåde. Det er derfor, at ordet ”kirke” kaldes Ekklesia på græsk, som betyder ”forsamlingen af de kaldte fra den syndige verden.” 
Han, som har gjort mennesker i denne verden i stand til at undslippe synden ved at udfri dem fra den, er ingen anden end Jesus Kristus. Han er Herren, som kom ved evangeliet om vandet og Ånden og vaskede alle syndernes overtrædelser bort. Ved at tro på Herrens dåb og blodsudgydelse er vi blevet frelst fra synd og gjort fuldstændig retfærdige. At Herren har gjort os retfærdige blev opfyldt ved vores tro på sandheden, at Han kom til denne jord og opfyldte alle frelsegerningerne manifesteret i den purpurblå og den purpurrøde tråd. Det er troen, som er åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Ved at blive døbt af Johannes, da Han kom til denne jord, tog Jesus alle vores synder på Sig (Matt 3:13-17). Det er sandheden og troen manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Fordi Jesus blev dømt for verdens synd på Korset efter at være blevet døbt af Johannes Døberen, har Han renset alle vores synder bort én gang for alle. Med andre ord har Jesus, som har båret alle vores synder på Sine skuldre, udfriet os fra al synd. På denne måde har Herren frelst os fra al synd i hele verden med Sine frelsegerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Hvad troen på sand frelse virkelig betyder er, at vi skal kende og tro på denne sandhed på den korrekte måde.
Fordi vi er blevet frelst fra alle vores synder ved troen, er frelsen fra synd en gave fra Gud. Så vores frelse var blevet planlagt i Jesus Kristus selv før verdens skabelse, i dåben, som Han modtog og blodet på Korset. Endnu før denne planet var skabt, og endda før Adam og Eva, menneskehedens fælles forgængere, var blevet skabt, havde Gud Faderen i Jesus Kristus og med evangeliet om vandet og Ånden planlagt syndernes frelse fra deres overtrædelser; og da tiden oprandt, kom Han til denne jord for at opfylde den ved at blive døbt og ved at udgyde Sit blod. Vor Gud, som skabte menneskeheden, har opfyldt syndernes forladelse for hele menneskehedens synder, som Han havde lovet dem det. Denne opfyldelse af Guds løfter blev opnået af Jesus Kristus ved, at Han blev døbt af Johannes Døberen og ved, at Han udgød Sit blod. Og for alle dem, som tror på dette, har Gud givet frelsegaven, som udfrier dem fra hele verdens synd og tillader dem at modtage tilgivelsen for deres synder og evigt liv. Dem, som tror på denne Sandhed, er blevet fuldstændigt frelste af Gud som Hans eget folk. Denne Sandhed er Sandheden om frelsen åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
 
 

Evangeliet Om Vandet Og Ånden Er Lysestagens Stage 

 
Jesus er blevet hjørnestenen i frelsen, den uerstattelige hjørnesten for hele menneskehedens frelse. Med evangeliet om vandet og Ånden har Jesus fuldendt og er blevet fundamentet for frelsen for os. Guds lysestage havde skåle som mandelblomster, dekorative vulster og blomster. Og den havde en stage. Jesus Kristus er også blevet frelsens blomst. Hvis Jesu Kristi Sandhed om frelsen er blomsten, hvem kan de dekorative vulster så være? De er selvfølgelig Guds tjenere, og alle dem, som har modtaget syndernes forladelse. Med andre ord er blomsten Jesus Kristus, og vi er de dekorative vulster, som hjælper blomsterne til at blomstre. 
Efter at have frelst os fra vores synder har Vorherre gjort os alle til dekorative vulster i evangeliet. Kender I denne sandhed og tror I på den? Vores præster, ældre og brødre og søstre er alle dekorative vulster. Enhver, som har modtaget syndernes forladelse, er en dekorativ vulst. Herren lavede først stagen til frelsen med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Dernæst frelste Han os først med evangeliet om vandet og Ånden og gjorde os til dekorative vulster, som understøtter evangeliets blomster, så det kunne blomstre. Først når vi alle bliver til dekorative vulster, kan synderne blive frelst fra deres synder. Den eneste forskel er størrelsen, eftersom nogle vulster er store og andre små, men den kendsgerning, at vi alle er dekorative vulster for evangeliet, ændrer sig ikke. 
Fordi Satan altid står i modsætning til Gud, søger han at forhindre os i at tro på evangeliet om vandet og Ånden for at vi alle ikke bliver udfriet af vores synder. Men eftersom blomster kan vokse selv, når stormen har ødelagt jorden, kan enhver synder blive udfriet fra synden ved at høre frelsens evangelium nemlig evangeliet om vandet og Ånden. Herren ønsker at frelse de fortabte sjæle fra synden. Med andre ord ønsker Han at udbrede Sandheden om vandet og Ånden over hele verden. Derfor arbejder Guds Kirke henimod samme formål. 
