- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 11 : Tabernaklet
[11-29] De Åndelige Betydninger Gemt I Ypperstepræstens Klædning (2 Mos 28:1-43)
Lad din bror Aron og hans sønner træde frem for dig ud af israelitternes midte for at gøre præstetjeneste for mig, Aron og hans sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. Du skal lave hellige klæder til din bror Aron til ære og pryd, og du skal give besked til alle kyndige mænd, som jeg har fyldt med kundskabs ånd, om at lave klæder til Aron for at hellige ham til at gøre præstetjeneste for mig. Dette er de klæder, de skal lave: brystskjold, efod, kappe, mønstret kjortel, turban og skærf; de skal lave hellige klæder til din bror Aron og hans sønner, så de kan gøre præstetjeneste for mig. De skal bruge guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og fint linned.
Efoden skal de lave af guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned i kunstfærdig vævning. Den skal have to skulderbånd i de to hjørner, så den kan bindes på. Bæltet, den skal fastgøres med, skal gå i ét med efoden og laves på samme måde som den: af guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned. Så skal du tage to shoham-sten og indgravere Israels sønners navne på dem, seks af navnene på den ene sten, og de seks øvrige navne på den anden sten i aldersfølge; som stenskæreren graverer i en seglring, skal du indgravere Israels sønners navne i de to sten; du skal sætte dem i indfatninger af guld. De to sten skal du sætte på efodens skulderbånd som sten, der skal bringe israelitterne i erindring, og Aron skal bære deres navne på sine skuldre for Herrens ansigt til erindring.
Du skal lave øskener af guld og to kæder af rent guld; de skal være snoede, som man laver reb, og du skal sætte de snoede kæder i øskenerne.
Du skal lave doms-brystskjoldet i kunstfærdig vævning; du skal lave det på samme måde som efoden: af rent guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned skal du lave det. Det skal være kvadratisk og lagt dobbelt, et fingerspand langt og et fingerspand bredt. Du skal sætte fire rækker sten på det: en række med rubin, topas og smaragd, den første række; den anden række med granat, safir og månesten; den tredje række med opal, agat og ametyst; og den fjerde række med krysolit, shoham og jaspis. Når de sættes på, skal de være indfattet i guld. Stenene skal svare til navnene på Israels tolv sønner, én for hvert navn; som indgravering i en seglring skal de tolv stammer stå der, hver med sit navn. Til brystskjoldet skal du lave snoede kæder af rent guld, som man laver reb, og til brystskjoldet skal du lave to ringe af guld; de to ringe skal du anbringe i de to hjørner af brystskjoldet og sætte de to guldreb i de to ringe af hjørnerne af brystskjoldet. De to ender af de to reb skal du sætte i de to øskener og anbringe dem på efodens skulderbånd, på forsiden. Så skal du lave to ringe af guld og anbringe dem i de to andre hjørner af brystskjoldet, på den kant af det, som vender ind mod efoden. Og du skal lave to ringe af guld og anbringe dem nederst på efodens to skulderbånd på forsiden, dér hvor den er bundet på, oven over efodens bælte. Brystskjoldet skal bindes fast med en purpurblå snor fra dets ringe til efodens ringe; brystskjoldet skal sidde oven over efodens bælte, så det ikke forskubbes fra efoden. Når Aron går ind i helligdommen, skal han bære Israels sønners navne på doms-brystskjoldet ved sit hjerte, så de til stadighed bringes i erindring for Herren. I doms-brystskjoldet skal du lægge Urim og Tummim; de skal være ved Arons hjerte, når han går ind for Herrens ansigt, og Aron skal til stadighed bære domsafgørelsen for israelitterne ved sit hjerte for Herrens ansigt.
Du skal lave kappen, som hører til efoden, helt i purpurblåt. Dens halsåbning skal være midtpå med en vævet halslinning hele vejen rundt; den skal være ligesom åbningen i et læderpanser for ikke at blive revet i stykker. På dens slæb skal du lave granatæbler af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt garn hele vejen rundt og guldbjælder imellem dem hele vejen rundt, skiftevis guldbjælde og granatæble hele vejen rundt på kappens slæb. Aron skal have den på, når han gør tjeneste, så det kan høres, når han går ind i helligdommen for Herrens ansigt, og når han går ud, så han ikke dør.
Du skal lave en blomst af rent guld, og på den skal du indgravere, som man graverer i en seglring: Hellig for Herren. Du skal sætte den på en purpurblå snor, og den skal sidde på turbanen; på forsiden af turbanen skal den sidde. Den skal være på Arons pande, så Aron kan have det fulde ansvar for de helliggaver, israelitterne helliger, alle deres hellige gaver; den skal til stadighed være på hans pande, for at israelitterne kan opnå Herrens velbehag.
Du skal væve en mønstret kjortel af fint linned, du skal lave en turban af fint linned, og du skal lave et skærf i broget vævning.
