- All e-books and audiobooks on The New Life Mission website are free
- Explore multilingual sermons in global languages
- Two new revised editions in English have been released
- Check out our website translated into 27 languages
Due to COVID-19 and disruption to international mail service
we have temporally suspended our ‘Free Print Book service’.
In the light of this situation we are not able to mail you the books at this time.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Pray that this pandemic will end soon and the resumption of the postal service.
Emne 11 : Tabernaklet
[11-32] Syndofferet For At Indsætte Ypperstepræsten (2 Mos 29:1-14)
”Sådan skal du gøre ved dem for at hellige dem til at gøre præstetjeneste for mig: Tag en tyrekalv og to væddere, alle sammen lydefri, samt usyrede brød, usyrede ringbrød, rørt op med olie, og usyrede fladbrød, penslede med olie; du skal lave dem af fint hvedemel. Du skal lægge brødene i en kurv og bringe dem i kurven tillige med tyren og de to væddere. Så skal du lade Aron og hans sønner træde frem ved indgangen til Åbenbaringsteltet og vaske dem med vand. Du skal tage klæderne og iføre Aron kjortlen, efod-kappen, efoden og brystskjoldet, og fastgøre det på ham med efodens bælte. Du skal sætte turbanen på hans hoved og fæstne det hellige diadem på turbanen. Du skal tage salvningsolien og hælde den over hans hoved og salve ham. Så skal du lade hans sønner træde frem; du skal iføre dem kjortler, binde skærf om dem, om Aron og hans sønner, og binde huer på dem. De skal have præstetjenesten som en eviggyldig ordning.
Når du indsætter Aron og hans sønner, skal du føre tyren frem foran Åbenbaringsteltet. Aron og hans sønner skal lægge deres hænder på tyrens hoved, og du skal slagte den for Herrens ansigt ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Du skal tage noget af tyrens blod og stryge det på alterets horn med fingeren, og resten af blodet skal du hælde ud ved alterets sokkel. Du skal tage alt fedtet, der dækker indvoldene, leverlappen og de to nyrer med fedtet på dem og brænde det på alteret. Tyrens kød, dens hud og dens tarmindhold skal du brænde op uden for lejren. Det er et syndoffer.”
I dag vender vi vores opmærksomhed mod helligelsen af ypperstepræsten. Her gav Gud Moses i detaljer besked om, hvordan han skulle hellige Aron og hans sønner. Ordet ”indsætte” i vers 10 betyder ”at hellige, at forberede, at dedikere, at ære eller at behandle som hellig. Med andre ord betyder det at være indsat at være helliget og dedikeret til Gud. Derfor betyder ”at være indsat som ypperstepræst” at ”være udvalgt til at få ypperstepræstens autoritet og pligt.” Gud gav Aron og hans sønner ypperstepræstens rettigheder og præsteembedet, som gjorde dem i stand til at give Hans folk syndernes forladelse.
Gud beordrede Moses til at iklæde Aron ypperstepræstens klæder og sætte turbanen på hans hoved, og at iklæde hans sønner tunikaer. For at Aron kunne blive indsat som ypperstepræst og hans sønner som præster, skulle de tage en tyr og to lydefri væddere til deres indsættelse. Den vigtigste opgave for ypperstepræsten var at ofre syndofre på Forsoningsdagen for syndsforladelsen for hele Israels folk. Og for at gøre dette måtte Aron selv og hans sønner renses for deres egne synder først, og det var derfor, at de skulle ofre syndofre for dem selv på den første dag af hans indsættelse.
Det, vi skal erkende her, er, at selv ypperstepræsten måtte lægge sine hænder på hovedet af det hellige offer, før han dræbte det og ofrede blodet til Gud - alt i overensstemmelse med offersystemet, som Han havde etableret. I syv dage skulle ypperstepræsten give sådanne syndofre sammen med brændofrene, svingning af negene og måltidsofrene for sin indsættelse.
Ligesom ofrene, som blev givet for ypperstepræsten selv og hans hus, skulle han også lægge sine hænder på hovedet af offerdyrene for at overføre israelitternes synd til dem, før han dræbte dem og udgød deres blod. For at kunne udføre præstegerningen som Guds ypperstepræst skulle han i detaljer lære, hvordan ofrene skulle gives for at sone hans folks synder. At ypperstepræsten gav sonofringen for at vaske sine egne synder bort først betyder, at han blev oplært i, hvordan han skulle ofre for sit folk – det vil sige ved håndspålæggelse på hovederne af syndofrene, ved at udgyde deres blod og ved at smøre blodet på brændofferalteret og hælde resten ud på jorden.