Når præster ikke tjener deres kirker, fordi de anser sig selv for at være dekorative vulster i netop deres egen kirke, så kan sådanne kirker ikke bære frelsens frugter. Så hvis en præst kun tænker på at få sin menighed til at tjene ham, så er han blot en simpel modstander af evangeliet snarere end tilhænger af det smukke evangelium. 
Grunden til, at Satan først kom frem var, at han ville stjæle livet fra os og dræbe os. Men Vorherre kom for at give uendeligt liv til Sine lam (Joh 10:10), og Han har frelst dem ved at opgive alt, Han havde. Hvis der er noget, der gavner udbredelsen af evangeliet om vandet og Ånden, så må vi ikke tøve med at gøre det, ligegyldigt hvor hårdt det forekommer os. En sådan tankegang får os til at blive de dekorative vulster i evangeliet. Det er endda passende, at præster skal arbejde som ydmyge arbejdere for at tjene evangeliet, og det er derfor, at vores præster faktisk arbejder under den brændende sol. Hvis blot en eneste sjæl kan frelses ved, at de opfylder deres rolle som dekorative vulster under den brændende sol, så vil de gøre dette resten af deres liv. Præster er dem, som har den form for tro, som får dem til at være villige til at gøre hvad som helst for at få Guds evangeliums blomst til at blomstre. I må indse, hvor store anstrengelser og hvor store ofre det kræver for at få en eneste blomst fra evangeliet om vandet og Ånden til at blomstre. Det blotte faktum, at I og jeg har været i stand til at modtage syndernes forladelse, skete også på grund af den kendsgerning, at der har været forfædre i troen, som blev martyrer for at bevare de Hellige Skrifters Ord. 
De syv lamper i Tabernaklet var der, hvor Guds dyrebare olie blev hældt i. Ved vores tro på evangeliet om vandet og Ånden har vi været i stand til at modtage denne dyrebare olie og nyde den, og ved Guds store nåde er vi også blevet evangeliets dekorative vulster. Når vi tjener evangeliet, indser vi, at der er så meget at gøre. Fra det ene til det andet – der er ingen ende på, hvad der skal gøres. At trykke vores evangeliske bøger, at sikre pengene til at præsterne kan prædike Ordet, at bede, og at lede brødrene og søstrene, og at få brødrene og søstrene til at tjene Herren – alt dette må udføres for at opfylde rollen som dekorative vulster, som tjener evangeliet. Jeg håber, at I aldrig glemmer den kendsgerning, at Gud bruger os, de retfærdige, som disse dekorative vulster, som gør evangeliet om vandet og Åndens blomst i stand til at blomstre. 
 
 
At Tage Sig Godt Af De Nye Troende Er Også At Gøre Guds Arbejde
 
De sødeste, men på samme tid også de mest angste i Guds Kirke er de unge brødre og søstre, som kun for nyligt har modtaget syndernes forladelse. Foran dem må selv præsterne være ydmyge og involvere dem på deres forståelsesniveau. Hvorfor? Fordi selvom de har modtaget syndernes forladelse, så er deres dømmekraft stadig baseret på kødet. Derfor må dem, der er gået forud for dem i troen, være de dekorative vulster, som tjener de unge troende, som følger i deres fodspor. De må tjene nye troende, så at når disse nye troende vokser i troen, vil de blive i stand til at erkende, hvordan de er blevet behandlet, da de stadig var unge i troen. De vil blive taknemmelige over den venlighed, som er blevet vist dem personligt, og med deres tro vil de vende denne venlighed mod nye helgener, som kommer i Kirken.
Men I skal ikke behandle dem med venlighed på alle betingelser. At være betingelsesløst venlig mod nogen i kødet betyder ikke nødvendigvis, at denne persons sjæl vil vokse og blomstre. Vejen til at føre folk til åndelig trivsel er at få dem til at leve i overensstemmelse med Guds vilje i troen. Hvis vi er blinde og kun hjælper dem i kødet, så hjælper vi dem faktisk ikke: vi korrumperer dem. Ved I, hvorfor nogen søstre og brødre forlader Kirken? De forlader Kirken, fordi de ikke blev ført i den åndelige retning ved troen. Ligesom lysestagen blev lavet ved at udhamre et talent rent guld, så må dem, som er blevet lysestagen og de dekorative vulster, fornægte deres tanker i kødet og deres egen retfærdighed, og de må hamre deres hjerter og bringe dem til at adlyde i overensstemmelse med Guds vilje. De må blive arbejdere i Guds Kirke ved at hamre sig selv til at underkaste sig Gud. 