Til Arons sønner skal du lave kjortler, og du skal lave skærf til dem, og huer skal du lave til dem til ære og pryd; det skal du give din bror Aron og hans sønner på. Så skal du salve dem og indsætte dem som præster og hellige dem, og de skal gøre præstetjeneste for mig. Du skal lave linnedbukser til dem til at skjule deres kønsdele; de skal gå fra deres hofter ned over lårene. Aron og hans sønner skal have dem på, når de går ind i Åbenbaringsteltet, eller når de kommer nær til alteret for at gøre tjeneste i helligdommen, så de ikke pådrager sig skyld og dør. Dette skal være en eviggyldig ordning for ham og hans efterkommere.”
Ypperstepræstens Klædninger
I dag vil vi kigge på de åndelige betydninger gemt i ypperstepræstens klædninger. Disse klædninger skulle bæres af Aron og hans sønner. Gennem ypperstepræstens klædninger vil vi med troens hjælp genkende Guds plan, som har frelst os fra synden.
Gud beordrede Moses til at indvie sin broder Aron og Arons sønner, så de kunne fungere som Guds præster. Og Gud beordrede også Moses til at lave deres klæder i overensstemmelse med det mønster, Han viste ham.
I vers 4 siger Gud: ”Dette er de klæder, de skal lave: brystskjold, efod, kappe, mønstret kjortel, turban og skærf; de skal lave hellige klæder til din bror Aron og hans sønner, så de kan gøre præstetjeneste for mig.”
Først og fremmest skulle ypperstepræsten bære kjortel og bukser for at skjule sin nøgenhed. Disse klæder var lavet af fint vævet linned, så at luften kunne cirkulere og derfor forhindre ham i at svede så meget. Den åndelige betydning af dette er, at ypperstepræsten skulle forkaste sit eget kødelige behov og blot tjene Gud i overensstemmelse med troen og nåden, som Han allerede havde givet ham. Med andre ord ville Guds vilje kun blive opfyldt, når ypperstepræsten forkastede sine egne tanker og hengivelse til kødet og blot gav sonofre i overensstemmelse med offersystemet etableret af Gud i troen. Det var med denne intention for øje, at Gud lavede ypperstepræstens kjortel og bukser på denne måde og iklædte ham det.
Ovenover disse klædninger gav Gud dernæst ypperstepræsten en blå kappe på. Og på denne blå kappe bar han sin efod og brystskjoldet. Brystskjoldet placeret på ypperstepræstens bryst var lavet af tykt stof foldet to gange og kunstnerisk vævet af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned, og dets størrelse var kvadratisk, et fingerspand bredt og et fingerspand langt. Tolv ædelsten var anbragt på brystskjoldet, og indgraveret i disse ædelsten var navnene på Israels tolv stammer.
Dernæst bar han turbanen lavet af fint vævet linned. Og en blomst af rent guld, hvorpå der stod ”Hellig for Herren” blev sat på en blå snor og blev fastgjort foran på turbanen. Dette er korte beskrivelser af klædningerne, turbanen og guldblomsten, som ypperstepræsterne bar.
De fleste af ypperstepræstens klædninger var lavet af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Og det var ypperstepræstens brystskjold også. På denne brystplade var der indsat tolv ædelsten, og på disse sten var Israels tolv stammer indgraveret.
Ypperstepræstens pligter indebar følgende: fra Israels menighed skulle han modtage deres hellige ofre, overføre deres synder til disse ofre ved at lægge sine hænder på offerdyrenes hoved som deres repræsentant, dræbe dem og give offerblodet til Gud. Med andre ord fungerede ypperstepræsten som præst for at overføre sit folks synd ved at ofre i overensstemmelse med Guds lov. På vegne af Israels folk lagde ypperstepræsten sine hænder på det hellige offer foran Gud, skar dets hals over og udgød dets blod og smurte dette blod på hornene af brændofferalteret. Dernæst tog han blodet ind i det Allerhelligste og stænkede det på og foran sonedækket. Dernæst skal kødet fra ofrene bæres udenfor lejren for at blive brændt helt op (3 Mos 16:3-28). Det er sådan, at ypperstepræsten ofrede. På denne måde, ved at give ofre, der behagede Gud, opfyldte ypperstepræsten sin rolle for at formilde Guds vrede. Med andre ord opfyldte ypperstepræsten rollen som mægler mellem sit folk og Gud.
På denne måde er Jesus Kristus, Messias, blevet ypperstepræst i Himlens Rige, mægleren mellem Gud og menneskeheden. Ved at modtage Sin dåb af Johannes Døberen, gennem hvilken Han tog menneskehedens synd på Sin krop og ved at opgive Sin krop på Korset og blive korsfæstet, har Messias udfriet hele menneskeheden fra synd og død. På det Gamle Testamentes tid var det ypperstepræsten, som gav ofrene, som udfriede folkets synd, men på det Nye Testamentes tid var det Messias, som kom i Jesu navn og opfyldte embedet som den evige Ypperstepræst for at rense hele menneskehedens synd bort (Hebr kapitlerne 7-9).