Her skal ypperstepræsten huske på, at for at kunne overføre sine synder og sit folks synder måtte han lægge sine hænder på hovedet af offerdyret. Som der står i 2 Mos 29:10-12: ”Når du indsætter Aron og hans sønner, skal du føre tyren frem foran Åbenbaringsteltet. Aron og hans sønner skal lægge deres hænder på tyrens hoved, og du skal slagte den for Herrens ansigt ved indgangen til Åbenbaringsteltet. Du skal tage noget af tyrens blod og stryge det på alterets horn med fingeren, og resten af blodet skal du hælde ud ved alterets sokkel.”
Ypperstepræsten og hans sønner fik den ordre, at de hver gang skulle lægge deres hænder på hovedet af tyren, deres hellige offer. For når Aron, ypperstepræsten, og hans sønner lagde deres hænder på hovedet af det hellige offerdyr, så blev alle deres synder overført til den. Og fordi dette hellige offerdyr accepterede ypperstepræstens og hans sønners synder ved deres håndspålæggelse, måtte det udgyde blod og dø. Efter dette udgød ypperstepræsten dens blod, smurte dens blod på hornene af brændofferalteret og hældte resten ud på jorden. Han skulle tage al fedtet, som dækker indvoldene, leverlappen og de to nyrer med fedt omkring og dernæst brænde det hele på alteret.
Hvad angår syndofferet for soningen af den synd, som enhver blandt de almindelige mennesker havde begået, som uden at ville det havde været syndige, da skulle han som syndoffer frembringe en lydefri ged, et lydefrit hundyr, for den synd, som han eller hun havde begået: ”Han skal lægge sin hånd på syndofferdyrets hoved og slagte dyret på det sted, hvor man slagter brændofferdyret. Så skal præsten tage noget af dets blod på sin finger og stryge det på brændofferalterets horn; resten af dets blod skal han hælde ud ved alterets sokkel. Alt dets fedt skal han skære fra, ligesom fedtet skæres fra måltidsofferdyret, og præsten skal brænde det på alteret, en liflig duft for Herren. På den måde skaffer præsten ham soning, så han får tilgivelse” (3 Mos 4:29-31).
Denne håndspålæggelse og blodsudgydelsen fra offerdyret udgjorde de essentielle elementer i offersystemet, som Gud havde etableret. Selv før verdens skabelse udtænkte Gud denne plan i Jesus Kristus for at udfri os fra alle vores synder med sandheden gemt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned. Gud lovede Israels folk, at Han ville møde dem, når de gav Ham brændofferet. 2 Mos 29:42 lyder: ”Det er det daglige brændoffer, slægt efter slægt, for Herrens ansigt, ved indgangen til Åbenbaringsteltet, dér hvor jeg vil åbenbare mig for jer og tale til dig.” Brændofferet, som præsterne gav hver morgen og aften, er et offer, som skal gives gennem generationerne selv af os, Israels åndelige folk, som har modtaget syndernes forladelse ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Gud fortæller os, at Han vil møde os gennem disse ofringer.
Hvad er Betydningen af Brændofferet som Ypperstepræsten Giver?
Fordi det hellige offerdyr accepterede alle overtrædelserne hos de syndere, som lagde deres hænder på dets hoved, måtte det dø i deres sted og blive dømt ved at blive brændt. Det, som Gud ønsker af os gennem syndofferet i offersystemet er, at vi skal bekende: ”Fordi jeg har begået den og den synd foran Gud, så må jeg modtage fordømmelsen for synden.” For at vi kan vaske synden væk i overensstemmelse med Guds lov om frelsen, så må vi lægge vores hænder på hovedet af vores hellige offer, udgyde dets blod, smøre blodet på brændofferalterets horn, hælde resten af blodet ud på jorden, brænde dets kød på brændofferalteret og derved modtage syndernes forladelse i overensstemmelse med Guds retfærdigheds nåde.
Først må vi overfor Gud erkende alle de synder, som vi har begået både med vores hjerter og vores handlinger. Og vi må indse, at vi ikke kan undgå at blive dømt for disse synder. Men vi kan ikke takke Gud nok for Hans perfekte frelse. Gud elskede os så meget, at Han gav os Sin enbårne Søn. Jesus Kristus tog alle vores synder gennem Sin dåb og sonede alle disse synder med Sin død på Korset for at enhver, som tror på Ham, ikke skal gå til grunde, men få evigt liv.
Offersystemet kræver, at ofrene skal gives gennem håndspålæggelse og blodsudgydelse. Dette anviser beviset på den tro, som udfrier alle vores synder, og vi må derfor tro på det. At enhver synder lagde sine hænder på hovedet af offerdyret betyder, at man overfører synden til det. Selv ypperstepræsten måtte bekende, når han ofrede et syndoffer: ”Jeg har begået synd foran Gud, og jeg må derfor dø.” Men ved at tro på, at Gud har givet os soningsofferet for at udfri os fra synden, og på at Gud har gjort os i stand til at modtage syndernes forladelse ved at tro på dette offer, kan vi frelses.
