- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Emne 11 : Tabernaklet
[11-31] Doms-brystskjoldet (2 Mos 28:15-30)
”Du skal lave doms-brystskjoldet i kunstfærdig vævning; du skal lave det på samme måde som efoden: af rent guld, purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned skal du lave det. Det skal være kvadratisk og lagt dobbelt, et fingerspand langt og et fingerspand bredt. Du skal sætte fire rækker sten på det: en række med rubin, topas og smaragd, den første række; den anden række med granat, safir og månesten; den tredje række med opal, agat og ametyst; og den fjerde række med krysolit, shoham og jaspis. Når de sættes på, skal de være indfattet i guld. Stenene skal svare til navnene på Israels tolv sønner, én for hvert navn; som indgravering i en seglring skal de tolv stammer stå der, hver med sit navn. Til brystskjoldet skal du lave snoede kæder af rent guld, som man laver reb, og til brystskjoldet skal du lave to ringe af guld; de to ringe skal du anbringe i de to hjørner af brystskjoldet og sætte de to guldreb i de to ringe af hjørnerne af brystskjoldet. D
e to ender af de to reb skal du sætte i de to øskener og anbringe dem på efodens skulderbånd, på forsiden. Så skal du lave to ringe af guld og anbringe dem i de to andre hjørner af brystskjoldet, på den kant af det, som vender ind mod efoden. Og du skal lave to ringe af guld og anbringe dem nederst på efodens to skulderbånd på forsiden, dér hvor den er bundet på, oven over efodens bælte. Brystskjoldet skal bindes fast med en purpurblå snor fra dets ringe til efodens ringe; brystskjoldet skal sidde oven over efodens bælte, så det ikke forskubbes fra efoden. Når Aron går ind i helligdommen, skal han bære Israels sønners navne på doms-brystskjoldet ved sit hjerte, så de til stadighed bringes i erindring for Herren. I doms-brystskjoldet skal du lægge Urim og Tummim; de skal være ved Arons hjerte, når han går ind for Herrens ansigt, og Aron skal til stadighed bære domsafgørelsen for israelitterne ved sit hjerte for Herrens ansigt.”
Lad os nu vende vores opmærksomhed mod doms-brystskjoldet med hvilket, ypperstepræsten dømte Israels folk. Ovenstående afsnit fortæller os, at doms-brystskjoldet var lavet af stof lagt dobbelt, et fingerspand bredt og et fingerspand langt. Dette stof var kunstfærdigt vævet af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. På dette stof var der fastsat tolv ædelsten, tre på hver række og i alt fire rækker. Gud sagde også til Moses, at han skulle sætte Urim og Tummim på doms-brystskjoldet. Urim og Tummim betyder her hver især ”lys og fuldkommenhed.”
Standarden for Ypperstepræstens Domme
Som vi ved, kan enhver dom afgives efter, at sagen er blevet behandlet i overensstemmelse med de givne standarder og med regler og retningslinjer. Men hvilken standard anvendte ypperstepræsten til at dømme sit folk? Han skulle dømme folk efter Urim og Tummim på sit doms-brystskjold det vil sige med ”lys og fuldkommenhed.” Den grundlæggende tro, som gjorde ham i stand til at dømme korrekt, var troen på sandheden manifesteret i de fem tråde, som doms-brystskjoldet var lavet af. Med andre ord var det på basis af troen, som troede på sandheden lavet af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og det fint vævede linned, at ypperstepræsten afsagde dom over alle folk i Israel.
Sagt på en anden måde er standarden for ypperstepræstens domsafsigelse sandheden, som er ”lys og fuldkommenhed” manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned til doms-brystskjoldet. Ved at tro på sandheden, som er manifesteret i de fem tråde, kunne ypperstepræsten træffe sine autoritative beslutninger for hele Israels folk; om de åndeligt havde ret eller tog fejl.
Doms-brystskjoldet var placeret over hjertet på hver eneste ypperstepræst, og Urim og Tummim blev placeret inden i det. Dette antyder, at i hjertet på ypperstepræsten var sandheden om lyset og fuldkommenheden så fast etableret, at han altid kunne lede folk i Israel og afgøre, om deres tro var rigtig eller ej, og om de ofrede i overensstemmelse med Guds offersystem eller ej, og om de fulgte Hans bud eller ej.
I dag skal vi, nutidens kongelige præster, også have den samme standard og dømme folk på denne tid. Vi må nå til den samme konklusion, at hvis folk tror på sandheden manifesteret i de fem tråde anvendt til doms-brystskjoldet, så kan de blive lyset i verden i Guds øjne, og hvis de ikke tror, så skal de dømmes.
Nogle er måske uenige med dette Ord og hævder, at der kan være mange måder at nå toppen af bjerget på. Bjergbestigere vil måske sige: ”Du tog den nemmeste vej sidste gang, men jeg tager den østlige rute, det mest vanskelige bjerg at bestige for at erobre dette bjerg.” Javist, når det handler om bjergbestigning, så er en alternativ rute meget mulig. Men når det drejer sig om vores åndelige rige, så tillader det ikke kompromisser eller diskussioner. Den eneste standard er den, som Gud har fastlagt. For at vi kan blive verdens lys i Guds øjne, har vi ikke adskillige metoder, der er kun én vej: denne vej er at kende og tro på den skinnende sandhed om frelsen manifesteret i guldtråden, den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, som er materialerne til doms-brystskjoldet og efoden, og derved modtage syndernes forladelse og blive Guds egne børn.