Og i denne det Nye Testamentes tid har Gud tildelt de retfærdige rollen som ypperstepræster, for de er blevet vasket rene for alle deres synder med Sandheden gemt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Det er derfor, at der på guldblomsten på ypperstepræstens turban var indgraveret ”Hellig for Herren”. På denne måde signalerer ypperstepræstens klædninger tydeligt og i detaljer evangeliet, som vasker hele menneskehedens synd væk.
Ypperstepræstens kappe var vævet af purpurblå tråd. Først og fremmest var denne kappe relateret til Jesu Kristi dåb. Eftersom ypperstepræsten bar klæder, som var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd såvel som af guldtråd, var hans klæder fantastiske, og de fire farver var tydelige. På kanten af kappen var der vævet granatæbler med guldbjælder påsat. Vers 33 i hovedafsnittet lyder: ”På dens slæb skal du lave granatæbler af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt garn hele vejen rundt og guldbjælder imellem dem hele vejen rundt.” Så når ypperstepræsten trådte ind i Tabernaklet og ofrede for sit folk, så ville Israels folk, som stod udenfor, vide, at han bar syndofre, når de kunne høre lyden af bjælderne.
Alt dette er relateret til det Nye Testamentes sandhed i evangeliet om vandet og Ånden, og de matcher hinanden. Det, som ypperstepræsten gjorde, var at rense folks synder bort, og det var for at få os til at erkende Guds vilje, at han blev iklædt sådanne klæder og få ham til at opfylde denne pligt. På det Nye Testamentes tid hvad gør nutidens præster så for at rense andre for deres synder? For at de kan udføre denne opgave, må de først selv modtage syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i åbenbaringen af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. På denne måde viser ypperstepræstens klæder os tydeligt evangeliet, som renser alle vores synder bort.
Og for det andet i denne tid så skal vi, de retfærdige, udføre vores præstegerninger for at rense folks samvittighed fra deres synder og give dem hellighed. Det er derfor, at guldblomsten blev lavet til ypperstepræstens kjortel, og tegnet ”Hellighed for Herren” blev indgraveret herpå.
Denne guldplade med det indgraverede tegn ”Hellig for Herren” blev sat fast til turbanen, som ypperstepræsten bar på sit hoved, med en blå snor. Folk kunne med det samme skelne ypperstepræsten; når de kiggede på hans hoved, kunne de tydeligt se guldblomsten og den blå snor sammen med de fantastiske ydre klæder lavet af purpurblå, purpurrød, karminrød tråd og fint vævet linned. Dette viser os, at ypperstepræsten altid udførte arbejdet med at vaske synden med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Vi Må Adlyde Guds Tjeneres Retfærdige Dom
Ypperstepræsten måtte bære navnene på Israels sønner på doms-brystskjoldet over sit hjerte, når han trådte ind i det Hellige. På samme måde må vi også i vores hjerter bære verdens synders sjæle, som søger at modtage Gud, og vi må bede for dem. Gud sagde også til Moses, at han skulle placere to ædelsten, kaldet Urim og Tummim, i brystskjoldet, som ypperstepræsten bar. Vers 30 i dagens hellige skrift lyder: ”I doms-brystskjoldet skal du lægge Urim og Tummim; de skal være ved Arons hjerte, når han går ind for Herrens ansigt, og Aron skal til stadighed bære domsafgørelsen for israelitterne ved sit hjerte for Herrens ansigt.”
Disse ædelsten, Urim og Tummim, betød bogstaveligt ”lys og fuldkommenhed”. Med andre havde Gud givet ypperstepræsten et kløgtigt hjerte, så han kunne dømme folk i Israel retfærdigt og korrekt. Gud har givet ypperstepræsten autoritet og visdom, så han kunne skelne mellem rigtigt og forkert i folkets liv. Og ypperstepræsten havde pligt til at beslutte, hvad der er rigtigt og forkert i israelitternes åndelige liv.
Og også i denne tid giver Gud den samme evne til hver eneste af Guds tjenere for at dømme rigtigt og forkert, men også for at afgøre, om man har modtaget syndernes forladelse eller ej. Indenfor denne gudgivne evne kan Hans tjenere træffe fornuftige beslutninger om, hvad der er det sande evangelium, hvad der er den sande tilgivelse for synd, hvad der er den retfærdige vej, som Guds børn skal gå, og om man er født igen eller ej. Derfor måtte alle Guds folk adlyde hans dom og ledelse. De måtte indse, at hvis de nægtede at acceptere Guds tjeneres fornuftige dom, så var det det samme som at nægte at acceptere Guds vilje. Så folk i Israel måtte give efter for Guds tjeneres domme, ligesom nutidens ypperstepræster.
På samme måde har Gud i disse dage betroet domspligten ”rigtigt og forkert” til Sine tjenere. Så vi må derfor respektere, hvad lederne i Hans Kirke gør og forene vores hjerter med deres gerninger. Vi må indse, at det kun er passende for os, at vi skal følge deres korrekte domme og lederskab ved troen af hele vores hjerte. Vi skal ikke bare tænke: ”Han gør det bare, fordi han er blevet udnævnt til ypperstepræst, men når alt kommer til alt, er han ligesom os.” Nogle mennesker tænker måske: ”Jeg kan ikke lide min præsts personlighed! Han er så overbærende, men han er også tyrannisk. Så selvom jeg tror på evangeliet, som han prædiker, kan jeg ikke være enig i de beslutninger, som han træffer med den måde, han tænker på. Jeg har også et andet formål end han.” Folk når måske til en forkert konklusion ved at kigge på ypperstepræsten fra deres kødelige synspunkt. Men sådanne misforståede bedømmelser må undgås.