Gud sagde: ”Dér vil jeg møde jer.” Det sagde Han ikke blot til ypperstepræsten, men også til almindelige mennesker, og det betyder, at Gud vil give syndsforladelsen til os alle og derved gøre os til Sit eget folk. Hvordan møder Gud os så? Fordi Gud har en frelseplan for os, møder Han helt sikkert kun dem, som giver deres syndoffer i overensstemmelse med offersystemet, som blev etableret af Ham. Fordi Gud ved, at mennesker er født som syndere, og at de også er dømt til at synde, ønsker Han at vaske vores synder bort i overensstemmelse med Sin nåde, som er manifesteret i Hans offersystem for frelsen og derved gøre os til Sine egne børn. Det er derfor, at Gud etablerede offersystemet gennem hvilket, utallige mennesker i Israel kunne overføre deres synder til deres syndoffer, når de lagde deres hænder på dets hoved.
Metoden gennem hvilken Israels folk overførte deres synd til offerdyrene var håndspålæggelse på denne måde. Israels folk brød Guds lov utallige gange og begik alle former for synd. Men fordi de kunne overføre alle deres overtrædelser til deres offerdyr gennem håndspålæggelsen, var de i stand til at vaske deres synder bort. Det var gennem dette, at Gud kunne hvile hos de israelittere, som troede på Ham, blive deres Gud, gøre dem til Sit eget folk, lede dem og give dem Himlens velsignelser såvel som denne jords velsignelser. Alt dette kunne blive sandt gennem deres tro på Tabernaklets offersystem.
Alle sådanne aspekter af offersystemet i Tabernaklet var etableret af Gud i forvejen, og Israels folk kunne blive vasket rene fra alle deres synder ved at lægge deres hænder på hovedet af deres offer og derved overføre alle deres synder til det i overensstemmelse med metoden, som Gud havde fastlagt. Fordi Gud gjorde alle dem, som kom til Ham ved at tro på kraften i håndspålæggelsen og blodsudgydelsen etableret af Ham, i stand til at vaske deres synder bort, så kunne dem, der troede på denne Sandhed, vandre med den hellige Gud. Uden offeret, som blev givet både med håndspålæggelsen og blodsudgydelsen, kunne Gud ikke bo hos Israels folk. Uanset hvor utilstrækkelige israelitterne var og hvor mange synder de havde begået, så kunne Gud alligevel bo hos dem på grund af denne Gudgivne lov om frelsen konstitueret ved det lovlige offer – håndspålæggelsen på hovedet af syndofferet og dets blodsudgydelse. Derfor må vi alle erkende og tro på, at frelsen fra synd tilladt af Gud udgøres af både håndspålæggelsen på hovedet af offerdyret og dets blodsudgydelse.
Præsterne måtte ofre brændofre hver morgen og aften. Det skulle de gøre, for når de havde ofret brændofret om morgenen for deres synders skyld, fortsatte de med at begå flere synder igennem dagen, så det var nødvendigt at overføre deres synder og vaske dem rene igen ved at give endnu et offer om aftenen. Brændofrene, som blev givet hver dag, mindede israelitterne om troen, som husker og tror på, at Jesus ville komme til denne jord, tage verdens synd på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, dø på Korset og derved rense hele verdens synd bort. På samme måde må vi alle give troens offer hver morgen og aften, for vi fortsætter med at synde i det uendelige gennem hele dagen. Dette trosoffer, som blev givet på det Gamle Testamentes tid, er det samme som rensningen af urenheden i hjertet i det Nye Testamentes tid ved at tro på dåben, som Jesus Kristus modtog af Johannes Døberen og på Hans blodsudgydelse.
Gud Faderen møder os, når Han finder den tro i vores hjerter, som tror på, at Jesus vor Frelser har sonet alle vores synder. I overensstemmelse med det Gamle Testamente kom Jesus Kristus til denne jord på Sin tid og accepterede alle vores synder ved at blive døbt af Johannes Døberen i begyndelsen af det Nye Testamentes tid (Matt 3:15). Det er derfor, at Jesus sagde: ”Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig” (Matt 11:12). Ved at tro på denne evangeliske Sandhed kan vi blive udfriet fra alle vores synder og blive fuldstændigt renset for dem.
På trods af den kendsgerning, at Jesus Kristus kom til denne jord, har folk begået utallige synder, og vi kristne, både før og efter at vi har kendt Jesus Kristus, har også begået utallige synder. Men Jesus Kristus kom til denne jord og med dåben, som Han modtog af Johannes Døberen og med Sin blodsudgydelse på Korset, har Han vasket al synd i verden bort. Så når Gud sagde, at Han ville møde Israels folk gennem brændofferet, så betyder det, at Gud vil møde dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden. Gud elsker dem, som således tror på, at Han virkelig har udraderet alle deres synder med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd. Men Han elsker helt sikkert ikke dem, som afviser denne Sandhed.