Socialarbejdere tænker ofte over, hvordan de bedst kan hjælpe folk. Hvad er den mest passende handling? At give penge til tiggere eller at hjælpe dem til at klare sig selv? Ofte giver folk dem bare penge og mad. Men dem, som har kendskab til socialt arbejde, giver aldrig bare penge. I stedet giver de den form for hjælp, som motiverer de trængende og planter uafhængighed i de trængende, så de kan blive i stand til at leve deres liv i uafhængighed. Det er det, der virkelig hjælper dem. Så det at hjælpe andre kræver højt udviklede tekniske færdigheder.
På samme måde er det, som kaldes den evangelie-prædikende menighed, en gave fra Gud, for det kræver, at man vander sjælene med Guds Ord og tjener dem, så deres krop og sjæl vil vokse harmonisk. Præster må med andre ord føre sjæle og guide dem til Herren, og de må også vejlede dem i kødets anliggender, så de får succes i deres trosliv. Præster må altid være lysvågne. Vores liv i troen som de genfødte handler om at opfylde rollen som dekorative vulster hver eneste dag på mange forskellige områder og ved mange forskellige lejligheder. Vores pligt er trofast at tilbringe hele vores levetid som evangeliets dekorative vulster, før vi går til Herren. 
Efter at Han havde frelst os, gjorde Gud os til dekorative vulster og betroede os passende pligter, så vi kan tjene Ham for at få evangeliets blomst til at blomstre fuldt og helt. Folkene i denne verden, som ikke er blevet født på ny, er autoritære, falske og arrogante og forsøger altid at blive tjent at andre troende. Men tjenerne, som Gud har udnævnt som præster i den genfødte Kirke, er helt klar over Hans vilje, og de er trofaste og gør det, som er blevet tildelt dem som evangeliets dekorative vulster. Det er helt essentielt for præster, at de udfylder denne rolle som evangeliets vulster. Vorherre sagde: ”Det er saligere at give end at få….” (ApG 20:35). Dette er ikke en hypotetisk tanke, men et ledende princip for troen og det levede liv. Dem, som giver, er vitterligt mere velsignede end dem, som modtager. Har I selv oplevet dette? 
Lad mig fortælle jer en historie. Et par, som sent fik et barn, bad for, at dette barn ville vokse op og blive elsket. Som de havde bedt om skete det, og barnet voksede op og blev altid elsket. Men som tiden gik, opdagede de, at deres barn, som de troede kun blev elsket, i stedet udviklede sig til at blive meget selvisk og bekymrede sig kun om sig selv. Det, de havde gjort indtil videre, kom ikke barnet til gode overhovedet. Eftersom han konstant blev ved med at modtage, kendte han kun til at modtage og ikke til at give, og det gjorde ham til et barn fyldt med grådighed og selvoptagethed. Så bad det gamle par igen, og denne gang bad de om, at deres barn ville blive en person, som ved, hvordan man elsker andre. 
At give er smukkere end at modtage. Hvor sjovt er det at tjene Herren? Hvor berigende er det? Når jeg tænker på, at en sjæl kommer til at modtage syndernes forladelse, hver gang jeg tjener evangeliet med troen, så kan jeg kun blive glad og taknemmelig. De retfærdige troende ønsker at udbrede evangeliet til mange sjæle. I Guds Kirke er de dekorative vulsters rolle helt afgørende. I og jeg må erkende i hvilke positioner Gud har anbragt os som dekorative vulster. Og på de dekorative vulsters positioner må vi opfylde vores roller med troen. Jeg tror på, at når vi tjener evangeliet ikke ved vores køds evner eller stolthed, men ved vores tro på Gud, så vil Han få frelsens blomster til at blomstre i fuldt flor. Det er, når vi bliver evangeliets dekorative vulster, at evangeliets blomster vil blomstre, og det er gennem disse blomster, at mange er velsignede.