Der er ingen anden vej at blive verdens lys på end ved at tro på, at Gud har renset alle vores synder bort og gjort os retfærdige med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Kun ved at tro på sandheden om materialerne anvendt til ypperstepræstens klæder kan syndere blive retfærdige og de ufuldendte kan blive fuldendte. På samme måde er det, når vi dømmes, om vi er blevet frelst i Guds øjne eller ej, så dømmes vi på baggrund af det evangeliske Ord om vandet og Ånden, som er blevet sandhedens skinnende lys.
Hvis vi virkelig ønsker at blive dømt korrekt foran Gud, om vi skal i Himlen eller i helvede, så må vi have den tro, som kender og tror på materialerne anvendt til doms-brystskjoldet. For at vi kan se andre og afgøre, om de af hele deres hjerte tror på sandheden om vandet og Ånden, så må vi først selv tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det, vi skal indse, er, at sandheden manifesteret i guldtråden, i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, er præcist det, som gør os i stand til at træffe den rigtige afgørelse om syndernes forladelse, og det er denne sandhed, som bevidner den korrekte dom. Kan I nu forstå dette?
Hvem er den første, der kan afsige den rette dom over syndsforladelsen i dag? Det er Jesus Kristus, den evige ypperstepræst i Himlen. Jesus Kristus tog alle vores synder på Sig ved at tage menneskehedens synder på Sin krop med Sin dåb og ved at dø på Korset og genopstå fra de døde har Han for altid udfriet os fra verdens synd. Så enhver, som tror på Jesus Kristus i overensstemmelse med denne sandhed, kan blive en kongelig præst og have retten til at dømme folk korrekt. Nu har vi, de genfødte, pligt til at dømme de ikke-frelste i overensstemmelse med Guds givne standard, evangeliet om vandet og Ånden. Og vi må trofast udføre denne pligt foran Jesus Kristus, den Øverste Dommer.
Der er nogle mennesker, som ikke bryder sig om den dom, som vi, de åndelige præster, afsiger. De går imod os og siger: ”I er ikke Gud! I er blot mennesker, som er lige så behæftede med fejl som jeg er, hvordan kan I afgøre, om jeg har modtaget syndernes forladelse eller ej? Kun Gud kan afgøre, hvad der er den rette dom for synderne! Hvem tror I, at I er? Hvordan vover I at dømme, om jeg er blevet frelst eller ej? Kun Gud ved dette. Er I Gud? Tror I, at I er bedre end alle andre?”
Men grunden til, at de åndelige præsters beslutninger er fejlfri, er, at Herren har betroet dem med denne ret. Når Guds præster afgør, hvad der er rigtigt og forkert, så må vi tro på denne dom, for det er den rette dom. Som læger afgiver en diagnose om deres patienters sygdom, således er det op til de åndelige præster at undersøge sjæle og afgøre, om de stadig er syndere eller om de er blevet retfærdige.
Det er ved troen, som tror på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, at vi kan blive sådanne åndelige præster. Disse åndelige præster er dem, som er blevet udfriet fra alle deres synder, og som har modtaget Helligånden fra Gud ved at tro på evangeliet om Sandheden. Dem, som således er blevet præster, kan skelne syndere fra retfærdige. Fordi vi har modtaget syndernes forladelse ved at høre og tro på evangeliet manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, er vi nu i stand til at hele syndere og føre dem til Kristus.
I skal være Modige når Folk Udfordrer jeres Præstegerning
Med deres egne tanker forsøger syndere at reducere den magt, som den rette dom afsagt af de retfærdige, har. Men hvad værre er, at vi måske ikke er overbeviste om vores eget præsteembede, selvom vi allerede er blevet født på ny. Når de genfødte dømmer andre, er det muligt, at vi tænker: ”Er jeg måske ikke arrogant? Begår jeg ikke en fejltagelse her?” Men der er intet galt, for kun de genfødte, som er blevet Guds åndelige præster, kan korrekt afsige denne åndelige dom. Så vi de genfødte må være modige, når syndere udfordrer vores ret til at dømme dem. Jesus har givet en sådan ret til Sine disciple ved at sige: ”Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt” (Joh 20:23). Dem, som er blevet åndelige præster, kan lede andre med evangeliet, som har gjort dem i stand til at modtage syndernes forladelse.
Over hele jorden er der mange helgener, som har modtaget syndernes forladelse gennem vores kristne litterære menighed. Sammen med syndernes forladelse har Gud givet dem Helligåndens kraft, så de også åndeligt kan skelne, om andre har modtaget syndernes forladelse eller ej. Dem, som kender og tror på det, som guldtråden, den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned fortæller dem, er dem, som har magten til at dømme andre ved troen. Gennem disse præster har Gud frelst folk fra deres synder og fordømmelsen. Det er ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at vi åndeligt er blevet Guds børn.
Efter at vi er blevet Guds børn, er vi blevet de åndelige præster, og derfor har vi ret til at dømme både dem, som har modtaget syndernes forladelse, og dem, som ikke har. Vi skal uden at tøve fortælle synderne, at de er på vej mod helvede på grund af deres synder, og at de skal modtage syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Vi skal også dømme vores fæller i troen, som allerede er blevet født igen af vandet og Ånden, for at lede dem på den rette vej.
I må ikke tænke, at det er forkert af os, som er blevet de åndelige præster, at dømme syndere, som endnu ikke har modtaget syndernes forladelse. I skal med andre ord ikke tænke, at det er arrogant af jer at betegne sådanne mennesker som syndere. Tværtimod må vi opfylde vores pligt endnu mere inderligt, fordi vi altid bærer doms-brystskjoldet på vores bryst som åndelige præster. Idet vi tilsidesætter alt andet, må vi, på vegne af Gud, dømme disse syndere til deres skæbne i helvede. Disse syndere vil så erkende, at de åndelige præsters dom er Guds dom, og de vil acceptere denne dom, tro på Guds nåde, at Han vasker synden væk, som er manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, og derved blive frelst fra alle deres synder. Det er derfor, at når en dom afsiges på baggrund af troen, så er det den rette dom.