På det Nye Testamentes tid er det ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, at vi kan møde Gud. På det Gamle Testamentes tid var det ved at tro på Sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede linned, at man kunne modtage syndernes forladelse. Håndspålæggelsen og blodsudgydelsen – foreningen af disse to koncepter udgør det fuldendte evangelium. Det Gamle Testamente profeterede Guds fuldendte frelse i detaljer, og det Nye Testamente er fuldbyrdelsen af disse profetier og fuldendelsen af det lovede evangelium. Derfor står der i Hebr 1:1-2: ”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden.”
Jesus er Kongernes Konge og den Almægtige Gud, men denne Gud kom til denne verden i menneskeskikkelse, blev døbt, døde på Korset, genopstod fra de døde og har derved vasket alle vores synder bort og frelst os fra syndens forbandelse. Ved at tro på dette evangelium med hvilket Gud har gjort os retfærdige, kan vi blive hele. Det er nu blevet muligt for os at modtage syndernes forladelse, som vi har ledt så ihærdigt efter. Vi har så desperat ønsket at vaske vores synder bort, og Gud har tilgivet dem én gang for alle gennem offersystemet ved håndspålæggelsen og blodsudgydelsen – det vil sige gennem Jesus dåb og Hans blodsudgydelse på Korset, det faktiske indhold af evangeliet om vandet og Ånden (1 Joh 5:6-8). Det er, når vi tror på, at Gud har tilgivet vores synder fuldstændigt, at Han gør os til Sit eget folk og møder os.
Vigtigheden af Håndspålæggelsen
3 Mos 1:1-4 lyder: ”Herren kaldte på Moses og talte til ham fra Åbenbaringsteltet. Han sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når nogen af jer vil bringe Herren en gave, skal den gave, I bringer, være et stykke kvæg, enten hornkvæg eller småkvæg. Hvis den gave, han bringer, er et brændoffer, og den tages fra hornkvæget, skal det være et lydefrit handyr. Han skal bringe det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at opnå velbehag for Herrens ansigt. Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning.”
Læg mærke til vers 4 her, som lyder: ”Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning.” Med andre ord ville Gud acceptere offeret med velbehag, når en synder tilbød sit brændoffer efter håndspålæggelsen på hovedet af det. På hvis hoved skulle synderen lægge sine hænder? På hovedet af syndofferdyret. Kun ved denne metode lovede Gud at rense Israels folks synder bort. Så i det Gamle Testamente blev hænderne lagt på hovedet af syndofferdyret, men hvad med i det Nye Testamente? Hvem er det sande sonoffer på det Nye Testamentes tid? Det er ingen anden end Jesus Kristus, hele menneskehedens Frelser. Jesus Kristus er det eneste sonoffer for at rense hele menneskehedens synd bort. Det er på grund af et menneske, at alle mennesker kan renses for alle deres synder og modtage evigt liv.
Ved troen må vi lægge vores hænder på Jesu hoved og overføre alle vores synder til Ham. Med andre ord må vi lægge vores hænder på Hans hoved i sand tro, så Gud vil acceptere dette sonoffer med velbehag. I Matt 11:12 sagde Jesus, at kun de fremstormende kunne tage Hans Kongerige ved magt. Fordi håndspålæggelsen gør os i stand til at overføre alle vores synder til sonofferet, accepterer Gud med glæde dette offer i troen. Fordi Johannes Døberen lagde sine hænder på hovedet af Jesus Kristus for at overføre hele menneskehedens synd til Ham, har Gud gjort alle i stand til at blive renset for synden og har udfriet dem fra syndens fordømmelse, når de af deres hjerter tror på både Hans dåb og Hans død på Korset som stedfortræder. Det er ved at tro på dåben, som Jesus Kristus modtog, at vi kan overføre alle vores synder til Ham. Gud har givet israelitterne offersystemet, og det gik forud for det evige offer, som Jesus Kristus tilbød med Sin egen krop. Med andre ord har Jesus Kristus fuldendt loven om frelsen som lovet i dette offersystem med Sin dåb og Sit blod på Korset. Ud af Sin uendelige kærlighed til os har Gud frelst os ved at give os Jesus Kristus, Sin enbårne Søn. Nu er det tid for alle at blive frelst ved at tro på Jesu Kristi dåb og Hans blodsudgydelse på Korset.