 
 

Kirken Er Lysestagen Som Lyser Denne Verden Op Med Frelsens Lys

 
Ved at samle sig kan de retfærdige blive evangeliet lysestage og oplyse denne verden. De retfærdige lader lyset fra evangeliet om vandet og Ånden skinne. Livet som lysestagen, der oplyser den mørke verden med sandhedens skinnende lys – det er vores liv. Det er, når de retfærdige, som har modtaget syndernes forladelse, bliver evangeliets dekorative vulster, at troens blomster blomstrer i fuldt flor i denne verden, og det er, når dette sker, at evangeliet om vandet og Ånden bevidnes over hele verden. Uden disse dekorative vulster kan der aldrig være nogen blomster eller nogen lysestage. Selve stagen på lysestagen havde fire skåle som mandelblomster, hver med sin dekorative vulst og blomst. Det er, når vi bliver til sådanne dekorative vulster og opfylder rollen, som er blevet tildelt hver og en af os, at Guds Kirke kan opstå hvor som helst, og mange sjæle kan frelses fra deres synder. Når vi ser på lysestagen, kan vi se, at der var en anden dekorativ vulst ovenpå en dekorativ vulst, og at der igen ovenpå denne dekorative vulst, var endnu en dekorativ vulst langs med stagen. På samme måde har evangeliets blomster indtil videre blomstret gennem det, at I tjener evangeliet, og evangeliet vil blive prædiket over hele jorden. I og jeg er disse dekorative vulster. Fra at høre evangeliet om vandet og Ånden til at udbrede dette evangelium over hele jorden til denne dag har vi udført utallige gerninger som de dekorative vulster. Det er sådan, at I kan modtage syndernes forladelse og også udbrede det til andre.
Vi har gjort forskellige gerninger for at udføre vores rolle som dekorative vulster. For eksempel byggede vi denne kirke for to år siden til anvendelse for vores træning af disciplene og åndelig retræte. Det tog os omkring en måned at bygge denne bygning, som er lavet med sandwichpaneler. Da vi byggede denne bygning i troen, tænkte vi: ”Vores brødre og søstre vil komme til denne bygning for åndelige retræter, og mange fortabte sjæle vil komme til vores evangeliske timer, høre Ordet og modtage syndernes forladelse.” Selvom vi havde haft megen modgang, da vi konstruerede denne bygning, så havde vi altid denne tanke med os og skar igennem sådanne trængsler og arbejdede trofast i håbet. Det er sådan, at dette discipeltræningscenter blev bygget, og sådan at vi har været i stand til at tilbede på dette varme og trygge sted. Det blev også muligt på grund af dem, som opfyldte rollen som dekorative vulster. Det er fordi, at I og jeg er blevet dekorative vulster, at vi nu kan tilbede i varmen selv i dette kolde vejr. Hvis ikke der var nogen dekorative vulster, så ville disse skønne omgivelser aldrig være blevet realiseret. Før denne kirke blev bygget, var dette sted kun øde og forladt. Hvis vi skulle samles på sådant et trist sted for at høre Guds Ord, ville I så have ønsket at komme? Det ville være alt for koldt til, at man kunne tilbede her, og I ville være gået hjem.
Det er fordi, at de dekorative vulster har været på plads, at vi har været i stand til at få evangeliets blomster til at blomstre ikke blot til denne dag, men vi vil også fortsætte med at gøre dette i fremtiden. Der er et berømt koreansk digt, som hedder ”Ved siden af en Krysantemum” og det lyder sådan her: 
”For at én krysantemum kan blomstre, 
må nattergalen have grædt siden foråret.
For at én krysantemum kan blomstre,
må tordenen have rumlet i dystre skyer….” 
Så mange af Guds tjenere og så mange helgener, de dekorative vulster, er blevet placeret ved evangeliets træ. For at få evangeliet om vandet og Ånden til at blomstre, må arbejderne, som opfylder rollen som dekorative vulster, arbejde hårdt hver eneste dag. Og under disse dekorative vulster har Gud placeret flere skåle som mandelblomster, så at vi kan opfylde rollen som dekorative vulster endnu bedre. Og Gud har også skænket os Sin nåde i Sin tid og givet os olie til de syv lamper. Idet Han ved, at vi intet kan gøre med vores egen styrke, har Gud iklædt os Sin nåde gennem Kirken, så at vi ville være i stand til at opfylde rollen som de dekorative vulster, som tjener evangeliet. I må derfor indse, at det at blive disse dekorative vulster ikke betyder, at vi kan udbrede evangeliet alene ved vores egen styrke. Det er snarere ved Guds nåde, at vi alle er blevet glorificerede til at blive disse dekorative vulster.
Dem, som nu har modtaget syndernes forladelse, og dem, som har modtaget den for et stykke tid siden, er alle de samme dekorative vulster, som tjener evangeliet. Grunden til, at de er alle er ens på trods af deres forskelligheder i åndelige niveauer, er, at de alle kaldes dekorative vulster. Hver og en af os er en dekorative vulst uden undtagelse. Blot at prædike Ordet åndeligt uden at løfte en finger for andre gerninger er ikke det, som det rette åndelige liv handler om. Dem, som er virkelig åndelige, kan gøre alt, hvis det kommer evangeliet til gode. ”Min position i kirken er denne, så jeg gør kun disse ting. Eftersom I nu har modtaget syndernes forladelse, skal I så gøre disse ting, mens jeg kun gør mine egne ting?” Det er ikke rigtigt. Når det handler om at tjene evangeliet, så er ingen højere eller lavere end andre. Vi må alle forene os og være gødningen, så evangeliet kan blomstre og blomstre. 