Vi må adlyde Guds tjenere, som tror på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd som frelsen, som vi adlyder Gud. Hvorfor? Fordi deres domme ikke skabes af deres egne tanker, men er lavet i overensstemmelse med deres tro, som behager Gud. Sagt på en anden måde er det Guds dom og Hans beslutning, fordi nutidens ypperstepræsters domme er skabt i Guds lys og sandhed. Hvis deres beslutninger træffes uden upassende indflydelse fra deres egne små tanker, men er skabt udelukkende på basis af Guds Ord og i overensstemmelse med deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, så er den dom, de når, korrekt. Hvis sådanne beslutninger ikke afviger fra Guds Ord og Hans vilje, så må vi tro på, at deres beslutninger er Guds beslutninger.
Derfor er embedet som ypperstepræst af afgørende betydning for folk. På denne tid som på det Gamle Testamentes tid er den, som fører Guds folk, ingen anden end ypperstepræsten. I Israel var der ingen anden konge, som kunne lede nationen, bortset fra ypperstepræsten. Fordi Israels politiske system faktisk var teokratisk, fulgte hele befolkningen de beslutninger, som ypperstepræsten traf. Hvad det åndelige angår, må Guds folk også tro på ledelsen af de tjenere, som Gud har udnævnt i Sin Kirke, som Guds Ord og følge det. Og ypperstepræsterne må afgøre alt i overensstemmelse med Guds vilje, og alt skal være baseret på Hans Ord og Hans forsyn.
Ypperstepræstens klædninger giver os vitterligt mange lektioner. Vi må først kende den åndelige betydning af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og guldtråden, som blev anvendt til at lave klæderne. Vi har allerede lært sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Gennem ypperstepræstens klædninger har Gud også fortalt os, hvor nødvendig og hvor vigtig Sandheden gemt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og troen, som tror på det, virkelig er. Disse tråde er de essentielle råmaterialer, som viser folks tilgivelse for synden. At Herren kom til denne jord, blev døbt og udgød Sit blod, manifesterer, at kun evangeliet om vandet og Ånden tilgiver alles synd over hele jorden. Eftersom den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd har lært os, at evangeliet om vandet og Ånden er Sandheden, som giver os fuldendt soning, må vi alle nå frem til den korrekte viden om dets betydning. Hvis vi virkelig ved det helt korrekt og tror på det, så vil vi for altid være renset for vores synder og modtage evigt liv. Vi må derfor have den tro, der tror på denne klare Sandhed opfyldt af evangeliet om vandet, blodet og Ånden.
Vi Må Forsvare Vores Tro På Den Purpurblå, Den Purpurrøde Og Den Karminrøde Tråd
Hvis vi virkelig ikke har sådan præcis viden om og stålsat tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så kan vi ikke forsvare det sande evangelium, og hvad værre er, så kan dette evangelium endda blive korrumperet. Religioner i denne verden kan forandre sig, som tiden går. Men gennem farverne i ypperstepræstens klædninger har Gud vist os den absolutte uforandrede Sandhed i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. gennem ypperstepræstens klædninger, gennem alle redskaberne inden i Tabernaklet, og gennem mønsteret i ofringerne givet i Tabernaklet, laver Gud den fuldendte manifestation af Sin kærlighed og planer for os. Så vi må stædigt forsvare vores tro på denne evige Sandhed, som er kommet til os som evangeliet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Det, som aldrig må forandres, selv når tiderne skifter, er vores tro på evangeliet om vandet og Ånden. Denne tro er den, som tror på den evige frelse manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Hvordan kunne vi rent faktisk lade dette evangelium om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, som vi tror på, forandre sig? Hvis Gud fortæller os, at Han har frelst os fra synd med evangeliet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, så er det Sandheden. I det Gamle Testamente rensede Gud alle syndernes overtrædelser bort både med håndspålæggelse og blodsudgydelse, og i dag, også i denne tid, har Han opfyldt den fuldendte tilgivelse for synd for os både med dåben, som Jesus modtog af Johannes Døberen (Matt 3:15) og Hans død på Korset. Med evangeliet om vandet og Ånden har Gud renset alle syndere i hele verden for deres overtrædelser.
Hvor er dette betryggende! Guld betyder ”tro” i Bibelen. Derfor henviser guldtråden, som anvendtes sammen med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd til ypperstepræstens klæder, til den kendsgerning, at vores tro på evangeliet om vandet og Ånden ikke kan erstattes af noget andet. Fordi Gud har etableret den metode, som renser alle vores synder bort og ikke har tilladt, at den ændres, selv når vi nogle gange ser store vanskeligheder i øjnene, så har vi stadig fred med os selv. Det skyldes også Sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, som Gud har vist os.