Den almægtige Gud planlagde den perfekte frelse for synderne selv før skabelsen og opfyldte den helt korrekt i overensstemmelse med Sin tidsplan. Det var i overensstemmelse med denne frelseplan, at Johannes Døberen blev født seks måneder før Jesus. Johannes Døberen var den største blandt mennesker. Som Jesus Kristus selv sagde: ”Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber” (Matt 11:11). Med andre ord var Johannes Døberen menneskehedens repræsentant. Johannes Døberen var Guds tjener, som var større end endda Moses, Elias og profeten Esajas. Mange mennesker betragter kun Johannes Døberen som en, der levede et asketisk liv i ørkenen. Men han blev faktisk sendt af Gud for at være menneskehedens repræsentant. Johannes Døberen var vitterligt den største blandt alle mennesker i verden. Han kom fra ypperstepræsten Arons hus (Luk 1:5-7). Som kongerne nedstammede fra en royal slægt, blev Johannes Døberen, den sidste ypperstepræst, født ind i Arons, den første ypperstepræst, familie, og som menneskehedens repræsentant døbte han Jesus i Jordanfloden for at overføre menneskehedens synd til Ham. Johannes Døberen er den største af alle på denne jord. Men der er nogle mennesker, som stiller spørgsmål ved dette, som om de er besluttede på ikke at tro, og spørger: ”Hvor står der i Bibelen, at Johannes Døberen er ypperstepræst?”
Lad mig svare dem ved tydeligt at demonstrere, at Johannes Døberen virkelig er menneskehedens repræsentant og ypperstepræst, for det hele står skrevet med Guds Ord: ”For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme” (Matt 11:13-14). I Mal 4:5 havde Gud lovet at sende Elias. Og Jesus selv sagde, at denne Elias, som skulle komme, er ingen anden end Johannes Døberen. Det var fordi, at Johannes Døberen blev født som en af Arons efterkommere, at han opfyldte rollen som ypperstepræst.
I det Gamle Testamente når en synder overførte sine synder ved håndspålæggelse på hovedet af offerdyret, så blev offerdyret slået ihjel ved at dets blod blev udgydt og brændt af ilden. Enhver, som søgte syndsforladelse, skulle lægge sine hænder på hovedet af de lydefri offerdyr, og det betød, at synden blev overført til det. Når folk lagde deres hænder på offerdyrets hoved, så betød det, at deres synder blev overført til det. Og på Forsoningsdagen skulle Aron, ypperstepræsten, lægge sine hænder på hovedet af syndebukken for at overføre alle israelitternes årlige synder til den. Også her var håndspålæggelsen uundværlig, og det betyder, åndeligt talt, overførslen af synd. Johannes Døberen overførte alle vores synder til Jesus gennem Hans dåb, og gennem denne dåb accepterede Jesus hele verdens synd og udgød dernæst Sit blod på Korset. Ved at blive døbt af Johannes Døberen og derved tage al vores synd på Sig og ved at udgyde Sit bod på Korset og genopstå fra de døde er Jesus Kristus blevet vores fuldendte Frelser.
Israels folk gav også deres ofre til Gud ved at lægge deres hænder på dets hoved på denne måde. Når Israels folk syndede imod Gud og derved blev syndere, måtte de overføre deres synder til ofrene ved at lægge deres hænder på hovedet af dyrene for at give deres syndofre til Gud på den korrekte måde. Gud accepterede med velbehag de lovlige ofre, som blev brændt med ild, efter at hænder var blevet lagt på deres hoveder, og de var blevet dræbt. Det var fordi, at folk i Israel havde givet Ham disse lovlige syndofre ved at overføre deres synder gennem håndspålæggelsen på syndofrenes hoveder, at Gud mødte dem. Det var fordi, at syndofferet havde accepteret deres synder gennem håndspålæggelsen og blev dømt i deres sted for deres synder, at Gud mødte dem, som kom til Ham ved at tro på Guds nåde indeholdt i dette offer. Det er derfor, at Gud var så tilfreds med at acceptere sådanne offerdyr. Han er så barmhjertig, at Han ikke kan bære, at nogen skal sendes i helvede.
Så det, der renser os fra alle vores synder, er både dåben, som Jesus Kristus modtog og Hans blod på Korset. Det var fordi, at Jesus Kristus tog alle vores synder på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen for at rense al verdens synd bort, at Han kunne dø på Korset og bære den retfærdige fordømmelse for vores synder. Det var fordi, at Jesus blev døbt for at tage alle vores synder på Sig og bar den retfærdige straf på Korset, at Han kunne udfri os fra synden. Så ved at tro på Hans dåb og offeret ved Hans blodsudgydelse kan vi nu blive født igen som de retfærdige og møde Jesus Kristus. Ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, gennem Jesu retfærdige handlinger, kan vi kort sagt møde den hellige Gud. Jesus Kristus er blevet den evige Frelser for dem, som tror på denne Sandhed.