 
 

Hvordan Kan De Genfødte Helgener Følge Kødet?

 
”Jeg er så lykkelig nu, hvor mine synder er blevet tilgivet, og jeg er blevet syndfri. Men jeg ville være lykkeligere, hvis jeg var rig. Ville det ikke være dejligt, hvis jeg endelig kunne leve i overflod?” Er der nogen, som ønsker at være succesrig også i kødet, nu da de åndelige problemer er blevet løst? Da jeg først mødte Herren og ikke havde indset, at Han havde frelst mig, så at jeg ville blive en perfekt dekorativ vulst for evangeliet, troede jeg, at jeg skulle opfylde denne rolle ved at blive forretningsmand og tjene penge. Jeg troede, at jeg ville gå i kirke hver eneste dag, undervise i Søndagsskolen, udbrede evangeliet om vandet og Ånden til børnene, drive en lille virksomhed og kun arbejde nogle få timer hver dag, give min dagløn som offer til kirken og hjælpe med at etablere kirken ved at tjene den materielt på denne måde. Selvfølgelig tænkte jeg også, at jeg ved siden af de få timer, som jeg brugte på min forretning, ville jeg bruge resten af min tid på Herren. Men uanset hvordan jeg opfattede min rolle, så ønskede Herren ikke, at jeg skulle opfylde den ved at tjene penge, da jeg spurgte Ham om, hvilken rolle jeg skulle udfylde som en dekorativ vulst.
Mine tanker på den tid var forkerte. Herren tillod mig ikke at gøre dette. Så nu opfylder jeg min rolle som en passende dekorativ vulst ved helt at hengive mig til min menighed, som handler om udbredelsen af evangeliet om vandet og Ånden. Hvad der end behager Herren må vi gøre. Hvis Han beder os om at fjerne et bjerg, så må vi fjerne det. Hvis utallige mennesker reddes ved at fjerne dette bjerg, så er vi mere end villige til at gøre det. Selv hvis en opgave virker håbløs, umulig og dumdristig, så tror vi på, at det kan gøres, hvis Gud siger, at vi skal gøre det med troen, og hvis det kommer åndeligt til gode. Når vi graver bjerget ud med skovle, virker det måske ynkeligt i starten, men med tiden vil vi sprænge bjerget med dynamit og fjerne resterne med bulldozere. Så vil bjerget forsvinde. Fordi vi ikke følger vores menneskeskabte tanker, men kun Herrens vilje, så opfylder vi med andre ord altid rollen som dekorative vulster for Guds evangelium i troen. Det er sådan, at vi udfører vores roller som Hans dekorative vulster. 
Herren har anbragt os inden i Sin Kirke, så vi kunne blive dekorative vulster og udbrede evangeliet. Hvor vi bliver anbragt som dekorative vulster er den eneste forskel, og når det drejer sig om at udbrede evangeliet, er der absolut intet sted, som er mere vigtigt end noget andet sted. Hvis vi skal skelne en orden, så skal de første tjene de sidste, som Herren Jesus sagde: ”Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener” (Mark 9:35). Er det ikke sandt, at når Herren har kaldt os til at opfylde rollen som dekorative vulster, så ønsker Han ikke, at vi bryster os af det og praler? Når vi opfylder rollen som dekorative vulster godt, så vil Herrens forunderlige gerninger finde sted, som lyset i de syv lamper i lysestagen oplyste Det Hellige så skarpt. 
I dagens skriftsted står der: ”Tænger og fyrbækkener til den skal være af rent guld. Af en talent rent guld skal du lave den og alle disse redskaber. Sørg for at lave det efter det forbillede, du fik at se på bjerget” (2 Mos 25:38-40). Blandt redskaberne til lysestagen var tængerne. Olie blev hældt op, og vægerne blev placeret i lamperne, som hvilede øverst på lysestagen. Når vægerne var tændt, fløj der gnister omkring, og tængerne blev brugt til at samle disse gnister op. Disse tænger var også lavet af guld. Præster trimmede de brændt væger med disse tænger og anbragte dem i bakker. Sådanne redskaber blev ofte anvendt i Det Hellige. 