Ypperstepræstens Bælte
Blandt ypperstepræstens klædninger var der et bælte. Dette bælte, som blev båret af ypperstepræsten på hans efod, var også lavet af guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrød tråd og fint vævet linned. Dette bælte på efoden var et symbol på styrke. Som Bibelen siger: ”Så stå da fast, spænd sandhed som et bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje” (Ef 6:14), så henviser ypperstepræstens bælte til den magt, som kommer af troen på den evangeliske Sandhed. Det fortæller os med andre ord, at troen, som tror på Sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, gør os i stand til at blive frelst fra alle vores synder. Så det er derfor omsonst at tro på andre pseudo-evangelier bortset fra det, som er manifesteret her i det purpurblå, det purpurrøde og det karminrøde stof og det fint vævede linned.
Dem, som har mangler i kødet, kan også vaskes fuldstændigt rene fra alle deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet af Herren, for alle verdens synder blev overført til Jesus Kristus ved Sandheden om syndernes forladelse opfyldt af Gud (Matt 3:15, 3 Mos 16:1-22). Derfor har dem, som
tror på, at Jesu Kristi gerninger manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd har frelst dem, kan være sikre, selv hvis deres viljestyrke og kød er svagt. Når vi hviler i evangeliet om vandet og Ånden, som Jesus Kristus, Himlens Ypperstepræst, har givet os, hvem skal så adskille os fra Kristi kærlighed? Hans fuldendte frelse kan kun blive vores, når vi tror på Sandheden åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned.
For at præsterne kan udføre deres præstegerninger, må de ikke følge nogen menneskeskabte doktriner bortset fra offersystemet, som er vist i Tabernaklet. På samme måde skal nutidens Gudstjenere ikke tillade, at de forskellige evangelier, som afviger fra det sande evangelium, slår rod i fortabte sjæle (Gal 1:6,9). Dem, som prædiker sådanne pseudo-evangelier, kan ikke tilbyde nogen hjælp til fortabte sjæle, ligegyldigt hvor gode de er til at prædike, for de bevidner ikke Guds evangelium om vandet og Ånden, som er manifesteret i Tabernaklet, korrekt. De er svindlere og falske lærere. Når det handler om at tro på Jesus Kristus som Himlens Ypperstepræst, som vores Frelser, så må vi ikke undlade at anerkende offersystemet ved håndspålæggelsen og blodsudgydelsen manifesteret i systemet i Tabernaklet. Vi må indse, at der er mange pseudo-evangelier i denne verden. Så ligegyldigt hvem, der prædiker evangeliet, så må vi høre det og tro på det, hvis nogen prædiker evangeliet baseret på Sandheden i evangeliet om vandet og Ånden baseret på Guds Ord.
En af grundene til, at nutidens kristendom har så mange problemer, er, at der er så mange åndelige svindlere, som hævder at opfylde deres præstegerninger udmærket, selvom de ikke kender til evangeliet om vandet og Ånden. Første skridt til at blive sande præster i Guds øjne er at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Kun dem, som har denne tro, kan give passende ofre til Gud. På samme måde er dem, som kender og tror på evangeliet om vandet og Ånden, i stand til virkelig at elske alle. Hvad tror I, at Guds Kirke eksisterer for? Jeg kan sige til jer, at Guds Kirke eksisterer for at udbrede evangeliet om vandet og Ånden til syndere.
Når vi af hele vores hjerte tror på Sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd åbenbaret i Bibelen, så vil vi blive frelst fra vores synd og blive syndfrie. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, findes sand fred i vores hjerter, og fordi vi lever i denne fred, kan vi aldrig forlade Gud. Vi tror på dette fuldendte evangelium, lever ved troen og på, at vi vil træde ind i Herrens Rige og leve i det. Vorherre har ført os til fred, og ved at føre alle mennesker i verden til Gud, ligesom guldblomsten foran på ypperstepræstens turban med indgraveringen ”Hellig for Herren,” oplyser Han dem med syndernes forladelses sande lys. Gud har derfor betroet os med de gerninger, som gør dem i stand til også at modtage tilgivelsen for deres synder. Gud har betroet dem af os, som tror på evangeliet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, med de samme pligter som præsterne i det Gamle Testamente.
Vi er så taknemmelige for, at Gud har tilladt os at udføre sådanne værdifulde gerninger i lyset fra Hans fuldendte sandhed. Da jeg først hørte dette evangeliske Ord fra Gud, blev jeg overvældet af glæde. Og da jeg læste Bibelen, fremgik dette evangelium så tydeligt. Derefter blev mine åndelige øjne åbnet, og Helligånden i mig har undervist mig i Guds Ord i alle detaljer. Jeg fandt ud af, at alle afsnit i Bibelen tydeligt bevidner, at evangeliet om vandet og Ånden er det eneste evangelium, som Gud gav til os. På det Gamle Testamentes tid var dette evangelium manifesteret som den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Også på det Nye Testamentes tid fortalte alle bibelforfatterne og apostlene i Bibelen os, at Jesus havde modtaget dåben og udgydt Sit blod så fuldendt for at frelse os fra synden. For at vi kan bære frelsens kjortel, må vi tro på evangeliet om vandet og Ånden; det er ikke ved at bede angrende bønner, at vi kan modtage syndernes forladelse fra Herren. Evangeliet om vandet og Ånden er det eneste sande og fuldendte evangelium.