Vi må vitterligt møde den hellige Gud. Ved at tro på Jesus Kristus, Frelseren, som kom ved den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd kan vi møde Gud ved troen. Dem, som søger at møde Gud, må høre Hans Ord og tro på det Gudgivne offersystem, som består både af håndspålæggelsen og blodsudgydelsen. Hvis de ikke helt kan forstå det med deres egne kødelige tanker og har den mindste tvivl om dette, så må de åbne Guds Ord og bekræfte det for dem selv. Og de må tro på, at det, Guds Ord siger, er korrekt.
Vi må ikke tro på Gud med vores egne tanker. I stedet må vi stå fast på Guds Ord om sandheden, og baseret på dette Ord må vi udskille de andre evangelier fra dette ægte evangelium. Vi må ikke insistere på vores egne tanker alene og stole på vores egen forståelse og læring. Ingen af jeres egne tanker kan nogensinde være rigtige. Menneskelige tanker er så svage, så stædige og så forhærdede i Guds øjne, at de er tilbøjelige til at sætte deres egen retfærdighed og tanker først og efterlade Guds Ord. At åbne vores hjerter foran Gud og tro på Hans Ord er den rigtige vej til liv og velsignelse.
Da ypperstepræsten gav en tyr som sit syndoffer i indsættelsen, sagde Gud til ham, at han skulle tage alt fedtet, som dækkede indvoldene, leverlappen, nyrerne og nyrefedtet og brænde det hele på alteret, mens tyrens kød med dets skind og indmad skulle brændes udenfor lejren. Ypperstepræsten gav sit offer præcist, som Gud havde befalet Moses. Da brændofferet var givet, frembragte ypperstepræsten også en lydefri vædder som syndoffer og lagde sine hænder på dets hoved. For sig selv og sit hus lagde ypperstepræsten og hans sønner hver morgen og aften deres hænder på hovedet af et sådant offer, skar dets hals over og udgød dets blod og smurte blodet på hornene af brændofferalteret. Dernæst brændte de dyrets urene dele såsom indvoldene og dets hoved udenfor lejren, men de udskårne dele blev brændt på brændofferalteret. Brændofferet, som blev givet ved ypperstepræstens indsættelse, blev også ofret på denne måde.
I særdeleshed skulle alt fedtet fra det hellige offer ved ypperstepræstens indsættelse brændes foran Gud. At Gud fandt velbehag i aromaen fra fedtet fra det hellige offer manifesterer, at det sandelig er i overensstemmelse med Hans Ord og offersystemet etableret af Ham, at Gud har fået os til at blive født på ny. Fedtet her repræsenterer med andre ord Gud, Helligånden. Gud har givet os offersystemet, og Han har skabt os i overensstemmelse med offersystemet; ved at lægge vores hænder på hovedet af det hellige offerdyr, dræbe det og ofre det til Ham ved at brænde dets kød på brændofferalteret. Kun når det hellige offer skete i overensstemmelse med offersystemet etableret af Gud på denne måde og ved troen på Ham, accepterede Gud det med velbehag.
2 Mos 29:10 lyder: ”Aron og hans sønner skal lægge deres hænder på tyrens hoved.” Dette var Guds ordre. Og ydermere skulle klædningen, efoden, som ypperstepræsten bar under indsættelsen, være vævet af fem perfekte tråde – det vil sige, at den skulle være vævet af guld, purpurblå, purpurrød, karminrød tråd og fint vævet linned. Guldtråden her taler om tro. Den purpurblå tråd henviser til dåben, som Jesus Kristus modtog, som er det samme som det Gamle Testamentes håndspålæggelse; den purpurrøde tråd fortæller os, at Jesus er Guds Søn, Gud selv og Frelseren; og den karminrøde tråd henviser til offeret, som Jesus Kristus gav; og det fint vævede linned henviser til Guds Ord, som har gjort os syndfrie. Den gyldne tråd manifesterer troen, som tror på, at Gud har tilgivet os alle vores synder og gjort vores hjerter så hvide som sne. Vi må have denne tro og tro på, at Gud har renset alle vores synder bort med Jesu dåb og blodet på Korset. Vi må tro på Jesus Kristus præcist, som Gud har fortalt os alle i overensstemmelse med, hvordan Han har renset alle vores synder bort. Vi må tro på Gud i overensstemmelse med, hvordan Han har etableret offersystemet for frelsen, og hvordan Han har renset alle vores synder bort gennem Jesus Kristus, som har fuldendt offersystemet.
Mange folk siger: ”Hvorfor tror I ikke på Ham på denne måde? Hvorfor er I så vanskelige? Måske er det fordi, at jeres personlighed er meget detaljeorienteret, og I kan godt lide at være helt sikre hele tiden, men min personlighed er meget åben, så jeg tror på, at to modstridende opfattelser begge kan være rigtige på samme tid. Accepterer Gud kun folk, som tror som jer? Hvis jeg siger, at jeg på en eller anden måde tror på Gud, skulle denne tro så ikke være nok i sig selv?” Hvis I tror på Gud på denne måde, så vil Gud ikke være tilfreds med jer. Han er sandhedens Gud. Gud har ikke frelst os på sådan en tilfældig og usikker måde. Gud er det ekstremt skarpe lys, hvis Ord er som er skarpt, tveægget sværd. Han dømmer dem med Urim og Tummim, som betyder, at Han har frelst os med lys og fuldkommenhed.