Når vi opfylder rollen som dekorative vulster efter at vi har modtaget syndernes forladelse, så er der måske tider, hvor vores hjerter bliver hårde, fordi vi har brugt for mange kræfter på blot én opgave. Så der er tider, hvor vi udfører vores betroede arbejde halvhjertet eller af vane. På sådanne tider bør Guds tjenere skifte vægen i lysestagen. Som de brændte væger blev trimmet, så fornyr Guds tjenere vores hjerter ved at skifte pligter, som er blevet tildelt os. Vorherre fjerner det brændte i vores hjerter, så vi kan være i stand til fortsat at tjene evangeliet med vores nye hjerter, som der står skrevet: ”Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” (2 Kor 5:17). Gennem dette kommer arbejderne for at tjene evangeliet med deres hjerter, som nu er nye.
Husker I, at der intet andet end det pure guld var i Det Hellige? For at blive en trofast dekorativ vulst i troen skal I uophørligt kigge efter nye gerninger for Herren. Kun da kan vi altid leve ved troen. Vi må leve i dag ved troen, og vi må leve i morgen også ved troen. Ved troen opfylder vi hver dag de dekorative vulsters nye roller. Vi, dem der arbejder for Guds evangelium, må fjerne alle de brændte væger med tængerne, passe på lamperne og sørge for, at de skinner, og at deres lys aldrig går ud.
Indvendigt er Det Hellige storslået. Herren har kaldt på og har samlet de retfærdige i Guds Kirke, så de kan blive lysestagen, som spreder evangeliet om syndernes forladelse. Gud har placeret ledere i den, Han har givet de retfærdige alle Sine gaver, som gør dem i stand til at tjene evangeliet, og Han har hidkaldt os, så vi kan tjene Herren ved at blive de dekorative vulster, som får evangeliets blomster til at blomstre fra det sted, hvor hver og en af os er blevet placeret. Gud har således tilladt os at udbrede evangeliet til alle synderne over hele verden. Det er den sande ekklesia” Guds Kirke. Vi er med andre ord folkene i Guds Kirke, hvor dem, der er blevet kaldt og dem, der er blevet frelst, mødes. Vor Gud har frelst os fra synd ved at udfri os fra alle vores synder og overtrædelser og ved at kalde os ud fra verden. gennem Vorherres frelse har Gud frelst os ved at få os til at tro på Jesus, og Han har dannet denne Kirke, så vi kan tjene evangeliet ved at forene os. Det er sandheden, som har skabt helgenernes forsamling. 
 
 

Grunden Til At Kirken Eksisterer Er At Den Skal Få Evangeliet Om Vandet Og Ånden Til At Lyse 

 
Grunden til, at der var en lysestage lavet af udhamret guld, er, at den skal få Guds Kirke til at stå sammen og få blomsterne i evangeliet til at blomstre. Denne lysestage symboliserer Guds Kirke, og den eksisterer for at oplyse al mørke. Det er det grundlæggende formål med Kirkens eksistens. Kirken er først blevet til den dekorative vulst for at tjene os genfødte. Og nu er det vores tur. I og jeg og alle os, som har modtaget syndernes forladelse, må blive disse dekorative vulster, og vi må alle fortsætte med at udføre vores pligter som dekorative vulster og som dem, der gøder jorden, så evangeliets blomster kan blomstre i fuldt flor. Alle os retfærdige og hele Guds Kirke må udføre rollen som lysestagen, som spreder lyset fra evangeliet over hele verden og tjener Herren.
Vi forsøger ikke at etablere en ny menighed. Hvis vi alligevel absolut skal beskrive vores menighed, så er det Jesu menighed. Vi er de retfærdige, som er blevet kaldet til at tjene Herren. Når vi bliver lysestagens dekorative vulster og tjener Herren, så indser vi, at Han også opfylder alle vores behov som de dekorative vulster. Selvom vi ikke specielt prøver at gøre noget for at opfylde vores egne behov, så sørger Gud for os til overflod. Alt bliver givet med tiden, ligesom Herren sagde det: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt 6:33). Herren giver de retfærdige, som tjener evangeliet, alt det, de har brug for. Når arbejderne, som forsøger at udføre rollen som dekorative vulster, går hårde tider i møde, så giver Herren dem styrke og siger: ”Op med humøret! Jeg er altid med jer.” Når de dekorative vulster ingen tro har, så giver Han dem tro og siger: ”Hav stærk tro! I kan gøre alt gennem Mig, som gør jer stærke.” Og Herren skænker også Sin nåde over dem. Så Herren løser det problem og siger: ”Mine dekorative vulster, I må virkelig have brug for dette. Jeg vil løse dette problem for jer.” For at bruge os som de dekorative vulster for Sine retfærdige gerninger velsigner Gud os de retfærdige, som er blevet de dekorative vulster. 