Med hvilket kriterie kan vi afgøre, om andre har modtaget syndernes forladelse eller ej? Vi kan afgøre dette baseret på selve troen, som tror på de fem tråde af guld, purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned. Sagt på en anden måde kan vi, de kongelige præster, dømme andre på baggrund af evangeliet om vandet og Ånden: Jesus Kristus, Guds Søn, tog alle vores synder på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, døde på Korset, blev begravet og genopstod fra de døde og har derved vasket alle vores synder bort og bar fordømmelsen for alle disse synder. Dem, som tror på denne Sandhed, er dem, som har modtaget syndernes forladelse, og dem, som ikke tror på denne måde, fortjener at blive dømt som syndere.
Standarden for de retfærdiges dom – om det har levet åndeligt korrekt eller ej – er også baseret på, hvordan de har tjent evangeliet om vandet og Ånden. For resten udgør spørgsmålet, om man tror på evangeliet om vandet og Ånden eller ej, kernen i standarden for alle domme, og det er det, der er det vigtigste. Enhver, som ikke tror på dette ægte evangelium foran Gud, vil forblive syndig. Enhver, som udelader blot en eneste af de fire tråde i det Gamle Testamente – det vil sige den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned – fra sin tro vil for altid forblive syndig, for Guds frelse kræver troen på alle fire tråde.
Blandt nutidens kristne er der mange, som siger, at de er blevet født på ny ved at tro på blodet på Korset alene. Når vi dømmer troen hos disse kristne, som kun tror på blodet på Korset, så kan vi konstatere, at deres tro er utilstrækkelig, for deres tro udelader den blå tråd (Jesu dåb). Kunne Jesus have overtaget menneskehedens synd, mens Han hang på Korset? Grunden til, at det var muligt for Jesus at blive korsfæstet, udgyde Sit blod og dø på Korset, var, at Han først havde taget alle vores synder på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Hvis Jesus ikke var blevet døbt af Johannes, hvordan kunne verdens synd så være blevet overført til Ham? Det var fordi, at vores synder blev overført til Jesu Kristi krop gennem Hans dåb, at Kristus kunne bære al denne verdens synd, blive korsfæstet og udgyde Sit blod og dø for at fuldende vores frelse.
Jesus blev korsfæstet, fordi Han havde accepteret menneskehedens synd, da Han blev døbt af Johannes Døberen. Hvis det ikke var for Hans dåb, hvordan skulle Han så ellers have taget vores synder på Sig? Hvem kunne Han hænge på Korset for at opfylde Gud Faderens vilje? Hvis Jesus Kristus med andre ord ikke allerede havde taget vores synder på Sig ved at blive døbt, hvordan kunne Han så dø på Korset? Er dette ikke tilfældet? Hvis Jesus Kristus ikke var blevet døbt af Johannes Døberen, så ville alle jeres synder forblive intakte i jeres hjerter. Hvis Jesu Kristi krop ikke tog verdens synd på Sig, hvad var så grunden til, at Han skulle dø på Korset i vores sted?
Spørgsmål som Kommer af Uvidenhed om Evangeliet om Vandet og Ånden
Der er nogle mennesker, der spørger: ”Hvis det er sandt, at Jesus tog alle vores synder på Sig ved at blive døbt, så betyder det, at Jesus havde synd i kroppen, og hvis det er tilfældet, hvordan kunne denne syndige Jesus så være blevet syndernes Frelser?”
Det er et frustrerende spørgsmål, som kommer af fuldkommen uvidenhed om evangeliet om vandet og Ånden. Det var på Sit kød, at Jesus tog menneskehedens synd, da Han blev døbt. Han tog med andre ord ikke verdens synd på Sin Ånd. Den døbte Jesu guddommelige natur forblev fuldkommen hellig. Han blev kun døbt i kødet, og derfor tog Han kun verdens synd på Sin krop. Det var fordi, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen, at Han kunne blive korsfæstet og dømt for alle synder, udgyde Sit blod og dø på Korset. Jesus Selv begik overhovedet ingen synd i denne verden (2 Kor 5:21). Men fordi Jesus Kristus tog verdens synd på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, så blev disse synder placeret i Hans krop. Hvis det ikke forholdt sig sådan, kunne Jesus Kristus aldrig være blevet vores Frelser.
Det, som jeg rent faktisk ønsker at fortælle sådanne uvidende mennesker, er, at Jesus ikke tog verdens synd på Sig på Korset. Lad mig sige dette til jer igen: ”At Jesus døde på Korset skyldes, at han havde taget verdens synd på Sig, da Han blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden.” Hvis dette ikke var sandt, så ville der ikke været nogen anden mulighed for Jesus at tage verdens synd på Sig. Selvom Jesus blev offerlammet for alle synderne, så havde Han grundlæggende talt ingen synd overhovedet i Sit hjerte. Det er ikke sådan, at Jesus var syndig fra fødslen af, men at Han accepterede al synd i verden ved at blive døbt af Johannes Døberen, og synden blev overført til Hans krop. Det er sådan, at Jesus blev det lovlige offer for al synd i verden. Med andre ord måtte Jesus udgyde Sit blod og dø på Korset, fordi Han tog menneskehedens synd på Sig. Han genopstod jo også fra de døde og blev derved vores sande Frelser. Ved at gøre dette bar Han fordømmelsen for al synd. Så ved troen, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, må I blive frelst fra alle jeres synder, hvis I stadig har synd i hjertet.