Gud er mere præcis end selv det mest avancerede mikroskop, som kan genkende og adskille selv de mindste mål fra hinanden. Han er ikke en, som godkender vores frelse, når vi tror, på hvilken som helst måde vi har lyst til. Fordi Gud er sandheden, så ved Han alt; fra vores skjulte tanker til vores nuværende følelser; fra de synder, som er i vores hjerte, til vores handlinger; fra de synder, som vi har begået før, til de synder, som vi begår nu og de synder, som vi vil begå i fremtiden, skiftevist skjulte og åbenbarede. Det er derfor, at Gud har besluttet, at Han vil helt sikkert tilgive sådanne synder både med håndspålæggelsen og blodet fra offeret, og det er derfor, at vi helt sikkert må tro på Guds frelse i overensstemmelse med offersystemet etableret af Gud.
Herren sagde, at vi skulle lægge vores hænder på hovedet af syndofferet, og at Han da ville acceptere det med glæde. Når en synder lægger sine hænder på hovedet af syndofferet, så må han dræbe det og smøre dets blod på hornene af brændofferalteret. Her betyder det at smøre blodet fra syndofferet på brændofferalterets horn at synden, som der tales om i Dommedagsbogen (Åb 20.12-15), bliver renset bort. Efter dette hældes resten af blodet ud på jorden. Det betyder, at hjertet er vasket rent for synd.
For jer og for mig blev Jesus Kristus døbt, døde på Korset, genopstod fra de døde og har derved frelst os alle. Ypperstepræsten havde den samme tro som vores. Troen, som I og jeg har i dag, er absolut ikke anderledes end den tro, som ypperstepræsten havde. Også for ypperstepræsten var det ved hans tro på sandheden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, at han kunne opfylde sit præsteembede, og det er ved den samme tro, at I og jeg også er blevet retfærdige. Det er fordi, at vi har modtaget syndernes forladelse ved troen, som tror på frelsen givet til os af Gud, at vi nu kan møde Ham, bede om Hans hjælp, leve vores liv som Hans eget folk og udbrede evangeliet til synderne, mens vi udfører vores præsteembede og dets pligter.
Jordiske Ypperstepræster og Offersystemet blev Etableret af Gud
Ypperstepræsten og offersystemet blev etableret af Gud. Så den jordiske ypperstepræst gjorde som Gud beordrede ham at gøre og ved at gøre dette, opfyldte han sine præstelige forpligtelser for at udfri sit folk fra synden. Hvordan rensede Jesus Kristus, Guds Søn, så alle vores synder bort som Himlens Ypperstepræst? I stedet for at anvende et jordisk sonoffer, tog Han Sin egen lydefri krop som syndoffer og overførte derefter alle vores synder til den. Jesus tog menneskehedens synder på Sig ved at blive døbt af Johannes Døberen, ved at udgyde Sit blod og dø på Korset, ved at genopstå fra de døde og derved har Han frelst os fra al synd i verden. Hvor fantastisk er denne kærlighed ikke, og hvor er denne frelse vidunderlig!
Kan I gøre dette? For en andens skyld kan I så tage denne persons synder på jer og blive korsfæstet til døden i hans sted? Umuligt! Og i øvrigt kan jeres kroppe ikke godkendes som lovlige syndofre, for de er ikke lydefri. Der er selvfølgelig nogle mennesker, som har gjort retfærdige gerninger for en større sag end dem selv – for deres land eksempelvis. Men selvom der er nogle, der kan gøre dette, så er alt, som mennesker gør forgæves, for de kan ikke engang løse problemet med deres egen synd og endnu mindre frelse andre fra synd. Der er ingen anden, som kan frelse menneskeheden fra synd, end Jesus Kristus, Guds Hellige Søn. Bibelen fortæller os, at der er intet andet navn under Himlen givet til os, som kan frelse os andre end Jesus Kristus (ApG 4:12).
Er der for resten en eller anden viljestærk person blandt jer, som tænker, at: ”Jeg er i stand til at gøre dette. Jeg er i stand til at hengive mig selv fuldt og helt til en anden, og derudover er jeg villig til at ofre mig selv for en anden”? Sådan et offer og sådan en hengivenhed bliver måske værdsat blandt dødelige, men med tiden og som tingene udvikler sig, så vil sådan en from handling hurtigt blive glemt. Hebr 13:9 siger til os: ”For det er godt, at hjertet styrkes af nåden og ikke af en bestemt slags mad, som aldrig har gavnet dem, der lagde vægt på det.” Hvilke berigelser og fordele har vores hjerter modtaget fra Gud? Det er Guds kærlighed til frelsen, som synker ned i og fylder vores hjerter med Hans nåde. At blive fysisk hjulpet af et andet menneske betyder ingenting for vores evige liv. Når vi har det godt igen, er vi alle tilbøjelige til at glemme alt om den hjælp vi fik.