Hvad som helst vi de retfærdige gør, så må vi gøre det for at tjene som de dekorative vulster, så evangeliet kan blomstre. Vores studerende må også være flittige i skolen som evangeliets dekorative vulster. For at vores lægbrødre kan tjene til livets ophold på deres arbejdspladser, må de også gøre det som evangeliets dekorative vulster. Ligegyldigt hvad vi gør, så må vi alle gøre det for at blive Herrens evangeliums dekorative vulster. Vi de retfærdige må alle eksistere for at udføre rollen som de dekorative vulster i evangeliet, og dette er faktisk sådan, at vi bør udleve vores tro. Dekorative vulster er helt afgørende for, at evangeliets blomster kan blomstre. 
 I må huske på, at vi selv ikke er blomsterne. Evangeliets blomst er Jesus. Det sande Lys er også Jesus. Alt, vi gør, er blot at prædike om denne Jesus Kristus over hele jorden ved troen og ved at tro på frelsens Sandhed manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Der står skrevet i 1 Kor 10:31: ”Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære.” Vores liv sigter mod at udbrede dette evangelium ved trofast at udfylde rollen som de dekorative vulster. 
Det, som folk bekymrer sig mest om i deres ungdom, er deres fremtid. De tænker: ”Hvordan vil mit fremtidige liv mon blive? Hvor er min elskede, og hvad laver min kommende ægtefælle mon?” Hvor er min kommende ægtefælle? Han er i Guds Kirke, og Han er ingen anden end Jesus Kristus. Hvad laver Han så? Han lyser lyset. Han er evangeliet om vandet og Åndens lys. Han er Herren, og i er alle Kristi brude. Herren siger til jer, at I skal komme ind i Hans Kirke og siger, at Han vil møde jer her i Sin Kirke gennem Ordet. Herren siger, at Han vil møde jer, når I beder til Gud ved af hele jeres hjerte at tro på Sandheden, som er manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Han har sagt til jer, at Han vil komme til jer og møde jer, når I tror på Ham.
De retfærdige må være vågne i deres tanker. Når I fylder jeres hjerter med evangeliet om vandet og Ånden, så vil Helligånden holde jer vågne hver dag. Alt, de retfærdige skal gøre, er at leve deres liv i overensstemmelse med Helligåndens vejledning for at udbrede evangeliet om vandet og Ånden. Når vi gør dette, kan vi selv erkende og skelne kødelige tanker fra åndelige tanker.
I har sikkert prøvet at skrælle et løg, lag for lag. Til at begynde med er der det udvendige lag, og når I skræller det af, er der endnu et lag indenunder, som ser lidt grønt ud. Når I skræller dette grønlige lag af, så åbenbares der et hvidlagt lag. Når I skræller dette af, er der endnu et hvidlagt lag indenunder, som ligner det forrige. Hele løget består af hvide lag et efter et. Når det skrælles, og dets hvide indre åbenbares, så vil det blottede lag med tiden blive gult. Men når dette lag så skrælles af, så er det hvide lag igen åbenbaret. Efter noget tid forvandles det indre lag igen til det ydre lag, og så skal det skrælles igen for at komme ind til et friskere lag.
Vores kød er som disse lag i løget, så vi må hver eneste dag skrælle vores kødelige tanker af. Nu tænker I måske: ”Jeg fornægtede mig selv, da jeg blev frelst, men skal jeg så fornægte mig selv igen og igen, nu hvor jeg har modtaget syndernes forladelse? Har I nogen anelse om, hvor mange gange jeg fornægtede mig selv sidste år? Det var svært nok at få mit hjerte til at lystre, og nu skal jeg gøre det igen? Det er så hårdt!” Men brødre og søstre, det er det rigtige at fjerne jeres tanker fra kødet på denne måde. Herren siger til os, at det er et spørgsmål om principper, og det er det rigtige for os at skrælle kødets tanker bort, som man skræller lagene af et løg. 
Vorherre ønsker at møde os gennem det skrevne Ord. Han ønsker at møde os ved skuebrødsbordet, ved lysestagen, ved røgelsesofferalteret og foran sonedækket. Det jeg siger her er ikke, at I skal tvinges til at fornægte jer selv og foregive at tro, når I rent faktisk ikke gør det, men at I skal fornægte jer selv af egen fri vilje gennem troen. Forstår I nu? Herren foreslår ikke blot, at det vil være bedre for jer at fornægte jer selv, men Han siger til jer, at I skal gøre det. Når I printer det ind i jeres hjerter, at I skal fornægte jer selv, så opnås selvfornægtelsen helt af sig selv. Den opnås, uden at I overhovedet tænker på det. ”Aha, så sådan kan jeg fornægte mig selv.” Men hvis de grundlæggende principper ikke læres, og folk blot tvinges til at bøje sig for deres egen vilje, så er det ikke blot umuligt for dem at opnå det, men de ender måske endda med at miste deres tro.