Den Korrupte Kristendoms Historie
I den Tidlige Kirkes tid var det ved at tro på Jesu dåb og blodet på Korset, at apostlene såsom Paulus og Peter og de tidlige helgener, også kunne blive og arbejde som åndelige præster. I et historisk perspektiv begyndte Sandheden om evangeliet om vandet og Ånden at blive korrumperet efter den Tidlige Kirkes tid og Kirkefædrenes tid var ovre, og Milanoediktet i 313 e.Kr. accelererede denne proces. Jeg tror, at det er fra denne korruption, at kristne syndere opstår i dag. Siden da er en stor gruppe såkaldte kristne opstået, og de hævder, at de har modtaget syndernes forladelse, selvom de kun tror på blodet på Korset. Fra da af indtil nu er evangeliet manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd ikke blevet bevidnet, men har været gemt. Det er et foruroligende faktum, at der er så mange kristne syndere, som blot betragter kristendommen som en af verdens religioner.
Når vi dømmer nutidens kristendom baseret på troen, som har gjort os i stand til at blive åndelige præster, kan vi se, at mange af dem har misforstået og udlagt frelsen, som tillader dem at modtage syndsforladelsen, forkert. Vi kan se, at ethvert udsagn om tro, som nutidens kristne menigheder fremsiger, er enslydende. De er kun forskellige af navn: når det kommer til deres tro, så tror de alle, at de er blevet udfriede fra synd ved kun at tro på blodet på Korset. Men deres hjerter er ikke virkelig udfriede for synden. Selv når de forbliver uvidende om Guds evangelium om vandet og Ånden, tror de, at de er gode kristne. Vi kan se, at selvom disse mennesker tror på Jesus som deres Frelser og på blodet på Korset, så er de stadig besatte af deres angrende bønner, for de kender stadig ikke Sandheden, som gør dem i stand til at vaske deres synder bort. De er med andre ord mennesker, som forsøger at vaske deres synd bort, selv mens de er uvidende om magten i evangeliet om vandet og Ånden.
Det er derfor, at vi nu udbreder dette ægte evangelium om vandet og Ånden igen til alle mennesker i hele verden. Fordi mennesker over hele jorden er uvidende om dåben, som Jesus modtog af Johannes Døberen, indser vi, at vi må prædike dette evangelium om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd anvendt til materialerne i Tabernaklet for dem. Vi prædiker alle for folk i denne verden, at fordi Jesus bar verdens synd ved at blive døbt af Johannes Døberen, bar Han fordømmelsen for synden ved at blive korsfæstet og dø. Vi skylder disse mennesker, som ikke kender evangeliet om vandet og Ånden, at udbrede evangeliet til dem. Vi indser derfor behovet for at give dem mulighed for at høre dette ægte evangelium, så de kan komme til at tro.
I nogle lande går den kristne historie 1000 eller endda 2000 år tilbage. Men det er klart, at de fleste kristne stadig ikke har en tydelig forståelse af evangeliet om vandet og Ånden. Når vi dømmer dem på baggrund af sandheden om evangeliet manifesteret i Tabernaklet, er der mange, som må tro på Jesus som Frelseren forfra igen. Det, jeg forsøger at sige her, er, at uanset hvor længe de har troet på Jesus, så må vi lede dem til den korrekte tro på Jesus, hvis de stadig ikke har modtaget syndernes forladelse. Vi må med det samme lære dem evangeliet om vandet og Ånden. Apostlen Paulus havde samme opfattelse som os og sagde: ”At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det” (1 Kor 9:16).
Jesus Kristus er Gud som Kom i Menneskeskikkelse for at Frelse Alle Syndere
Selvom de tror på, at Jesus er Søn af Gud og deres Frelser, så tror nogle mennesker ikke på, at Jesus er Gud. De tror ikke på Jesu menighed om den purpurrøde tråd. Disse mennesker vil faktisk gå til grunde, for i deres hjerter har de ikke troen, som tror på den hele Sandhed åbenbaret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, og derfor har de ikke modtaget syndernes forladelse. Dem, som i deres hjerter ikke for alvor tror på, at Herren har renset alle deres synder bort, har ikke Helligånden i deres hjerter, fordi de ikke har Ordet, som bevidner, at deres synder er vasket bort.
Når vi kalder Jesus ”Vorherre,” så betyder ordet ”Vorherre” her vores Herre og signalerer, at vi tror på, at Jesus er Gud Selv. Denne Gudssøn er også den sande Gud. For at forklare dette bruger jeg ofte den følgende metafor. Når mennesker bliver befrugtet, føder de et andet menneske. Når hunde føder, føder de hvalpe. Fugle føder fugle. Med andre ord ligesom der er forskellige arte har Gud Faderen født Sin enbårne Søn, og Han er også Gud (Sl 2:7). Han er faktisk lig med Gud Selv i Sin essens (Fil 2:6), men Han tømte Sig selv og blev som os mennesker. For at frelse os fra synd kom Han til denne jord, blev døbt, døde på Korset, genopstod fra de døde og har som vores sande Frelser derved givet os den sande tro på frelsen.
Men der er så mange mennesker, som nægter, at Jesus er Gud. I skoler underviser de i al offentlighed, at Jesus er en af de fire vismænd, som trådte frem i gamle dage. Sådanne ideer stammer fra kirkefædrene. Selvom de hørte det sande evangelium fra deres forgængere i troen, havde nogle af dem så stærk en tro, at de bekendte deres tro ved at omfavne martyriet, mens andre fornægtede Jesu guddommelighed. Nogle kirkefædre skrev endda litterære værker, som understregede, at Jesus er Guds Søn, men ikke Gud Selv.