Ypperstepræsten skulle bære klæder, som var skabt præcist, som Gud havde befalet det. Hvis ypperstepræsten, irriteret over den kolde vind, tænkte, at der var ingen grund til, at han skulle bære kjortlen, som Gud havde lavet til ham, og i stedet tog en anden tykkere tilfældig kjortel på, så ville han med det samme være blevet slået ihjel. Hvis ypperstepræsten var gået ind i det Allerhelligste kun iklædt kjortlen af fint vævet linned, så ville han også blive slået ihjel. Han skulle bære den blå kappe og efoden vævet af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd.
Når vi præcist følger den måde, som Gud har planlagt det på, så går Herren foran os, leder os og arbejder i alt i vores liv. Gud planlagde at sende Messias til os, og Han har også åbenbaret denne plan for os. Hvis vi tror på evangeliet om vandet og Ånden og følger Guds plan, så vil Han arbejde i vores liv. Det er derfor, at det ikke er gennem nogle af vores egne handlinger, at vi kan modtage syndernes forladelse, men ved at tro på Guds frelseplan manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd anvendt til ypperstepræsternes klædninger kan vi modtage tilgivelse for vores synder.
Det, som vi, Guds præster, skal gøre, er at tro på det, som Gud har planlagt for os og følge det. Det er den ægte tro. At tjene Gud ved at lave alle mulige småplaner, vi selv har udtænkt, er ikke den rette tro på Gud. Når det handler om vores anstrengelser med at udbrede evangeliet om vandet og Ånden på hele kloden, så opnås heller ikke dette ved at gøre noget særligt gennem vores egne menneskeskabte planer og redskaber, men det opnås ved Hans hjælp, som gives til Hans folk gennem deres tro. Det er Guds vilje. Når vi gør noget med troen, så tager Gud sig af resten. Når vi kender Guds vilje og udbreder evangeliet om vandet og Ånden, så rører Gud hjerterne hos dem, der læser vores bøger, får dem til at vågne, får dem til at tro på dette evangelium om vandet og Ånden og retter deres misforståede tanker, så de kommer til at tro. Og de kommer så også til at udbrede evangeliet om vandet og Ånden.
For At Udbrede Evangeliet Om Vandet Og Ånden Måtte Vi Først Tro På Det Af Hele Vores Hjerte
Jeg sagde, at udbredelsen af det sande evangelium ikke opnås ved, at vi gør noget på egen hånd, men kun, når vi tjener det i troen og i overensstemmelse med Guds vilje. Det er ikke gennem vores egne anstrengelser og hengivenhed, at sjæle bliver omvendt, men det er, når vi søger Guds vilje ved at tro på Hans gerninger og evangeliet om vandet og Ånden, at Guds forsyn opfyldes. Det er ved troen, at vi må tjene evangeliet om vandet og Ånden. Også i vores tid har vi brug for den samme tro som på det Gamle Testamentes tid. Nu som før må Guds børn udbrede troen på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.
Vi må tro på og udbrede den karminrøde tråd såvel som den purpurrøde tråd, men vi må først vide, hvad der manifesteres i den purpurblå tråd – det vil sige, dåben, som Jesus, Messias, modtog. Når vi udbreder sandheden om den purpurblå tråd til de fortabte, ser vi, at de lettere forstår hele billedet om Sandheden og med tillid får troen på den. Hvorfor? Det skyldes, at Jesus, Messias, tog hele menneskehedens synd på Sin krop ved at blive døbt. Når folk ved at tro på Jesu dåb erkender, at Jesus har vasket alle deres synder bort, så kommer de uundgåeligt til at anerkende, at Han også døde på Korset for at betale alle deres synder. Med andre ord kommer folk kun til at tro på den karminrøde tråd og den purpurblå tråd, når de kender og tror på mysteriet i dåben, som Jesus, Messias, den purpurblå tråds virkelige substans, modtog af Johannes Døberen. De kommer vitterligt til at indse, at: ”Åh, Han fjernede alle vores synder ved at blive døbt. Jesus Kristus er den sande Gud og hele menneskehedens Frelser. Det er vitterligt Sandheden!”
Mange mennesker indser først efterfølgende, at troen på den purpurrøde tråd er, at Jesus er Gud Selv. Fra det øjeblik, hvor vi begyndte at tro på Jesus som Frelseren, havde vi bekendt: ”Jesus er den absolutte Gud,” men det var blot en abstrakt betragtning. Det var først senere, da vi fik den konkrete tro ind i vores hjerter. Når vi modtager syndernes forladelse ved at tro på Jesu dåb og blod, så kommer vi til at tro på, at Jesus er Gud Selv, den Levende, som hjælper os og arbejder i vores liv, og vores tro på Jesus vokser gradvist. Så hvis folk skal modtage syndernes forladelse, skal de tro på evangeliet om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd etableret af Gud.