Når vi tæmmer vores hjerter til underkastelse, glædes Herren. Og hvis det glæder Herren, så må vi undertrykke vores kødelige tanker. Selvfølgelig er der nogle ting, som forekommer at være udenfor vores rækkevidde, men vi forsøger stadig ihærdigt at opnå dem. Er det ikke sådan? Fordi Herren har frelst os og gjort os til Sine arbejdere, er der intet vi ikke kan gøre, som apostlen Paulus sagde: ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil 4:13). Og derudover så er blomsten stadig udsøgt, selvom vi bliver den mindste dekorative vulst af dem alle, når det handler om at få evangeliets blomster til at blomstre. Hvad er der så, som vi ikke kan gøre? Når Herren ville få evangeliets blomster til at blomstre og frelse sjæle, hvis blot vi ville blive de mindste af alle dekorative vulster, kan vi så ikke blive Hans dekorative vulster? Selvfølgelig kan vi det.
Vi må også med det samme indrømme vores tro i vores hjerter. Alt, vi skal gøre, er at anerkende det, som er rigtigt og sige: ”Ja, det er rigtigt” og det, som er forkert som forkert og sige ”Nej, mine tanker var forkerte. Jeg tog fejl.” Intet andet end dette er at følge Herren, at fornægte sig selv og undertvinge sin egen vilje. Når vi således underkuer vores kødelige behov, så forandrer Vorherre os. Men vi kan ikke på egen hånd forandre os selv. At blive en åndelig person er ikke noget, som vi kan opnå gennem vores egne handlinger. Hvad vi skal gøre er at reflektere over os selv i lyset af Guds Ord for at se, om vi har ret eller tager fejl, og alt vi skal gøre er at indrømme det, som det er, og sige: ”Ja Herre! Kun Du har ret, og det er mig, der tager fejl.” Så snart vi gør dette, fjernes mørket i vores hjerter. Så siger Herren til os: ”Selv for sådan en skabning som dig har jeg renset alle dine synder bort. Jeg har forvandlet dig til lys.” Vorherre siger til os: ”Men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. For alt, hvad der kommer for dagen, er lys” (Ef 5:13). 
Der er intet vi kan gøre af vores egen frie vilje. Alt vi skal gøre er at leve i Det Hellige i troen. Når vi således i troen lever i Det Hellige, arbejder Herren i os. For at gøre os til endnu mere værdifulde dekorative vulster skænker Gud os endnu mere nåde og endnu flere velsignelser. Fordi Gud virkelig ønsker at udbrede evangeliet om vandet og Ånden gennem os, kan Han ikke lade være med at give os flere velsignelser. Jeg håber, at I alle tror på denne sandhed. Jeg håber, at I tror på hele Guds Ord. Tror I? Hvis svaret er ”ja,” når dette spørgsmål stilles, så vil jeres tro vokse. Troens rige er sådan, at man ikke kan lære noget overhovedet på egen hånd. 
Præster er dekorative vulster, og det er alle vores brødre og søstre også. ”Du er en grim dekorativ vulst, men jeg er en smuk vulst.” Jeg ved, at der er ingen af jer, som faktisk tænker på denne måde, men når sådanne tanker sniger sig ind på jer, så må I vende jer om og indse, at I bevæger jer i modsat retning væk fra Guds hensigt. Hvad hjælper det de dekorative vulster at konkurrere med de andre helgener i en meningsløs skønhedskonkurrence om en pris? Ligegyldigt hvor gode nogle dekorative vulster ser ud til at være, kan nogen af dem så virkelig være smukkere end blomsten selv? Hvis de dekorative vulster er mere fantastisk end blomsten selv, så vil blomsten bare blive til en ubrugelig og utiltrækkende blomst. Ligesom der er brug for både store og små mursten til at bygge en mur, så er der brug for os alle, hverken værre eller bedre, som dekorative vulster, der får blomsterne i Herrens evangelium til at blomstre. 
Så lad os ikke ignorere hinanden i vores arrogance. Lad os stedet tage os af hinanden og erkende, at vi alle er værdifulde. Enhver er værdifuld. Der er brug for hver og en. Som Gud beordrede Moses til at lave lysestagen ved at udhamre et talent guld, så har Han med frelsens lov forvandlet os til de retfærdige og gjort os til dekorative vulster, som tjener evangeliet om vandet og Ånden. Gud glædes derfor ved at udbrede Sit evangelium gennem os. Selv nu udbreder Gud evangeliet om vandet og Ånden til hele menneskeheden gennem Sin Kirke. Og gennem udbredelsen af dette evangelium og dets dekorative vulster ønsker Gud at oplyse hele den vide verden med Sin kærlighed til Sandheden.
Halleluja!