For nylig er mange teologer begyndt at støtte religiøs pluralisme. Deres påstande er, at folk kan blive frelst fra synd og træde ind i Himlen, selvom de tror på forskellige religioner og ikke på kristendommen. Katolicismen er den første religion, som offentligt har fremlagt et sådant dekret. Grunden til, at disse såkaldte kristne støtter et sådant synspunkt, er, at de selv ikke tror på Jesus Kristus som Gud selv og Skaberen. De ønsker at tro på Ham, som Ordet foreskriver, men de kan ikke etablere den sande tro på baggrund af sådan falsk lærdom. De er de tåbelige mennesker, der byggede deres hus på sand (Matt 7:26). De elsker at lære alt fra andre religioner. For eksempler er der nogle vestlige kirker, som praktiserer buddhistisk meditation en gang om ugen. Fra et humanistisk perspektiv er en sådan praksis smuk og mere progressiv. Men den, der ikke tror på, at Jesus er Gud selv, kan ikke frelses fra synden.
Hvad med jer? Hvad tror I på? 1 Mos 1:1-3 lyder: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der blev lys.” Gud skabte himlen og jorden gennem Sit Ord i begyndelsen. Ordet har eksisteret helt fra begyndelsen, og dette Ord er Gud selv. Derfor blev jorden skabt gennem Jesus Kristus, inkarnationen af Ordet (1 Joh 1:1; Joh 1:10). Det betyder, at Jesus Kristus er ingen anden end Gud selv, Ordets Gud. Jesus Kristus er Skaberen, som skabte dette univers, og Frelseren, som kom til denne jord for at frelse os. Det er kun rigtigt af os at tro på, at denne Jesus Kristus er Gud selv, som forsagede tronen i Himlens herlighed og personligt kom til denne jord i menneskeskikkelse.
Gennem Sine tjenere har Gud profeteret om Messias’ komme, og ifølge disse profetier blev Frelseren undfanget i Jomfru Marias krop og inkarneret i menneskeskikkelse. Så Den, der blev undfanget og født igennem en menneskelig krop, er Gud selv. Og da Han blev 30, tog Han, som Himlens Ypperstepræst, alle vores synder og hele menneskehedens synder på Sig ved at blive døbt. Dernæst døde Han på Korset, genopstod fra de døde og har derved frelst os fuldstændigt fra alle vores synder. Jesus er med andre ord blevet vores sande og evige Frelser.
I Sin grundlæggende essens er Jesus Gud selv, som er lig med Gud Faderen. For os er denne Jesus, som grundlæggende er lig med Gud Faderen, den samme Gud. Jesu Kristi Fader er også Gud for os, og det er Jesus Kristus også selv. Hvorfor? Fordi verden blev skabt gennem Ham, og gennem Ham blev vi skabt som mennesker. I 1 Mos 1:26 sagde Gud: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!” Da Gud skabte mennesket i Sit billede, var Jesus Kristus der. Han er Den, som skabte os. Det er Ham, der skabte os, og det er Ham, der har frelst os fra synden. Jesus Kristus, som kom for at frelse os, er vores sande Frelser. Fordi Jesus Kristus har givet os frelsen, og fordi Han er Gud selv, tror vi på, at Han er vores frelses Herre. Så I og jeg skal ikke længere vandre forvirrede rundt, men i vores hjerter tro på Gud Herren, som kom ved evangeliet om vandet og Ånden, som Frelseren.
Der er folk, som bliver ved med at insistere på, at de er Guds børn, selvom deres hjerter forbliver syndige. Kan de virkelig være Guds folk, når deres hjerter stadig er syndige? Kan de komme i Himlen, selv når deres hjerter forbliver syndige? Selvfølgelig ikke! Det er ligegyldigt, om de er kristne eller ej; hvis de ikke har modtaget syndernes forladelse på grund af deres uvidenhed om evangeliet om vandet og Ånden, kan ingen af dem komme i Himlen. Men i kristne samfund over hele jorden er der så mange mennesker, som har denne form for tro.
Hvem skal så udbrede det korrekte og det sande evangelium om vandet og Ånden til sådanne mennesker? Vi – det vil sige jer og mig – må træffe den rigtige beslutning for dem og prædike den evangeliske sandhed om vandet og Ånden for dem. Evangeliet manifesteret i Tabernaklet er ikke den form for sandhed, som blot skal prædikes for dem en eller to gange og så opgiver man. Det er Sandheden om den virkelige frelse, som skal udbredes, indtil den dag Herren vender tilbage.
Kender I evangeliet om vandet og Ånden, som gør jer i stand til at modtage syndernes forladelse? Hvis folk er syndige, så er de ikke Guds børn. De må have den tro, som tror på den evangeliske sandhed om frelsen, som er manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd anvendt som materialer i Tabernaklet. Vi må udbrede evangeliet om vandet og Ånden indtil verdens ende. Er vi for flove til at prædike evangeliet om vandet og Ånden? I de gamle dage, hvor Gud sagde til Sine tjenere: ”Gå ud og fortsæt med at profetere,” så gjorde de det, og når Gud sagde til Esajas: ”Gå ud og profeter nøgen” (Es 20:2-5), så gjorde han det. Kun når vi prædiker dette evangelium om vandet og Ånden, som det er manifesteret i Tabernaklet, for alle mennesker, kan de undslippe Guds vrede. Det er derfor, at vi må fortsætte med at udbrede evangeliet.
Hvad med jer? Har jeres hjerter rent faktisk troens Ord, som bringer jer den sande frelse? Når folk over hele jorden ikke har Ordet om syndernes forladelse og stadig tilhører Satan, hvordan kan I så sidde stille og ikke gøre noget? I kan ikke bare blive siddende. Der er mange af vores trosfæller over hele jorden. De tror helt klart på evangeliet om syndernes forladelse, evangeliet om vandet og Ånden. Nogle af dem har bekendt overfor os, at de er blevet forfulgt, når de har talt om evangeliet om vandet og Ånden til deres kolleger. De har været modige og er gået imod deres modstandere, som er imod evangeliet om vandet og Ånden, og siger: ”I er ikke Guds folk, for I har stadig synd i jeres hjerter. I er på vej mod helvede på grund af jeres beskidte synder, som skyldes jeres manglende tro på evangeliet om vandet og Ånden. Nu kan jeg ikke kalde jer for ”brødre,” selvom I kalder mig ”jeres broder,” for jeg er ikkelængere syndig som jer.”