Hvad Skal Nutidens Præster Tjene?
Hvad lavede ypperstepræsterne i Tabernaklet? Hvad åbenbarede de gennem offersystemet? De manifesterede sandheden, at Messias ville rense alle vores synder bort med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Guds tjenere i vor tid bør også udføre sådanne gerninger og embeder. De renser folks synder bort med evangeliet om vandet og Ånden.
Utallige folk forsøger at sammensætte deres egen version af evangeliet. Sådan et evangelium kan hverken være bibelsk fornuftigt eller frelse nogen overhovedet. De er eksperter i at låne fra menneskeskabte doktriner fra her og der og få dem til at passe sammen. Men evangeliet om vandet og Ånden er ikke noget, som er blevet skabt ved at sammenflette alle mulige kristne doktriner.
Det er ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at folk uden undtagelse modtager syndernes forladelse. Ordet er med andre ord den eneste målestok for frelsen. At vaske folks synder bort opnås kun i overensstemmelse med den standard, som Gud har etableret. Denne standard er evangeliet om vandet og Ånden. Udenfor det sande frelseevangelium kan ingen få tilgivelse for sine synder og modtage hellighed. At blive vasket ren for synden foran Gud og modtage hellighed er kun muligt ved at tro på Jesus, som kom ved dåben i Jordanfloden og blodet på Korset som Frelseren. For at folk kan få tilgivelse for deres synder, skal de tro på Jesus Kristus, som ved den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd som Frelseren præcist på denne måde. Der er ingen anden måde de kan opnå tilgivelse på.
Og Guds tjenere, som er blevet Hans præster, må tro på det ægte evangelium lavet af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd anvendt til ypperstepræstens klæder. Hvis de ikke tror på denne Sandhed, kan de ikke gøre sig fortjent til at være Hans tjenere. De er blot religionister i denne verden. Blandt de utallige religioner i verden tjener de kun deres egen respektive religion, som blot har lånt navnet Jesus. Guds sande tjenere må have den tro, som tror på Jesus Kristus, som kom gennem vandet, blodet og Ånden som Frelseren. Derfor skal de bevidne Hans dåb for at gøre deres korrekte tro helt klar, og de skal lade Guds lys skinne klart. Kun dem, der gør dette, er Guds tjenere, og dem, som er blevet frelst foran Ham.
Dem, som udelader Jesu dåb, Hans Kors eller den kendsgerning, at Han er Gud Selv, såvel som dem, der prædiker denne viden blot som en teori uden tro, er Djævelens tjenere, og de har intet at gøre med Gud.
I dag er der utallige såkaldte ”evangelister” i denne verden. De hævder, at enhver, som tror på Jesus, kan blive renset for deres synder ved troen og således blive syndfri. Til at begynde med troede jeg, at de også prædikede Sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, men med tiden kom jeg til at indse, at sådan var det ikke. De prædiker ikke evangeliet om vandet og Ånden, idet de tænker og tror på, at doktrinerne, som de selv har udtænkt, kommer fra det sande evangelium. Selvom de kalder sig selv ”evangelister,” så stræber de kun efter deres egne selviske og jordiske trivsel, hvis eneste mål er at tilfredsstille deres eget begær.
Der er så mange såkaldte præster nu på denne jord. Men hvorfor nægter de at acceptere det sande evangelium, som kan gøre dem i stand til virkelig at blive hellige? Fundamentalister er stolte af deres til selve Ordet. Men faktum er, at selv sådanne mennesker faktisk ikke er konservative. Når Ordet tydeligt manifesterer evangeliet om vandet og Ånden, hvorfor udelader de så Jesu dåb fra deres tro? Husk på, at Nadab og Abihu døde, da de ofrede uhellig ild foran Gud Herren. Da disse præster ikke ofrede i overensstemmelse med den måde, som Gud havde planlagt det, så kom der ild ud af Gud, og de blev brændt ihjel (4 Mos 26:61).
Ypperstepræsten blev slået ihjel, hvis han ikke bar kjortlen, som Gud havde arrangeret for ham (vers 43). Ligegyldigt hvor flittigt de troende bringer blodet fra de hellige ofre ind i Tabernaklet, så betyder det ingenting, medmindre de først har lagt deres hænder på hovedet af dyrene. Uden denne tro, som tror på denne håndspålæggelse, gennem hvilken de havde bekendt deres overtrædelser og overført dem til deres ofre, er deres tro ligegyldig, uanset hvor meget de måske har troet på dets blod. Ligegyldigt hvor ofte ypperstepræsterne bragte blodet ind, løftede forhænget op og trådte ind i det Allerhelligste og stænkede blodet på sonedækket, så ville de blive slået ihjel, hvis ikke de bar den ”blå” kjortel, som Gud havde befalet det. Derfor må alle dem, der er i sekterne, forkaste deres gamle trosvaner og vende tilbage til det sande evangelium, som kan føre dem til ”lys og fuldkommenhed” det vil sige ”Urim og Tummim” (2 Mos 28:30).