Sokrates, Konfucius og Siddhartha er blevet hyldet som verdens vise mænd. Men kan disse vise mænd nogensinde blive jeres Frelser? Kan Siddhartha rense jeres synder? Ingen af dem kan. Hvem kan så blive menneskehedens Frelser, når intet menneske kan løse en eneste af sine egne synder? Selv ypperstepræsten kunne ikke rense sit folks synder bort på egen hånd. Israels folks synder kunne kun vaskes bort, når de troede på det Gudgivne offersystem og modtog syndernes forladelse ved at give deres ofre til Ham i overensstemmelse med dette offersystem – det vil sige ved at overføre deres synder til sonofferet ved at lægge deres hænder på dets hoved, smøre blodet fra offeret på brændofferalterets horn og hælde resten ud på jorden og brænde fedtet på brændofferalteret.
For at blive udfriet for et helt års synder måtte ypperstepræsten på den tiende dag i den syvende måned lægge sine hænder på hovedet af syndofferet foran Gud og derved overføre synden til den, tage dets blod til det Allerhelligste og stænke det øst for sonedækket – det vil sige i den retning han kom fra. Når han stænkede det syv gange, ringede de gyldne bjælder, som hang fra hans blå kappe. (Disse gyldne bjælder hang mellem granatæblerne vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd). Den elegante lyd fra bjælderne kunne høres, når han gik og stænkede blodet. Det er intet andet end evangeliet. Denne lyd indikerer de Gode Nyheder, det magtfulde evangelium, som har renset alle vores synder bort. Ligesom ypperstepræsten kunne skaffe syndsforladelse til sit folk ikke ved at ofre på egen hånd, men ved at give ofre i overensstemmelse med den forordning, som Gud havde etableret, så har Jesus Kristus på det Nye Testamentes tid frelst jer og mig fra alle vores synder ved at komme til denne jord, blive døbt, dø på Korset og genopstå fra de døde – alt i overensstemmelse med den samme forordning. Jesus Kristus kunne også kun gøre os retfærdige, når Han opfyldte Sine gerninger i overensstemmelse med loven om frelsen, som Han selv havde etableret.
Enhver, som virkelig ønsker at blive født på ny, kan modtage syndernes forladelse, men kun hvis de er behagelige, venlige og kan lide at høre Guds Ord med en åben indstilling, det vil sige den ”bereanske” ånd. Dem, som er uvillige, kan ikke tro på denne Sandhed og kan ikke modtage syndernes forladelse, ligegyldigt hvor mange gange Guds Ord prædikes for dem: de er de mest tåbelige. Hvordan kan nogen ikke tro på Ordet, som det er talt af Gud? Hvor langt kan menneskets viden egentlig nå? Den kommer ikke nær Guds Ords visdom. Men alligevel fortsætter de med at prale af deres egne handlinger og nægter at tro på Guds Ord. Det er svært at finde nogle mennesker, som er så tåbelige som dem.
Brødre og søstre, verden forandrer sig hurtigt. Teknologi udvikler sig også så hurtigt, at det siges, at menneskelig kloning teknisk set næsten er mulig. Ateisme dominerer også bredt, og religionens æra er ved at være forbi. Men selvom verden vil blive endnu mere forvirrende og barsk, så kan vi, de genfødte, ikke gøre andet end trofast prædike for Gud som Hans kongelige præster. Nu breder evangeliet om vandet og Ånden sig hurtigere over hele jorden på trods af den gudløse bølge, som skyller ind over os. Vi er de eneste, som kan gå imod tidernes strømninger.
Jeg tror på, at evangeliet om vandet og Ånden, frelsen ifølge offersystemet etableret af Gud, vil blomstre og brede sig endnu mere og blive udbredt over hele jorden i nær fremtid. Vi, nutidens præster, vil bede for os selv og for alle sjæle i hele verden og fortsætte med at leve vores liv ved at bevidne dette evangelium. Jeg tror på, at når vi lever i troen, så vil vi blive dem, som går med Gud og opnår endnu større udbytte af at udbrede evangeliet. Nå vi søger efter og opfylder sådanne gerninger, som behager Gud i disse sidste tider, så tror jeg på, at evangeliets gerninger vil brede sig endnu mere til hver eneste afkrog og hjørne i verden, som den søde duft af blomster breder sig i en stille brise.
Jeg takker Gud for at have indsat os som præster for at tjene Ham og for at tælle os med i Sin menighed.