Vi har aldrig fået dem til at opføre sig sådan, men Helligånden i dem viser dem, hvad de skal gøre. Der er ingen grund til, at I skal føle jer intimiderede, for I har evangeliet om vandet og Ånden, som udgør den standard hvormed I kan dømme alle andre, i jeres hjerter. Denne evne til korrekt at skelne andres syndsforladelse er blevet givet til jer, fordi I tror på evangeliet om Sandheden manifesteret i Tabernaklet. Vi må stå foran Gud med troen på Sandheden, at med disse tre tråde, den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde, har Vorherre frelst os fra alle vores synder og gjort os retfærdige.
Lad Os Anvende Den Korrekte Målestok for Frelsen
Vi kalder Guds Ord for ”kanon.” Ordet ”kanon” kommer fra det hebraiske ord qaneh og det græske udtryk kanon, begge betegner en målestok. Når vi skal måle noget, skal vi bruge en lineal eller en målestok for at måle korrekt op. På samme måde er det, når vi skal definere en persons åndelige status, det vil sige, om en person er blevet født på ny eller ej, så må vi undersøge denne person med den målestok, som anvender den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Som en skrædder bruger sit centimetermål til at måle størrelsen på sine kunder, må vi undersøge, om denne person virkelig er blevet frelst fra synd eller ej. Måden at gøre dette på er med Sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Med andre ord må vi baseret på Guds Ord udvælge hvert eneste aspekt af denne persons tro og tydeligt definere, hvad der er under standard, og hvad der er over.
I særdeleshed må vi inspicere vores tro grundigt med målestokken, som er den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, det vil sige: evangeliet om vandet og Ånden. Hvis nogen kun tror på Jesus med den purpurrøde og den karminrøde tråd, så kan deres frelse ikke godkendes af Gud som de royale præster i Hans Kirke. Enhver, som ønsker at blive udfriet fra syden, må tro på hele sandheden om frelsen manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Vi må alle tro på, at Jesus kom til denne jord for at frelse hele menneskeheden fra synd, tog vores synder på Sig ved at blive døbt, døde på Korset, genopstod fra de døde og er derved blevet vores sande Frelser. Vi må alle have denne standard for den rette dom. Den er baseret på Guds Ord, så vi kan beslutte, om folk er syndere eller retfærdige. Vi kan ikke gøre dette baseret på vores egen viden og følelser på en ad hoc-facon. Dette arbejde er nødvendigt for de åndelige præster, for at de kan udføre deres pligt med at give folk syndsforladelse.
I denne tid må I og jeg dømme alle mennesker i verden med den korrekte standard. Den samme standard gælder ligeligt for alle, for vores børn, vores ægtefæller, fædre og mødre, svigerforældre og børnebørn. Vi må definere troen hos andre med Guds Ord. Dem, som er blevet præster, må anbringe dommens målestok i alles hjerter. ”Kender du og tror du på Jesu sandhed om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned? Hvis du tror på dette, er du frelst, men hvis ikke, er du ikke frelst.” At fremsige en klar dom som denne er det rette for os.
Hvis det er det, som ypperstepræsten gjorde førhen, så må I og jeg, som er blevet nutidens åndelige præster, også gøre dette uden at fejle. Hvis vi ikke gør det, vi skal gøre som Hans præster, så kan vi undgå at blive skældt ud af Gud. ”Sådan lærer man ikke andre om evangeliet. Er det sådan, at I prædiker! Hvis vi alle prædikede på denne måde, hvem ville så nogensinde tro på Jesus?”
I teologen er der et fag, som hedder ”Kunsten af Prædike.” Det tilbyder en vejledning i at prædike. Engang var udtrykket ”Venskabelig evangelisk prædiken” på alle præsters læber på dette område. Dets tilhængere underviser stadig, at når man forsøger at lære folk om evangeliet, må man først gøre sig gode venner med dem og gradvist føre dem ind i kirken. De har ret. De siger også, at når en person beslutter sig for at tro på Jesus gennem andres indsats for evangeliet, så får de denne person til at gentage den såkaldte bøn, hvor de modtager Jesus, så Kristus vil komme ind i denne persons hjerte, og han eller hun vil blive frelst.
Men hvad er det endelige resultat af denne tilgang? Forsvinder synden så fra hjerterne hos disse nye omvendte? Sådan er det ikke. De kommer i kirken, men de er stadig syndige – med andre ord er de nye omvendte blot religiøse, der praktiserer kristendommen. Efter at de således har fået sådanne mennesker til at tro på Jesus, får de dem til at give tiende eller andre taknemmelige donationer. Til sidst kan de ikke undslippe Guds dom, selvom de er blevet kristne, for de er stadig syndige.
De fortæller os, at vores metode med udbredelsen af evangeliet er forkert og siger: ”Hvordan kan I spørge folk, om de er syndige eller ej, når I lige har mødt dem? Hvordan kan I rejse spørgsmålet om frelse så hurtigt og afsige jeres dom om de er frelst eller ej, når I knapt nok kender dem?” Selvfølgelig bliver vi nødt til at overveje det, de siger, for den sjæl, som vi ønsker at frelse, har en personlighed, som nemt kan blive såret ved vores læber. Men før eller senere må vi prædike evangeliet om frelsen for de ikke-troende, som vi er i kontakt med. Ligegyldigt hvor gode venner vi bliver, kan vi ikke undlade at tage chancen og prædike evangeliet for dem af troen, eftersom vi skal prædike evangeliet for dem før eller siden. Hvis vi ikke fortæller dem denne Sandhed til enden, så ville vi ikke udbrede evangeliet korrekt.