Gud finder behag i dem, som tror på og følger Hans Ord og vilje, selvom de er utilstrækkelige. Det er derfor, at Gud har kaldt os, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Og Gud har betroet os dette evangelium om vandet og Ånden. Når vi forener os og sammen udbreder evangeliet i troen, så tillader Gud os konstant at udføre fantastiske gerninger.
Vi tror på, at Guds forsyn snart bliver opfyldt helt. Vi er virkelig lykkelige overfor Gud. I vores kød har vi mange utilstrækkeligheder. Jeg tror, at jeg er den værste af alle. Hvis jeg bekender ærligt overfor jer, så ville jeg blive helt rød i hovedet, fordi min menneskelige side er fyldt med fejl. Mine utilstrækkeligheder er ikke midlertidige. Som tiden går, jo mere jeg tjener evangeliet, jo mere indser jeg, hvor utilstrækkelig jeg er foran Gud. Og når jeg ser på mine kolleger, ser jeg, at de ligesom jeg er utilstrækkelige, men takket være Guds nåde tjener vi alle stadig evangeliet. Gud har fået os til at tro på, at Han arbejder i os, så at vi kan tjene og følge Ham ved at tro på Guds evangelium og på Hans planer.
Det er gennem os, som er utilstrækkelige, at Vorherre bliver æret. Jo mere utilstrækkelige vi er, jo mere skinner evangeliet om vandet og Ånden i vores hjerter – det er på grund af dette, at Gud æres. Når vi ser på os selv som skyldfrie, og jo mere pralende vi bliver, så begynder Gud at føle Sig skidt tilpas. Det er Guds vilje, som ønsker at blive æret gennem os, de utilstrækkelige.
I og jeg er så utilstrækkelige. Hvor utilstrækkelige er det, at vi er? Det kan ikke beskrives! Men enhver føler sin utilstrækkelighed på en anden måde, ligesom dybden på et hav eller en flod er anderledes end i et badekar. Dem, som virkelig ved, at de er utilstrækkelige i en grad, som ikke kan måles, elsker Herren mere, for de ved, at de står i en enorm gæld til Herren. Dem, som er helt bekendt med deres utilstrækkeligheder og tror på, at deres enorme gæld er blevet indfriet, kan ikke andet end elske Herren mere. Det er derfor, at de sætter større pris på Herrens evangelium, er så meget mere stolte af det og følger det endnu mere. Men dem, som ikke kender deres egne utilstrækkeligheder, elsker Herren mindre, for de tror, at den gæld, som er blevet indfriet, kun var ganske lille, og at Herren forventer for meget af dem blot for at have indfriet en så lille gæld.
Hvordan kan sådanne mennesker, som ved så lidt om deres egne utilstrækkeligheder, indse, hvor store deres utilstrækkeligheder egentlig er? De kan ikke tvinges til det. Men eftersom de tjener evangeliet ved at tro på, at det er Guds vilje, at de skal tjene det, selvom de er utilstrækkelige, så vil deres fejl blive åbenbaret med tiden, og jo mere de åbenbares, jo dybere vil deres kærlighed til Gud blive.
Det er ubrugeligt for os kun at vide, at vi er utilstrækkelige i teorien. Vi kan kun erkende vores utilstrækkeligheder, når vi går hårde tider i møde, mens vi forsøger at tjene evangeliet. Det er derfor, at jo mere vi tjener Herren, jo mere dyrebar bliver Han for os. Det er på grund af Herren, at vi kan være modige, og det er på grund af Ham, at vi er blevet hellige. Vi kan leve ved troen og hengive os selv til de velsignede gerninger på grund af Herren. Hvis det ikke var for Herren, så ville I og jeg intet være værd.
Johannes Døberen sagde: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (Joh 3:30). Gud har givet os syndernes forladelse og den velsignede mulighed for at tjene evangeliet. Vores eksistens skal kun bruges som redskab for at udbrede evangeliet, og Herren alene er Den, der skal modtage æren. Den kendsgerning, at Herren bruger os som redskaber, er i sig selv noget, som vi skal være ekstremt taknemmelige for.
Vi takker inderligt Gud for at have givet os denne velsignelse, at vi kan udføre ypperstepræstens gerninger. Jesus er den himmelske Ypperstepræst for os og den Store Hyrde. Hans tjenere er små hyrder. I og jeg er blevet de små hyrder, som følger det, den Store Hyrde har gjort for os. I og jeg må tro på Guds Ord præcist, som det er, handle i overensstemmelse med Ordet, som det er, og følge det, som står skrevet. Vi må tjene præcist, som Herren har gjort det. Vi må efterligne det, som Herren har gjort, tro på og følge Ham. Det, vi skal gøre, er at tro og følge efter, som Han har beordret os til og planlagt det for os og udbrede evangeliet om vandet og Ånden. Den rette tro i Guds øjne er at acceptere Hans Ord i dets renhed og prædike evangeliet om vandet og Ånden ved at tro på det.
Vi takker Vorherre af hele vores hjerte. Han er blevet vores helt egen Ypperstepræst.