Derfor må vi spørge alle mennesker, om det er i starten eller afslutningen på vores samtale om evangeliet: ”Har du synd i dit hjerte?” Hvis svaret er ja, så må vi prædike evangeliet om vandet og Ånden for dem. Selvfølgelig kan vi blive skældt ud af dem for det, der tilsyneladende er vores aggressivitet. Men fordi vi jo er de åndelige præster, må vi huske, at det er vores højhellige pligt at lade den evangeliske trompet om vandet og Ånden lyde klart til alle folk.
Én Herre, Én Dåb og Én Gud
Vi har fået tilgivelse for alle vores synder, og formålet med vores liv ligger i at udbrede evangeliet over hele verden. Eftersom vi har fået de samme pligter som evangelisterne, som prædiker evangeliet om vandet og Ånden, arbejder vi sammen. Hvorfor gør vi dette? Fordi vi tror på den samme Gud, vi har modtaget det samme evige liv, og vi vil nyde den samme herlighed. Vi er alle forskellige, vi har hver vores personlighed og karakter, men grunden til, at vi tilsidesætter os selv og forener os med hinanden, er, at vi lever vores liv kun for Gud.
Gud har sat doms-brystskjoldet fast over hjerterne hos dem, som er blevet nutidens præster. Og doms-brystskjoldet skulle sættes fast på følgende måde: ”Brystskjoldet skal bindes fast med en purpurblå snor fra dets ringe til efodens ringe; brystskjoldet skal sidde oven over efodens bælte, så det ikke forskubbes fra efoden” (2 Mos 28:28). Denne sætning understreger igen, hvor uundværlig Jesu dåb er i hver eneste dom, vi afsiger. Apostlen Paulus hævder også vigtigheden af Jesu dåb, idet han siger: ”Ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb” (Ef 4:4-5).
Vi har ansvaret for at dømme, om folks sjæle er frelste eller ej baseret på, om de tror på evangeliet om vandet og Ånden eller ej. Og for dem, som endnu ikke har modtaget syndernes forladelse, må vi prædike evangeliet, og for dem, som har modtaget syndernes forladelse, må vi anerkende dem og hjælpe dem med at vokse i deres tro. Når vi er blevet udfriet for synd, er det så korrekt, at vi tager doms-brystskjoldet på os i åndelig forstand eller ej? Sagt på en anden måde er det så rigtigt af os at undgå at afsige den rette frelsedom over nogen? Det er ikke rigtigt. Vi må udbrede evangeliet om vandet og Ånden over hele den vide verden til enhver, som endnu ikke er blevet frelst.
Er Vi Så Fuldendte i Kødet?
Når vi dømmer syndere, så er det ikke deres handlinger, som vi dømmer. Det er snarere med lyset fra dette sande evangelium og med Guds retfærdighed, at vi vurderer dem. Hvad er det sande lys for dem? At blive Guds børn ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden er dette lys for dem. Guds børn er lyset i denne verden. Betyder det så, at dem, som er blevet fuldstændigt udfriet fra synden, er fuldendte i deres handlinger? I deres hjerter er de selvfølgelig perfekte. Men i deres kød er de fuldstændigt utilstrækkelige.
I vores kød er vi alle selviske, onde, utilstrækkelige og svage, men foran Gud er vi Hans perfekte folk. Er dem, hvis handlinger er utilstrækkelige, men som tror på evangeliet om vandet og Ånden, Guds børn eller ej? Vi, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er Guds børn, hvis frelse åndeligt er perfekt. Med andre ord er det ikke handlingerne hos dem, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, som er perfekte, men det er deres frelse, som er perfekt. Fordi vores tro, som har frelst os, er hel, kan vi gå sammen med hinanden i Guds nåde. Og fordi vi træffer vores beslutning med den præcise sandhed i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, er vores tro og bedømmelse aldrig mangelfuld.
Gud har sagt til os, at vi skal placere denne standard for domsafsigelsen over præsternes hjerter for altid. Vi må omfavne alle mennesker i denne verden i vores hjerter. Vi må omfavne deres sjæle, bede for dem og faktisk udbrede evangeliet om vandet og Ånden til dem. Det er derfor, at vi altid må bære doms-brystskjoldet i vores hjerter. Og i dag og i morgen må vi altid dømme alle syndere som syndige for at prædike evangeliet om vandet og Ånden for dem.
Det er mit oprigtige ønske, at denne sandhed om troen findes i jeres hjerter. Hvis sandheden er i jeres hjerter, betyder det, at retten til at dømme alle er blevet givet til jer. Tro på dette Ord om Sandheden. Baser altid jeres vurdering på Guds Ord på denne måde og tro hele tiden på og udbred evangeliet om vandet og Ånden med hele jeres hjerte.
Hver dag husker jeg på dette doms-brystskjold i mit hjerte og dømmer alting foran Gud og fortsætter med at udbrede evangeliet. Gentagelse er faktisk en uhyre effektiv måde at udbrede evangeliet på. Vi er så glemsomme! Pædagoger insisterer på, at uddannelse gennem repetition er den mest traditionelle og mest effektive måde at uddanne på. En lingvist fastslog engang, at en baby kan udtale et ord korrekt ved at gentage ordet mere end tusind gange. På samme måde bliver Ordet om sandheden om vandet og Ånden indgraverede i vores hjerter, når vi fortsat igen og igen udbreder det. Jeg har skrevet denne evangeliske Sandhed igen og igen, så at når folk læser vores bøger, kommer de muligvis til en klar forståelse af sandheden i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned og til at tro på det. Det er derfor, at vi fortsætter med at prædike denne evangeliske Sandhed.
Brødre og søstre, vi, helgenerne, må bekende vores tro overfor hinanden. Når vi bekender vores tro og deler Guds nåde med hinanden, kan vores hjerter vitterligt forbinde os med hinanden, og enhver misforståelse eller forkert viden, som vi måske har haft, kan rettes op på eller fjernes. Og det er gennem dette, at vi kan vokse rent åndeligt. Efterhånden som vores tro vokser, vokser vores trosliv også. Hvor mange gange har vi ikke tænkt det forkerte? Hvor meget af vores værdifulde viden har været mangelfuld? Og hvor meget af den har i virkeligheden blot været teori? Al den tro, som vi havde, før vi fik troen på evangeliet om vandet og Ånden, var blot teoretisk.
Apostlen Paulus sagde, at enhver, som prædiker et andet evangelium end det evangelium, som han havde, ville være fordømt (Gal 1:9). Paulus sagde også, at han regnede alt, hvad han vidste bortset fra Guds sandhed, for vrøvl. Men i dagens kristendom bliver dem, som praler af deres egen vrøvlende religiøse viden, magtfulde.
Fordi vi, som er blevet frelst gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, finder sammen, kan vi forene os i vores hjerter. Og vi skammer os ikke over dette evangelium om vandet og Ånden, for denne Sandhed har udfriet os fra den evige straf i helvede. Faktisk kan vi ikke lade være med at prædike den evangeliske Sandhed, som er skjult i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, til verdens ende uden tøven. Denne mission er den, vi skal udføre med det samme.
Da jeg kom til erkendelsen, at dette evangelium om vandet og Ånden er den eneste Sandhed, blev jeg dybt chokeret: ”Åh, det er det! Det er det, og jeg har ikke kendt til det indtil nu. Kender kristne i hele verden til det? Taler teologer om det?” Jeg ville ønske, at der havde været nogen blandt teologerne, som kendte og talte om denne Sandhed. Så jeg undersøgte alle teologiske retninger i kristendommen, så længe som jeg kunne, for at se, om der var det mindste spor af evangeliet om vandet og Ånden i dem, men det var forgæves.
Så den allerførste bøn jeg fremsagde, efter at have erkendt denne evangeliske Sandhed, lød sådan: ”Herre, jeg tror på evangeliet om vandet og Ånden. Jeg tror på, at Du tog alle mine synder på Dig ved at blive døbt, døde på Korset, genopstod fra de døde og på, at Du nu har frelst mig. Men Herre alle mennesker i denne vide verden kender endnu ikke denne Sandhed. Lad mig udbrede Sandheden over hele jorden. Lad mig prædike Dit oprindelige evangelium, ligesom det er.”
Det er en vidunderlig velsignelse, at jeg har mødt jer, mine kolleger. Det er meget bedre at møde nogle få, der søger Sandheden og Gud, at prædike sandheden om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned for dem, og tro på Ham og tjene sammen med dem på denne måde, end at møde og undervise tusind mennesker, som hverken lytter til eller tror på Guds Ord. Jeg er så taknemmelig overfor Gud, fordi I alle tror på Hans Ord!
Der er i sandhed kun få i verden, som er så lykkelige som jer og mig. Hvem i denne verden har så mange ægte brødre og søstre som os? Alle disse ting er virkelig kommet fra sandhedens Gud. Når Gud har givet os sådanne værdifulde velsignelser, når Gud har givet os en sådan dyrebar frelse, og når Gud har betroet os med sådan et værdifuldt præsteembede, hvordan kan vi så ikke arbejde for Hans evangelium, hvordan kan vi undlade at dømme syndere, og hvordan skulle vi ikke kunne udbrede evangeliet om vandet og Ånden? Når vi udbreder evangeliet, hvordan skulle vi så kunne undlade at adskille dem, som har modtaget syndernes forladelse, fra dem, som ikke har? Som Gud skilte lyset fra mørket, da Han skabte himlen og jorden, så skiller vi også tydeligt synderne fra de retfærdige. Gud kan ikke lide, når vi blander sandheden med falskhed. Så Han siger: ”Du må ikke så noget mellem dine vinstokke, for så tilfalder hele høsten helligdommen, både det, du har sået, og afgrøden fra vinstokkene. Du må ikke spænde okse og æsel for samme plov. Du må ikke gå i stof, der er sammenvævet af uld og hør” (5 Mos 22:9-11). Det er derfor, at vi må adskille synderne og afsige en tydelig dom over dem.
Nu er tiden kommet, hvor dem, som har hørt Guds Ord, skal tro på det som sandheden, selvom det ikke passer med det, de foretrækker. Dem, som tror på Guds Ord, bliver verdens lys i Hans nåde, men dem, som ikke tror, kan ikke undslippe mørket. Det er fordi, at vi tror på evangeliet om vandet og Ånden, at vi er blevet til Urim og Tummim - det vil sige ”lys og fuldkommenhed.” Vi er blevet dem, som ved Gud er blevet fuldstændigt frelst fra synden.
Er I blevet Guds børn helt og fuldt ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden? Vi lever nu vores liv, mens vi udfører gerningerne i det kongelige præsteskab takket være Jesus Kristus, som er blevet Kongernes Konge i denne verden. Jeg takker Gud, fordi Han har givet os dette evangelium om frelsen. Jeg beder for, at Gud vil gøre os i stand til at udføre vores pligter i det kongelige præsteskab med succes, mens vi er på denne jord.
Halleluja! Jeg takker vores Gud for altid.
Copyright © 2021 by The New Life Mission
